Michelangelo Buonarroti

More documents

Recommendations

Info

Side 136 Aarsagerne til dette Tab har været to. Først Michelangelo's Vane, at ruge over sine Tegninger for at intet fremmed Øje skulde se dem, i Forening med hans Hang til fra Tid til anden at kaste alle sine tegnede Udkast i Ilden. Dernæst de Carton'en kopierende Kunstneres brutale Egenkærlighed. Under Giuliano af Medici's Sygdom var efter Condivi's Udsagn Carton'en Aar 1512 uden Bevogtning, altfor tillidsfuldt overladt Kopisterne. Deres Hang til at skaffe sig ypperligt Materiale at studere efter, og til at unddrage andre Malere Brugen deraf drev dem til at skære Carton'en i Stykker og fordele disse Stykker imellem sig. De kunde jo roligt udgive Figurer og Motiver for deres egen Opfindelse, naar de havde tilintetgjort Originalen, fra hvilken de var tagne. Og de benyttede sig tilgavns af den Ret til Plyndring, de havde sikret sig. Rundtom dukkede i Tiden derefter Michelangelo's Motiver op. Endnu i 1575 fandtes Stykker af Carton'en hos Strozzierne i Mantua. Efter dette Tidspunkt er hver Stump af Originalen gaaet til Grunde. 22 Saa fulgte Kaldet fra Rom, der fik Michelangelo til at bryde op og lade alle paabegyndte Arbejder ligge. Han synes at have forladt Firenze med let Hjerte. Han har maaske ikke holdt synderligt af Florentinerne; men han har i Modsætning til Leonardo, hvem det var nogenlunde ligegyldigt, hvor han opholdt sig, følt for Florents, følt sig som Florentinerborger, delt sine Landsmænds Familiefølelse og Kastefordomme. Kaldet til Rom har imidlertid med god Grund forekommet ham uimodstaaeligt. Hans Dæmon drev ham til Rom som til det eneste Sted, hvor der var Raaderum for en Aand af hans Art. Et Instinkt har sagt ham, at i Rom havde en Mand besteget Pavetronen, der var væsensbeslægtet med ham, som han selv besjælet af glødende Ærgerrighed, ustyrlig Lidenskab, egnet til Undfangelse af umaadelige Planer, skabt til at forstaa ham og bruge ham, utaalmodig som han, terribile som han, stort anlagt, aldrig smaalig, karakterfastere og viljestærkere end han, men fyldt af ubændig Handlekraft i største Stil som han selv. En Dag vilde han komme til at indse, de to var skabte for hinanden. Den Sans, Giulio den Anden havde for Genialitet i alle dens Former, indgød ham en usædvanlig Sympati for Michelangelo. Det var uundgaaeligt, at Kunstnerens stridige Væsen og hans Mistænksomhed paa den ene Side, Pavens Ustyrlighed og hans pludselige Opgiven af en Plan, der var bleven Kunstneren en Livssag, paa den anden Side, maatte fremkalde gentagne Sammenstød imellem dem. Men det endte altid med, at Herskeren og Kunstneren fandt hinanden paany i Overbærenhed fra den førstes Side, i underdanig Anerkendelse fra den andens. Romain Rolland har om Michelangelo sagt det vemodige Ord: "Han hadede og blev hadet. Han elskede og blev ikke elsket." Det er visselig i al Almindelighed sandt, forsaavidt hans fortærende Ærgerrighed gjorde ham stridbar og hans uafbrudte Energi gjorde ham ensom. Men det bør selvfølgelig ikke forstaas som et Ord, der har bogstavelig Gyldighed hans Liv igennem. Hvor utilfreds Michelangelo end kunde blive med den første Pave, i hvis Tjeneste han traadte, han maa have følt, hvor højt Giulio værdsatte ham, og han maa have fornummet det Kraftpust, der udgik fra ham, som en inspirerende Magt. Det var jo da ogsaa til hans Forherligelse, han ønskede at vie sit Livs størst anlagte Værk. Han grebes af dyb Forbitrelse, da Giulio i Erkendelse af Bramantes Geni lod Planen til Pavegravmælet foreløbigt vige for Planen til San Pietro. Han vrededes
Side 137 heftigt, da Giulio efter Michelangelo's Mening under Indflydelse af Bramante overdrog ham Udsmykningen af det sixtinske Kapel. Men vi Efterlevende er Giulio grænseløst taknemmelige fordi han, som Michelangelo's Skæbne, stillede ham den Opgave, ved hvis Løsning han voxede til sin fulde Højde.
