Michelangelo Buonarroti

Side 172
"Michelangelo bliver ikke lang Tid i Live, med mindre der tages Forholdsregler til
hans Bedste. Han arbejder meget strengt, spiser daarligt og lidt og sover mindre. Han
lider under to Slags Ildebefindende, det ene i Hovedet (Hovedpine, Svimmelhed) det
andet i Hjertet. Intet af dem er uhelbredeligt, da han har en kraftig Constitution. Men
hvad Hovedet angaar, burde han af vor Overherre, Paven, fritages for at arbejde ved
Vintertid i Sakristiet, hvor Luften er daarlig for ham; og hvad Hjertet angaar.
vilde det bedste Lægemiddel være, Om hans Hellighed kunde faa Sagen ordnet
med Hertugen af Urbino."
Følgen af endnu et Brev fra Mini, hvori der tales om et Tungsind, der vil lægge
Michelangelo i Graven og om at den, der løste ham fra Forpligtelsen vilde gøre ham
til sin Slave for bestandig, var et Breve, som Paven 21. November 1531 rettede til sin
Billedhugger, ved hvilket Buonarroti modtog Befaling til under Straf af Banlysning at
lægge alt Arbejd til Side undtagen det, som var strengt nødvendigt for de Medicæiske
Mindesmærker og at tage mere Hensyn til sin Helbred.
Sebastiano skriver paany, at Paven elsker ham og kalder ham amico; man har
overbragt den hellige Fader slemme Talemaader, som Michelangelo skal have brugt
om ham; men Clemente har blot svaret: "Michelangelo har Uret; jeg har aldrig gjort
ham noget Ondt (Michelagnolo a torto; non li feci mai ingiuria)."
Atter og atter fremhæver Sebastiano, hvor uendelig lidet der kræves af Kunstneren
for at faa Ende paa Plagen med Rovere-Gravmælet: "Der er ingen uden Jer selv, som
fortrædiger Jer. Jeg mener: Eders umaadelige Ry og Eders Værkers Storhed. Jeg siger
ikke dette for at smigre Jer. Derfor kan vi ikke stille Modparten tilfreds uden at vise den
en Skygge af Eder selv. Det forekommer mig, at I let maa kunne gøre nogle Tegninger
og Modeller, og saa derefter overlade Fuldendelsen til en eller anden Mester, I vælger.
Men en Skygge af Jer selv maa der være deri. Hvis I tager Sagen i Haand, vil det vise
sig at være en Bagatel: I behøver ikke at gøre noget, og I synes dog at gøre Alt; men
husk at Værket maa udføres under Skyggen af Jer.
26
Saa blev der da indgaaet en ny Kontrakt, efter at Buonarroti paa Pavens Opfordring
havde foretaget Rejsen til Rom. 30. April 1532 skriver Della Porta fornøjet til Hertugen
af Urbino, at han Dagen før har indgaaet en ny Overenskomst med Michelangelo, for
hvilken han udbeder sig sin Herres Stadfæstelse inden to Maaneder, Der skulde ikke
mer være Tale om de 8000 Dukater, som Kunstneren paastodes allerede at have faaet;
ny Model; Gravmælet færdigt om tre Aar at regne fra 1. August; Benyttelse af hvad
han dertil havde anlagt eller udført i sine Værksteder i Florents og Rom. Sex Statuer
skulde være hans egenhændige Arbejd; Resten udføres af dertil egnede Mestere.
Omkostningerne ved Arbejdet, mindst 2000 Dukater, paahviler Kunstneren.
Dette er, som man ser, en Afgørelse ved gensidige Indrømmelser, Michelangelo
paatager sig Overledelsen, gaar ind paa at aflevere den Tegning til Monumentet, han
tidligere havde negtet Hertugen, lover at afgive sine Statuer, han hidtil havde villet holde
tilbage. For første Gang bestemmes nu ogsaa Stedet, hvor Gravmælet skal rejses (det
Sted, hvor det den Dag idag findes) Kirken San Pietro in Vincoli.
Men neppe var den vanskelige Kunstner kommet tilbage til Firenze, før han fik et nyt
Tilbagefald. Condivi giver Oplysning om Grunden, Michelangelo plejede som bekendt
at spille Pavens Krav til ham ud mod Hertugen af Urbino og dennes Mænd: han kunde
ikke udføre Giulio's Gravmæle, saa længe han havde de ufuldendte Monumenter over
Hertugerne af Medici paa Halsen. Nu havde han faaet det Indfald, omvendt at spille