Michelangelo Buonarroti

Side 131
Ikke at han agtede som Leonardo at tage sin Opgave fra den maleriske Side.
Maleren i Leonardo tilfredsstillede det at fremstille en Gruppe, der i Kampens Iver
filtredes sammen til en uløselig Knude, medens ud fra denne Midte Rytterskaren
opløste sig og hver enkelt Scene, ja hver enkelt Rytter fik sit eget Fysiognomi.
Billedhuggeren i Michelangelo lokkede det at bruge Slagmotivet som Paaskud til at
udfolde en Vrimmel af nøgne Mandsskikkelser, hver for sig i heftig og ejendommelig
legemlig Bevægelse, som de, overrumplede ved et pludseligt Signal, der melder
Fjendens Komme, trækker Klæderne paa eller griber efter deres Vaaben, Det kunde
ikke falde ham ind at kappes med Leonardo paa dennes eget Felt, det maleriske Virvars
og den maleriske Virknings. Han vilde overvinde ham paa sit eget Omraade, ved sin
usete Evne til plastisk Gennemførelse af enhver optænkelig Vending og Drejning, som
den nøgne Menneskekrop kunde udføre.
Officielt valgte han, som var opfordret til at forherlige Florentinernes Krigsbedrifter,
at fremstille Slaget ved Cascina, et gammelt krigersk Sammenstød med Pisanerne, der
havde fundet Sted 31. Juli 1364, en Begivenhed, der for Datiden havde havt Betydning
som Udfrielse fra en truende Fare, men som man desuden gerne saa opfrisket i
Erindringen nu, da Pisanerne i 1494 paany var faldne fra og maatte tvinges til at
anerkende Firenze's Overherredømme. I hin Tid havde Byen Pisa hvervet en Bande
engelske Krigere, det saakaldte Compagnia Bianca, hvis Condottiere John Hawkwood
(af Italienerne kaldet Aguto) havde oplært sine Folk under den franske Krig, men nu
efter Freden i Bretigny ikke havde Sysselsættelse for dem. Han havde planlagt en
Overrumpling af den florentinske Lejr; dog en aarvaagen Mand ved Navn Manno Donati
havde afværget Overfaldet og var falden Fjenden i Flanken, hvorpaa den florentinske
Hærfører Galeotto Malatesta med Hjælp af tyske Riddere havde jaget Pisanernes
Landsknægte paa Flugt. Sejren, der kom Florentinerne uventet, var bleven fejret som
deres Tapperheds Triumf.
Rimeligvis har Michelangelo udset Manno Donati til sit Maleris Hovedperson. Denne
havde Dagen forud, for at vænne sine Folk til Raadsnarhed, med Raabet: "Vi er
fortabte" afstedkommet en Skin-Alarmering. Den italienske Krønikeskriver har om det
rette Slag fortalt, at Soldaterne paa den hede Julidag havde spredt sig for at tage Bad
i Arno, og at Hawkwood benyttede sig af dette deres Letsind til sit Overfald. Da de
alt Dagen forud var blevne forberedte paa et saadant, væbnede de sig imidlertid med
stormende Hast.
Medens Leonardo altsaa i sit Æmne havde fundet Anledning til at fremstille en
selvopfunden, romantisk Dyst om Fanen saaledes, at al Krigens Lidenskab og Rædsel
var løssluppen deri, nøjedes Michelangelo med Fremstillingen af en anekdotisk
Episode. Hvad Tilskuerne bliver Vidne til, er ikke heltemodig Handling, men hastig
Paaklædning og Rustning efter en Svømmetur.
Denne Løsning af Opgaven blev paa ingen Maade anset for utilfredsstillende af
de Samtidige. Da Cartonen var fuldendt og blev udstillet i Sala del gran Consiglio,
var Tilløbet umaadeligt, og Udfaldet blev, som Kunstnerens Biograf beretter, til
"grandissima gloria di Michelangelo". Det kan ikke undre; thi hans tekniske Indsigt
og Kunnen har vistnok grebet Datidens Kunstinteresserede fuldt saa stærkt som
Leonardo's Opbud af digterisk Fantasi og malerisk Genialitet.
Som gammel Mand har Michelangelo fortalt Condivi, at hans første Plan var den
at lade, ogsaa han, kæmpende Ryttere begynde Slaget. Denne Plan spores paa en
Tegning, han har henkastet paa et Blad, hvor Statuen af Matthæus er skitseret, saa
man kan slutte, at han et Øjeblik har følt sig fristet til direkte Kappestrid med Leonardo