Michelangelo Buonarroti

Side 148
tre Breve til Signoriet i Firenze for at faa ham igen, og at den florentinske Regering
tilsidst lod ham vide, den ikke kunde udsætte sig for Krig med Giulio den Anden for
hans Skyld.
Condivi's Oplysninger gaar mere i det Enkelte. Først efter det tredie Brevs Ankomst
sagde Piero Soderini (som Gonfaloniere paa Livstid) til Buonarroti, at han havde indladt
sig paa en Dyst med Paven, som ikke Kongen af Frankrig vilde have dristet sig til; og
nu fulgte Sætningen om, at Florents ikke af den Grund kunde risikere en Krig. Derefter
tænkte Michelangelo, som han altsaa har meddelt Condivi, paa at gaa i Tjeneste hos
Sultanen, der gennem Franciscanermunke havde gjort ham de ædelmodigste Tilbud:
han skulde bygge en Bro fra Konstantinopel til Pera og udføre andre store Arbejder.
Gonfalonieren fraraadede Buonarroti at følge Opfordringen med de stærke Ord, at Død
i Pavens Tjeneste var at foretrække for Liv i Tyrkiets; Paven var ham inderst inde
velsindet, og ifald han alligevel følte Uro, kunde han jo vende tilbage til ham med Titelen
Ambassadeur; saa var hans Person ukrænkelig.
Der findes nuomstunder kun ét Brev fra Giulio til Signoriet, og det ikunde ikke være
mere humant og mere overlegent. Det er dateret Rom, 8. Juli 1506, og indeholder den
følgende Passus:
"Michelangelo, Billedhuggeren, som forlod os uden Grund, er, som vi hører, angst
for at vende tilbage, skønt vi for vort Vedkommende ikke er vrede paa ham, da vi
kender saadanne geniale Mænds Luner, For at han altsaa kan aflægge al Frygt, stoler
vi paa, at I redeligt i vort Navn vil overtyde ham om, at, naar han vender tilbage, skal
der hverken tilføjes ham nogen Men eller nogen Krænkelse, men han skal bevare vor
apostoliske Yndest i samme Grad, som han tidligere har nydt den."
Faa Dage efter var Soderini nødsaget til at svare Paven: "Michelangelo,
Billedhuggeren, er saa forskrækket, at Cardinalen af Pavia trods Eders Helligheds Løfte
nødvendigvis maa skrive et egenhændigt undertegnet Brev til os, som indestaar for
hans Sikkerhed og Frihed. Vi har gjort og gør Alt, hvad vi formaar, for at faa ham
til at vende tilbage, og vi forsikrer Eders Hellighed om, at, medmindre han bliver vel
behandlet, vil han forlade ogsaa Florents, som han allerede to Gange har havt til Agt".
Paa dette Brev følger et andet til Cardinalen af Volterra fra 28. Juli, i hvilket Soderini
gentager, at Michelangelo ikke vil røre sig, med mindre han modtager et afgørende
Lejdebrev.
Kunstnerens Modstand syntes at være overvunden i Løbet af August. 31. August
skriver Signoriet et Brev til Cardinalen af Pavia, hvori det hedder: "Michelangelo,
Billedhugger, florentinsk Borger, og højligt elsket af os, vil forelægge nærværende Brev,
da han nu endelig er bleven overbevist om, at han kan nære Tillid til Hans Hellighed".
Der tilføjes, at han kommer veltilmode og med god Vilje.
Imidlertid maa Noget være hændt, som har gjort Buonarroti ængstelig paany; thi
Statsbrevet blev aldrig afleveret, og der tales ikke mere om Underhandlinger, før
henimod Slutningen af November. Symonds har vistnok med Rette formodet, at da
Michelangelo har hørt om Pavens Krigsforetagender imod Perugia og Bologna, er det
gaaet op for ham, at han under disse Omstændigheder ingenlunde blev savnet.
Den 21. November sendte Cardinalen af Pavia fra Bologna et Brev til Signoriet, og
anmodede det indtrængende om, strax at sende Michelangelo dertil, da Paven var
utaalmodig efter at se ham og vilde anvende ham til vigtige Arbejder.
27. November skrev da Soderini til Cardinalen af Volterra et Brev, som gjorde
Ende paa Fortørnelsen og Spaltningen. Det begynder: "Overbringeren af nærværende