Michelangelo Buonarroti

Side 167
"I Betragtning af de store Gaver og de praktiske Færdigheder, som Michelangelo
di Lodovico Buonarroti har lagt for Dagen, og i Kundskab om, hvor fortræffelig han er
som Arkitekt foruden hans andre overordenlige Talenter i de frie Kunster, hvorfor han i
det almindelige Omdømme ogsaa anses for uovertruffen af nogen Mester i vor Tid; og
da vi desuden er forsikrede om, at han i Kærlighed til sin Fædreby og i Hengivenhed
for den ikke staar tilbage for nogen anden god og rettænkende Borger; da vi fremdeles
mindes, hvad Arbejd han frivilligt og uden Vederlag har paataget sig, og hvad Flid han
har udvist med Hensyn til Byens Befæstning indtil den Dag idag, og da vi ønsker at
anvende hans Dygtighed og Energi i Fremtiden, saa ansætter vi ham af egen Drift
og eget Initiativ som Guvernør og Generalprocurator for Opførelse og Befæstning af
Byens Mure saavel som for hvilkensomhelst anden Art af Forsvarsvirksomhed for Byen
Firenze; først for ét Aar at regne fra nærværende Datum, idet vi tillægger ham fuld
Myndighed over Alle og Enhver med Hensyn til nævnte Værk."
Han skulde have en Guldgylden om Dagen for sin Virksomhed og fik 26. April de
første tredive Guldgylden udbetalt.
Vi ser af Busini's Breve til Varchi, at denne Udnævnelse ikke undlod at vække
levende Misfornøjelse hos det aristokratiske Parti; thi, som Busini skriver, "man maa
altid regne med Misundelse i en Republik, især naar de Adelige udgør et betydeligt
Element." Men Michelangelo kunde i Overensstemmelse med Signoriets Ønsker ikke
indskrænke sin Virksomhed til Florents alene; det gjaldt om ogsaa at styrke Citadellerne
i Pisa og Livorno. Han var i Pisa i Begyndelsen af Juni, vendte ved Midten af Maaneden
tilbage til Firenze.
Der blev bygget Skanser langs Arno, men især gjaldt det efter Buonarroti's Plan
om at rejse Bastioner paa San Miniato-Højen. Thi San Miniato var for en belejrende
Styrke det afgørende Punkt, hvorfra Florents blev behersket. Imidlertid mødte denne
Plan Modstand hos Gonfalonieren, Niccolo' Capponi, og de Ni sendte atter og
atter Michelangelo til andre Punkter, mens Højen: Befæstning blev forsømt. Under
Uenigheden mellem ham og Raadet blev det besluttet at appellere til Datidens største
militære Autoritet i Italien, Alfonso af Ferrara, som just ikke havde vist sig hensynsfuld
mod Buonarroti i Fortiden.
Udstyret med Breve til Hertugen ankom Michelangelo 2. August til Ferrara, blev
glimrende modtaget, men afslog her, som tidligere i Pisa, at forlade sit Værtshus for at
tage Ophold i Paladset. Han havde heller ikke glemt den Skæbne, hans Broncestatue
af Pave Julius havde lidt i Ferrara. Han havde desuden det Indtryk, at de Ni blot havde
sendt ham dertil for at blive af med ham, og han fandt ved sin Tilbagekomst Bastionerne
paa San Miniato i en værre Tilstand end nogensinde.
23
Han har været tilbage til Florents i Midten af September. Men saa indtraadte, i hans
Sjæleliv en af de Kriser, til hvilke vi flere Gange har været Vidne, en Art Panik, fremkaldt
halvvejs af fornuftige Grunde, halvvejs af instinktive Tilskyndelser.
Michelangelo lod senere Condivi fortælle, at der blandt de florentinske Soldater
gik Rygter om et forestaaende Forræderi, at han ogsaa selv blev advaret af sine
Venner blandt Officererne, og at han meddelte Signoriet, hvad han havde hørt og set,
forklarede det den Fare, i hvilken Byen svævede, men til sin Skuffelse fik Utak for sin
Kassandra-Holdning og blev haanet som frygtsom og mistænksom. Den, som haanede
ham, blev halshugget, da Huset Medici vendte tilbage, saa han havde gjort rettere i
at aabne sine Øren for Advarslen. Hermed stemmer hvad Michelangelo tyve Aar efter
Hændelsen fortalte Busini om Aarsagerne til hans Flugt. Dengang var det almindeligt