Smæk på mekanikken - Experimentarium

2
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse ................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................. 2
Forord .............................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................. 3
Læsevejledning ................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................ 4
En introduktion til mekanik ...................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................... 5
Modul 1 – Introduktion til forløbet ............................................................................................................................................................................................................................................................................................................................ 7
Modul 2 – Kom i gang med mekanikken .......................................................................................................................................................................................................................................................................................................... 15
Modul 3 – Kædereaktioner ........................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................ 18
Modul 4 – Tyngdekraft, potentiel og kinetisk energi – del 1 .......................................................................................................................................................................................................................................... 20
Modul 5 – Tyngdekraft, potentiel og kinetisk energi – del 2 .......................................................................................................................................................................................................................................... 25
Modul 6 – Friktion .................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................... 30
Modul 7, 8 & 9 – Klassen bygger en fantasimaskine .................................................................................................................................................................................................................................................................. 34
Modul 10 – Formidlingsopgaven ..................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................... 37
Om „SMÆK på mekanikken“ – Experimentariums skolekonkurrence 2005 ....................................................................................................................................................................................... 40

Forord
Experimentariums skolekonkurrence 2005 „SMÆK på mekanikken“
har, som en hyldest til Verdens Fysik År, valgt at
sætte fokus på mekanik og mekanisk energi. Dette hæfte
skulle gerne inspirere til, at man også i folkeskolens yngre
klasser kan være med til at fejre Verdens Fysik År 2005.
Formålet med dette hæfte er at præsentere et undervisningsmateriale
om og med mekanik, der er lettilgængeligt (for 3. og
4. kl.), og som forekommer aktuelt, vedkommende og meningsfuldt
for alle. Undervisningsmaterialet sætter fokus på mekanik
og hermed mekanisk energi. Tanken er at lade eleverne undersøge
forskellige mekaniske systemer – ikke bare med øjnene –
men også med hænderne og hjernen.
Det er ikke meningen at gøre eleverne i stand til at forklare,
hvordan komplicerede systemer virker i detaljer, men derimod
at undersøge de to enkle energiformer, som er drivkraften i al
mekanik: Kinetisk energi og potentiel energi. De to begreber virker
umiddelbart abstrakte for børn (og for voksne), men i undervisningsforløbet
kommer eleverne til at se mange konkrete
eksempler på begreberne.
Når eleverne kender de to grundlæggende energiformer, vil de
også kunne genkende mange af dem i deres hverdag.
Undervisningsmaterialet lægger derfor også op til, at hverdagsfænomener
inddrages. Desuden kommer eleverne selv til at
bygge modeller, der udnytter de to energiformer.
Forsøg er omdrejningspunktet i undervisningsforløbet.
Skolematerialet byder på en lang række sjove forsøg, som udføres
med klassen. Emnet er naturligvis oplagt i natur/teknik, men
andre fag som dansk, matematik og billedkunst er også relevante
at inddrage.
„SMÆK på mekanikken“ kan ses som et forløb, hvor kundskaber
og færdigheder fra „Fælles mål“ tilgodeses. Fx kan nævnes, at
det med materialet er hensigten, at eleverne gennem oplevelser,
fordybelser og førstehåndserfaringer kvalificeres til at kunne:
• Beskrive hverdagsfænomener som bevægelse, energi og tyngdekraft.
• Stille spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser.
• Planlægge og gennemføre eksperimenter.
• Bygge modeller.
• Formidle resultater og erfaringer.
Læren om mekanik kan desuden medvirke til, at eleverne bliver
bevidste om og forhåbentlig nysgerrige vedrørende de mekaniske
principper, der findes bag helt almindelige ting i hverdagen
som fx cyklen og redskaber fra legepladsen. Forløbet er et godt
eksempel på, at fagområdet fysik ikke bare er en samling
„naturgivne sandheder“, men også en aktivitet, som udvikler
andre egenskaber hos eleverne. At arbejde med mekanik kan
fremme modeltænkning og kreativitet – faktorer, der kan være
nødvendige for problemløsning generelt, og som bl.a. kendetegner
de naturvidenskabelige tankegange og metoder i særdeleshed.
Forløbet kan afsluttes ved at deltage i Experimentariums skolekonkurrence
„SMÆK på mekanikken“. Klassen skal bygge et lille
eller stort mekanisk eksperiment, der udnytter kinetisk og
potentiel energi. Her kan eleverne bruge alt, hvad de har lært i
undervisningsforløbet. På Experimentarium udstilles de bedste
fantasimaskiner, som alle sættes sammen til en kæmpe fantasimaskine
– måske Danmarks største fantasimaskine nogensinde.
Rigtig god fornøjelse!
3

4
Lærervejledning
Læsevejledning
Undervisningsmaterialet indeholder 10 moduler, hvor hvert
modul svarer til 90 minutters undervisning. I de første 5 moduler
lærer eleverne om mekanik gennem lege og forsøg. Derefter
følger 3 moduler, hvor eleverne selv planlægger og bygger en
fantasimaskine, og til sidst arbejders der med den formidlingsopgave,
som er en del af konkurrencebidraget. Sammenlagt er
forløbet sat til at vare 20 timer. De 20 timer inkluderer alle de
opgaver, der er i forbindelse med skolekonkurrencen.
Der er ikke noget krav om, at forløbet skal vare 20 timer eller
netop skal indeholde det, der er foreslået i modulerne. Forløbet
kan derfor fint suppleres med andet materiale og i øvrigt fuldstændig
tilpasses den enkelte klasse.
Lærervejledning og elevark
For hvert modul gælder det, at materialet er inddelt i lærervejledninger
og elevark.
Vejledningen til læreren indeholder en slags køreplan, hvor modulets
indhold opridses i den rækkefølge, som det er tænkt afviklet.
Elevernes ark kommer efterfølgende, og ligger særskilt, da det
giver mulighed for at kopiere dem til eleverne.
Til alle moduler, med undtagelse af modul 1, hører en historie
om Hr. Kat og den lille mus. Historien danner en rammefortælling
og introducerer eleverne for dagens fysiske begreb.
Forberedelse
Hvert modul kræver forberedelse, og derfor vil det være hensigtsmæssigt
at læse hele materialet igennem før forløbets
planlægning. Afsnittet om skolekonkurrencen bør også læses.

En introduktion til mekanik
Jeppe Dyre, professor i fysik på RUC
I daglig tale bruges ordet mekanik i forbindelse med fx
mekanisk legetøj. Og en mekanisk opførsel er noget monotont,
gentagende, som drevet af en primitiv maskine.
Faktisk er enhver motor mekanisk. Det afgørende er, at
mekanik altid handler om bevægelse.
I fysik taler man om mekanik som læren om bevægelse [kinematik]
og dens årsager [dynamik]. Her er tale om alle former
for bevægelser, fra atomers og molekylers evindelige sitren til
planeternes baner om solen. Fysikkens disciplin mekanik er helt
generel og ikke begrænset til menneskelige konstruktioner som
gynger, cykler eller pendulure. Når mekanikken er generel, betyder
det, at enhver bevægelse adlyder mekanikkens love, hvad
enten der er tale om en skøjteprinsesses rotationer, et spil langbold
– eller en affyring af rumfærgen. Og det uanset om bevægelserne
foregår her på jorden eller millioner af lysår væk et
sted i Andromeda-galaksen.
Mekanikkens love blev opstillet for lang tid siden af de videnskabelige
genier italieneren Galileo Galilei [1564-1642] og englænderen
Isaac Newton [1642-1727]. Denne bedrift markerer starten
på den teknisk-naturvidenskabelige revolution, der førte til
industrialiseringen og hele vores nuværende velstand; den førte
også til den vestlige kulturs verdensdominans via bedre våben
end andre kulturers. Det er næppe for meget sagt, at uden
mekanikkens love og de efterfølgende videnskabelige fremskridt
ville vi i dag pløje med en træpind i jorden trukket af en okse,
og TV og computere ville ikke eksistere. Enhver moderne bil bliver
beregnet under brug af mekanikkens love, som dermed
bekræfter at „der er intet så praktisk som en god teori“. Altså:
uden mekanikkens love, ingen biler.
Mekanikkens love kan kun forstås, når man mestrer avanceret
matematik, desværre. De er derfor ikke tilgængelige for folkeskolens
elever. SMÆK på mekanikken skyder genvej ved at give
eleverne fortrolighed med nogle af mekanikkens helt centrale
begreber, nemlig kinetisk og potentiel energi. Energi defineres
som arbejdsevne, og arbejde defineres som„kraft gange vej“ -
men dermed bevæger vi os allerede langt ud i ræsonnementer,
som det tager lang tid at blive rigtigt fortrolig med. Det er derfor
glimrende i første omgang, synes jeg, at følge plottet i
SMÆK på mekanikken og alene fokusere på de mekaniske
energiformer. Der findes også andre energiformer, fx elektrisk
energi eller termisk energi (varme), men mekanikkens energibegreb
danner grundlaget for at forstå det hele. Og da energisætningen
– at energi altid er bevaret og hverken kan skabes eller
Lærervejledning
destrueres – er en af de mest grundlæggende videnskabelige
erkendelser overhovedet, er det en fremragende start.
Kinetisk energi er bevægelsesenergi, altså den energi der er i
selve bevægelsen. Et tungt legeme, fx en sten, har større kinetisk
energi end et let, og høj hastighed giver større kinetisk energi
end lav hastighed (den eksakte formel for den kinetiske energi
er 1 ⁄2mv2 , hvor m er massen og v hastigheden). Potentiel energi
kaldes også „beliggenhedsenergi“ – det er den energi der kan tilskrives
hvor legemet befinder sig. En sten der ligger højt har stor
potentiel energi, større jo højere oppe den ligger, og jo tungere
den er (den eksakte formel er mgh hvor m er massen, h er højden
og g=9,82 er en konstant der kaldes tyngdeaccelerationen).
Der findes andre former for potentiel energi, fx fjederenergi som
beskrevet i et af forsøgene i SMÆK på mekanikken.
Forbindelsen mellem kinetisk og potentiel energi er, at den ene
kan omdannes til den anden. Når man fx kaster en sten op i luften,
omdannes kinetisk energi til potentiel energi, og når så ste-
5

6
Lærervejledning
nen falder ned igen sker det modsatte. Men de to energiformer
ikke bare vagt „omdannes“ til hinanden, der er en præcis balance:
Nøjagtig lige så meget som der tabes i kinetisk energi
omdannes til potentiel energi, og omvendt. Pointen er, at den
samlede energi er bevaret. Eller er den…?? Når stenen rammer
jorden, er vel både den kinetiske og den potentielle energi forsvundet,
eller hvad? Jo, det ser unægtelig sådan ud, men der
sker faktisk det, at den mekaniske energi omdannes til varme,
der også er en energiform. Det er svært at måle temperaturstigningen,
og det tog videnskaben næsten 200 år at opdage, at
varme er en energiform, efter at Newton havde formuleret
mekanikkens love. Men i dag ved vi hvor simpelt det hele egentlig
er, og vi ved endda, at varme faktisk bare er mekanisk energi
– nemlig atomernes og molekylernes usynlige, mekaniske energi.
Ved friktion, som vi hører om i SMÆK på mekanikken,
omdannes mekanisk energi også til varme, som vi kender det,
når vi gnider håndfladerne kraftigt sammen på en kold dag.
Naturvidenskaberne omfatter bl.a. fysik, kemi, biologi, geologi -
fag hvor mennesket spiller en meget mere beskeden rolle end i
samfundsvidenskaberne og i humaniora. Det er vigtigt, synes
jeg, at være opmærksom på at naturvidenskaberne både har
kvalitative (beskrivende) og kvantitative (beregnende) aspekter -
selvom folkeskolens undervisning i natur og teknik ifølge sagens
natur er mest beskrivende. Det meste biologi er beskrivende,
også på højere niveauer i undervisningssystemet. Men fysik er
grundlæggende en kvantitativ naturvidenskab, som bygger på
regning og matematik som helt uundværlige hjælpere. Man kan
fx regne ud, præcis hvor stor hastigheden skal være for at
anbringe en satellit i den ønskede bane om jorden – eller hvil-
ken vinkel kanonen skal have for at ramme fjenden 30 km væk
(faktisk var der i datiden stor efterspørgsel efter Galileis ekspertise
netop til at beregne kanonkuglers baner). SMÆK på mekanikken
introducerer det kvantitative element ved, at eleverne
skal måle og registrere sig frem i nogle af øvelserne. Eleverne
når ikke frem til at få eftervist bevarelsessætningen for mekanisk
energi, men det er vigtigt at læreren ved, at en sådan lov
gælder. Og som i al fysik er det en regel uden undtagelse, en lov
der gjaldt før jorden eksisterede, og bliver ved med at gælde når
vi alle er døde og borte, ja selv når menneskeheden og alle jordens
dyr for længst er ophørt med at eksistere. – Er det svært
at forstå, at både den lille frække Frederik og vi fysikere elsker
sjov og mekanik, og aldrig bliver trætte af den?

Introduktion til forløbet
I modul 1 introduceres eleverne til forløbet og til emnet mekanik.
De forberedes på det projekt, de skal i gang med og får en
forsmag på, hvad mekanik er.
Det første mekaniske instrument, de får i hånden, er en musefælde.
Den skal afprøves, og her får de en fornemmelse af, hvor
meget smæk, der er på den, og i den forbindelse tager de alle af
sikkerhedshensyn et musefældekørekort.
Eleverne stifter herefter bekendtskab med mekaniske systemer
gennem Storm P.s skøre tegninger af opfindelser.
Senere skal de opleve mekanikken i deres egen krop, når de bliver
sat til at agere robotter ved et samlebånd.
Som afslutning på timen bliver eleverne – som forberedelse til
næste gang – sat på en beskidt hjemmeopgave.
AKTIVITETER
1. Hvad handler projektet om?
Eleverne præsenteres for projektet: forløbet, formålet, konkurrencen,
regler og tidsfrister.
2. Tag et musefældekørekort
Snak først med eleverne om, hvad en musefælde normalt brudes
til. Lad først eleverne teste, hvad en musefælde kan knække:
en saltstang, en pølse, en gulerod. Tal med dem om, hvorfor den
er farlig.
Fortæl og gentag, hvordan musefælden gemmer energi i fjederen.
Det afgørende for energiens størrelse (eller den kraft, der
skal anvendes for at spænde fjederen) er fjedermaterialets stiv-
Lærervejledning
hed, mængden af snoninger, og hvor tæt snoningerne ligger. Når
fælden udløses, afleverer fjederen energien gennem snoningerne.
Hvis I har mulighed for at ødelægge en musefælde, så prøv at
trække snoningerne længere fra hinanden eller klip nogle af og
se, hvordan fældens evne til at gemme energien bliver mindre.
Eleverne skal nu til musefældekøreprøve, hvor de på forsvarlig
vis lærer at spænde fælden uden at smække fingrene.
Elevark: Prøven ligger i elevarket. Til prøven hører en teoretisk
og en praktisk del. Efter velgennemført prøve modtager de et
musefældekørekort.
Her ses en skabelon til kørekortet. På kortet kan de skrive deres
navn og underskrift.
7
Modul 1

Modul 1
8
Lærervejledning
3. Storm P. – en fantasimaskinemester
Når man skal beskæftige sig med mekaniske maskiner, er det
oplagt at studere Storm P.s tegninger af opfindelser. Hans tegninger
af opfindelser er gode til at få en fornemmelse af, hvordan
dagligdagsremedier kan blive del af en mekanisk maskine.
Det er altså ikke kun tandhjul og fjedre, der dur – en gammel
vandkande og en snor kan være lige så godt. Lad eleverne følge
maskinerne og finde ud af, hvordan de forskellige ting påvirker
hinanden.
Elevark: De 8 Storm P.-tegninger, som eleverne skal bruge til
denne øvelse, kan downloades i fuld størrelse på www.skolekonkurrencen.dk
og kopieres til eleverne. De er nummereret efter
sværhedsgrad, hvor 1 er lettest.
I Storm P.s tegninger introduceres mange mekaniske bevægelser
på en sjov og fantasifuld måde. Øvelsen går ud på at lade eleverne
finde ud af, hvad der foregår på tegningen. Mest af alt
handler øvelsen om at give eleverne en fornemmelse af, hvad de
senere selv skal bygge, og her får de nogle konkrete eksempler
på, hvordan dagligdagsting kan blive til en fantasimaskine.
Eleverne kan:
• Følge maskinen fra start til slut.
• Finde ud af, om maskinen har et formål.
• Navngive maskinen.
• Markere og tælle de steder, hvor der er bevægelse i maskinen.
• Forsøge at finde ting, der er svære at lave i virkeligheden.
1
2
4
3

