Michelangelo Buonarroti

Side 278
Hun lytter opmærksomt. Ogsaa her gør Dragtens stærkt fremspringende Fold imellem
Madonnas Ben Ægtheden tvivlsom.
Fra Condivi vidste vi, at Michelangelo "af Kærlighed til Vittoria Colonna tegnede
hende en Kristus paa Korset, ikke med en Døds, men med en Levendes Holdning
og med Ansigtet løftet mod Faderen, som raabte han Eli, Elil" Der er os efterladt tre
Tegninger af den Korsfæstede, en, hvor Armene er løftede som paa et Andreaskors,
en, hvor de er udstrakte. Paa den første staar Madonna og Johannes fremadbøjede
paa hver sin Side af Korsets Fod. Den tredie, "De tre Kors", højst dramatisk, findes i
British Museum.
Den Tegning. som bedst svarer til Condivi's Beskrivelse, den mest gennemførte,
er efter al Sandsynlighed en Kopi af det Blad, der blev skænket Marchesaen af
Pescara. Under Korsets Arme aabenbarer sig to sørgende Engle; ved dets Fod ligger
en Dødningeskal. Det korsfæstede Mandslegem er, som venteligt var hos Buonarroti,
overordenlig kraftfuldt. Udtrykket er mandigt, men klagende, det Hele desværre lidet
fængslende. Bestilt Arbejd, i hvilket Mesterens Originalitet kom tilkort. - Ogsaa ret
conventionel i sin symmetriske Composition er den for Vittoria Colonna tegnede Pietà,
som kendes af Bonasone's Stik.
Langt mærkeligere. skønt mindre følt, er Tegningen af en Nedtagelse fra Korset.
Den meddeler især et stærkt Indtryk af Besværet med at bære Liget ned. Personerne
er mesterligt sammenkomponerede i en enkelt levende Knude. Tegningen danner en
Art Overgang til Rubens' Behandling af Æmnet. Her findes imidlertid intetsomhelst
Tilsvarende til den Holdning, med hvilken paa Rubens' Maleri i Antwerpens Domkirke
"Maria Magdalena" ømt griber om Benet med den gennemborede Fod, der næsten
kælent kommer til at strejfe hendes blottede Skulder. Værket er godt, men koldt.
15
I et eneste af disse Æmner fra den Tid, da Michelangelo var kommen under Indflydelse
af Vittoria Colonna, bryder hans inderste Væsen fuldt og rigt igennem. Det er, hvor
han fremstiller den af Marcus berettede Scene, at Jesus uddrev dem, der købte og
solgte i Templet, at han væltede Vexellerernes Borde og Duekræmmernes Stole. Selve
den berettede Handling støder den moderne Læser ved sin Urimelighed, da baade
Duesalg og Omvexling af Mønt jo krævedes af selve Tempelskikken. Dog dette er her
naturligvis ligegyldigt. Hvad der maa fremhæves er, hvor ganske en Daad som denne,
at den inspirerede Personlighed myndigt straffer og hindrer en formentlig Vanhelligelse,
maatte gribe og henrive Michelangelo.
Dette var en Kraftudfoldelse af En mod Mange, af den Store og Værdifulde overfor
de Smaa, der kun besjæledes og lededes af Kræmmeraand. Det var en Handling af
Dommeren, der irettesatte, tugtede og slog til. Efter al Sandsynlighed har Buonarroti's
Sind desuden i Rom, da disse Tegninger undfangedes (circa 1538 til 1542), været
sysselsat med den Kirkeforbedring, som da var paa Alles Læber, og hvis Talsmænd,
Reginald Pole, Gaspare Contarini, Bernardo Ochino, netop udgjorde Vittoria Colonna's
nærmeste Venner. Ochino gjorde jo, som ovenfor fortalt, paa den frivole Bembo et
Indtryk som stod han for Kristus selv.
Den Blidhed, med hvilken disse Mænd attraaede Kirkens Reform, laa ikke for
Buonarroti. Det har derimod tilfredsstillet ham hjerteligt at lade sin Kristus svinge
Svøben. Kristus er da her tegnet nøgen som en firskaaren, skægget Mand, der holder
en Pisk.