Michelangelo Buonarroti

11
Side 26
Det florentinske Byfolk har ved Siden af alle de Fejl, som Dante har lastet hos det,
havt sjældne borgerlige Egenskaber. Firenze har under Renæssancen, saa lidt som
Venezia, ret lang Tid ad Gangen ladet det skorte paa klart Omdømme og fast Vilje.
Trods de stadigt tilbagevendende politiske Uroligheder og Omvæltninger var den
florentinske Befolkning i jævn Fremgang. nøjsom og virksom. Boliger og Maaltider
var simple, skønt man lagde an paa at glimre ved offenlige Fester. Fra 1288 var der,
som i Rom under Carnevalet, Hestevæddeløb (barberi). Præmierne var store Stykker
Guldbrokade eller Silkebrokade. Første Maj fejredes den ypperste Folkefest, og der
afholdtes ikke sjældent Turneringer. Man yndede megen Musik, havde Overflod paa
Trompetere og andre Musikanter.
Saaledes var Sæderne i den før-medicæiske Tid. I Rom og Napoli holdt man sig
op over Florentinernes Sparsommelighed; men hverken Romere eller Napolitanere
drev Handel i Florents, mens alt Forretningsliv, der fandtes hos dem, var i florentinske
Hænder.
Og da Byens krigerske Tidsrum med Farinata'er, Cavalcanti'er og Donati'er var
omme, blev ikke længer den tapre Kriger Idealet, men Borgeren, der paa én Gang
var Stormand, Statsmand og Mæcenas, uden derfor at forsømme Omsorgen for sin
Indtægt.
Byen havde udviklet sig saaledes. at man uden at sætte Pris paa Luxus i Privathuse
lagde megen Vægt paa at give offenlige Bygninger, hvad enten de var kirkelige eller
verdslige, et Præg, der som monumentalt var en Fryd for Øjet. Communen var gavmild,
den Enkelte sparsom. Der herskede en stadig Overlevering, som varetoges og som
røber sig i Bygningernes trods Forskel i Stilart væsenligt ensartede Karakter. Var de
fleste Gader endnu snevre og Antallet af Byens Pladser ikke stort, saa var dog disse
Gader og Pladser, som allerede fremhævet, ypperligt brolagte, mens man i Rom endnu
i Aartier vadede i Skarn og Støv.
Husene var i det Hele smukke og sikre, og Byen var indfattet i en Murkrans med
Taarne og mægtige Porte, af hvilke nu kun en enkelt er tilbage. Der var bleven lagt en
høj Afgift paa at lade det øverste Stokværk springe saaledes frem, at det gjorde Gaden
mørk. Antallet af den Art Bygninger tog derfor af.
Udenfor Portene laa Hospitaler og Gæstehjem for saadanne smitsomme Syge, der
som Spedalske og andre Hudsyge ikke turde komme ind i Byen. Borgerne viste en
højhjertet Veldædighed imod dem. Klostre laa i stort og stedse større Antal udenfor
Muren, dels paa Højene, dels ved de Broer, der førte over Vandløb.
Rammen til det smukke Billede afgav det omgivende Landskab. Allerede paa
Dante's Tid fandtes der mange Villaer omkring Florents; Boccaccio har skildret det
Landliv, som førtes i Omgivelserne. Ariosto har skrevet om de mange Villaer, at blev
de omgivne af en Mur, vilde denne omslutte dobbelt saa stort et Omfang som Rom.
Disse Villaer var i Regelen opførte som Borge og gjorde under de talrige Krige mod
omgivende Byer og fremmede Landsknægte god Tjeneste som smaa Fæstninger.
12
Giovanni di Bicci's Søn Cosimo, Stifteren af Huset Medici, blev født paa den hellige
Cosma's og Damian's Dag 27. September 1389, fik Navn efter den første af disse
Helgener, som vedblev at være Medicæernes Skytspatroner og derfor findes overfor
Michelangelos Gravmæler i Sakristiet i San Lorenzo. Det hed sig som Familiens Løsen: