Michelangelo Buonarroti

Side 305
Opførelsen af de fire uhyre Piller, paa hvilke den Dag idag Kuppelen hviler, saa højt
som havde man ovenpaa deres Kapitæler som Grundvold anbragt det antike Pantheon.
Bramante ledede Opførelsen fra 1506 til sin Død 1514. Efter ham fulgte Giuliano
da San Gallo (1514 til 1515) og som hans Medhjælp i samme Tidsrum Fra Giocondo
da Verona. Saa tiltraadte Raffaello fra August 1514 Stillingen som øverste Arkitekt og
beholdt den til sin Død i 1520.
Det viste sig først og fremmest nødvendigt at forstærke Kuppelpillerne. Raffaello
anlagde desuden en ny Grundplan. Medens Bramante's Kuppelbygning indtog Midten
af fire lige store Partier, forlængede Raffaello den forreste Del, saa der af det græske
Kors blev et latinsk, af Centralbygningen en Længdebygning.
Baldassare Peruzzi, der overtog Ledelsen fra 1520 til 1536, ændrede Planen og
vilde føre den tilbage til den tidligere Form. Men Pengene var knappe, og under Roms
Plyndring hvilte nødvendigvis Arbejdet. Paolo den Tredie tog det atter op, og Peruzzi
tilsaa Arbejdet til sin Død 1536. Der foreligg ger en Mængde Skitser og et endeligt
Udkast til Kirken fra hans Haand.
Antonio da San Gallo havde i ikke mindre end tredive Aar været Medarbejder paa
Bygningen, da han 1536 blev udnævnt til den ledende Arkitekt. Han var 1503 kommen
til Rom som attenaarig Yngling, og var ved sin store Farbroder Giuliano's Beskyttelse
strax bleven ansat ved Bygningsfaget. Men da Giuliano da San Gallo paa Grund af
Uenigheden med Bramante trak sig tilbage fra Ledelsen af San Pietro's Opførelse,
sluttede Brodersønnen sig til Onkelens Modstander, og Bramante forstod strax hvilken
dygtig Hjælper Ynglingen, med sin Tegnefærdighed og sine fremragende Evner som
Arkitekt, vilde blive for ham; han havde ham des mere nødig, jo mere han selv med
Aarene led under en bestandig kvalfuldere Gigt. I 1513 tvang Sygdommen ham endog
til at lade Giuliano kalde tilbage. Denne afgav først det næste Aar Ledelsen til Raffaello.
Vi kender saavel Antonio's Grundrids til Kirken, der ganske afveg fra Bramante's
Plan, som hans Tegning af Kirkens Ydre, saaledes som han tænkte sig det gennemført,
en i sin smaalige Leddelthed snarere sirlig end vældig Facade, hvis Kuppel, der bæres
af to Søjlehaller over hinanden, og som atter bærer en cylindrisk Søjlehal, løber ud i
en pyramideformet Tinde. Paa begge Sider har Kuppelen et Taarn i mange Stokværk,
der ligeledes udmunder i en tilspidset Tinde, og disse tre Tinder er holdte nøjagtigt i
samme Højde.
Under Antonio's Ledelse blev Grundvolden og Kuppelpillerne styrkede, om end
langtfra nok. Han tilmurede de i Pillerne indlagte Nicher for at give større Kraft, og han
lod (siger Vasari) visse Mellemrum i Grundvolden udfylde med fast Materiale.
Hvad der imidlertid er nok saa vigtigt eller vigtigere er, at under San Gallo's
Forvaltning, der i sig selv var uredelig, indsneg der sig en almindelig Stjælen og Hælen.
De Underordnede stod i Ledtog med hverandre om at tilrane sig Midlerne af den
pavelige Kasse, saa Vasari med Rette siger om Michelangelo (der jo selv arbejdede
uden Vederlag), at han befriede den hellige Petrus fra Tyves og Morderes Hænder.
9
Hvad Buonarroti forefandt, da han ved Breve af 1. Januar fik Udnævnelsen til
Overarkitekt for San Pietro, var følgende: Den gamle Basilicas Skib endnu uforandret,
idet kun for Korets Vedkommende Bramante's Nybygning var begyndt og fortsat.
(Tegninger af M. Heemskerk viser Kuppelpillerne med deres Buer). Et Alter i dorisk Stil
paabegyndt af Bramante, fuldendt af Peruzzi.