23.07.2013 Views

Michelangelo Buonarroti

Michelangelo Buonarroti

Michelangelo Buonarroti

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Side 271

Paafaldende smuk og beslægtet med enkelte af de ovennævnte er en Tegning i

Uffizierne, der forestiller en høj, stolt Kvinde set i næsten hel Profil. Hendes udmærket

skønne Ansigt har et Udtryk af Had og Foragt, som vibrerer i Næsefløjene og former

den fyldige, dejligt tegnede Mund og den store, kraftigt formede Hage. Skikkelsen

er paafaldende ved de stærkt udviklede Bryster, som paa Grund af Legemets lette

Drejning begge er synlige. Det Stof, der dækker dem, er saa tyndt. at det virker

som var de blottede, og Brystvorten tydeligt ses. Ogsaa hun synes at skulle forestille

en Dronning; hun bærer et Pandebaand, som i Midten holdes sammen ved en stor

Ædelsten. Paa Hovedet har hun en Halvhjelm med stor krum Hjelmkam, der følger

Nakkens Krumning og først, hvor Halsen slipper, bøjer sig udad. Til Dragten hører en

høj Nakkekrave, og det hele Kostyme har et sært exotisk Snit.

Bag Kvindeskikkelsen øjnes tilvenstre et bedrøvet Barn, tilhøjre en Mand med et

barsk og fjendtligt Udtryk. Dette Mandshoved, der kun er indlagt med lette Omrids,

medens Kvinden er paa det omhyggeligste modelleret i hver Enkelthed, synes hende

uvedkommende, ser ikke paa hende, saa lidet som hun paa ham. De udgør paa ingen

Maade nogen Gruppe med hinanden. Ifald dette Hoved ikke ved en blot Tilfældighed

er blevet tegnet paa samme Blad som den skønne, vrede Dronning, træffer muligvis

Justi's Forsøg paa en Fortolkning det Rette, at Tegningen forestiller Mariamne, opfyldt

af Foragt for Herodes' utaalelige Skinsyge og for den Grusomhed, der har faaet ham

til at slaa hendes Broder ihjel. Det skitserede Mandshoved skulde da være fremkaldt

ved Forestillingen om Herodes.

Josephus fortæller, at da Mariamne havde skænket Antonius sit Portræt, udraabte

denne, at hun maatte være Datter af en Gud. Boccaccio havde i sin Bog om de berømte

Kvinder brugt Vendingen: più celestiale imagine che donna.

Herodes skal to Gange have givet sin Moder hemmelig Befaling til at lade Mariamne

dræbe, hvis det gik ham galt, første Gang, da han var stævnet af Antonius til Laodikea

for at aflægge Regnskab for Mordet paa sin Svoger, anden Gang, da han rejste til

Octavian for at opnaa Tilgivelse for sit Forbund med Antonius. Han kunde nemlig ikke

udholde Tanken, at hun kom til at tilhøre en anden. Da Mariamne erfor ogsaa den sidst

givne Befaling, mindedes hun alt det Onde, Herodes havde tilføjet hendes Slægt og

følte dødeligt Had. Hun vilde ikke mere leve sammen med ham, og gik stolt til Skafottet.

Hans Anger var saa heftig, at Livet fra da af blev ham Kval.

For Fuldstændigheds Skyld bør endnu nævnes en Tegning, der som allegorisk har

ringere Interesse. En høj fornem Kvindeskikkelse af Michelangelo's sædvanlige Type

sidder og ser ind i et Spejl. En større Dreng overfor hende har taget en skægget

Satyrmaske paa og holder den i omvendt Stilling for sit Ansigt. Den smukke, vel

otteaarige Dreng, der støtter sig til Moderens Knæ, afviser ham uforskrækket, men

den ganske lille er i sin Angst tyet om bag Moderens Stol, der synes en Trone med

Løvefødder. Damen her har ingen Lighed med den Kvinde, der ser ind i et Spejl paa

Sistinas Loft i Lunetten Naasson.

Denne allegoriske Skikkelse synes mindre fordybet i sit eget Billede end i de

Forestillinger, det fremkalder i hendes Sind. Et og andet kan henlede Tanken paa

de af Børn omgivne Sibyller i Sistina. Mest paafaldende er her imidlertid en Masse

Laan fra Antiken; det Hele ligner en Mosaik af Figurer hentede fra Gemmer eller

Vægdekorationer. Hvad Billedet betyder, ifald det betyder noget bestemt, er saare

uvist. Ser den alvorlige Kvinde ind i Livets Spejl? Skimter hun Alderdommen, der for

Børnene blot er Leg og Maske?

11

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!