Michelangelo Buonarroti

Side 25
Grundlag, hvorpaa det kan bygge sin fineste, ikke-videnskabelige Kultur, da vil det
rimeligvis vende sig med Uvilje fra det nittendes smuldrende Fundamenter og neppe
mindre afgjort fra Revolutionstidens Nedbryden og Reformationstidens Protester; men
det vil ikke kunne andet end søge tilbage til den eneste store moderne Fortid: det
femtende Aarhundredes italienske Renæssance. Den Tid og dens Værker vil da blive
dyrkede som ingensinde før."
10
Det var naturligt, allerede her i den almindelige Skitse af Florents som Michelangelos
Forudsætning at dvæle ved denne enkelte Kunstner Donatello. Thi særligt han har
været et af Michelangelos tidligste Forbilleder under hans Udvikling til Billedhugger. Det
lave flade Relief, Madonna ved Trappen, Michelangelos ældste Billedhuggerarbejde
(1493 til 1494) minder stærkt om Donatello i sin Stil. David (fra 1501 til 1503), saa
selvstændigt Værket end er, har baade i Hovedets Udtryk og i Holdningens truende Ro
noget, der minder om San Giorgio fra Or San Michele.
Donatellos Gravmæle over Cardinal Rinaldo Brancacci i Kirken San Angelo a
Nilo i Neapel er et Forvarsel om Michelangelos Stil, vel simplere, uskyldigere end
noget, han har udført, men med hans Aandsindhold sammenrullet som i et Svøb. Og
sammenligner man Michelangelos Moses fra Kunstnerens Fyrretyveaars-Alder, med
det for sin Tid mesterlige Værk, som Donatello frembragte lige hundrede Aar forinden,
ikke tredive Aar gammel, Johannes Evangelisten, saa vil man finde Moses ligesom
anlagt og forberedt i denne Figur: den siddende Stilling, venstre Arms Holdning, Blikket,
det lange Skæg. Kun det Afgørende, Lidenskaben, er kommen til, har forstærket,
udpræget, bevæget, overdrevet Alt, saa Horn staar ud fra Haaret. Skæggets Bølger
ruller nedad, Panden rynkes og udsender Lyn; man føler, at Skikkelsen, der endnu
sidder, et Øjeblik efter vil rejse sig og gaa.
1407 blev Fra Angelico da Fiesole Novice i Fiesole's Dominicanerkloster. Florents
rummer jo i San Marco, i Akademiet, i Santa Maria Novella talrige følelsesfulde Malerier
af ham, og endnu betydeligere er vel hans Kristus som Verdensdommer i Madonna di
S. Brizio's Kapel i Domkirken i Orvieto, den Skikkelse fra hvilken Michelangelo siden
optog den Haandbevægelse, hvormed Jesus paa hans Dommedag viser de Fordømte
fra sig.
Mærkeligt nok blev Udsmykningen af dette Kapel i Orvieto fuldendt af en Kunstner,
der var Fiesole saa ulig som muligt men fra hvem Michelangelo ligeledes modtog
enkelte afgørende Tilskyndelser, nemlig Luca Signorelli. Hans Fresker der fuldendtes
1505, forestiller bl. a. de Dødes Opstandelse, og der er utvivlsomt her i Studiet af det
Nøgne og af Legemernes hele Muskulatur noget, hvoraf Michelangelo bevarede et
Indtryk.
da han i 1508 begyndte Loftsbillederne i Capella Sistina.
Gentile da Fabriano lod sig 1421 indføre i det florentinske MalerRegister. Masaccio
begyndte paa den Tid sine Fresker i Brancacci-Kapellet i S. Maria del Carmine, der
indviedes i 1422.
Han var oprindeligt Elev af Masolino (fra den øvre Arnodal) men afstedkom i sin
korte Levetid (1402 til 1428) et fuldstændigt Gennembrud i den italienske Malerkunst.
Hans Fremstillingsmaade havde en storladen Magt, der indvirkede paa Italiens Kunst
gennem hele det 15. Aarhundrede, ja gav ham Indflydelse paa Tidsalderens Giganter:
Leonardo, Michelangelo, Raffaello. Masaccio's "Udjagelsen af Paradiset" viste de
første, helt nøgne Skikkelser i den italienske Kunst, og er som Composition saa smuk,
at den blev benyttet af Raffaello i hans Loggiabilled.