Michelangelo Buonarroti

Side 28
Efterhaanden underlagde Florents sig nu Toscana. Der afsluttedes forskelligartede
Overenskomster. Saaledes var der allerede et Aarhundred forinden blevet sluttet Fred
med Pistoja efter Castruccio Castracani's Død. Denne Mand, der paa Grund af sine
store naturlige Anlæg af Taine er bleven sammenlignet med Napoleon den Første,
havde som Herre over Lucca og som Ghibellinernes Høvding overvundet Florentinerne
og Guelferne. Efter som Condottiere at have kæmpet med Held i England, Frankrig
og Lombardiet, havde han ladet sig udraahe til Hertug af Lucca, Pistoja, Volterra og
andre mindre Stæder.
Cosimo's politiske Liv optoges af Planer om at bemægtige sig endnu uafhængige
Egne i Toscana og om paa Venedigs Bekostning at gøre sig til Herre i Romagna, hvad
der hindrede Rivaliteten mellem Florents og Venedig i at dø hen.
Cosimo's Tilhængere eller Efterkommere bar de Navne, der for alle Tider er knyttede
til Firenze: Pitti, Acciaiuoli, Pandolfino, Guicciardini, Navne, der jo er bevarede i
Paladser, Gader eller Værker. Han maatte tage mange Hensyn for at holde Partiet
sammen og ikke selv træde for stærkt i Forgrunden. Han udnævnte vilkaarligt
Øvrighedspersoner, der efter Loven burde vælges. For at synes overlegen lod han de
Forordninger, der udelukkede de gamle Adelsfamilier, afskaffe, men sørgede for, at
ved de Pladser, hvortil der valgtes, blev deres Navne fjernede af Valgurnen. Enhver,
der hørte til Modpartiet, blev forvist paa et vist Antal Aar, og naar de Aar var gaaede,
blev Landsforvisningen ufravigelig fornyet. Palla Strozzi f. Ex. fik Ordre til at opholde
sig ti Aar i Padova, hvor han kun levede for sin Videnskab, saa fornyedes stadig
paany Exilet, og skønt han blev i Live, til han blev 90, fik hverken han eller nogen
af hans Efterkommere Lov at vende tilbage til Florents. Saaledes fornyedes ogsaa
Landsforvisningen for Rinaldo de' Albizzi.
Intet Under, at de Overvundne, der i denne Fremgangsmaade kun saa Vold, sluttede
sig til Filippo Maria Visconti under hans sidste Kamp mod Florents, som afsluttedes ved
den af Michelangelo forherligede Sejr ved Anghiari. De Overvundne blev erklærede for
æreløse, og deres Oprørsforsøg straffedes med fuldstændig Formueberøvelse ogsaa
for deres Enker og Børn.
Samtidigt med at Cosimo saaledes uskadeliggjorde sine gamle Modstandere i andet
og tredie Led, sørgede han for, at ingen af hans Tilhængere blev for mægtig. For
at ramme den altfor højt ansete Nero Capponi fik Cosimo Gonfalonieren Orlandini til
at paabyde Mord i selve Paladset, paa Capponi's Høvidsmand og Ven, Baldaccio af
Anghiari.
Efterhaanden blev Medicæerens Magtstilling hans fornemme Partifæller for
trykkende. Man forlangte Tilbagevenden til de gamle Forfatningsformer. Siden 1433
var den Revision af Jordebogen, der skulde foretages hvert tredie Aar, ikke blevet
afholdt. Da der nu 1458 med Cosimo's stiltiende Samtykke skete ny Optagelse af
Jordebogsskyld, kom de, der havde beriget sig ved Aager og som uredelige Forvaltere
af Statsindtægterne i stor Forlegenhed.
Man havde fremdeles udstedt en Række vilkaarlige Skattelove (fjorten Klasser af
Skattepligtige efter fremskridende Skala), desuden én Krigsskat efter den anden. Og
Fordelingen af Skatterne blev Herskerens ypperste Undertrykkelsesmiddel. Det hed sig
om Cosimo, at han brugte Skattebilletten istedetfor som tidligere Voldsherrer Dolken.
Ligningscommissionen bestod af hans haandgangne Mænd. Adel og Rigdom mistede
deres Værd under Paaskud af, at det skete til Bedste for de lavere Klasser.
Ved den Ærefrygt, der vistes Gianozzo Manetti, der havde tilbragt sit Liv med politisk
Arbejd og videnskabelige Studier, var Cosimo's Mishag imod ham blevet vakt. Han blev