Michelangelo Buonarroti

Side 191
og halvvejs beaandet Poet, der nedskrev sine Syner, Trusler og Tanker først paa
præparerede Huder, saa paa Papyrusruller.
Profeternes Storhed laa i deres Harme over den Uret, Menneskene gjorde
hverandre. Der var selvfølgelig i Hellas og i Rom, saa vel som i Palæstina Rige
og Fattige, Mægtige og Magtesløse, Og disse laa gennem Aarhundreder i Strid
med hverandre. Men kun fra Palæstina lød et Raab, der krævede Retfærdighed og
Medlidenhed.
Fra et vist Tidspunkt endevendte Profeterne Samfundsordenen saaledes, at de
Smaa, de Fattige, de Ydmyge blev dem, der nævnedes med Sympati og med Varme,
de Store, de Rige, de til Nydelser Forfaldne, blev dem som misbilligedes, og med en
Lidenskab, der viser, at Profeten som Socialist var ligegyldig for Civilisationen og kun
traadte i Skranke for Ligheden.
Kristendommen nedstammer da i lige Linie fra Profeternes Forkyndelse. Naar det
hos Matthæus og Marcus hedder: "En Kamel kommer lettere gennem et Naaleøje, end
en Rig kommer ind i Guds Rige," og naar det i Bjergprædikenen hedder "Salige er de
Fattige" ("i Aanden" er senere Tilføjelse af Frygt for Communismen) - saa er denne
Ebionisme, denne Tagen Parti for de Fattige og Smaa, kun Opkog af Profeternes Lære.
Jesaia især drømmer om et Retfærdighedens Rige. Den unge Kong Hiskia hilses
(Jesaia 9) som Jahves Barn, som Guds Helt, som Fredsfyrste, som Messias selv.
Herrens Salvede. Det var da ingen Urimelighed, at i et Kapel, der var indviet til
Dyrkelse af den 700 til 800 Aar efter Hiskia dyrkede Messias, Profeterne indtog en
fremherskende Plads.
9
Tidligst er de Profeter udførte, som har den mindst bevægede Stilling, først af alle den
gamle, i sin Læsning fordybede Zacharias, den ærværdige skaldede Olding, som ses
i Profil. Hans Dragt er gul med blaa opretstaaende Krave. Han er helt indhyllet i en
lys, graagrøn Kappe. De to Smaadrenge, der staar sammen ved hans venstre Side
og hvem han ikke paaagter, synes at vente paa et Vink for at udføre en eller anden
Befaling, han maatte give, mens de spejder over hans Skulder.
Zacharias' Øjemed var at faa Templet genopbygget (Zacharias 8, 9). Derved
mindede Skikkelsen den gejstlige Beskuer om Giulio's Forsæt at genopbygge San
Pietro. Atter og atter havde allerede Savonarola lagt Zacharias' Bog til Grund for sine
Prækener om Kirkens Fornyelse. Profetens skæggede Figur oppe i Loftet henledte
altsaa Tanken paa Pavens Formaal. Netop under ham er vel derfor i Loftet anbragt
Roverernes Vaabenmærke, Egen.
Zacharias blader hastigt i sin Bog, søger ligesom Bekræftelse paa sine Anelser og
Syner.
Ogsaa Joel er fordybet i Læsning, men han sidder med Ansigtet mod Beskueren,
med den første Strimmel af den Pergamentrulle, han har for sig, udspændt foran sine
Øje, og han læser ikke stilfærdigt men anspændt, som i Uro for hvad Meddelelse han
vil modtage gennem Skriftet. Hans Ansigt, der synes Portræt, minder om Bramantes,
som dette er afbildet i Archimedes's Lignelse paa Raffaello's Skolen i Athen.
Smaadrengene bag Joel, maaske hans Elever - thi der tales jo i Bibelen jævnligt om
Profetskoler - staar hver paa sin Side af ham, og den ene synes at tilraabe eller tilhviske
den anden noget. De er udførte efter de samme Modeller, som Børnene bag Zacharias.
Joels Hoved er anderledes interessant end dennes; det har en aandfuld Mands
indenfra udmejslede Træk. Og medens den først malte Profet var helt begravet i svære