Michelangelo Buonarroti

Side 10
Lærer noget. Det er et ikke ualmindeligt Træk hos store Kunstnere; man har i vore
Dage kunnet iagttage det hos Victor Hugo som hos Henrik Ibsen.
Som 13-aarig Dreng blev den unge Buonarroti af Faderen, der, saa længe han
kunde, modsatte sig Sønnens Kunstnerkald, ført til Domenico Ghirlandajo, den bedste
Lærer i Malerkunst, som Florents besad. Ghirlandajo var netop da sysselsat med
Freskerne i Santa Maria Novella's Kor, og anvendte ikke faa Elever som Hjælpere. Der
har Michelangelo øjensynlig lært Begyndelsesgrundene i Frescomaleriet, hvori han, da
han stilledes overfor den Opgave, Giulio 2. satte ham, udfoldede en saa overraskende
Færdighed.
Da han som gammel beklagede, ikke strax at være bleven sat i Billedhuggerlære,
maa hans Stilling som Ghirlandajos Elev have været noget mere end et hurtigt opgivet
Forsøg. Vi véd jo ogsaa, at han debuterer som Maler med Colorering af Martin
Schongauers "Den hellige Antonius Fristelse"; vi véd, at han i en Fristund afbildede
Stilladset i Santa Maria Novella med alle de arbejdende Elever derpaa; og vi har
læst Anekdoten om, hvorledes han rettede en Tegnefejl i selve Mesteren Ghirlandajos
Skitsebog, det Træk, Oehlenschläger har benyttet og tillagt ham overfor Correggio.
Af egen Drift forlod den livlige Dreng ikke Malerskolen for at blive Billedhugger,
hvor haardnakket han end altid senere paastod, at Skulpturen alene var hans Fag.
Anledningen var en Henvendelse fra Lorenzo de' Medici angaaende Elever til en
Billedhuggerskole, han vilde oprette i San Marco Klosterets Have. Ghirlandajo valgte
ham og hans Ven Granacci.
Ghirlandajo har maaske fundet, at en ung Fyr med hans Anlæg ikke duede til
Overførelsen af en andens Carton'er; maaske har han følt en lille Misstemning overfor
Drengen, uden at der derfor kan være Tale om den Misundelse, Michelangelo paadutter
ham, og som han allevegne sporede. I ethvert Tilfælde har den gode Lærer, idet han
gav ham Adgang til Undervisning i Skulptur, samtidig aabnet ham Dørene til Huset
Medici.
Ti Aar forinden havde Lorenzo Magnifico købt sig det Casino i Haven ved San Marco,
som han havde bestemt til Enkesæde for Madonna Clarice, der jo imidlertid døde før
han. Det var fra Aar 1488 blevet en Villa, fuld af Statuer, hvor Michelangelo, som han
selv siger, fik det afgørende første Indtryk af Antiken. Her stod de Værker, Lorenzo
havde arvet fra Bedstefaderen Cosimo, med dem, han havde købt sig eller faaet til
Foræring. De fra tidligere Tid havde Donatello istandsat.
Skolens Forstander var Bertoldo di Giovanni, mer end 70-aarig, da Michelangelo
kom i Skole hos ham, og død faa Aar efter at Undervisningen var begyndt.
Han grundede da en Art Akademi. Lorenzo fulgte det med Opmærksomhed. Han
beklagede, at de store Billedhuggere var gaaede bort og ikke havde jævnbyrdige
Efterfølgere.
10
Fra det Øjeblik da Michelangelo faar Øje paa Medicæernes Skulptursamling, sætter
han ikke mer sin Fod i noget Maler-Atelier. De antike Statuer betager ham helt,
Antiksamlingen i S. Marco's Have og den af Cosimo (med Donatello som Hjælper)
skabte Samling i Paladset Medici. Vandrende i S. Marco's Løvgange har Michelangelo
som Dreng set op til de Gamles Værker og følte Driften til Marmorets Behandling.
Stenhuggerne var ham behjælpelige med at lære Fremgangsmaaden. De opførte dér
Mure og tilhuggede Ornamenter til det nyindrettede Bibliotek. Disse godmodige Folk