Page 1 and 2:
Michelangelo Buonarroti Georg Brand
Page 3 and 4:
1 Ouverture Side 3 Den, der i vore
Page 5 and 6:
Side 5 Men saa lidet kunstforstandi
Page 7 and 8:
Side 7 Men alt som Kunstnerens Væs
Page 9 and 10:
Side 9 saa mange Ideer til Reliefer
Page 11 and 12:
Side 11 gav ham et Stykke Marmor og
Page 13 and 14:
Side 13 Anbringelsen af Børneskikk
Page 15 and 16:
Side 15 Vi saa den Opgave betage Mi
Page 17 and 18:
Side 17 Blandt de unge Mænd, han h
Page 19 and 20:
Side 19 Ghibellinernes Forkæmpere
Page 21 and 22:
Side 21 Florentinerne betegnedes al
Page 23 and 24:
8 Side 23 Loggia de' Lanzi blev anl
Page 25 and 26:
Side 25 Grundlag, hvorpaa det kan b
Page 27 and 28:
Per San Cosma e Damiano ogni male s
Page 29 and 30:
Side 29 sat i Skat for 135.000 Guld
Page 31 and 32:
Side 31 Filelfo og Marcilio Ficino
Page 33 and 34:
Side 33 sig. I denne Strid vandt Pa
Page 35 and 36:
Side 35 paasyet sort og rødt Fløj
Page 37 and 38:
Side 37 I Lorenzos Hymner, der er U
Page 39 and 40:
Side 39 Naar han skriver Vers, læg
Page 41 and 42:
Side 41 nedsteget til Helvede, kun
Page 43 and 44:
Side 43 brogede Porcelænsvaser, so
Page 45 and 46:
1 Rom Side 45 Lige saa fuldt som af
Page 47 and 48:
Side 47 men bliver daglig yngre. Ha
Page 49 and 50:
Side 49 Ærgerrighed, der røber si
Page 51 and 52:
Side 51 Vel havde allerede Araberne
Page 53 and 54:
Side 53 Saaledes løftede sig lige
Page 55 and 56:
Side 55 En særegen Yndling af Giul
Page 57 and 58:
Side 57 Agostino Chigi, der altid s
Page 59 and 60:
Side 59 matti) og under Maaltiderne
Page 61 and 62:
Side 61 ham altfor ansvarsfuld; han
Page 63 and 64:
Side 63 Da Castiglione kom til Mila
Page 65 and 66:
Side 65 Karl den Femte gav da ogsaa
Page 67 and 68:
Side 67 af Petrarca. - Gennem Giber
Page 69 and 70:
Side 69 gennem Renée af Ferrara) D
Page 71 and 72:
Carafa svarede: En gennemgribende I
Page 73 and 74:
Side 73 Tugt. Da han var født 1476
Page 75 and 76:
1 Første Ungdom i Florents. (1475
Page 77 and 78:
Side 77 sat i Lære hos Ghirlandajo
Page 79 and 80:
Side 79 næste Dag med Forundring i
Page 81 and 82:
Side 81 herostratisk Berømmelse. H
Page 83 and 84:
7 Side 83 Dog afgørende bliver fø
Page 85 and 86: Side 85 Ynglingealder Kvinderne et
Page 87 and 88: Side 87 ogsaa i hans maaske ypperst
Page 89 and 90: Side 89 Buonarroto, at det Brev, ha
Page 91 and 92: Side 91 paa sin højre Haand. Miche
Page 93 and 94: Side 93 han skrev Vers og forsøgte
Page 95 and 96: Side 95 som sex-syv Aar gammel, med
Page 97 and 98: 1 Første Ophold i Rom. (1496 til 1
Page 99 and 100: Side 99 Bakkus-Figuren, der vakte S
Page 101 and 102: Side 101 thi i November 1497 blev h
Page 103 and 104: Side 103 (note: Betegnende nok er M
Page 105 and 106: 1 Andet Ophold i Florents. (1501 ti
Page 107 and 108: Side 107 Verrocchio's langt senere,
Page 109 and 110: Side 109 Sønner skulde gøre sig b
Page 111 and 112: Side 111 En saadan Cultusskikkelse
Page 113 and 114: Side 113 Michelet har kaldt ham, Fa
