Michelangelo Buonarroti

Side 268
Overensstemmelse med Børnebakkanalet, er en Tegning som i sin Lækkerhed
sikkert ikke stammer fra Michelangelo's Haand. Frey har med Rette søgt en anden
Ophavsmand i hans Nærhed uden at kunne angive Navnet.
Utvivlsomt hidrørende fra Mesterens Haand er derimod det Blad med Masker, paa
hvilket der ogsaa findes Udkastet til en Hercules kæmpende med Cacus. Blandt disse
Masker, der enten er udførte som decorative (maaske til Brug for Sakristiet i San
Lorenzo) eller tænkte som Udkast til Djævlehoveder for Dommedagsmaleriet, er der
især to, som fanger Blikket.
Den ene, Masken af en satanisk Grimrian, der rækker Tunge, i hvem der er et ellers
Michelangelo fremmed gotisk Humør, den anden en mere tragisk end burlesk Maske
af en med sammensluttet Mund og et skarpt Sideblik i de store Øjne energisk truende
Kong Midas, hvis lange Æselsøren staar i Strid med Ansigtets Udtryk af forbitret
Viljeskraft.
Masker var efter Antikens Forbillede især udførte af Donatello og af Verrocchio
blandt tidligere italienske Kunstnere. Men først Leonardo havde foretaget systematiske
Karikaturstudier. Leonardo's Karikaturer er dels halvt videnskabelige Forsøg paa,
hvorvidt Grimhed kan drives, dels Udtryk for en koldt nysgerrig Afsky for det Hæslige.
For Michelangelo slaar, som Midashovedet viser, Karikaturen over i Tragik - i saare
god Overensstemmelse med det Inderste i hans Væsen.
Brydekampen paa dette samme Blad er mærkværdig ved Legemernes voldsomme
Sammenfletning, der er skøn. Trist, at denne Kamp aldrig blev udført i Marmor; det
havde været let at fremstille den i en enkelt Blok. Naar man lægger dette Udkast fra
sig, siger man til sig selv: Der har vel aldrig existeret en mere plastisk componerende
Tegner.
Fra de udførte Billeder vender saa Blikket med en vis Forkærlighed tilbage til de
Studier, gennem hvilke man ser ind i Buonarrotis indre Værksted. Der er et helt Blad
med Tegninger af Øjne alene. Der er Studier af Arme, af Ben, af Fødder, af Klædebon,
af Foldernes Fald. Der findes paa et Blad et Hoved og en Haand. Man føler sig
Michelangelo's Sjæleliv ganske nær, idet man følger Stregføringen i en Tegning som
Blad 42.
Der er ypperlige Modelstudier til David, som aldrig blev anvendte; der er de
mest fængslende Studier til Loftet i Sistina, Modelstudier til Kobberslangen f. Ex.,
Menneskeklynger, alle nøgne; en Pennetegning til Haman som korsfæstet, hvis
Formaal er at prøve den perspektiviske Virkning. Paa mangfoldige af disse Tegninger
Digtbrudstykker, saa man føler Dobbeltfrembringelsens Samtidighed.
Dog ogsaa Arkitekturstudierne er saa gennemtrængte af Buonarroti's Væsen, at
man bevæges blot ved Fordybelsen i en Enkelthed. Hvilken suveræn og livfuld Aand i
en Portalarkitektur som den, der er udført paa Blad 237!
9
En lille særegen Gruppe blandt Michelangelo's Tegninger udgør de heroiske
Kvindeskikkelser eller i Regelen blot Kvindehoveder. De indeholder maaske det
fortrinligste Kraftuddrag af hans Sjæleliv.
Ypperst af alle disse Kvindehoveder er et, der er vendt saa stærkt til Højre, at
Halsens Muskler spændes. Det er det med Rødkridt udførte Hoved af en ung, vel
henved trediveaarig Kvinde, iøvrigt en Kvinde uden Alder, der, som det synes, gaaende
bort fra Beskueren, saa hun ses fra Ryggen, har drejet Hovedet, der viser sig i næsten