Michelangelo Buonarroti

Side 206
Udførelsen af Stanzernes Fresker sætter Tidsskel i Raffaellos Liv, ikke mindre afgjort
end Udsmykningen af Sistinas Loft sætter Tidsskel i Buonarroti's. Den yngre som den
ældre Kunstner voxer under Arbejdet og naaer stedse større Fuldkommenhed. Men
Udviklingen er forskelligartet.
Michelangelo gaar fra Malerier i for lille Maalestok og fra Billeder, der er overfyldte
med Figurer, til Compositioner i meget stor Maalestok med ganske faa Skikkelser,
der gør rigelig Fyldest. Raffaello gaar fra den første store Composition, der beherskes
af Symmetri i Himlen som paa Jorden, til en vel endnu symmetrisk, men langt mere
levende og afvexlingsrig Sammenstilling af Figurer. Det er Fremskridtet fra "Disputà"
til "Skolen i Athen".
Den unge Mesters næste Fremskridt er det fra Compositioner, hvis væsenlige
Kendemærke er Ro og fuldendt Harmoni, til en Freske som Heliodors Fordrivelse,
hvor det Parti af Maleriet, der er Udtryk for Ro, kun afgiver Hvilepunkter for Øjet under
Beskuelsen af et Hele, der strømmer Over af dramatisk Liv.
I "Disputà" var endnu Alt lagt an paa det Prydelige i Linieføringen og i Billedets hele
Bygningsmaade. Om de enkelte Hoveders Udtryk var sandt eller tomt, var først i anden
Linie af Vægt. Skolen i Athen og Parnasset er herlige Malerier, særligt det første, men
i begge har dog Filosofer og Digtere stillet sig op og indtager udtryksfulde Attituder.
I "Heliodor" derimod er der en Lidenskab, som intet af de tidligere Malerier
kendte. Ja her er et Punkt, hvor Raffaello direkte overtræffer Micheangelo i Æmnets
Behandling. Som Æmnet var fortalt i anden Makkabæernes Bog, laa det nær for den
fra Fjortenhundredaaret stammende maleriske Overlevering at fremstille Heliodors
Afstraffelse symmetrisk. Han maatte ligge saaret i Midten, og de to himmelske Ynglinge
med Svøberne slaa løs paa ham fra hver sin Side. Saaledes har ogsaa Michelangelo
fremstillet Scenen paa et af de Bronceskjolde, de nøgne Ynglinge holder oppe i Sistinas
Loft. Hos Raffaello er med Finhed valgt det Øjeblik, der gaar forud for Straffen. Den
himmelske Rytters Hest har endnu ikke ramt den skrækslagne Heliodor med sin Hov,
og de to straffende Engle stormer endnu kun imod ham i svævende Løb.
6
Det første store Freskomaleri, som udførtes i "Stanza della Segnatura" viser øverst
oppe Himlen aaben med en Mængde smaa vingede, tilbedende Engle og sex større
fuldvoxne under dem, alle grupperede om Gudfaders Skikkelse, der er synlig til
Beltestedet, en ærværdig Olding med løftet højre Haand og Verdenskuglen i venstre.
Under ham som i en uhyre Muslingskal, indfattet af smaa vingede Englehoveder, sidder
Kristus med nøgen Overkrop, med en hvid Kappe over Underlegemet og over venstre
Arm. Han har den andægtige Maria paa sin højre Side, Johannes paa sin anden.
Under dem, i en stigende Bue som Nymaanens, den triumferende Kirkes hellige
Mænd, trygt siddende paa Skyer, medens det atter under dem vrimler med Engle, fire,
der holder Evangelierne udslagne, og en Mængde mindre, hver paa sin Side af den
hellige Due, der danner Billedets Midtpunkt.
Den jordiske Forsamling udgør ved sin bevægede Livfuldhed den krævede Kontrast
til de Himmelskes salige Ro. Ogsaa her er rigtignok Handlingens Midtpunkt, tillige
Billedets, tydeligt betegnet, den paa Alteret opstillede Monstrans. Den er Sindbilledet
paa det Under, som den jordiske, den kæmpende Kirke er. Dette Under er det, som
giver Maleriet dets bølgende Bevægelse. Fra Venstre stormer en Gruppe tilbedende
unge Mænd i halvt knælende Stilling frem mod Alteret. Med hvilken samvittighedsfuld
Kunst den er studeret, viser den Pennetegning i Frankfurt, paa hvilken ikke færre