Page 115 and 116: Side 115 umuligt for ham, i Raffael
Page 117 and 118: Side 117 der er ubetinget ubeboelig
Page 119 and 120: Han kaldes "il migliore dicitore di
Page 121 and 122: Side 121 Billedhugger og til Opgive
Page 123 and 124: Side 123 fornam han en Mangfoldighe
Page 125 and 126: Side 125 under sit Ophold i Rom hav
Page 127 and 128: Side 127 Hele hans Liv gik jo hen i
Page 129 and 130: Side 129 videnskabelig Ærgerrighed
Page 131 and 132: Side 131 Ikke at han agtede som Leo
Page 133 and 134: Side 133 Bastiano da San Gallo havd
Page 135: Side 135 Medens Buonarroti nu fulde
Page 139 and 140: Side 139 netop var der, da der kom
Page 141 and 142: Side 141 Kirkefyrstens. Nicher og P
Page 143 and 144: Side 143 En Paavirkning af den anti
Page 145 and 146: Side 145 du ødelagt min Kirke i Ro
Page 147 and 148: Side 147 at den skulde holde sig ti
Page 149 and 150: Side 149 er Michelangelo, Billedhug
Page 151 and 152: 11 Side 151 Fra Bologna tog Michela
Page 153 and 154: Side 153 som det er Arbejde paa Mos
Page 155 and 156: Side 155 Tifold usalig var den Stun
Page 157 and 158: Side 157 Men overfor Leo, der i 151
Page 159 and 160: Side 159 Da Venezianeren ikke blev
Page 161 and 162: Side 161 Via Mozza (nu Via Zanobi)
Page 163 and 164: Side 163 Det tager sig ud, som har
Page 165 and 166: Side 165 Charles af Bourbon nærmed
Page 167 and 168: Side 167 "I Betragtning af de store
Page 169 and 170: Side 169 hans Ven Francesco Granacc
Page 171 and 172: Side 171 Vanskelighederne syntes al
Page 173 and 174: Side 173 sine Forpligtelser mod Her
Page 175 and 176: Side 175 fra et Drømmesyn af Dante
Page 177 and 178: Side 177 for de religiøse Motiver,
Page 179 and 180: Side 179 i Handlingens Forgrund, de
Page 181 and 182: Side 181 frembragte Afvexling og Li
Page 183 and 184: Side 183 paa sit Mulæsel. Siddende
Page 185 and 186: Side 185 gammeldags Fremstillingsma
Page 187 and 188:
Thi en Genius har - og det gør en
Page 189 and 190:
Side 189 over mig, er det at foruds
Page 191 and 192:
Side 191 og halvvejs beaandet Poet,
Page 193 and 194:
Side 193 Retning som dette tilhøjr
Page 195 and 196:
Side 195 Hun bærer en hjelmlignend
Page 197 and 198:
Side 197 Maleriet af Historien om K
Page 199 and 200:
Side 199 I Grupen "Serubabel" beher
Page 201 and 202:
Side 201 Elementer. Og han skal hav
Page 203 and 204:
1 Michelangelo og Raffaello Side 20
Page 205 and 206:
Side 205 Udtryk for Følelser, det
Page 207 and 208:
Side 207 end sytten af de unge Skik
Page 209 and 210:
Side 209 af Skitser til Disputà sk
Page 211 and 212:
Side 211 Strax derefter har Raffael
Page 213 and 214:
Side 213 Hovedet rankt uden Stivhed
Page 215 and 216:
Side 215 med sin Samtidige og Lands
Page 217 and 218:
Side 217 Cardinalen godkendte Udkas
Page 219 and 220:
Side 219 kun tre Sider tilovers, de
Page 221 and 222:
Side 221 fremstillede under hans Ø
Page 223 and 224:
Side 223 Da Michelangelo ikke kan k
Page 225 and 226:
Side 225 Dragtens Uigennemsigtighed
Page 227 and 228:
