Michelangelo Buonarroti

Side 149
er Michelangelo, Billedhuggeren, hvem vi sender for at behage og tilfredsstille Hans
Hellighed. Vi bevidner, at han er en fortræffelig ung Mand, og i sin Kunst uden Ligemand
i Italien, maaske i Universet. Vi kan ikke anbefale ham med større Eftertryk. Hans
Naturel er saadan, at naar man giver ham gode Ord og viser ham Venlighed, kan man
faa ham til Alt. Dersom han møder Kærlighed og god Behandling, vil han udrette Ting,
som vil bringe hele Verden til at undres." - Soderini gør her gældende at han viser
Paven en sand Tjeneste ved at afstaa ham Michelangelo, skønt denne derved opgiver
"Slaget mod Pisanerne" ufuldendt.
Fra 1506 maa sandsynligvis denne, øjensynligt til Giulio rettede, Sonet af
Michelangelo stamme (Johannes Dam's Oversættelse) :
10
Føl. Herre hvor det gamle Ord er sandt:
Just den, som kan, vil ej. Du laante Øre
til hvem der Vrøvl og Løgn til Torvs gad føre.
Prisen hos dig en Sandhedsfjende vandt.
Jeg var og er din Stjernes tro Drabant,
er din, som Straalerne til Solen høre.
Men aldrig lod Du af min Flid dig røre.
Jo mer jeg sled, des mindre Tak jeg fandt.
Jeg haabed, fra din Højhed Glans at laane,
ved Retfærds Vægt og Magtens Sværd at nyde
det Eden, onde Tunger havde lukt.
Men Himlen synes hver en Dyd at laane,
ved først at skabe den, og siden byde
os af et vissent Træ at plukke Frugt.
Pavens Felttog blev begyndt paa en Maade, der var egnet til at indgyde Agtelse for
hans Blændkraft. Da han brød op mod Perugia's blodige Tyran, Gianpaolo Baglioni,
tabte denne ellers saa voldsomme og hensynsløse Mand, der havde myrdet sine
Slægtninge, Modet, red Paven i Møde til Orvieto, og derpaa ved hans Side til Perugia,
skønt han vidste, at Giulio blot kom for at berøve ham Magten. Efter over Apenninerne
at have naaet Imola erfor Paven, at Kongen af Frankrig sendte ham 600 Ryttere og
3000 Infanterister til Undsætning, saa Bentivoglierne skrækslagne forlod Bologna og
flyede til Milano. Den 11. November holdt den hellige Fader da triumferende sit Indtog i
Bologna, og Tiendedagen derefter fulgte Anmodningen til Michelangelo om at indfinde
sig hos ham.
Da Kunstneren om Morgenen ankom og gik for at høre Messen i San Petronio,
blev han strax opdaget af Pavens Tjenere, der bragte ham til Hans Hellighed, der
(efter Condivi's Beretning) sad tilbords i de Sextens Palads, Saasnart Paven saa
Michelangelo, sagde han vredt til ham: "Det var din Pligt at komme og indfinde dig
hos os, og du har ventet, til vi kom og fandt dig." - Meningen var at Bologna laa langt
nærmere ved Firenze end ved Rom.
Da Michelangelo knælende bad om Tilgivelse og undskyldte sig med ikke at have
forset sig af ond Vilje, men fordi han ikke havde ventet at blive sat paa Døren, som
han blev, sad Paven med sænket Hoved uden at svare noget. Men da en Monsignore,
som af Cardinal Soderini havde faaet det Hverv at bringe en Forsoning til Veje, vilde
lægge sig imellem og sagde: "Eders Hellighed maa bære over med Mandens Fejl; de