Michelangelo Buonarroti
Michelangelo Buonarroti
Michelangelo Buonarroti
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Side 103<br />
(note: Betegnende nok er Modstykket for Raffaellos Vedkommende til denne<br />
Signatur Indskriften paa Fornarina's Portræt i Palazzo Barberini. Paa det grønne,<br />
guldrandede Baand om Elskerindens Arm har Giulio Romano med Guldskrift sat:<br />
Raphael Urbinas).<br />
Værket, som er udsprunget af den oprindeligt maleriske Opfattelse af Pietà, der<br />
fremtraadte i Begyndelsen af det i 5. Aarhundrede, er frontalt og beherskes af<br />
Madonnaskikkelsen, der set forfra, som hele Værket maa ses, aabenbarer sig i sin<br />
Bredde. Den magre og fine Kristusfigur, der ligger paa tvers indkapslet i det hule<br />
Rum mellem Madonnas foroverbøjede Hoved og hendes Knæ, virker ikke pinligt ved<br />
nogen Ligstivhed. Vel røber højre Haands Fingre med deres svage Krumning, at<br />
Dødens Stivhed længst er indtraadt, og vel røber det tilbagefaldende Hoved i dets<br />
Kraftesløshed, at dette er ikke Søvnens Hvile men Dødens. Dog er, i Stedet for Ligets<br />
vandrette Stilling paa Jorden i de ældste maleriske Fremstillinger, traadt talrige blide<br />
og bølgende Linier, idet den Dødes Overkrop er løftet højt i Vejret af Moderens Arm<br />
og højre Knæ, medens Bugpartiet synker i hendes Skød, Laarene atter hæves af<br />
hendes venstre Knæ og Benene fra Knæene glider ned langs hendes Kappe, indtil<br />
Fødderne finder Støttepunkter af ulige Højde paa Bakkedragets ujævne Stenmasser<br />
eller Træstumper.<br />
Compositionen er beundringsværdig; det hele danner et fast sammentrængt<br />
Marmorhele, der er bygget op i let overskuelig Pyramideform. Medens<br />
Kristusskikkelsen er nøgen, kun om Lænderne har et tyndt Klæde, der danner<br />
Overgangen fra den svære Kaabes mægtige Folder for neden, til den Dragt der<br />
indhyller Madonnas Overkrop, er Gudsmoder saaledes dækket, at hendes Former<br />
ikke mer end anes. Blottet er kun Ansigtet, venstre Haand og den yderste Spids af<br />
venstre Fod. Det tynde Belte med Kunstnerens Navnetræk, der strækker sig tvers over<br />
Skikkelsen fra venstre Skulder til højre Lænd, fremkalder krøllede Linnedpartier, dog<br />
mest ret brede Flader med svagt hævede Rande, der virker harmonisk paa Øjet. For<br />
neden danner den mægtige Kappe af et tæt, svært Stof stærke Bølgelinier, og mellem<br />
den Dødes højre Lænd og slapt nedfaldne højre Haand en malerisk Fordybning.<br />
Mellemrummet mellem Madonnas Kappe og Kristi højre Læg er saa ringe, at det har<br />
udkrævet et betydeligt Bore-Arbejde at faa Benet til at fremtræde frit med dets spinkle<br />
og elegante Form.<br />
Medens Oldtidens Grækere sjældent vragede Anvendelsen af Farver i deres<br />
Billedhuggerkunst, har <strong>Michelangelo</strong> stadigt givet Afkald paa Farven.<br />
Spillet af Lys og Skygge har i et Værk som dette - med Mørket i Klædebonnets dybe<br />
Folder, Lyset paa Madonnas Pande og paa Sønnens glatte, nøgne Legem - erstattet<br />
det Virkemiddel, Farven afgav for Oldtidens chromatisk aftonede Skulptur.<br />
Hvor <strong>Michelangelo</strong>'s Pietà den Dag idag er opstillet, altfor højt, og daarligt<br />
belyst, i det første Kapel tilhøjre for Indgangen til Peterskirken, kommer Værket<br />
aldeles ikke til sin Ret. Man har anbragt en Bronceglorie bag Kristi Hoved og ladet<br />
to middelmaadige Bronce-Engle holde en svær Krone højt over Madonnas Isse.<br />
Gruppens Størrelsesforhold passer desuden ikke til Omgivelsernes. Den er vilkaarligt<br />
hensat i et Kapel, hvis Maalfang ikke stemmer overens med dens, og i en Afstand fra<br />
Beskuerens Øjne, som forskyder det Indtryk, den kunde og skulde gøre.<br />
Det var <strong>Michelangelo</strong> selv, der (ikke halvhundred Aar efter at den ædle Gruppe<br />
var bleven opstillet i Santa Petronillas Kapel) som San Pietro's Arkitekt lod Kapellet<br />
nedbryde. 1544 flyttedes Værket over i en Rotunde, der kaldtes Santa Maria della<br />
Febbre. Dog her stod det kun en Menneskealder, til ogsaa denne Rotunde 1575 blev