Michelangelo Buonarroti

Side 152
Evner, Dersom altsaa Michelangelo havde bevaret sine yngre Aars ildfulde Interesse
for Gravmælet, vilde dette da allerede være vidt fremskredet. Men Interessen maa
være bleven stærkt kølnet i de mellemliggende Aar og under det gigantiske Arbejde
med Sistina. Han maa nødvendigvis have følt noget af den Lede, enhver, ogsaa en
langt ringere Kunstner kender, ved at føle sig lænkebundet til Gennemførelsen af en
for Aaringer siden opstaaet Ide, Han var hindret i at forme sin Fremtid, som han vilde;
Fortiden bandt ham.
12.
Fra først af har Michelangelo sikkert nok taget fat med sin sædvanlige Fyrighed. Han
flyttede sit Værksted til et Hus ved Macello de' Corvi nær S. Maria di Loreto, hvilket Hus
han efter Arbejdets Fuldendelse skulde have Lov at beholde som Ejendom. Derhen
lod han de Blokke overføre, som han havde faaet for Giulio den Anden's Dukater, og
som hidtil havde ligget paa Peterspladsen, og desuden de allerede anlagte Skitser,
Blokkene havde ligget hen, udsatte for Vejr og Vind, og man havde efter hans Sigende
plyndret dygtigt paa Pladsen. Foruden adskillige mindre Blokke synes to store à 50
Dukater at være blevne bortførte af Agostino Chigi. To andre var, foreløbigt tilhuggede,
komne fra Carrara, og derfra ankom i Juli 1508 en betydelig Eftersending - et Raastof,
med hvilket Buonarroti længe maa bave arbejdet; thi han rejste ikke paany til Carrara
før i 1516.
I et Brev fra 30. Juli 1513 skriver han til Broderen Buonarroto, at han ikke tror at
kunne komme til Florents i September; thi, siger han: "jeg er i den Grad anstrengt, at
jeg neppe har Tid til at spise."
I Leo's første Regeringsaar indtraf Luca Signorelli, da 73 Aar gammel, en Dag i
Michelangelo's Atelier. En vis Sindsbevægelse griber En ved at forestille sig de to
Mestere, der fødtes i mer end en Menneskealders Afstand, overfor hinanden, Luca,
der i S. Brizio's Kapel i Orvieto's Katedral ved sine Frescomalerier havde bebudet
Buonarroti's, ogsaa han forenende en Kunstners Syner med en Naturdyrkers Studium
af det nøgne menneskelige Legeme; den ene, som helt tilhørte det 15. Aarhundrede,
og den anden, som grundlagde det 16. Aarhundredes Kunst.
Skønt det ikke sikkert vides, at Michelangelo nogensinde har aflagt Besøg i Orvieto,
er det utænkeligt, at han ikke skulde have modtaget et dybt Indtryk af Malerier som
Antikrists Prædiken, Legemernes Opstandelse eller Fordømmelsen af de Fortabte. Det
virker derfor vemodigt, at Alt hvad Michelangelo i et Brev af Maj 1518 har at fortælle om
hint Besøg, er at den gamle Maler, der var kommet fra Cortona, fortalte ham om al den
Hengivenhed, han havde vist Huset Medici, og om at nu vilde Pave Leo til Gengæld
ikke vide af ham, hvorfor han bad Michelangelo laane ham 40 giulio (mellem to og tre
Hundrede Kroner) og sende dem til en Skomagers Hus, hvor han logerede.
Nogle Dage efter, da den Ansøgning, Luca Signorelli havde rettet til Paven, ikke
havde indbragt ham noget, kom han igen, og bad om et nyt Laan paa 40 giulio, som
han imidlertid ikke synes at have givet tilbage, hvorfor Michelangelo omtaler ham med
en Ringeagt, der paa en moderne Læser virker lidt pinligt.
Besøget har for os den Interesse, at da Signorelli anden Gang indfandt sig, traf han
Michelangelo arbejdende paa Gravmælet: "Han fandt mig arbejdende paa en Figur,
der var fire Alen høj og havde Hænderne bundne paa Ryggen." Det var altsaa den ene
af Fangerne i Louvre, hvis Tilblivelse herved er tidfæstet til 1513.
Da Michelangelo i Sommeren 1514 ankom til Florents til St. Johannes Festen,
var flere Mestere og Hjælpere sysselsatte i hans romerske Værksted. Det synes,