Michelangelo Buonarroti

Side 207
end sytten af de unge Skikkelser i "Disputà", der paa Maleriet er beklædte, er
gennemtegnede med yderste Omhu i nøgen Tilstand.
Fire Kirkefædre omkring Alteret udtrykker paa forskellig Vis den religiøse Fordybelse
og Grebetheden af den Aabenbaring, det hemmelighedsfulde Sakrament er for dem.
Ogsaa Gruppen paa højre Side er bevæget, og paa begge Sider brydes Bølgelinierne
ved at en høj Skikkelse, der giver Maleriet Holdning og Fasthed, er plantet midt i
Følelsernes Brænding. De to Grupper, hvori Billedet paa begge Sider aander ud,
er sindrigt sammensvejsede med de midterste Partier. Paa begge Sider bøjer en
Skikkelse sig frem over en Balustrade eller over en Piedestal, som er anbragt der for
at motivere Bevægelsen. Den Mand, der langt tilhøjre samler sin Kappe om sig og
peger imod Alteret, har Raffaello laant fra Leonardo's Maleri af De hellige tre Kongers
Tilbedelse, et af de Værker, der har gjort dybest Indtryk paa ham, og hvis Fysiognomier
gaar igen rundt om i hans Stanzer, særligt i Skolen fra Athen. (Se Jens Thiis: Leonardo
da Vinci.)
Af de fire berømte Loftsmalerier, forestillende Teologien, (divinarum rerum notitia),
Poesien (numine afflatur), Filosofien (causarum cognitio) og Jurisprudensen (jus suum
unicuique tribuit) er Poesien den mest fremragende Skikkelse. Den udtrykker høj
Begejstring; Guldgrunden dæmper dens stærke Farver; Laurbærkransen om dens
Hoved gør Fyldest for en Glorie.
Som "Disputà" befinder sig under Teologien, saaledes "Skolen fra Athen" under
Filosofien, Parnasset under Poesien, medens de Malerier, der henhører under
Jurisprudensen er af ringere Værd.
Det Spørgsmaal, hvorledes Raffaello, en femogtyveaarig Yngling, kunde give sig
i Kast med saa mægtige Opgaver og løse dem, lader sig naturligvis udtømmende
kun besvare ved en Henvisning til hans Genialitet. Men han havde forberedt sig paa
Freskotekniken ved sin Udarbejdelse af Maleriet Treenigheden og sex Helgener for
San Severo i Perugia (hvis øverste Del nutildags er ødelagt ved Istandsættelser, og
hvis nederste Del er tilføjet af Perugino). Dette Billedes Æmne ledede ham til en Part
af Æmnet i "Disputà", hellige Mænd, ordnede i Halvkreds om Kristus. Og han havde
desuden i sin Erindring Malerier, der kunde tjene ham som Forbilleder til Enkeltheder.
Et Billede af Apollon og Muserne fandtes i Urbino i Slottets Bibliotekssal. Forsamlinger
af Mænd, der personliggjorde visse Dyder eller Videnskab og Kunst, forekom ikke
sjældent i Datidens italienske Maleri. En saadan Forsamling var f. Ex. Æmnet for
det første store Værk, Perugino's Elev havde set hos sin Lærer. Det var bestemt for
Vexellerernes Hal i Perugia.
7
Selvfølgelig har Raffaello for sine Fresker, som Michelangelo for sine, maattet
modtage Oplysninger og Vink af de lærde Mænd, der havde deres Gang i Vaticanet.
Mesterværket "Skolen i Athen" og det indtagende, om end ikke fuldkomne, Værk
"Parnasset" er Udtryk for den reneste Humanismes Aand. Som i et Kraftuddrag giver
de, hvad Datidens Ypperste forestillede sig ved Videnskab og Kunst, og giver det
saaledes, at det virker som en Skønhedsaabenbaring.
I "Skolen fra Athen" er der Intet, som ikke fryd er Øjet. Maaden, hvorpaa Grupperne
er udfoldede og vejede imod hinanden, saa Sjælen paa én Gang tilfredsstilles
ved Ligevægten og henrives ved Afvexlingen, er uforlignelig. Hvor fornøjeligt og
overraskende udfylder ikke Diogenes i sin skødesløst liggende Stilling Rummet! Hvor
fint componeret er ikke Pythagoras-Gruppen med Sammenspillet mellem de fire
Hoveder, de to siddende Oldinges, den turbanklædte fremad ludende Mands, og