Michelangelo Buonarroti

Side 308
I Januar 1555 stadfæstede Giulio den Tredie Pave Paolo den Tredie's Breve. Og
nu blev der arbejdet med Flid. Saa indtraadte der 1557 paa Grund af Pengemangel
en Standsning. Hertug Cosimo benyttede sig af den til, som flere Gange tidligere,
at indbyde Buonarroti til at tage Ophold i Firenze. Han gav, som vi véd, et artigt og
bevæget Afslag.
11
Imidlertid nærede Michelangelo's Beundrere paa Grund af hans høje Alder Frygt for at
han skulde dø uden at efterlade en gennemført Plan til Værkets Fuldendelse, og hans
Venner Tommaso Cavalieri, Donato Giannoti, Francesco Bandini, og Cardinal Rodolfo
da Carpi anraabte ham om dog at udføre en Træmodel til Kuppelen. Han gav dette
som Grund til Cosimo for at maatte blive idetmindste et Aar endnu i Rom.
Det faldt ham imidlertid ikke let at beslutte sig til Kuppelens Udformning. Endelig
frembragte han en lille Lermodel, efter hvilken og efter Grund rids og Profiler, han
tegnede, en stor Model af Træ kunde udføres.
Den blev fremstilt af Messer Giovanni Franzese og saa omhyggeligt, at den var
tilstrækkelig for hver Enkelthed i Bygningen. Den indbefattede Søjlerne med deres
Basis og Kapitæler, Døre, Vinduer, Murbryn, fremspringende Partier, Alt. - Modellen
og en Fresco i det Vaticanske Bibliotek, der gengiver Michelangelo's Udkast, viser, at
han havde planlagt Statuer paa Omgangen om Kuppelen over Tambouren og paa de
Balustrader, der skulde løbe rundt om hele Kirken. I selve Kirken synes han, at dømme
efter en paabegyndt Statue, der efter hans Død fandtes i hans Hus, at have villet opstille
en siddende St. Peter, der senerehen af en anden Billedhugger blev omarbejdet til en
San Gregorio.
Et Brev fra Michelangelo til Hertug Cosimo af 31. Maj 1557 røber, hvor mange
Ærgrelser og Kvaler der for ham opstod ved Underordnedes Skødesløshed eller
Mangel paa Evne. I den efter Mesterens eget Sigende kunstrige og usædvanlige
Construction af Hvælvingen i Kongen af Frankrigs Kapel indsneg der sig en Fejl, fordi
han som gammel Mand ikke dagligt kunde gaa derhen, og denne Fejl tvang ham til at
lade en stor Del af det allerede Opførte ned rive. Han drømte om, at naar denne Fejl
var udbedret og Kuppelmodellen fuldendt, kunde han ty til Firenze og der tilbringe sin
sidste Tid i Ro. Men det kom anderledes. San Pietro bandt ham til hans Dødsdag.
Og det, skønt han i Aaret 1560 (13. September) indgav sin Afskedsbegæring. Han
skriver den Dag med obligat Ydmyghed og godt dulgt Ironi til Cardinal Rodolfo Pio da
Carpi:
"Til den berømteste og ærværdigste Herre, min højstærede Beskytter.
"Messer Francesco Bandini har igaar sagt mig, at Deres berømte og ærværdige
Herlighed har erklæret ham, at det ikke kunde gaa daarligere med Bygningen af San
Pietro. Det er Ord, som i Sandhed har smertet mig dybt, fordi de viser, at I ikke er
underrettet om de virkelige Forhold, og fordi jeg, som jeg jo bør, mer end noget andet
Menneske ønskede, at det skulde gaa godt. Og jeg kan, om jeg ikke tager fejl, forsikre
om, at saavidt der for Øjeblikket arbejdes paa Kirken, kunde det ikke gaa bedre. Men
da maaske min egen Interesse og min Alderdom skuffer mig, og jeg altsaa imod min
Vilje kunde være nævnte Byggeforetagende til Skade, saa vil jeg, saasnart jeg kan,
ansøge Hans Hellighed, vor Herre, om Afskedigelse, eller rettere, for at spare Tid, vil
jeg bede Deres berømte og ærværdige Herlighed om at have den Godhed at befri mig
fra denne Byrde, som jeg - det véd I - efter Pavens Befaling nu uden Løn har baaret i
17 Aar. Det er øjensynligt for Enhver, hvad der i dette Tidsrum er udrettet for nævnte