8
5
Fra borgen: „Storm P Opfindelser, Borgen 1992“
6 7
Manden Storm P.
For nogle elever vil det være naturligt at spørge ind til
manden bag de mærkelige maskiner. Her kunne man
komme ind på:
• Hvem er Storm P.?
• Synes I, at hans tegninger er sjove? Hvorfor?
• Hvorfor har vi maskiner?
• Hvilke nye opfindelser kender I?
• Hvordan bliver man en god opfinder?
• Fantasi – hvad er det?
Lærervejledning
9
Modul 1

Modul 1
10
Lærervejledning
Lidt baggrund om Robert Storm Petersen
Storm P. var uddannet slagter, men er bedre kendt som dansk
tegner, maler, skuespiller og forfatter. Han blev født i 1882 og
var en flittig tegner lige til sin død i 1949.
Storm P. har produceret over 60.000 tegninger og historier. Han
var blandt andet satirisk tegner ved Ekstra Bladet. Fra 1914 var
han knyttet til Det Berlinske Hus, hvor han leverede en ubrudt
strøm af tegninger og tegneserier, bl.a. Tre små mænd og
Nummermanden, Peter og Ping samt Dagens Flue.
Storm P.-opfindelser
Storm P. udførte sine første tegninger af opfindelser i 1910 i en
alder af 23 år til tidsskriftet „Klods Hans“. Disse tegningers tekniske
konstruktioner med deres indviklede mekanik står kun
sjældent mål med den praktiske anvendelighed. Opfindelsen
vedrører som oftest løsningen af ét af dagligdagens mange
småproblemer, der overvindes gennem et sindrigt og sammensat
apparat. Man kan måske sige, at jo mere ubetydeligt anliggendet
er, des mere kompliceret er apparatets udstyr og indretning.
Tegningerne er enkle og formålet med maskinens anvendelse
er klart gennemskueligt. Storm P. er ofte selv hovedpersonen,
som ved at udløse et håndtag sætter store hjul i sving og
får kraner til at rotere i en sky af røg – alt sammen for at få
presset en citron til sin drink, støvlerne knappet eller pudset,
neglene renset eller cigaren klippet.
Til opfindelsernes udstyr indgår ofte velkendte dyr – ubehjælpsomt
fortabt i den moderne mekanik. Ikke desto mindre er det
gennem hunde, elefanter, flodheste og hvalfisk, at maskinen virker.
Tegningerne opfattes gerne humoristisk, og som sådan er
udtrykket „En Storm P.-opfindelse“ gået ind i det danske sprog
til at beskrive et apparat af indviklet, uforståeligt udseende.
Bag Storm P.s første opfindelser lå hverken en forherligelse af
maskinalderen eller en afstandtagen fra tingenes mekanisering.
Storm P. deltog på den tid i vennen Alfred Nervøs første flyvninger
og automobilvæddeløb og anskaffede sig selv tidligt bil,
telefon og grammofon, hvilket kunne tyde på, at teknikkens
fremskridt afgjort vækkede hans nysgerrighed. Men man kan
måske tale om et dualistisk syn på den teknologiske udvikling,
hvor Storm P. på den ene side tager teknologien til sig, men at
den satiriske fremstilling af mennesker og dyrs anvendelse af de
nye opfindelser samtidig påpeger et samfund, der hovedløst
dyrker effektivitet og teknokratisering.
Storm P. fik sit eget museum ved Frederiksberg Runddel i 1977.
Museet omfatter talrige billeder, bøger, tegninger samt Storm
P.s store samling af piber og spadserestokke. Museet har også
udgivet mange bøger, hvori man kan læse meget mere om
Storm P., hans humor, satire og hans liv som kunstner. Bøgerne
herunder kan erhverves gennem museet.
„Skopudsemaskinen“

4. På fabrikken
I denne leg skal eleverne efterligne mekaniske bevægelser.
Eleverne får til opgave at efterligne det arbejde, som en robot
udfører ved et samlebånd. Øvelsen går ud på, at eleverne skal
fornemme de mekaniske bevægelser på deres egen krop.
Eleverne danner en rundkreds (kan også udføres i mindre grupper).
Hver elev har kun én funktion, og denne funktion gentages
igen og igen. Alle „samler“ på samme objekt. Samleobjektet kan
være en hvilken som helst ting, som består af mange dele fx:
• En legofigur, der skal bygges.
• En madret, der skal tilberedes (fx pandekager, hvor hver elev
får en ingrediens- eller en røre/stegefunktion).
• Det kan også være en usynlig ting, de samler – fx en bil, hvor
eleverne skal forestille sig, at de sætter dele på.
• Eller andet, de selv finder på.
Hvis eleverne skal have lidt tid til at komme ind i deres „rolle“,
skal hver elev kunne udføre sin bevægelse/funktion flere gange,
så derfor skal der være klodser eller andet byggemateriale nok.
Øvelsen består nu i, at eleverne placeres ved samlebåndet eller
rundt om samleobjektet. Herefter begynder den første at udføre
sin opgave, som overtages af den næste, og så er samlebåndet i
gang.
Gennem legen får eleverne mulighed for at gå på opdagelse i
kroppens led og bevægelighed. Vores led er konstrueret med forskellige
mekaniske funktioner, der gør os i stand til at bevæge
os. Når eleverne går på opdagelse i leddene vil de finde:
• Kugleled i hofte og skuldre, som er meget fleksible.
• Hængselled som knæ, albuer og fingre, der har en mere enkel
bøj/strækfunktion, men som virker fleksible (når vi fx står på
ski) på grund af de kugleled, som sidder i hoften.
• Drejeled, som primært findes i halsen, og som er den funktion,
man oplever, når man kigger fra side til side. Drejeled kan dreje
fra side til side, ligesom en kontorstol.
Ankler og hænder er sammensat af flere forskellige ledtyper bl.a.
hængselled og glideled. Undersøg leddene – tag evt. et skellet
med i klassen.
På Experimentarium kan man se,
hvordan knoglerne virker i
„Dig og Mig udstillingen“ – opstilling nr. 3230.
Lærervejledning
Modul 1
11

Modul 1
12
Lærervejledning
5. Send dine elever på lossepladsen
Som forberedelse til næste time skal eleverne medbringe en
eller flere ting, som de mener er mekaniske. De kan opfordres til
at gå på loftet, i skuret, i køkkenet eller tage på genbrugsstationen/lossepladsen
eller rode i storskrald (med deres forældres tilladelse).
Det er vigtigt, at de ting, de medbringer, må ødelægges/skilles
ad.
For at få snakken i gang om, hvad de skal lede efter og for at
inspirere dem til at gå på opdagelse, kan der tages udgangspunkt
i billedet til højre.
Her er nogle eksempler på mekanik, og tegningen viser nogle af
de forskellige „byggeklodser“, som ofte bliver brugt til at overføre
energien. Forhåbentlig vil det inspirere eleverne til at gå på
opdagelse i gemmerne.
Da eleverne i mange tilfælde ikke vil kunne se det mekaniske,
fordi det er gemt væk, kan man hjælpe dem lidt på vej ved at
definere nogle kriterier for, hvad der kan være mekanisk:
1. Du skal kunne se, at noget bliver sat i bevægelse.
2. Der er ofte to ting, som arbejder sammen for at lave bevægelsen.
Har I mulighed for en udflugt kan man i
Middelaldercentret på Nykøbing Falster opleve en
mekanisk krigsmaskine. Her kan man få syn for, hvordan
en blide fungerer og opleve en blideaffyring.
Læs mere på: www.middelaldercentret.dk

