Michelangelo Buonarroti

Side 205
Udtryk for Følelser, det ikke laa for Michelangelo at fordybe sig i og at gengive:
Blufærdighed og jomfruelig Friskhed i Forening med en Moderømhed, der er inderlig,
saa den tindrer i Blikket.
Tegningernes bestandig paany optagne Studier giver os et Indblik i Raffaello's
haardnakkede Flid. Enhver Stilling, Barnet i Forhold til Moderen og Moderen i Forhold
til Barnet kan indtage, er gransket. Motiverne vælder som af et Overflødighedshorn, og
med en Genialitet, der grunder i en usvigelig Skønhedssans, finder Tegnepennen som
Penselen den Gruppering, som skænker Betragterens Øje stedse rigere Behag.
Raffaello begynder som i Madonna del Granducca hos Moder og Barn med lodrette
Linier, der kun brydes ved Ansigtets lette Hældning. Efterhaanden som den lille
Johannes indføres som det tredie Element i Madonnabillederne, bliver disse rigere paa
Bevægelses-Axer. Først bygges Gruppen op i en fin Pyramide med let overskueligt
arkitektonisk Omrids. Saa bliver Compositionen friere. I den skønne Madonna fra Huset
Alba (i Petersburg) spores en Indflydelse fra Leonardo's "Den hellige Anna".
I "Madonna del baldachino" er i den storladne Petrus-Skikkelse Fra Bartolommeo's
Indflydelse synlig. I Frants den Første's Madonna (i Louvre) er Raffaello ude over den
ængstelige Opbygning af Gruppen, og viser Betragteren en Figurklynge.
Fra det Øjeblik den unge Kunstner fra Urbino i sin florentinske Periode forsøger
sig i Portrætkunst, bliver den stærke Paavirkning fra Leonardo tydelig hos ham som
hos næsten alle andre Kunstnere i Datiden. Hans Maddalena Doni genkalder ved
sin Holdning Monna Lisa. Det har, som man kan slutte af Vasari's Ord om det nære
Bekendtskab mellem Raffaello og Fra Bartolommeo, især været gennem denne som
Mellemled, at Leonardo's Kunst som Leonardo's Lærdomme har naaet det unge Geni.
Det bør endnu nævnes, at blandt de Malere, som har gjort Indtryk paa Ynglingen
har Mantegna været. Hans Indflydelse spores i Raffaello's berømte "Gravlæggelsen".
Kun i et Kobberstik af Mantegna var som her Kristi Lig blevet baaret af to Mænd, der
vendte Ansigterne imod hinanden, saa den ene gik baglænds. Ogsaa Mantegna havde
desuden fremstilt den afmægtige Maria, understøttet af Kvinderne, som selvstændig
Sidegruppe.
4
Søger man hos Raffaello, som hos Michelangelo, efter Paavirkning fra Antiken, finder
man den fra først af ikke stærk. Den spores svagt i det skønne Maleri af De tre Gratier (i
London). Enten har en Marmorgruppe, som fandtes i Siena, da Raffaello 1503 til 4 var
der som Pinturicchio's Hjælper, givet ham Ideen, eller han har faaet den fra en Gemme.
Paavirkning fra antike Sarkofag-Reliefer er utvivlsom i den Tegning i Oxford, som fører
Navnet Adonis' Død. Den indeholder ligesom et Forstudium til Gravlæggelsen; dog er
Adonis ikke her et Lig, men en Døende, der bæres bort af Venner. Under Raffaellos
videre Udvikling i hans Romertid møder Indtrykkene fra Antiken os tydeligere og oftere,
uden at dog Oldtidens Indflydelse nogensinde kan betegnes som gennemgribende hos
ham som Maler, mens den behersker ham som Arkitekt. Det er bestandig kun mindre
væsenlige Enkeltheder, Raffaello som Maler tilegner sig. Saaledes er i Stanzerne den
bundne Marsyas udført efter et antikt Forbillede, ligesom den nedre Halvdel af Apollon
paa Parnasset er taget fra en Antik. Den unge Mester giver en af sine Muser Ariadnes
Drapperi. Dog Aanden i hans Livsværk er kun forsaavidt den romerske Oldtids, som
det er Humanismens Aand, hvori den italienske Renæssance gav sig Udtryk, der har
gennemtrængt hans ypperste Frembringelser helt.
5