23.07.2013 Views

Michelangelo Buonarroti

Michelangelo Buonarroti

Michelangelo Buonarroti

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Side 170

Denne ædle Idealists Tro til Gud og den retfærdige Sag blev grundigt gjort til

Skamme. Da Forræderen Malatesta Baglioni havde overgivet Byen til Clemente og

Prinsen af Oranien (August 1530), lod Paven Palla fængsle og i Fængslet forgive til

Løn for hans Frihedskærlighed. Det var den Guldalder, han oplevede.

Overfor Signoriet slap Buonarroti med Skrækken. Vel naaede han først tilbage til

Florents efter at hans Lejde var udløbet; men medens de andre Flygtninges Ejendom

blev inddraget, nøjedes man med at berøve ham Sædet i det store Raad for tre Aar

- en ikke altfor haard Straf.

Dog Signoriets Dage var talte. Alt ved Freden i Barcelona (Juni 1529) havde Karl den

Femte overdraget Republiken med samt dens Frihed til Pave Clemente som en Slags

Medgift for Kejserens illegitime Datter Margarete, naar hun indgik Ægteskab med den

usle og brutale Alessandro af Medici. Da Michelangelo fem Maaneder senere vendte

hjem, havde Firenze allerede mistet næsten hele sit Omraade, og de kejserlige Tropper

var lejrede paa Højderne rundt om Byen. Forgæves befæstede han af bedste Evne

nu San Miniato, og gjorde den berømte Campanile, som han beskyttede med Lag af

Uldmadrasser, til en Post for de florentinske Skarpskytter.

Firenze capitulerede August 1530; Pavens Generalcommissær, Baccio Valori,

optraadte efter højere Ordre som Enehersker og Bøddel. Tilsidst maatte Karl den

Femte sætte en Stopper for Pavens Hævnlyst. Hvor grusom Clemente var, viste f. Ex.

hans Færd mod en Munk, Fra Benedetto da Foiano, som ved sine ildfulde Prædikener

havde opretholdt Borgernes Mod under Belejringen. Paven lod ham gribe, føre til Rom,

indeslutte i en Kælder under San Angelo og sulte langsomt ihjel, idet hans Ration af

Brød og Vand daglig blev formindsket.

Ogsaa overfor Paven slap Michelangelo med Skrækken. Efter at have udstaaet

enhver Ydmygelse, efter at have set Rom i Flammer og efter at have set Florents

fravristet det medicæiske Dynasti oplevede Clemente at dette Dynasti paany stod

overlegent. Det gjaldt for ham om nu at befæste det ogsaa i den tænkende og

kunstforstandige Menneskeheds Erindring. Og dertil behøvede han den eneste Mand

i Samtiden, hvis Værk var sikkert paa Udødelighed.

Sandt nok, denne Mand havde lige bygget Bastioner og rettet Kanoner mod

Forbundsfællerne af dette samme medicæiske Hus, hvis Forherligelse Paven havde

overdraget ham. Men Clemente saa alene paa Øjemedet, og til det var Michelangelo

det ubetinget nødvendige Middel. Ikke nok med, at Paven ikke vilde underkaste ham

nogen Straf; han paalagde sine Sendemænd i Florents at vinde ham ved Smiger,

forkæle ham.

Dog hertil udkrævedes, at Kunstneren frigjordes for Arbejdet med

Rovere-Gravmælet. Arvingernes Klage imod ham støttede sig paa Kontrakten af 1516.

Den Frist, den satte, var længst udløbet. Nu erklærede Michelangelo sig overfor dem

beredt til at genoptage Arbejdet imod en Udbetaling af 8000 Scudi - et Forslag som

neppe kunde opfattes som alvorligt. Selv Paven, der tog hans Parti, sagde til ham,

at han maatte være gal, om han troede, at Arvingerne, der i henved tredive Aar Intet

havde faaet for alle de Penge, der var blevne lagte ud til Monumentet, nu vilde begynde

forfra med en stor Udbetaling.

Der blev da indgaaet en ny Kontrakt. For de allerede forud indbetalte Penge skulde

Mindesmærket leveres i formindsket Form. Michelangelo lovede at aflevere alt det

Raastof, han sad inde med dertil, lade Statuer og bozzerede Marmorblokke komme

fra Florents til Rom, og give mellem to og tre Tusind Dukater til andre Mestere for at

fuldstændiggøre det Manglende.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!