Michelangelo Buonarroti

Side 274
en Kridttegning af Michelangelo. Da denne efter sin Deltagelse i Byens Forsvar var
bleven benaadet, kunde han i 1531 ikke godt vægre sig ved at imødekomme et Ønske
af Sejerherren.
Han besluttede da at udføre en Carton: "Noli me tangere" efter Stedet Johannes 20,
17. til hvilken vi endnu har nogle Blyantsstudier, hvorom det maa siges, at, saa flygtige
de er, er de langt sjælfuldere end den af Montelupo mishandlede og af Paverne med
Forklæde forsynede Kristus i Santa Maria sopra Minerva, ja sjælfuldere end den af
Mesteren selv fuldendte Kristus paa Dommedagsbilledet.
De to Studier, der er levnede, findes i England i Mr. G. T. Clough's Besiddelse.
Kristus er i noget forskellig Stilling afbildet i en lang Underklædning, der er gledet
ned fra Skulderen. Han er ifærd med at skride bort til venstre Side, hvorhen
ogsaa hans udstrakte højre Arm peger, men gør samtidigt med venstre Haand
en hemmelighedsfuld, afværgende Bevægelse i Retning af Maria Magdalena, hvis
Skikkelse iøvrigt ikke er kommet med.
Scenen er denne: Maria har besøgt Gravstedet og fundet Graven tom. Hun ser i sin
Nærhed en Mand, hun antager for Gartneren. Denne siger til hende: "Kvinde, hvorfor
græder du, hvem leder du efter?" Hun svarer: "Herre, dersom du har baaret ham bort,
saa sig mig, hvor du har lagt ham, saa vil jeg tage ham." Da Skikkelsen saa kalder
hende ved Navn "Maria!", ser hun Jesus og udbryder: "Rabbuni!". Evangeliet tilføjer,
at dette vil paa Græsk sige: Didaskalos (Lærer, Mester). Saa siger Jesus til hende:
"Rør ikke ved mig!"
Michelangelo har givet Kristusskikkelsen paa Tegningen Præg af Alvor og Højhed,
desuden noget af et Aandesyns Uhaandgribelighed og Unærmelighed.
Dog denne Figur var jo kun en af de mindst to, som udgjorde den Carton, der
fuldendtes i Sommeren 1531, og som Jacopo Pontormo udførte i Farver. Den er
sporløst forsvunden.
Ringe er Statuen af Kristus i Santa Maria sopra Minerva, der nu kun virker som flov
og mislykket, ogsaa i Sammenligning med det tegnede Udkast til den, der er dejligt,
tiltrods for at Legemets Øverste Halvdel kun er givet i Omrids, og alene den nedre
Halvdel helt gennemført. Udtrykket her er tragisk, mens Statuens Udtryk er tomt, saa
kunstfærdig end Legemets Stilling er. Da man plejer at sætte Statuens Udførelse til
Aarene 1518 til 1521, ser man, at det tegnede Udkast skriver sig fra Michelangelo's i
religiøs Henseende endnu uanfægtede Tid.
Teknisk fuldendt, men uden egentlig religiøs Inspiration, er Tegningen af en nøgen
Madonnaskikkelse med det nøgne Barn (Frey Nr. 270).
Den viser os en atletisk udviklet Kvinde, der er paa det omhyggeligste modelleret.
Eftersom Barnet, om end i særegen Stilling, rider paa Moderens Knæ som paa
Madonnagruppen i San Lorenzo's Sakristi, er der en Sandsynlighed for, at man her
har et Forstudie blandt flere til denne Gruppe. Men Forstudiet har intet af Gruppens
sublime Skønhed.
13
I Aarene ved 1536 har Michelangelo's Sind øjensynlig været stærkt optaget af Jesu
Opstandelse, Paaskemorgen-Vidunderet som det er sandsynligt at Vittoria Colonna
har lagt ham det paa Sinde at behandle.
Her er Stedet til noget nøjere at gaa ind paa den Omformning af Michelangelo's
Sjæleliv, hvortil Bekendtskabet med denne Dame og Sværmeriet for hende gav Stødet.