Michelangelo Buonarroti

1
Andet Ophold i Florents. (1501 til 1303)
Side 105
Michelangelo havde efter sin Tilbagekomst knap opholdt sig et Par Uger i Florents, før
der 2. Juni 1501 traadte to Corporationer sammen til Forhandling, og Resultatet af hver
af disse Forsamlingers Drøftelser blev Bestilling paa en Statue hos ham.
Naar man ser ud over de ikke faa tragiske Begivenheder, af hvilke hans Livsførelse
for en stor Del er sammenflettet, kan det tage sig ud, som var Skæbnen ham
atter og atter ugunstig, og visselig var der noget Grundtragisk i hans Kunstnerlivs
Genvordigheder som i hans Sind. Men det udelukker ikke, at han mer end mangen
anden blev fremmet ved intelligent Anerkendelse af dem, hos hvem Magten laa i hans
Livs afgørende Tidsskel.
Syv Aar forinden havde Pierre de Rolian, Maréchal de Gié, været i Florents i
Karl den Ottende's Følge. Ni Dage før denne lille elendige Konge, hvis Navn stadigt
nævnes, men som kun var et Navn, ankom til Florents, og tog Ophold i Palazzo Medici,
var Lorenzo's tre Sønner blevne fordrevne (17. November 1494). I Paladsets Gaard
havde Roban med Beundring betragtet den lille nøgne Broncestatue af David, som
Donatello havde udført for Cosimo. Denne Statue havde gjort et saadant Indtryk paa
den kunstforstandige franske Adelsmand, at han ønskede sig en lignende til Opstilling
i hans nyopførte Herresæde Bury's Slotsgaard. Han havde gennem de florentinske
Gesandter i Lyon ladet sit Ønske overbringe Signoriet. Dette følte sig overfor denne
Anmodning noget raadvildt; de store gamle Billedhuggere var jo døde.
Æmnet var iøvrigt et Yndlingsæmne i Florents, hvor den bibelske Kong David, der
saa tidt er bleven forberliget som formentlig Psalmedigter eller formentlig Stamfader
til Jesus, længe var bleven opfattet politisk, dels som Befrier fra Tyranni - den
rettænkende Saul var bleven omformet til Tyran - dels som Typen paa en retfærdig
Statsstyrer. Ogsaa i Øjeblikket gjaldt David som et Sindbilled; den franske Konge
Ludvig den Tolvte, der nu stod i Lombardiet, havde befriet Firenze fra Cesare Borgia's
skræmmende Herredømme.
Signoriet lovede at se sig omhyggeligt om efter en passende Kunstner, da
Republikens to Gesandter i Lyon, Piero Tosinghi og Lorenzo de' Medici 22. Juni havde
skrevet det til derom. Den florentinske Regering søgte et Aarstid efter Den, hvem
Hvervet værdigst kunde betroes. Saa kom Regeringen til den Overbevisning, at der
ikke fandtes nogen værdigere end den Mand, hos hvem man allerede forud havde
bestilt en David af Marmor. 12. August 1502 afsluttedes da Kontrakt med Michelangelo
om Broncestatuen, der skulde sendes til Frankrig.
Et Aar forinden, 16. August 1501, var der allerede indgaaet Kontrakt om den anden,
vigtigere Bestilling, som den unge Buonarroti modtog angaaende ganske det samme
Æmne, men i forskelligt Materiale, og denne Opgave interesserede ham mest, maaske
fordi den var langt vanskeligere, og han var af dem, for hvem "Intet syntes let uden
det Vanskelige".
Domkirkens Bygningsøvrighed, den saakaldte Opera ( Uldlavets Forstandere med
deres Arbejdere, operai) havde Aar 1463 overdraget Agostino di Duccio at udføre
en Kolossalstatue, og da den lykkedes ham, havde de det følgende Aar givet ham
Bestilling paa "en Profet af Gigant-Art" for Domens Kuppel; men denne Gang havde
Heldet svigtet ham; han var afveget fra Kontraktens Bestemmelser; Hvervet var blevet
ham frataget, og siden da laa den uhyre, paabegyndte Marmorblok nu paa 55. Aar