Tag et musefældekørekort
Hvad hedder de forskellige
dele på en musefælde?
1. Løs de 5 rebusser
2. Tegn en streg fra hvert ord til den rigtige del
af musefælden
Elevark
Modul 1
13

Modul 1
14
Elevark
Fælden spændes:
(Er du venstrehåndet kan du selv vælge om du vil følge manualen,
som den er, eller bytte om på højre og venstre i teksten).
1. Læg musefælden så udløserpinden
ligger til venstre.
2. Hold godt fast på træstykket med
venstre hånd.
3. Spænd smækkeren med højre
hånd. Pres smækkeren over mod
venstre side.
4. Løft UDLØSERPINDEN med venstre
hånd og læg den over SMÆK-
KEREN, mens du langsom fjerner
højre hånd.
5. Lad nu venstre hånd holde både
SMÆKKER og UDLØSERPIND.
6. Løft OSTEHOLDEREN med højre hånd. Sæt UDLØ-
SERPINDEN fast i OSTEHOLDEREN. Hvis ikke de kan
nå hinanden, skal du løfte OSTEHOLDEREN lidt
mere.
7. Når du er sikker på, at OSTEHOLDEREN har fat,
fjerner du hænderne langsomt.
8. Er musefælden spændt rigtigt, er du godt på vej til
at bestå musefældekøreprøven. Du mangler bare
lige én vigtig ting.
9. Udløs fælden med en blyant uden at smække fingrene.
10. Gik det godt, har du bestået musefældekøreprøven.
Tillykke!

Kom i gang med mekanikken
Modul 2 indeholder hands-on-opgaver, der skal være med til at
give eleverne indblik i, at mekanik er forbundet med bevægelse.
Derfor begynder timen med, at de først fortæller, hvad de har
medbragt, og dernæst skiller de medbragte ting ad. Ved at
undersøge de bevægelige dele, får eleverne et begreb om, hvordan
de mekaniske dele ser ud, hvad nogen af dem kaldes og
måske, hvordan de virker.
På Experimentarium kan man lege med tandhjul og trisser
i „Cirkus Fysikus“ – opstilling nr. 4045).
Når eleverne har fået et indblik i de mange mekaniske funktioner,
skal de møde Hr. Kat og den lille mus.
I elevarket introduceres eleverne for første gang for historien
om Hr. Kat og den lille mus. Historien vil fremover være indledning
til de forsøg og øvelser, som eleverne skal beskæftige sig
med i det pågældende modul. I dag lægger historien op til, at
de selv skal prøve kræfter med mekanikken. Her får de brug for
deres nye viden om mekaniske dele og deres bevægelighed, når
de skal samle en rigtig Storm P.-maskine.
AKTIVITETER
1. Hvad er der indeni? En introduktion til mekanik
Husk udstyr til at skille tingene ad, som fx skruetrækkere, tænger
m.m.
Fordel de mekaniske ting, som eleverne har haft med. Sørg for,
at alle elever (mindst to og to for at sikre dialog) har en ting.
Eleverne skal nu skille tingene ad og finde ud af:
• Hvad der er indeni?
• Hvilke dele, der er bevægelige, og hvordan virker de – om de
trækker, drejer, skubber osv.?
• Når alle mekaniske dele er pillet ud, kan klassen kategorisere
dem efter funktion. Måske bliver det til en slags værktøjskasse
– enten som opslagsværk, hvis det er på papir eller en fysisk
værktøjskasse, hvor delene kan bruges til at bygge med senere.
• Bed endelig eleverne tegne nogle af delene. Det skærper
opmærksomheden for detaljer.
2. Historien om Hr. Kat og den lille mus
Elevark: Historien om Hr. Kat og den lille mus er indledningen til
den byggeopgave, som eleverne efterfølgende skal i gang med.
Historien findes i arket til eleven sammen med billedet af den
Storm P.-maskine, som eleverne skal bygge efterfølgende.
3. Byg en Storm P.-maskine
Del eleverne op i mindre grupper. Kopiér og udlevér tegningen
„Sluk lyset“ til hver gruppe. Bed nu eleverne diskutere opfindelsen.
Dernæst skal de bygge den.
Holdene kan enten bygge hver deres maskine eller dele af den
samme, som så samles til sidst.
Det kan være en god ide at tage nogle forskellige remedier med,
så eleverne har noget at bygge med.
"Opfindelse for ethvert hjem"
Lærervejledning
Modul 2
15

Modul 2
16
Lærervejledning
Lad eleverne være med til at overveje, hvordan arbejdsprocessen
bliver god. Lad dem finde ud af, hvad opgaven indeholder, hvem
der er gode til hvad, og hvordan de vil fordele opgaverne imellem
sig.
Der vil givet vis være ting, som eleverne ikke kan bygge præcis
som på tegningen, fordi det kun kan lade sig gøre på papir. Gør
dem klart, at det ikke gør noget, men at de sikkert kan bygge en
model, der minder om tegningen. Dér – hvor det ikke kan lade
sig gøre – må eleverne finde på andre løsninger i stedet. Det
væsentlige er ikke en tro kopi, men processen.
Eleverne skal først beslutte sig for:
• Hvordan de vil vække katten?
• Hvor langt, der er fra mandens finger over til katten (hvis katten
ligger dér, hvor lyset står). Her kan de fx overveje, hvor
bred en seng er og derefter måle, hvor mange sengebredder,
der er over til katten.
• Hvilke materialer har de brug for? Hvis ikke de kan skaffes,
hvilke kan så bruges i stedet. Hvem sørger for hvad?
Opsamling
Hvad har eleverne lært?
• Om samarbejdet?
• Om fordeling af opgaver?
• Om ansvar?
• Om mekaniske dele?
• Om, hvad der var svært/let?
• Om hvem der var god til hvad?
• Om, hvilke planer der holdt, og hvilke der måtte opgives.
Hvis eleverne skal deltage i konkurrencen, kan denne øvelse
samtidig ses som en forberedelse til konkurrencens formidlingsdel.
„Musenes Store Drilleleksikon“
Når elevernes egen model er bygget, bør de tegne opstillingen
og give den et navn. Som en slags „opfinderens“ notater kan de
måske indsætte symboler for nogle af genstandene, som forklares
i bunden af tegningen, eller de kan notere de ting, som var
svære eller lette ved deres tegninger. Til sidst sættes alle klassens
tegninger ind i „Musenes Store Drilleleksikon“. Måske kan
nogle af eleverne lave en forside til leksikonet.

