23.07.2013 Views

Michelangelo Buonarroti

Michelangelo Buonarroti

Michelangelo Buonarroti

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Side 132

ved ogsaa paa sin Side at fremstille et Rytterangreb. Snart har han dog indset, at han

vilde komme til at angre en saadan Efterligning, og han har valgt sig et Virkefelt, der

ikke havde nogetsomhelst Berøringspunkt med hans store Medbejlers Krongods.

18

Forstudier til Scener, hvor unge nøgne Mænd hastigt og med livfulde Bevægelser kom i

Klæderne efter en Badning, havde hans Spadsereture langs Arno i Sommertiden givet

ham i rigelig Mængde, og det har pirret ham at give sine Florentinere her, hvor de

ventede et Slagmaleri i afgjort heroisk Stil (om end ikke netop i den verdenshistoriske

Stil, som Raffaello senere forsøgte at give sit Constantin-Slag), den Morskab, de vilde

finde ved at se en pludselig skræmt Skare af unge Mænd med kortest muligt Varsel

samle sig til Selvforsvar og tapper Overvældelse af en Fjende, der fra først af havde

Udsigten til Sejr paa sin Side.

Han har tænkt sig et Vægmaleri i to Stokværk. Paa den nedre Vægflade Panik

ved Raabet: Til Vaaben! Massebevægelse, Figurklynger. Det her planlagte Maleri

indrammes af to staaende Figurer og deles paa Midten ved Hjælp af en tredie staaende

Figur (som det kan ses paa den genialt henkastede Tegning i Albertina i Wien).

Grupperne paa begge Sider af Midterfiguren er omtrent lige stærkt bevægede. Til

Venstre ses de Soldater, der klatrer op paa den høje Strand fra Badet, til Højre de, der

bryder op til Kamp.

Den staaende Skikkelse længst til Højre udstøder det advarende Raab og giver

derved Signalet til alle disse nøgne Legemers Tumult med Modsætningen mellem

Kroppens massive Tyngde og det Sving af fuldendt Lethed, hvori den ved den

stadige Contraposto, d.v.s. ved de mest sammensatte Bevægelsesmotiver og de

mest overraskende Forkortninger, sættes. Man føler ved hver enkelt Figur, at en

indre Modstand, det Stofliges, er overvunden ved det sig drejende eller bøjende eller

anspændende Legemes Iver og Ild.

Væggen bliver efter det tegnede Udkast inddelt ved en Skin-Arkitektur som senere

Sistina. Væggens øvre Part udgøres i Pennetegningen af to over hinanden anbragte

Malerier, paa hvilke Billederne kun er antydet med nogle Streger, men hvor Kunstneren

ved de flygtigt skrevne Navne Giovanni og Giorgio har meddelt os, at efter hans Plan

skulde paa denne Del af Vægfladen Florentinernes Stolthed af deres By tilfredsstilles

ved Fremstilling af Byens Patron, Johannes Døberen, som prædiker i sin Ørken, og

over ham den hellige Georg, der nedlægger Dragen, en sindbilledlig Fortolkning af

Firenze's Sejr over Uværdige Fjender.

Hos Leonardo naaede Kamptummelen malerisk sin Højde i en Hvirvelbevægelse

som den. Rubens' Tegning har gengivet os. I Michelangelo's Carton gør Billedhuggeren

sig gældende. Hver enkelt Skikkelse er et lille Hele for sig modelleret og gennemformet,

ja hver enkelt Muskel i den enkelte nøgne Skikkelse er paa det Grundigste studeret,

uden at dog denne Udformning af Enkeltheder i Skikkelsen skader Helhedsindtrykket.

Omridset af Figuren staar altid som udført med en eneste Streg i klar Silhuet.

Medens Michelangelo, som en bevaret første Kridtskitse i Uffizierne viser, tog sit

Udgangspunkt i Massebevægelsen, kom han snart til en skulpturel Gennemformning

af de enkelte Figurer, anbragte i samme Plan som paa et Relief.

Vi kan forfølge Udførelsen af Cartonen til den nedre Vægflade, det eneste Parti,

der, endda kun som Carton, blev nogenlunde færdigt, gennem tre Stadier: det lille

Kridtudkast, Pennetegningen i Albertina, og en Jarlen af Leicester tilhørende Grisaille

i Holkham, hvis Ægthed en Tid lang med Urette blev betvivlet.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!