Michelangelo Buonarroti

4
i Lombardiet vist, af Drikkevandet;
Min Bug har under Hagen skudt sig op.
Mod Himlen Skægget - bag ud Haarets Top!
Mit Bryst er hæsligt som Harpyiens dannet,
og Farvedryp har i mit Ansigt blandet
en pragtfuld Mosaik ved penslens Hop.
Hvor Maven sad, nu sidder mine Lænder,
min Ryg til Contravægt har faaet Bagen,
og halvvejs blindet vakler jeg afsted.
Bag paa min krumme Ryg sig Huden spænder,
mens fortil slap den slasker som et Lagen,
en syrisk Bue kan jeg lignes ved.
Min Tanke er af Led,
min Dømmekraft mig mer ej Bistand yder,
thi slet med krumme Pusterør man skyder.
Giovanni, dig jeg byder,
at Værkets Sag og min blandt Folk du taler -
Her gik det ilde, selv om jeg var Maler.
Side 184
Hvori den tekniske Vanskelighed bestod, er det nødvendigt at dvæle ved. Maleren
Oscar Matthiesen har i sin fortjenstfulde Bog "Italiens Al-Fresco-Kunst" givet en lærerig
Forklaring deraf:
Naar et Fresko-Maleri skal udføres paa en Mur, pudses denne først med Grovpuds
eller Mørtel, der bestaar af Hvidtekalk og grovt Sand, for at blive jævnglat; derefter
paaføres et tyndt Lag Finpuds, bestaaende af Hvidtekalk og fint Sand. Strax derpaa,
mens Pudsen endnu er vaad og blød, overføres Tegningen til Billedet paa Væggen,
ofte ved simpel Kalkering, og der males da saa meget af Billedet færdigt, som Maleren
kan naa samme Dag, med Farver der udrøres i Kalkvand. Næste Dag skæres den
ubemalede Finpuds bort, Og der paalægges ny Finpuds i Stedet, paa hvilken Maleren
fortsætter sit Billede. Farverne forbinder sig kemisk med Pudsen, idet Kalkhydratet,
som omgiver hver Farvepartikel, ved Luftens Kulsyre omdannes til uopløselig kulsur
Kalk.
Maleren kan ingen Rettelser foretage, da alt som Dagen skrider, den vaade
Kalkpuds forandres i sin kemiske Sammensætning. Kunstneren maa altsaa have sin
Composition fuldt færdig og udføre den med usvigelig Sikkerhed. Skal noget gøres om,
maa det malte slaas ned og der begyndes helt forfra. Derfor maa ikke blot Tegningen,
men Farvestudiet være i Orden, før der begyndes.
Michelangelo har, som alle andre Al-Fresco Malere, begyndt sine Billeder fra oven
af, da Grovpudsen maatte vandes stærkt op, før Finpudsen kunde paaføres. Det drev
nødvendigvis med Vand ned ad Murfladerne, og ikke alene med Vand; det letflydende
Stof stænkede og spildtes. Om saa blot af den Grund tog Kunstneren fat fra Oven, paa
den fladeste Del af Loftet, oppe i det langstrakte Midterfelt, og som vi saa, han begyndte
ikke med Begyndelsen, Verdens Skabelse, men med de Malerier i den modsatte Ende,
der blev udførte i for lille Maalestok.
"Syndefaldet" med dets Dobbelthandling indledede den næste Afdeling.
Det er en Freske, der ved Kundskabens Træ med dets Bladehang deler og
forbinder to Malerier, der anskueliggør Begivenheder, som følger paa hinanden - en