Historien om Hr. Kat og den lille mus
Lidt nede ad den lille vej – ved den ikke særlig store by – bor en
gammel kat. Hr. Kat hedder den. Den elsker at ligge på lune steder
i huset og drive den af. Lidt ligesom resten af verdens katte.
Og det bedste, den ved, er, når den bliver kløet bag øret eller
over halen. Så kan den godt finde på at give et lille miav fra sig.
Hr. Kat har kun et problem. Den har verdens værste og allermest
lede lille mus boende i samme hus. En latterlig led mus. Musen
har det problem, at den tit keder sig. Hr. Kat har også det problem,
at den lede lille mus tit keder sig. For det går som regel ud
over Hr. Kat, når musen ikke har noget at lave.
Hr. Kat er som sagt en gammel kat. Lidt ligesom, at du sikkert
kan løbe hurtigere end en bedstefar, der bruger stok og ryger
pibe, er Hr. Kat blevet lidt sløv med alderen. Når den lille mus
begynder at kede sig, plejer den at drille Hr. Kat. Så kan den lille
mus finde på at tage familiens musefælde og få den til at
smække over halen på Hr. Kat. Men da Hr. Kat ofte falder i søvn
på lune steder i huset, er legen begyndt at kede musen. Det er
simpelthen for nemt.
Men sådan har det ikke altid været! Før den lille mus kom til
huset, var Hr. Kat en førsteklasses musefanger! Hr. Kat havde
været medlem af en fornem indsatsgruppe, som byens damer
kunne ringe til, når der var problemmus i huset. Det havde
været nogle gode år! Lige indtil den lille mus flyttede ind. Siden
da var det gået ned ad bakke for Hr. Kat. Han var blevet ved
med at forsøge at sætte den lille mus på plads, men lige meget
hjalp det. Musen var ikke til at køre træt. Efter et stykke tid var
musens sår og skrammer som regel helet, og så startede det
forfra. Hr. Kat var efterhånden – som tiden gik – blevet en ældre
kat, der havde brug for fred og ro. Men det forstod den lille mus
ikke! Eller også var den komplet ligeglad! Den var blevet ved og
ved, og Hr. Kat kunne til sidst ikke følge med musens tempo.
Den lille mus, som Hr. Kat jo kaldte den lille lede mus, var altså
begyndt at lave flere og flere numre med Hr. Kat. Efterhånden
som den havde brugt alle de drillenumre, der stod i „Musenes
Store Drilleleksikon“ (og det er overdrevet mange), kunne den
lille mus godt mærke, at der snart skulle noget stort til.
En dag, hvor musen går og keder sig allermest, falder den
over en åben bog med en tegning af en mand, der ligger i
en seng. Der er mange ting på billedet, der hænger sammen
på en måde, som den lille mus aldrig har tænkt på
før, tingene skubber alle sammen til hinanden, så et stearinlys
til allersidst bliver pustet ud. I det hele taget er
bogen bare stoppet med mærkelige maskiner. „Hvor
overdrevet“, udbryder musen højt og kigger sig hur-
Elevark
tigt rundt for at se, om Hr. Kat har hørt det. Det har han ikke,
han ligger bare i sofaen og ser dum ud med et mælkeoverskæg,
der dirrer, når han snorker. „Alle de ting for bare at slukke et
stearinlys“, tænker musen i stedet for at råbe: „Det må være
sagen til et blæret overfald på Hr. Kat“.
Der er bare lige én ting, som musen skal beslutte sig for. Han
skal jo ikke slukke et lys – han skal vække Hr. Kat. Så han må
lige lave et par ændringer. Det svimler helt for musen, så
god en plan, synes han selv, det er. Det kunne blive
et sindssygt blæret drillenummer, tænker han.
Og så kan han måske oven i købet få det
optaget som et kapitel i „Musenes Store
Drilleleksikon“.
Modul 2
17

Modul 3
18
Lærervejledning
Kædereaktioner
Modul 3 handler om forskellige kædereaktioner i et mekanisk
system. Arbejdet med kædereaktioner er relevant, fordi det formodentlig
bliver en væsentlig del af den fantasimaskine, som
eleverne senere skal bygge.
Læs historien om Hr. Kat og den lille mus. Tal om kædereaktioner
generelt fx med udgangspunkt i øvelse 4, modul 1 om
robotterne. Kender eleverne nogle kædereaktioner? Er de mulige
at afprøve? Ellers er her nogle ideer:
AKTIVITETER
• Se videoklip af „The way things go“
På nettet finder I et fantastisk eksempel på en kædereaktion.
Videoklippet „The way things go“ kan ses på adressen:
http://www.tcfilm.ch/pop_lauf1e.htm.
• Byg en bane, hvor alting vælter
Eleverne bygger en bane, hvor én ting vælter en anden, som
vælter den næste og så videre.
Alt kan bruges til at lave en kædereaktion. Dominobrikker kan
lave nogle fine kædereaktioner. Hvis I ikke har dominobrikker,
kan mange andre ting også være fine. Eventuelt kan I folde jeres
egne brikker i pap klippet ud af papkasser (foldet som vist på
tegningen). Bøger, madkasser, penalhuse og andre ting kan også
bruges.
• Tegn din egen kædereaktion
Eleverne forestiller sig en kædereaktion på deres værelse eller på
skolen. Hr. Kat og den lille mus må gerne være med i reaktionen.
De tegner kædereaktionen.
• Digt videre
Eleverne skriver det, der skete hos fiskehandleren op i stikord og
fortsætter kæden efter fri fantasi: Hr. Kat er sulten – besøger
fiskehandler Gregers –
• Lav en hiphopsang
Lav en hiphopsang om det, der skete hos fiskehandleren.
Fremvisning:
Eleverne demonstrerer deres bane, sang, historie mv. for hinanden.

Hr. Kat på et dødsens farligt besøg hos fiskehandleren
Hr. Kat ligger og kigger småtræt ud i solen. Lige vejr til at lunte
ned og besøge fiskehandler Gregers, tænker han. Hr. Kat er
sådan set også ret sulten. Han rejser sig og er hurtigt ude af
døren og ude på gaden.
Gregers bor ikke særlig langt væk. Det er faktisk bare nede på
hjørnet. Normalt, når Hr. Kat tager sig tid til at kigge forbi, er
Gregers gavmild og deler ud af fiskehoveder, skidtfisk og mange
andre lækkerier. Men i dag er Gregers der ikke – og døren står
åben. Hr. Kat får derfor en dårlig ide, som han selv synes er helt
fornuftig. Han kan jo sagtens hoppe op på disken og forsyne sig
selv. Og det gør han. Fiskene ligger fint udskårne på is, og der er
lækre fiskefrikadeller, som bare ligger og venter. Hr. Kat træder
ned med poten i den kolde is og snupper to fiskefileter. Og så
lige en fiskefrikadelle. Og en til. Nu må han passe på, at der ikke
drysser for mange kattehår i maden. De hår, der allerede ligger
på fiskene, var der nok før Hr. Kat kom, det er han helt sikker på.
Selvom Hr. Kat ikke helt kan huske hvilke fisk, der har pels.
Pludselig kommer Gregers ind ad døren. Hr. Kat giver et lille veltilfreds
miav og spinder som velkomst. „Hvad i den hede hule
havtaske laver du oppe i mine fisk?!“ Gregers er slet ikke i særlig
godt humør. „Jeg skal lære sådan en pokkers lille møgkat at
ødelægge mine fisk!“ Hr. Kat er ikke vant til at blive talt til i det
toneleje, og da han ser, at Gregers pludselig har fundet sin største
kniv frem, er han overbevist – Gregers er ikke i så godt
humør.
Hr. Kat springer op fra isen og rammer kasseapparatet. Her kommer
den til at trykke på knappen, der får pengekassen til at
åbne sig. I mellemtiden er der kommet en lille tyk dame ind i
butikken. Hun kigger smilende op på Gregers „Næh, hvor er det
en sød lille kat. Og så har du trænet den til at give penge tilbage!
Det er vel nok en sød lille missekat,“ siger den lille tykke
dame. Hr. Kat hører ikke efter. Den ser kun den temmelig store
kniv. Gregers hører heller ikke noget. Og hvis han havde set den
lille tykke dame, ville han nok heller ikke have hugget kniven
ned mod Hr. Kat, der kun lige når at springe til siden, før
kasseapparatet ligger delt i to. Det skræmmer den lille
tykke dame så meget, at hun tager et stort skridt ud på
gaden, hvor hun uheldigvis støder ind i grønthandleren,
som kommer gående med et stort læs af appelsiner i
favnen. Appelsinerne triller til alle sider, og i det samme
kommer der et kæmpe band marcherende med trompeter
og trommer og pænt tøj.
Elevark
Da de fleste af dem vælter og ruller rundt på appelsinerne, bliver
musikken en anelse ude af takt. Det lægger den gammel
dame mærke til, og hun bliver så vred over musikken – eller
mangel på samme, at hun går hjem og skriver et læserbrev i den
lokale avis, der foreslår at forbyde hiphopmusik. Og så går det
altså hverken værre eller bedre end at Hr. Kats uanmeldte besøg
hos fiskehandleren får forbudt hiphopmusik i den ikke særlig
store by.
Modul 3
19

