Michelangelo Buonarroti

Side 20
Jorder og dyrkede dem. Man var begyndt med almindelige Sorter Klæde, naaede saa
til Fabrikation af de finere, som forhen var komne fra Levanten. Uld fik man fra Frankrig,
Flandern, England, Skotland. Allerede ved 1280 stod Florentinerne i Forbindelse med
flere Hundrede fremmede Klostre, af hvilke de købte Uld.
I Forbindelse med Uldvarelavet stod Købmandslavet. Da den hjemlige
Klædesproduktion ikke var tilstrækkelig, købtes massevis fransk og flamsk Klæde, som
i Florents blev farvet, smukt tilberedt, skaaret til og derefter sendt tilbage til Udlandet.
Aar 1338 opgøres Antallet af Uldlavets Værksteder (botteghe) til mer end 200, som
af 70 til 80.000 Stykker Klæde aarligt havde en Indtægt paa 1.200.000 Guldgylden.
Blandt Ejerne af Klædemagasiner anføres Navne som Accaiuoli, Alberti, Albizzi, Bardi,
Buonaccorsi, Capponi, Corsini, Peruzzi o.s.v., Navne, som den Dag idag er bevarede
i Florents efter i Aarhundreder stadigt at være komne igen.
Ved Siden af Klædefabrikationen var Silkevæveriet overmaade indbringende. Arte
della Seta nævnes gerne sammen med Arte della Lana. Særligt det carmosinrøde
Silketøj var yndet.
Vexelforretningerne fik dog mest at betyde for Florents's Velstand. Allerede i det
13. Aarhundrede var der florentinske Vexellerere i London hos Henrik den Tredie,
og allerede da besørgede de det pavelige Finansvæsens Vexelforretninger. Ordet
Toscaner eller Lombarder betyder udenfor Italien tidligt Forretningsmand.
Dog disse Bankierer var højligt udsatte for Overlast af Kongerne, der med
Forkærlighed blodsugede dem. 1277 afpressede Kong Filip den Tredie af Frankrig
de florentinske Vexellerere 120.000 Guldgylden, idet han som Paaskud benyttede
en Forordning imod Aager, som var udstedt af hans Raad. Galt gik det især, da
Edward den Tredie af England ved Paabud af 6. Maj 1339 gjorde Statsbankerot. Saavel
Bardi'erne som Peruzzi'erne havde givet ham uhyre Forskud, en Sum af 1.355.000
Guldgylden, "et Kongeriges Værdi", som det hedder hos Historikeren Villani, der selv
mistede sin hele Formue derved. Bonifazio Peruzzi ilte til London for at frelse hvad der
lod sig frelse, men døde der det følgende Aar, som det synes af Harme.
Saa fulgte Fallitter, Forarmelse, Hungersnød, Byens Pinsler ved Bander af
indmarcherende Soldater, endelig den sorte Død, som rasede i 1347 og 1348, den,
som danner Baggrunden for Boccaccio's Decamerone.
5
Dog i Begyndelsen af det 15. Aarhundrede stod Handel og Værkflid atter højt.
Viscontierne i Milano havde truet Florents, og var rykkede ind i Toscana, men Gian
Galeazzo Visconti's Død i 1402 befriede Firenze fra Milano som Medbejler. Den anden
Medbejler var Pisa. Dog 1406 faldt Pisa efter heltemodig Modstand for Florentinernes
Vaaben, og ved Pisa's Fald var Alt, hvad der hæmmede deres Skibsfart, overvundet.
Der grundedes nu florentinske Kontorer i London som i Brügge, i Avignon, Nîmes,
Narbonne, Carcassonne, Marseille som i Venezia, Capua, Palermo. Disse toscanske
Handelsmænd slog sig ned paa Majorca, i Tunis, paa Rhodos og Cypern, i Lilleasien,
paa Krim, i Armenien, ja helt inde i det nordlige Kina.
Forsigtighed og Beregning skabte Byens Magtstilling. Det er uvist, om Florentinerne
har opfundet Vexlerne, men de forstod at anvende dem. Deres Forfaldstid rettede sig
efter Afstanden. Den var for Pisa og Venedig fem Dage, for Genua femten, for Napoli
tyve, for England 75, for Spanien 90 Dage.
1422 fandtes paa Mercato nuovo 72 Vexelkontorer, og man regnede, at der var to
Millioner Guldgylden i Omløb.