Michelangelo Buonarroti

Side 219
kun tre Sider tilovers, den ene til en Madonna med Huset Medici's Skytshelgene, de
to andre til Gravmæler.
Dog paa den nysnævnte Tegning i Albertina har Michelangelo villet forbinde
Cultusskikkelserne med Sarkofager. Madonna sidder i Midternichen; Jesusbarnet staar
mellem hendes Knæ. Paa hver sin Side af hende er anbragt en Skytshelgen, en af
de to hellige Læger. Den til Højre for Madonna vender Hovedet bort fra hende, i en
Stilling, der er som et Forvarsel om den, Hertug Giuliano's Statue kom til at indtage; den
anden sidder med Haand under Kind som den senere Statue af Lorenzo. Over dem i
Sidenicherne findes to staaende Figurer, og allerøverst to siddende Skikkelser, begge
klagende, den kvindelige øjensynligt klagende vildt. Den Modsætning, der er fremstillet
paa disse øverste Stokværk af Monumentet, er den samme, der senere fik sit Udtryk i
de to Hertugstatuer og paa Rovere-Gravmælet i Rachel og Lea: Modsætningen mellem
det betragtende og det virksomme Liv.
Denne samme Contrast blev her paa Tegningen udtrykt i Forholdet mellem de
to Magnifici. Der var ingen anden Plads til dem end den ovenpaa Sarkofagernes
Smalside. Dér ses da ogsaa de to Skikkelser liggende udstrakte. Lorenzo har rejst
sig, støttet paa sine korslagte Arme; han har drejet Ansigtet i skarp Profil og ser over
venstre Skulder hen paa Giuliano, der er fremstillet sovende, idet hans Hoved, som er
sunket ned paa Brystet, hviler i hans venstre Haand.
Undre kan det ikke, at denne Tegning aldrig blev til Virkelighed. Det var Æmnet
uværdigt, at give de to Dioskurer en blot decorativ Anvendelse. Skikkelserne havde,
som de laa, hverken Dødens Ro eller Livets Vælde.
Helt kunde Michelangelo dog ikke opgive Planen om at rejse ogsaa de to Magnifici
et Monument. Doppeltgraven vedblev at spøge i hans Hoved helt op til det afgørende
Aar 1534, da han afbrød alt Arbejd i Sakristiet og forlod Firenze for bestandig. Der
gives i British Museum en flygtig Skitse, som forklares ved en Pennetegning i samme
Ramme af Aristotele da San Gallo. Dér er der én enkelt Sarkofag, den "cassone", han
bestemte til Optagelse af begge Brødres Lig, og lod udføre af én Marmorblok.
Dens Forsvinden er ikke opklaret.
Michelangelo fik ikke personlig udarbejdet mere end det brede Fodstykke, i hvilket
senerehen (1559) de to berømte Brødres Trækister blev indstillede og over hvilket
nu Madonnastatuen, der ikke mere er Led i selve Gravmæle-Arkitekturen, staar i al
sin Herlighed mellem Cosma og Damiano, som det blev overladt til Buonarroti's svagt
udrustede Hjælpere at udføre. Damiano skyldes Raffaello da Montelupo; til Cosma
blev derefter Agnolo Montorsoli Ophav. Det hedder sig vel, at de har arbejdet efter
Michelangelo's Modeller; men der spores i de to Statuer Intet dertil.
5
Mer endnu end at Gravmælerne for Lorenzo Magnifico og hans Broder blev fortrængte
af Monumenter for to lidet betydende Mænd, kunde det undre, at Kunstneren foretrak
Udførelsen af disse, da det var lagt ham nær at bygge Mindesmærker for de to
Paver af Huset Medici, Leone og den da regerende Clemente. Gravmælet for disse
to blev planlagt i Maj 1524; endnu i 1526 kommer Paven tilbage til denne Plan;
men det blev ved nogle Udkast, Tegninger, der opbevares dels i Oxford, dels i
Casa Buonarroti. Ogsaa her har Kunstneren tænkt sig en tredelt Arkitektur med en
velsignende Skikkelse, der bærer Tiara, i Midten, efter Henry Thode's vistnok rigtige
Formodning, Petrus.