Modul 4
20
Lærervejledning
Tyngdekraft, potentiel og kinetisk energi - del
De næste 2 moduler vil handle om sammenhængen mellem
tyngdekraften, potentiel energi (beliggenhedsenergi) og kinetisk
energi (bevægelsesenergi). Brug derfor også gerne teorien fra
dette modul som vejledning i modul 5.
I modul 4 introduceres eleverne for begreberne: tyngdekraft,
potentiel energi og kinetisk energi. Gennem lege og små øvelser
gøres eleverne fortrolige med de nye ord.
I elevarkene fortsætter historien om Hr. Kat og den lille mus.
Historien giver en forsmag på teorien om faldhøjde, potentiel
energi og vipper. Herefter udføres musens forsøg, hvor eleverne
skal lave forsøg med faldhøjde og vægt. Ideen er her, at de skal
forstå, at man kan få energi til at kaste „bomben“ ved tung ballast
og/eller stor faldhøjde.
Tyngdekraft bunder i, at alle ting trækker i hinanden. Man kalder
det massetiltrækning. At vi ikke til daglig render rundt og
mærker en snigende trang til at vade ind i lygtepæle og pølsevogne
hænger sammen med, at massetiltrækningen er en
såkaldt svag kraft. Der skal utroligt meget masse til, før det har
en effekt, som fx når Solen og Jorden trækker i hinanden, eller
Jorden trækker i os. Det samme gælder også for månen. Den
trækker faktisk også i Jorden. Både Månen og Solen er nemlig
skyld i tidevandet på Jorden.
Potentiel energi er den energi, der ligger gemt i, at man har
gjort et arbejde modsatrettet tyngdekraften. Hvis man fx hejser
et klaver op på øverste etage i en 10 etagers ejendom, har man
arbejdet mod tyngdekraften, da tyngdekraften altid er rettet
mod Jorden. Man har også gjort et arbejde mod tyngdekraften,
Tyngdekraft Potentiel energi Kinetisk energi
l
hvis man løfter en bog op fra skrivebordet eller løfter en bold op
fra gulvet.
Det arbejde, man har udført mod tyngdekraften, bliver lagret
som potentiel energi, hvis den ting, vi har løftet, fastholdes i den
højde, den er blevet løftet op i. Vi kan når som helst udløse den
energi – vi har gemt i den løftede bold, hund, klaver, spisebord –
ved at slippe igen. Da vil tyngdekraften udføre et arbejde på
genstanden, og denne vil falde mod Jorden. Potentiel energi er
altså et „potentiale“ til at få udført et arbejde.
Kinetisk energi er den energi, der ligger gemt i genstandens
bevægelse. Lad os sige det er klaveret fra før. Vi har hejst det op
på øverste etage i en 10 etagers ejendom, hvorved det er tilført
potentiel energi. Hvis én eller anden klovn havde bundet klaveret
fast med en vaskesnor og denne knækker, vil den potentielle
energi udløses i faldet mod Jorden. Potentiel energi omdannes
til kinetisk energi, mens klaveret falder. Den potentielle energi
aftager des tættere, den kommer på Jorden, mens hastigheden
af klaveret stiger. Den kinetiske energi afhænger af to ting: massen
af klaveret og hastigheden. Derfor stiger den kinetiske energi,
når hastigheden stiger.
Eleverne skulle gerne finde frem til, at man sagtens kan oplade
en genstand med potentiel energi, og at den energi kan blive til
bevægelse ved hjælp af tyngdekraften.

AKTIVITETER
Tyngdekraft
Øvelserne kan med fordel foregå i gymnastiksalen.
Alle eleverne står ude på gulvet, og så beder du dem om at
hoppe så højt, de kan. Lad dem bare arbejde for sagen. Spørg
dem, hvorfor de ikke bare hopper helt op til loftet. Nogen vil
måske kende til tyngdekraften – ellers må den introduceres.
Man kunne komme ind på de mange situationer, hvor vi gør god
brug af tyngdekraften – fx bliver vi på Jorden, vi kan veje os, vi
kan køre ned ad en rutschebane på en legeplads, og vi kan holde
sodavanden i glasset. Lad eleverne komme med alle mulige vilde
eksempler på, hvad der ville ske, hvis tyngdekraften ikke var der.
Hvordan ville det fx være at gå på toilettet?
Alle ting trækker i hinanden
Ting med stor vægt tiltrækkes mere af Jorden (fordi den har
større masse) end ting med mindre vægt. Lad eleverne opleve,
hvordan noget tungere tiltrækkes mere end noget let ved at
holde to ting med forskellige vægt (fx en ærtepose og en tyk
bog) ud i strakt arm. Lad dem stå i 2 minutter. De vil mærke,
hvordan armen med den tunge ting trækkes mere mod Jorden
end armen med den lette ting.
Eleverne lærer to nye ord -
potentiel og kinetisk energi
Vi arbejder mod tyngdekraften
I masser af tilfælde arbejder vi imod tyngdekraften. Det sker
hver gang, vi løfter noget, og fx når vi går op ad en trappe. Det
eleverne nu skal lære er, at det giver potentiel energi, når vi løfter
noget. Jo højere, des mere potentiel energi lagres.
For at give dem en fornemmelse af potentiel energi, kan man arbejde
med nogle øvelser, hvor de på forskellig vis oplever, at højdeforskel
er lig fartforskel. Nogle ganske simple eksempler er fx:
• Hop ned fra 10 cm, 50 cm, 1 m og måske mere. Hvad er forskellen?
Her skulle de gerne opleve, at de lander hårdere, fordi
de har fået mere fart på. Ved et fald bliver farten større og
større. Hoppes fra 10-meter-vippen kan man snildt opnå en
fart af 50 km/t lige inden man rammer vandet.
• Smid en glaskugle ud fra forskellige højder, og lad den bryde
igennem fx udspændt stanniol og derefter fx papir. Jo højere,
des hårdere rammer kuglen.
• Man kan også tale om, hvad der kilder mest i maven – når
man springer fra 1- eller 5-meter-vippen. De, der har prøvet
det, vil nok vide, at de får langt mere fart på, når de springer
fra 5-meter-vippen.
Højdeskydning
Elevark: Elevarkene tager udgangspunkt i historien om Hr. Kat
og den lille mus. Læs historien, og arbejd med opgaverne i elevarkene.
Her skal eleverne skyde højdeskydning ligesom musen.
Lidt praktisk
Lærervejledning
Forsøget er selvfølgelig forbundet med stor usikkerhed. En elev
må markere højden, og derefter må andre måle denne.
Når eleverne udfylder arket er det væsentligt, at de ting, de
udvælger sig, virkelig har forskellig vægt. Det er således vigtigt, at
de har en køkkenvægt til rådighed. Det kan også være en hjælp,
at de udvalgte ting er kompakte, så den kinetiske energi overføres
til vippen og ikke delvist til vippen og bordet, det står på.
Der er to dele i forsøget. En del der fokuserer på vægten, og en
anden der fokuserer på faldhøjden. Både vægt og faldhøjde
bestemmer den potentiel energis størrelse.
Skemaerne i elevarkene forsøger derfor at skille de to ting ad
ved at holde faldhøjden konstant, når det drejer sig om bestemmelse
af vægtens betydning. Vi holder også vægten konstant
(ved ikke at skifte ballasten ud undervejs), når vi skal bestemme
faldhøjdens betydning.
En god ballast er fx en 11 ⁄2 liters plastflaske med varierende
mængde vand.
Modul 4
21

