23.07.2013 Views

Michelangelo Buonarroti

Michelangelo Buonarroti

Michelangelo Buonarroti

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Side 245

male. Om ham fortælles, at han fornøjede Michelangelo saa meget ved sine Historier

og Paafund, at han næsten altid blev indbudt til Middag hos ham, naar han kom i Besøg.

Undertiden kunde Michelangelo dog blive ked af hans Overhæng og hans Vrøvl, og

han skal en Dag, da den anden gjorde ham utaalmodig, have sendt ham bort med det

Ærind at købe Figener, og saa have lukket Døren for ham.

Om Michelangelo's Omgang med Giuliano Bugiardini, hans Ungdoms Kammerat

fra Ghirlandajo's Værksted, hedder det hos Vasari, at Mesteren yndede ham for

det godmodige i hans Væsen og Væremaade; han havde ingen anden Fejl end

Overvurdering af sine Evner. Michelangelo priste ham lykkelig for denne hans

Selvtilfredshed, som han maatte misunde, da han aldrig tilfredsstillede sig selv med

noget Arbejd. Engang havde Ottaviano de' Medici bedt Giuliano om under Samtalen i al

Stilhed at gøre et Portræt af Michelangelo til ham. To Timer havde Buonarroti moret sig

over alle de snurrige Historier, Bugiardini fortalte ham, da denne sagde til ham: "Rejs

Jer, hvis I vil se Eder selv!" Da Michelangelo kastede et Blik paa Portrætet, udbrød

han: "Hvad Djævlen har I gjort! I har jo anbragt mit ene Øje i Tindingen." - Giuliano blev

ilde tilmode ved dette Udbrud, men svarede dristigt: "Det forekommer ikke mig saadan,

men sæt Jer ned paany, og jeg skal forbedre det." - Buonarroti var godmodig nok til at

sætte sig ned igen, men bevarede et ironisk Smil. - Snart erklærede dog Bugiardini:

"For mig tager det Hele sig ud, som jeg har malt det; Naturen viser mig det saadan,"

- "Saa er det en Naturfejl," sagde Michelangelo, "bliv da kun ved og spar hverken paa

Penselen eller paa Kunsten!"

Man føler, at saa skarpe Vædsker Buonarroti havde i sig, saa besk og barsk og

grum hans Spot kunde være, der var i hans Væsen en Understrøm af godmodigt Lune

overfor de Ubetydelige og Smaa.

6

Det var Kærlighed eller, rettere udtrykt, heftig Forelskelse, der oprindeligt gjorde

Michelangelo til Digter. Saa lidenskabelig, som han overhovedet var anlagt, har han

ogsaa som forelsket været lutter Lidenskab. Han "blusser som Blaar", han "futter af

som Krudt", blot ved et Blik af den, der behersker ham. Sit Følelsesliv ser han stadig

under Billedet af Ild. Ild og Is er overhovedet bestandig forekommende Lignelser hos

ham. Snart er Talen om Is, der smelter ved Ild, snart om Ild, der slaas af Staal eller Sten.

Paafaldende er det, at selv i meget hede Kærlighedsdigte er den humoristiske

Virkelighedsiagttagelse bevaret, den, som ikke skyer det Platte. Begrebet god Smag

har ikke existeret for Buonarroti som Poet. Hvad det kom ham an paa, var at Lignelsen

skulde ramme som træffende. Om den virkede frastødende, var ham ligegyldigt.

Man agte saaledes paa Djærvheden af de Billeder, der forekommer i det

Kærlighedsdigt, der vel er det længste, han har skrevet, og der drejer sig om, hvorledes

den elskede Kvindes Aasyn og Skikkelse har besat ham. (Digtet: Io crederei, se tu fussi

di sasso). Hvor sær er ikke denne Strofe:

Igennem øjets snevre Gang du foer

Vindruen lig, der i en Flaskes tomme

Og vide Rum bag Halsen gør sig stor.

Saaledes følte jeg dit Billed komme

Igennem øjet ind, hvor nu det boer

Og spænder mig som Blæren fyldt med Flomme.

Da ind du kom ad saa besværlig Vej

Jeg frygter, ud igen du slipper ej.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!