Michelangelo Buonarroti

Side 204
Da Giovanni Santi havde været Hofmaler og ført Titelen "pictor de la illustrissima
duchessa di Urbino", har Sønnen fundet Beskyttelse hos den kunstforstandige Familie,
om hvilken Alt drejede sig i den lille By.
Guidobaldo var en god, lærd og tapper Mand. Skønt han paa Grund af en sygelig
Tilstand maatte lade sin af Alle beundrede Hustru, Elisabetha Gonzaga, leve som Enke,
skadede dette Forhold hverken hans eller hendes gode Navn og Rygte. Til Hoffets
Kreds hørte Renæssancens bekendteste Humanister og Poeter, Mænd som Bibbiena,
Bembo, Baldassare Castiglione, og alle disse blev senere hen i Rom Raffaello's
Beskyttere og Venner. Guidobaldo's Palads i Urbino har for Ynglingens første Udvikling
havt en lignende Betydning som Lorenzo il Magnifico's Palads i Firenze har havt for
Buonarroti's.
2
Det unge Menneske blev sat i Lære hos Pietro Perugino, hvad Aar vides ikke nøje,
men tidligt er det sket, og Modsætningen er stor mellem Raffaello's Discipel-Forhold til
Perugino og Michelangelo's til Ghirlandajo. Thi medens dette sidste har indskrænket
sig til det mindst mulige og senere blev ivrigt fornegtet, gik Raffaello som opvoxende
Yngling med kærlig Underkastelse ind paa sin Mesters Stil. Ja han gengav i længere
Tid samme Æmner som Perugino med dennes Fremgangsmaade og Composition som
Forbilled, frigjorde sig derpaa lidt efter lidt, idet han fra først af simpelten overtraf sin
Lærer i Behandlingen af den selvsamme Genstand, som denne havde udformet, indtil
det kom saa vidt, at det maatte blive enhver Betragter klart, at det var paa Elevens Side
Mesterskabet var. Disciplen steg højt over sin Lærer.
Perugino udførte, mens Rafaello var hans Elev, en Maria's Himmelfart, en Maria's
Formæling, en Maria's Kroning, en Kristi Daab. De samme Æmner har Eleven
behandlet i sine første selvstændige Værker. Forholdet mellem Lærer og Elev har
været saa inderligt at der er Blade, paa hvis ene Side Perugino har tegnet, medens
en Tegning af Raffaello er udkastet paa den anden Side. Der er Haandtegninger af
Perugino, som hans unge Elev har koloreret. Da Perugino malede Kristi Opstandelse,
gentog Raffaello paa en Tegning, der nu er i Oxford, de sovende og de flygtende
Skikkelser af Vagten ved Graven; de overtræffer langt Originalen.
At Perugino i Aaret 1502 flyttede fra Perugia til Firenze, bevirkede ikke nogen
Afbrydelse af det nære Forhold mellem den halvhundredaarige Mester og den ikke fuldt
tyveaarige Elev. Det vides ikke, om Raffaello brød op samtidigt med Perugino; men
man sporer tidligt florentinske Indtryk i hans Kunst, og i ethvert Tilfælde vedblev han
længe at holde sig til den Maade, paa hvilken Perugino inddelte Rummet og grupperede
Skikkelserne. Hans berømte "Sposalizio" fra 1504 er i hele den ydre Anordning
Gentagelse af Perugino's Fremstilling af Maria's Bryllup, kun at hvad der i Mesterens
Maleri var stivt og sjæl løst er blevet udtryksfuldt og sjælfuldt. Sandsynlighed taler
imidlertid for, at den givne Bestilling har henvist den unge Kunstner til det Forbillede,
i Lighed med hvilket et Værk blev ønsket. I saa Tilfælde har det mangen Gang været
ufrivilligt at Raffaello har holdt sig nær op til sin Lærers Arbejd.
3
Den lange Række af Raffaello's florentinske Madonnaer, endnu mer de tegnede
end de malte, viser hvorledes en Originalitet, som var dækket af Efterligning og
Efterdigtning, har gjort sig gældende med stigende Rigdom og bestandig formfuldere
Ynde. Stillingerne, der fra først af er ganske simple, bliver mere sammensatte.
Udtrykket i Madonnas Aasyn bliver stedse mere indtagende og tiltrækkende. Det er