Michelangelo Buonarroti
Michelangelo Buonarroti
Michelangelo Buonarroti
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Side 219<br />
kun tre Sider tilovers, den ene til en Madonna med Huset Medici's Skytshelgene, de<br />
to andre til Gravmæler.<br />
Dog paa den nysnævnte Tegning i Albertina har <strong>Michelangelo</strong> villet forbinde<br />
Cultusskikkelserne med Sarkofager. Madonna sidder i Midternichen; Jesusbarnet staar<br />
mellem hendes Knæ. Paa hver sin Side af hende er anbragt en Skytshelgen, en af<br />
de to hellige Læger. Den til Højre for Madonna vender Hovedet bort fra hende, i en<br />
Stilling, der er som et Forvarsel om den, Hertug Giuliano's Statue kom til at indtage; den<br />
anden sidder med Haand under Kind som den senere Statue af Lorenzo. Over dem i<br />
Sidenicherne findes to staaende Figurer, og allerøverst to siddende Skikkelser, begge<br />
klagende, den kvindelige øjensynligt klagende vildt. Den Modsætning, der er fremstillet<br />
paa disse øverste Stokværk af Monumentet, er den samme, der senere fik sit Udtryk i<br />
de to Hertugstatuer og paa Rovere-Gravmælet i Rachel og Lea: Modsætningen mellem<br />
det betragtende og det virksomme Liv.<br />
Denne samme Contrast blev her paa Tegningen udtrykt i Forholdet mellem de<br />
to Magnifici. Der var ingen anden Plads til dem end den ovenpaa Sarkofagernes<br />
Smalside. Dér ses da ogsaa de to Skikkelser liggende udstrakte. Lorenzo har rejst<br />
sig, støttet paa sine korslagte Arme; han har drejet Ansigtet i skarp Profil og ser over<br />
venstre Skulder hen paa Giuliano, der er fremstillet sovende, idet hans Hoved, som er<br />
sunket ned paa Brystet, hviler i hans venstre Haand.<br />
Undre kan det ikke, at denne Tegning aldrig blev til Virkelighed. Det var Æmnet<br />
uværdigt, at give de to Dioskurer en blot decorativ Anvendelse. Skikkelserne havde,<br />
som de laa, hverken Dødens Ro eller Livets Vælde.<br />
Helt kunde <strong>Michelangelo</strong> dog ikke opgive Planen om at rejse ogsaa de to Magnifici<br />
et Monument. Doppeltgraven vedblev at spøge i hans Hoved helt op til det afgørende<br />
Aar 1534, da han afbrød alt Arbejd i Sakristiet og forlod Firenze for bestandig. Der<br />
gives i British Museum en flygtig Skitse, som forklares ved en Pennetegning i samme<br />
Ramme af Aristotele da San Gallo. Dér er der én enkelt Sarkofag, den "cassone", han<br />
bestemte til Optagelse af begge Brødres Lig, og lod udføre af én Marmorblok.<br />
Dens Forsvinden er ikke opklaret.<br />
<strong>Michelangelo</strong> fik ikke personlig udarbejdet mere end det brede Fodstykke, i hvilket<br />
senerehen (1559) de to berømte Brødres Trækister blev indstillede og over hvilket<br />
nu Madonnastatuen, der ikke mere er Led i selve Gravmæle-Arkitekturen, staar i al<br />
sin Herlighed mellem Cosma og Damiano, som det blev overladt til <strong>Buonarroti</strong>'s svagt<br />
udrustede Hjælpere at udføre. Damiano skyldes Raffaello da Montelupo; til Cosma<br />
blev derefter Agnolo Montorsoli Ophav. Det hedder sig vel, at de har arbejdet efter<br />
<strong>Michelangelo</strong>'s Modeller; men der spores i de to Statuer Intet dertil.<br />
5<br />
Mer endnu end at Gravmælerne for Lorenzo Magnifico og hans Broder blev fortrængte<br />
af Monumenter for to lidet betydende Mænd, kunde det undre, at Kunstneren foretrak<br />
Udførelsen af disse, da det var lagt ham nær at bygge Mindesmærker for de to<br />
Paver af Huset Medici, Leone og den da regerende Clemente. Gravmælet for disse<br />
to blev planlagt i Maj 1524; endnu i 1526 kommer Paven tilbage til denne Plan;<br />
men det blev ved nogle Udkast, Tegninger, der opbevares dels i Oxford, dels i<br />
Casa <strong>Buonarroti</strong>. Ogsaa her har Kunstneren tænkt sig en tredelt Arkitektur med en<br />
velsignende Skikkelse, der bærer Tiara, i Midten, efter Henry Thode's vistnok rigtige<br />
Formodning, Petrus.