Michelangelo Buonarroti

Side 302
(Lisener). Saaledes udgør ogsaa i Capitoliumspaladserne Murpillerne et Støttesystem,
der bestaar af en Storpilaster, Sidepiller og de op imod disse stillede mindre Søjler i
nederste Stokværk.
Det er et gotisk Træk, at han i San Pietro giver stærkt Indtryk af den frie
Opadstræben ved den fine Ledføjning under den lodrette Opstigen. I Kuppelen er den
antike og klassiske Ide, det hvælvede Tag, leddelt efter gotiske Grundsætninger for
Behandlingen af det Stigende.
Ved Leddelingen af de Halvkupler, der dækker de halvcirkelformede Nicher, stræbte
Michelangelo allerede fra Gulvet af at bestemme Hvælvingens Skikkelse - endnu et
gotisk Træk.
Nøjagtigt den samme Ejendommelighed findes i det Udkast til Kirkebygningen San
Giovanni dei Fiorentini, som 1559 paa Opfordring af de florentinske Købmænd og efter
Hertug Cosimo's udtrykkelige Anmodning blev tegnet af Buonarroti. Han indgav ikke
mindre end fem Tegninger. Efter den smukkeste af dem blev der af Tiberio Calcagni
udført en Træmodel. Cosimo skrev til Buonarroti: "Vi er saa forelskede i Eders Tegning
til vor Nations Kirke, at vi beklager, ikke at kunne opleve dens Fuldendelse til Pryd
og Hæder for vor By og Eder selv til evig, velfortjent Ihukommelse. Hjælp os med at
virkeliggøre Planen!"
Planen strandede den Gang paa Pengemangel. Kirken blev i 1588 opført af
Giacomo della Porta efter en anden Plan.
Men i Michelangelo's Udkast, som er opbevaret i Sandrart's "Teutsche Akkdemie",
findes paany det gotiske Grundtræk, at Kuppelen ligesom hæver sig helt nede fra, da
dens Leddeling i smallere og bredere Striber svarer til det nederste Stokværks og til
Tambourens, det cylindriske Kuppelgrundlags. Alle Linier er helt førte igennem.
Buonarroti's Ringeagt for Formlogiken var Arv fra den gotiske Kunst, men bliver
stemplet af hans Enkeltpersonlighed, der er stærkere og griber dybere end nogen
anden. Og forunderligt nok: Der er i denne hans Renæssancevæsens Optagen og Brug
af gotiske Elementer Noget, der fører lige over i Barokstilens Vilkaarlighed.
Det er et forbausende Vidnesbyrd om Omfanget og Originaliteten af Michelangelo's
Geni, at hans Aand, der i sit Grundvæsen er ren Renæssance, præget af
Renæssancen og grundigt prægende den, spænder over saadanne Stilforskelligheder
som Gotik, Klassicisme og Barok.
7
Da Pio den Fjerde i 1561 havde anvist Certosiner-Munkene Plads for en Kirke og et
Kloster i Diocletian's Thermer, og Michelangelo indleverede Tegninger til begge, blev
disse foretrukne for alle romerske Arkitekters, og Bygningerne blev fuldførte 1568, fire
Aar efter Bygmesterens Død. I Kirken, som han indrettede i det gamle Tepidarium med
dets tre anselige Krydshvælvinger, kunde han kun lægge en begrænset Oprindelighed
for Dagen, om end dette dejlige, hvælvede Hovedrum med dets fire korinthiske Søjler
af en rød ægyptisk Stenart (Syenit) der bærer de store Tværbuer, tager sig overvættes
pragtfuldt ud. Men selve Kirken blev i det 18. Aarhundredes Midte saaledes omkalfatret
af Vanvitelli, at næsten Intet af Michelangelo's Plan er levnet; ja hans Hovedportal blev
dengang muret til.
Anderledes forholder det sig med den skønne Klostergaard, nu Therme-Museet,
hvis Buegang, der bæres af hundred Travertinsøjler, er et af Michelangelo's
Kæmpeværker, en Fryd for Øjet.
Megen Tid og mange Tanker viede Michelangelo Roms Befæstning.