som drysser alle de kolde Rædsler
Page 229 and 230:
Side 229 fra Lejet. Med venstre Haa
Page 231 and 232:
Side 231 Maria vender sig her ømt
Page 233 and 234:
Side 233 For Correggio laa Æmnet e
Page 235 and 236:
Side 235 forudfattet Mening derom,
Page 237 and 238:
Side 237 energisk, Næsen vel forme
Page 239 and 240:
1 Digteren Side 239 Ikke Alt, hvad
Page 241 and 242:
Side 241 Alt dette er Udtryk for Ti
Page 243 and 244:
Side 243 fremtrædende; dog har Ytr
Page 245 and 246:
Side 245 male. Om ham fortælles, a
Page 247 and 248:
Side 247 Som nu din Elskov gør den
Page 249 and 250:
Side 249 a farla) ligesom den klage
Page 251 and 252:
Side 251 min Sjæl, og fylder begge
Page 253 and 254:
Side 253 Disse to Tegninger skal ha
Page 255 and 256:
Side 255 hvad han er, og ikke ved n
Page 257 and 258:
O glade Elskovstanker, dog saa tomm
Page 259 and 260:
1 Tegneren Side 259 Mange Brudstykk
Page 261 and 262:
3 Side 261 Paafaldende i de fuldfø
Page 263 and 264:
Side 263 af sine Vers stadigt havde
Page 265 and 266:
Side 265 Hovederne tager sig her fo
Page 267 and 268:
Side 267 Atter for Tommaso Cavalier
Page 269 and 270:
Side 269 ren Profil. Om Hovedet lig
Page 271 and 272:
Side 271 Paafaldende smuk og beslæ
Page 273 and 274:
Side 273 om hans enestaaende Evne t
Page 275 and 276:
Side 275 iHan havde jo hele sit Liv
Page 277 and 278:
Side 277 Hvad der hos ham havde væ
Page 279 and 280:
Side 279 Paa en hel Række Blade ha
Page 281 and 282:
Side 281 jordiske Legemer. Og da vi
Page 283 and 284:
Side 283 Denne Tegning er Opmærkso
Page 285 and 286:
Side 285 Den gamle Adam staar kæmp
Page 287 and 288:
Side 287 Virksomhed kaldt il brache
Page 289 and 290:
Side 289 som Kristus, og hvis højr
Page 291 and 292:
Side 291 det under Skuldrene. Liget
Page 293 and 294:
Side 293 Stedets Mystik smelter sam
Page 295 and 296:
Side 295 Ovenfor er skildret hendes
Page 297 and 298:
Side 297 Død med de Udtryk, i hvil
Page 299 and 300:
Side 299 Behandling, der er saa rig
Page 301 and 302:
Side 301 Auguste Rodin er vistnok d
Page 303 and 304:
Side 303 der skulde genopføres eft
Page 305 and 306:
Side 305 Opførelsen af de fire uhy
Page 307 and 308:
Side 307 Han dannede af Travertin d
Page 309 and 310:
Side 309 Bygning ved min Virksomhed
Page 311 and 312:
Side 311 Bygningsudvalget fik nu de
Page 313 and 314:
Side 313 Lorenzo. Udtryk i et Brev
Page 315 and 316:
Side 315 Spørgsmaalet er ikke stil
Page 317 and 318:
Side 317 * Avalos, Ferrante Frances
Page 319 and 320:
* Campeggio: Cardinal. * Canossa, M
Page 321 and 322:
Side 321 * Donati, Manno: afværged
Page 323 and 324:
Side 323 * Gregorio den Syvende (Hi
Page 325 and 326:
Side 325 * Luini, Bernardino (1475
Page 327 and 328:
Side 327 * Montmorency, Anne den F
Page 329 and 330:
Side 329 * Plotinos (205 til 270):
Page 331 and 332:
* Schiller, Friedrich (1759 til 180
Page 333:
* Wiedewelt, Johannes (1731 til 180
show all

Michelangelo Buonarroti

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?