Modul 4
22
Elevark
Den lille mus går til angreb med kål og coladåser
Bogen med de mærkelige maskiner ligger stadig åben på den
lille mus’ værelse. Den har kigget alle maskinerne igennem og
synes, at den efterhånden har fundet sine favoritter. Det er de
store kringlede maskiner, den synes, er de fedeste. Det er jo
også dem, der vil gå direkte i „Musenes Store Drilleleksikon“
under kapitlet med ekstra drilagtige ideer.
Den har en smule sved på sin musepande. Den har skåret tandhjul
ud i kartofler hele morgenen. Den er ikke helt klar over,
hvad tandhjulene skal bruges til endnu, men den forestiller sig,
de kunne bliver gode til en elevator på et tidspunkt. Den begynder
at smile og siger så noget, der lyder som et grin. Men når
den lille mus er i drillehumør griner den ikke. Så gnægger den.
Og det er dét, musen gør nu. Den gnægger. „Gnæg, gnæg,“
lyder det hele tiden fra musen.
Musen har i bogen med de mærkelige maskiner set en stor
vippe med en gummistøvle på. Der bruger en mand vippen som
en kastemaskine til at skyde æbler og fugle ned fra et træ. Den
lille mus får en meget drilagtig ide, og den begynder selvfølgelig
at gnægge igen. Da den er blevet forpustet af at gnægge, holder
den op og begynder at tænke ideen igennem. Når Hr. Kat bevæger
sig ned mod Gregers fiskehandel næste gang, er det tid til at
gøre en kastemaskine klar til Hr. Kat kommer tilbage. Den lille
mus samler hurtigt, hvad den skal bruge til kastemaskinen. I stedet
for en gummistøvle som skyts på vippen samler den hurtigt
en ordentlig bunke køkkenaffald i en spand, som den har gnasket
lidt i som natmad.
„Det er ærgerligt at smide god mad ud, men når det nu går til
et godt formål, går det nok an,“ tænker den lille mus. Foruden
spanden har den taget et bræt og en dåse hakkede tomater
med. Dåsen lægger den i græsset med brættet på tværs. Nu har
den fået lavet sig en vippe! Spanden med køkkenaffaldet stiller
den på den ene vippearm. Nu mangler den bare at skyde sig ind
på sit mål. Den står på bagsiden af huset ved køkkenindgangen.
Den har vippen sigtende lige mod indgangen af huset og mod
kattelemmen. Den skal altså skyde spanden med køkkenaffald
hele vejen over taget på huset for at ramme Hr. Kat lige før, den
når indenfor i sikkerhed.
Den lille mus lister sig rundt om huset for at holde øje med,
hvor Hr. Kat bliver af. Og dér! Hr. Kat kommer minsandten luntende
i noget, der ligner friskt trav! Det ligner ham ikke. Den lille
mus løber alt, hvad den kan rundt om huset for at skyde spanden
af sted. Den ser slet ikke, at fiskehandler Gregers er i fuld
galop efter Hr. Kat. Den ser heller ikke den meget store kniv,
som fiskehandler Gregers løber med.
Den lille mus når lige hen til vippen, idet den kommer i tanke
om, at den har glemt noget til at bruge som ballast. Ballasten
skal slynge spanden af sted. I stedet kravler den hurtigt op på en
gren for selv at hoppe ned på vippearmen. Der er ret langt ned,
og den lille mus bliver lidt svimmel. Den gnægger lidt nervøst.
Har den nu husket at tjekke alt? Den har selvfølgelig ikke fået
afprøvet vippen endnu – men det er der ikke tid til nu. Den
bestemmer sig gnæggende for at hoppe og tager et spjættende
hop fra grenen.
Idet den lander, kan den lille mus godt mærke, den er helt gal.
Spanden med køkkenaffald løfter sig knapt nok fra vippen og
slet ikke op over huset. I stedet dækkes den lille mus med gulerodsskræller,
halve salathoveder, coladåser uden pant og kødrester.
Æv, men ok, det bekymrer ikke den lille mus. „Rent museguf!
Nammenam!“, tænker musen, samtidig med at den spiser
sig fri af madbjerget.
Imens er Hr. Kat nået til kattelemmen. Han lunter overlegent
det sidste stykke og kigger sig over skulderen for at se, hvor
langt fiskehandler Gregers er nået. Han er tættere på, end Hr.
Kat lige er klar over. Hr. Kat hopper straks ind ad kattelemmen,
da den ser fiskehandler Gregers store kniv komme flyvende.
Kattelemmen lukker med et lille smæld bag Hr. Kat, og et splitsekund
efter knalder spidsen af en vaskeægte fiskehandlerkniv
gennem lemmen og sidder fast. Hr. Kat havde virkelig ikke valgt
en god dag at spise ude på. „Bare den lille lede mus ikke er ude
på ballade i dag. For det orker jeg virkelig ikke“,
tænker Hr. Kat, før
den falder i søvn i et
stille hjørne i stuen.
Den lille mus har
først nu spist sig op
til overfladen. Den
gnægger, for nu
ved den, at den
bare skal finde
den rigtige ballast
for at sende skytset
langt nok!

Højdeskydning
Musen har fundet ud af, at det nok havde været lidt smart at
øve sig lidt på vippen, før den blev fyret af. Da den er løbet tør
for madaffald, er den begyndt at skyde med en damesko str. 44
som bombe. Imens den øver sig, skriver den ned, hvor højt op
dameskoen flyver.
Musen vejer først dameskoen str. 44. Den vejer 250 gram. Den
bruger et strygejern som ballast. Strygejernet vejer 1 kg. Da han
løfter strygejernet op i 2 meters højde og smider det ned på
vippen, ryger skoen 2 meter op i luften.
Musen skriver ...
Musens valg Vægt
Bombe Damesko str. 44 250 gram
Ballast Strygejern 1 kg
Vippearm Bræt og 2 bøger
Sluppet fra højde Så højt kom bomben
2 meter 2 meter
Nu skal I prøve at fyre noget af
1. Find en ting, som I vil bruge. Det skal være noget, der kan tåle
at blive fyret af sted som bombe.
2. Find en anden ting, som kan bruges til at kaste ned på vippen
som ballast.
3. Vej begge ting og skriv det i skemaet.
4. Byg en vippearm. Fx af et træbræt og to tykke, gamle bøger.
Skriv jeres resultater ind i skemaet
Valg Vægt
Bombe
Ballast
1. Stil bomben yderst på vippen.
2. Slip ballasten fra 3 forskellige højder. Husk ikke at kaste eller
smide – ballasten skal slippes.
3. Skriv, hvor langt bomben kom op i luften.
Sluppet fra højde Så højt kom bomben
• Den kommer højest ved: ________________ meter
• Hvorfor tror I?
_________________________________________________________
_________________________________________________________
_________________________________________________________
_________________________________________________________
_________________________________________________________
Vælg 3 forskellige ting til ballast
1. Find 3 nye ballastting. De skal veje noget forskelligt.
2. Vej de 3 ting, og skriv det i skemaet.
Skriv jeres resultater ind i skemaet
Hvad har I valgt? Hvad vejer det?
3. Slip ballasten fra samme højde – fx 1 meter.
4. Hvor højt kom bomben?
5. Skriv det ind i skemaet.
Ballast Sluppet fra højde Så højt kom
bomben
Elevark
Modul 4
23

Modul 4
24
Elevark
• Hvilken ting kom højst? __________________________________
• Hvorfor tror I, at den kom højst?
_________________________________________________________
_________________________________________________________
_________________________________________________________
_________________________________________________________
_________________________________________________________
Prøv også ...
1. Prøv at flytte på midten af vippearmen, så brættet bliver
kortere i den ene side. Fyr vippen af. Hvad er effekten?
(Illustration).
2. Har vippearmens længde indflydelse på, hvor højt man
skyder?
3. Har den højde, som vippearmen er hævet over bordet,
indflydelse på, om man skyder højt?

Tyngdekraft, potentiel og kinetisk energi – del 2
Dette modul indeholder flere forsøg med potentiel og kinetisk
energi.
Eleverne følger i historien om Hr. Kat og den lille mus, den lille
mus’ problemer med at få sin musefældebil og sin fjederkanon
til at virke.
Derefter skal eleverne udforske mere omkring potentiel og kinetisk
energi. Det gøres fx gennem 3 forskellige miniprojekter i
grupper (hvor man efterfølgende formidler for hinanden) eller i
værksteder, hvor man skiftevis afprøver alle aktiviteterne.
En god indledning er at have bygget „Dåsen, der kommer tilbage“
(forklares nedenfor) på forhånd, og så lade eleverne undersøge
den og gætte på, hvad der er inden i. Selvom „Dåsen der
vender tilbage“ er bygget, kan det stadig være sjovt for eleverne
selv at bygge den.
AKTIVITETER
• „Dåsen der kommer tilbage“ er sjov, fordi den virker magisk.
Ruller man den frem, kommer den lidt efter tilbage. For eleverne
vil det være svært og udfordrende at gennemskue mekanismen,
men for de indviede handler det i sin enkelthed om oplagring
af energi i en elastik. Når elastikken er snoet tilstrækkelig
mange gange omkring sig selv, virker den ligesom en fjeder,
hvilket får dåsen til at rulle tilbage.
• Byg en musefældebil. At bygge en musefældebil kræver lidt
fingerfærdighed og en god instruktion. Instruktionen leveres i
elevarket, men det kan være, at eleverne får brug for lidt hjælp
til at skrue og save. Eleverne tester, hvor langt bilen kan køre.
Lad eleverne komme med forslag til, hvordan den kan forbedres,
så den får mere fart på. Tal om de steder, hvor bilen mister
energi.
• Byg en elastikkanon. Eleverne skal her eksperimentere med
potentiel og kinetisk energi i elastikker. Eleverne skal bygge en
elastikkanon og afprøve, hvor store og tunge bomber de kan
skyde af sted samt finde ud af, hvilken vinkel deres kanoner
skal have for at kunne skyde længst.
Hvis kuglen ikke kommer så langt, kan eleverne eksperimentere
med at trække elastikken længere tilbage, bruge flere elastikker,
skyde med en anden kugle eller ændre vinklen på
kanonen.
Lærervejledning
Modul 5
25

