Michelangelo Buonarroti
Michelangelo Buonarroti
Michelangelo Buonarroti
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Side 256<br />
Øjeblikket foresvævede ham, og har manglet Lyst og Taalmodighed til at bringe det til<br />
en Afslutning, hvortil Inspirationen var sluppet op, eller som var forhugget i Udførelsen.<br />
Højest staar maa ske de ikke faa Digte, hvor Billedet er hentet fra den Kunst,<br />
med hvilken Mesteren var fortroligst, Skulpturen. Her bevæger han sig med Hensyn til<br />
Æmnet paa et Omraade, hvor han tilfulde er hjemme, og dog er endog disse Digte aldrig<br />
ganske klare, Billedet sjældent gennemsigtigt og utvetydigt. At <strong>Michelangelo</strong> som Poet<br />
var altfor meget Grubler, kom ham her paa tvers; sanselig Livsfylde har disse Poesier<br />
ikke. Man tage som Exempel den berømte Sonet, om hvem endnu i <strong>Michelangelo</strong>'s<br />
Levetid Benedetto Varchi i Firenze's Akademi holdt en hel Forelæsning (25. Februar<br />
1547). Det er den, som begynder: "Non ha l'ottimo artista alcun concetto". Den er rettet<br />
til en skøn og ustadig Kvinde.<br />
11<br />
Den lyder i Dam's Oversættelse:<br />
Det største Maal, en Kunstner har sig stillet,<br />
I Marmorblokken ligger alt i Gem,<br />
At trylle det af Formløsheden frem<br />
Formaar kun Haanden, ført af Kunstnersnillet.<br />
I dig, mit høje, guddomsskønne Billed,<br />
Har al min Kval og al min Fryd sit Hjem,<br />
Ak, ikkun Kvalen bliver min af dem,<br />
Fordi min Kunst ej naaer hvad den har villet.<br />
Saa er det ikke Elskov, heller ej<br />
Din Skønhed, Haardhed, Lykketræf, Foragt,<br />
Ej heller Skæbnens Spil, som volder Nøden -<br />
Naar Død og Elskov begge boer i dig,<br />
Og jeg forelsket, kejtet og forsagt,<br />
Af Stoffet kun formaar at skabe Døden.<br />
Efterhaanden bliver Dødstanken Omkvædet i <strong>Michelangelo</strong>'s Poesi.<br />
Aarene gaar, Ensomheden voxer, Muligheden for at blive genelsket er svunden,<br />
Tidsalderens Reaktion imod Renæssancens Grundideer tager til; ad mangfoldige Veje,<br />
særligt vel gennem Forbindelsen med Vittoria Colonna omspindes den store Kunstners<br />
Følelsesliv af Anger over hedensk Skønhedsdyrkelse og Haab om Frelse ved Guds<br />
Naade.<br />
Højst betegnende, om end tydeligt paavirket af Petrarca, er den skønne Sonet fra<br />
1554 eller 1555:<br />
Giunto è gia 'l corso della vita mia<br />
con tempestoso mar per fragil barca.<br />
I dansk Oversættelse:<br />
Snart stævner paa de vilde Bølgers Flod<br />
Min skrøbelige Livsbaad, som af Vind<br />
Og Vejr omtumlet blev, i Havnen ind<br />
Til Regnskab for hver Handling, ond og god.<br />
Nu ser jeg klart, hvor taabeligt jeg lod<br />
Min Kunst af Fantasiens Hjernespind<br />
Som Gud og Hersker hyldes i mit Sind,<br />
Og hvad vi alle drages hen imod.