Michelangelo Buonarroti

Side 19
Ghibellinernes Forkæmpere flygtede til Siena. Da derefter Manfreds Tropper sejrede,
maatte de ledende Guelfer udvandre til Lucca og Bologna. Dog kun sex Aar senere
faldt Manfred ved Benevento, og 1267 forlod Gbibellinere og Tyskere Byen.
3
Befolkningen ordnede nu efter Evne sine politiske og militære Forhold. 1250 var
Lavene blevne oprettede, der i Tidens Løb fik en saa afgørende Betydning for Byens
kunstneriske Udsmykning. De første syv Lav var Dommere og Notarer - Købmænd
- Uldvævere - Vexellerere - Silkespindere - Læger og Apotekere - Buntmagere. Til disse
syv store Lav kom efterhaanden fjorten mindre.
Borgerstanden fik forøget Magt da den Sicilianske Vesper i 1282 havde virket
nedbrydende paa den Indflydelse, der udøvedes af Huset Anjou. Lavene fik i deres
Spidse Priorer; de Adelige nødedes til at lade sig indskrive i et Lav for at kunne faa
Lod og Del i Øvrigheden. Man udnævnte en Gonfaliere di giustizia, der havde en
Borgervæbning paa et Par tusind Mand under sig med Folkebanneret, et rødt Kors i
hvid Dug.
Baade Priorer og Gonfalonierer valgtes, men Valgene blev til et blot Skin, alt som
Mediciernes Vælde steg. Udnævnelsen skete ved Ombud, der var Venner af Byens
faktiske Overhoved. Dertil kom, at fik en Borger paa Grund af en eller anden Forseelse
en Advarsel (blev ammoneret), saa var han udelukket fra alle Embeder, og lettede
altsaa Magthaveren at skaffe sine egne Tilhængere de gode Stillinger. Endelig havde
man endnu et Middel til at Omgaa Loven; man sammenkaldte med den store Klokke
Borgerne til en Raadsforsamling, paa hvilken de blev anmodede om at give deres
Minde til visse Ændringer i Forfatningen (Balia). Da man sørgede for at have Pladsen
Omringet af væbnet Mandskab, faldt Svaret altid ud efter Ønske.
Som man ser, herskede der ogsaa før de store Familiers Tid ikke nogen ideal
Frihedstilstand i det republikanske Florents. Der var sidenhen altid en god Del
Selvbedrag eller Affektation i Sorgen over den mistede Frihed.
Navnet Medici dukker tidligt op. Aar 1291 allerede var Ardingo de' Medici Prior og
snart derefter Gonfaloniere. Salvestro de' Medici søgte 1378 at svække Reaktionens
Magt, men havde ringe Held med sig, da nogle Fornemme brugte de ganske Udannede
og Uvidende som Bøddelknægte, og fik Bestræbelserne knuste under en gruelig
Pøbelopstand.
Derefter kom Familien Albizzi til Roret, og Magten laa helt i de Højbaarnes Hænder.
Salvestro de' Medici opnaaede dog i Længden at gøre sit Familienavn folkekært. Han
skaffede sig store Indtægter ved under Urolighederne at erhverve sig Lejen af Boderne
paa Ponte Vecchio, der da som nu gav Broen dens Ejendommelighed.
4
Florents havde jo ingen Havn som Byens Medbejlere Pisa, Lucca og Siena. Dog
overgik den dem langt ved Handel og Værkflid.
Medens de fleste gamle Familier efterhaanden blev fattige, dannede de store
Lav et Finansaristokrati. Uldvæverne beherskede tidligt de fremmede Markeder,
ligesom Vexellererne de udenlandske Banker. Der var desuden Silkespinderne og de
Købmænd, der handlede med fremmed Klæde.
I de 70 Aar, der gik hen til 1330, lærte den fra Lombardiet indkaldte Humiliaterorden
det florentinske Uldvarelav Uldmanufakturen. Ved Arno laa der Værksteder, Farverier,
Uldvaskerier, Forraadshuse, Boder, rejste af disse Munke, som baade udtørrede