Modul 5
26
Elevark
Teoretisk set er en vinkel på 45º i forhold til Jorden en ideel
affyringsvinkel, men her tages ikke hensyn til luftmodstand.
Eleverne kan derfor sagtens komme frem til forskellige vinkler,
men vis dem evt. den teoretiske vinkel på tavlen.
Her kunne man også inddrage:
- En snak om rette vinkler.
- Hvordan en vinkelmåler bruges.
- En opgave, hvor der skal konstrueres en vinklemåler til elastikkanonen.
Mål affyringsvinklen
Vinkelmåleren tapes fast på siden af brættet, og der bindes en
30 cm lang sytråd fast ved 90º’s-mærket. I bunden af sytråden
bindes et søm, en møtrik eller lignende. Når brættet vippes, kan
man nu måle affyringsvinklen. Vippens hældning er nu 90º
minus den aflæste vinkel. Tag evt. en kopi af vinkelmåleren på
karton, og lad eleverne markere deres grader på den.
Elevark: I elevernes ark findes både historien om Hr. Kat samt
udførlig instruktion i, hvordan de 3 ovenstående ting bygges.
Til de interesserede ligger de 3 forsøg også i en anden version
med flere ideer til materialer og måder at bygge på. Se på
www.skolekonkurrencen.dk under „3 sjove forsøg musen elsker“.

Den lille mus og racerkanonen
Den gamle sofa ligner noget, der er løgn. Stoffet er slidt i stykker,
og polstringen står ud, og flere steder kan man se de store
fjedre i den. Men det gør ikke noget. For den lille mus, der efterhånden
gnægger så meget, at den er ved at besvime, er netop
på jagt efter en god stærk fjeder. Du ved sikkert, at en fjeder,
der bliver mast sammen, forsøger at strække sig ud. Og hvis
man sætter en lille kugle ovenpå, og udløser fjederen, kan man
få skudt kuglen af sted! Og det er netop det, den lille mus ikke
kan holde op med at gnægge over. Der er jo uanede drillemuligheder
i den fjeder. Sure sokker, gamle gebisser, radiser og toiletbørster
kan nu blive skudt lige i mælkeskægget på Hr. Kat. Og
hvis han kunne få Hr. Kat til at ligge oven på fjederen … „Gnæg,
gnæg!“ gnægger den lille mus igen.
Imens den lille mus render rundt nede i kælderen og skudtræner,
har Hr. Kat netop fundet sig en ny måde at ligge på oppe i
hjørnet på en hylde, hvor den sidste eftermiddagssol netop rammer.
Her er han også så højt oppe, at han føler sig i sikkerhed
for den lille mus. Alligevel ligger Hr. Kat og bekymrer sig over,
hvad musen mon vil finde på. Hr. Kat er begyndt at spjætte
med venstre pote og slå vildt med halen, når han tænker på den
lille mus. Og det er Hr. Kat træt af efterhånden. „Årh! Den lille
lede mus!“ udbryder Hr. Kat vrissent. Han spejder straks ud i
stuen for at se, om musen mon har hørt ham. Hr. Kats venstre
pote spjætter lidt mere, og han sukker dybt.
Men den lille mus hører intet. Den eksperimenterer med sin fjederkanon.
Den har sat fjederen fra sofaen oven på noget, der
ved første øjekast ligner en musefælde med hjul på. Men det er
selvfølgelig en fantastisk musefælderacerbil med indbygget
ostelugt. Den skal testes, tænker musen! På et øjeblik er musen
klar, med styrthjelm, skyts og en spændt musefældebil. Den får
med lidt besvær slæbt bilen op fra kælderen og hen til hylden,
hvor Hr. Kat ligger. Hr. Kat er lige faldet i søvn. Den venstre pote
ligger og spjætter lidt ud over hylden. „Gnæg, gnæg!“ gnægger
den lille mus meget stille. Den skal være helt stille. Den har sat
et utroligt lugtende og klamt ingefærmarineret æg på fjederkanonen,
og spænder den helt i bund.
For der er langt op til katten. Ægget
er pillet og er en lille smule splattet
– men det skal jo også kun holde et
øjeblik endnu.
Den lille mus gør klar til at affyre.
Den sigter en sidste gang, gnægger
og tænker straks på gammel ost for
at bevare koncentrationen. Hr. Kats
venstre pote spjætter stadig. Den
lille mus tænker meget højt: „FYR!“
og slipper fjederkanonen! Fjederen
strækker sig så hurtigt ud, at ægget
splatter i stedet for at flyve nogen
steder. Der ligger nu et utroligt lugtende
og klamt ingefærmarineret
råddent æg ud over racerbilen, og
Hr. Kat ligger uskadt på sin hylde.
Hr. Kats pote flytter på sig, og den
lille mus tror straks, at Hr. Kat har
Elevark
hørt den. Den hopper op i sin spændte musefælderacerbil, nu
med indbygget oste og æggelugt, og racer væk fra gerningsstedet.
Hvis Hr. Kat havde været vågen, havde den nemt kunne
følge lugten ned til den lille mus’ skjulested. Men Hr. Kat havde
kun flyttet poten for at klø sig lidt i nakken, og nu lå poten igen
ud over kanten og spjættede nervøst.
Modul 5
27

Modul 5
28
Elevark
3 forsøg musen elsker
„Dåsen, der kommer tilbage“
Materialer:
1 tom dåse med låg
1 hammer
1 stor møtrik
1 tyk elastik eller 3-4 tynde
1 elastik til at fastgøre møtrikken
2 søm
Byg en musefældebil
Materialer:
1 musefælde
4 øskner (lukkede kroge)
4 cd-skiver
8 spændskiver
Lim
2 runde glatte pinde til aksler for og bag (ca. 13 cm lange)
8 elastikker til at sætte på inder- og ydersiden af spændskiverne
Snor 40-80 cm
Tape
Sådan gør du:
1. Lav to huller midt i malerdåsen – et i bund og et i låg.
2. Bind møtrikken fast på midten af elastikken. Brug en elastik.
3. Før de 3-4 elastikker gennem hullerne, og brug et søm som
lukkemekanisme i hver ende af dåsen.
4. Luk låget på malerdåsen.
5. Prøv at rulle dåsen. Hvis den ikke kommer tilbage – prøv: At
tilføje mere vægt end møtrikken, rette placeringen af møtrikken,
stramme elastikken.
Sådan gør du:
1. Skru 2 øskner i hver ende af musefælden.
2. Sav 2 alupinde i en længde på ca. 13 cm.
3. Før en pind gennem de 2 kroge for og bag.
4. Lim en spændskive på hver side af cd’erne. Sørg for, at hullet
på spændskiven er i midten af cd’ens hul.
5. Sæt en elastik på hver af de 4 aksler.
6. Sæt 4 cd-skiver på som hjul (baghjulene sidder lidt længere
fra hinanden end forhjulene).
7. Slut med en elastik på hvert hjul.
8. Bind snoren fast på smækkearmen.
9. Rul bilen tilbage, så snoren lægger sig stramt omkring bag
akslen.
10. Spænd fælden.
11. Udløs fælden med en blyant.

Byg en elastikkanon
Materialer:
1
⁄2 meter træbræt
2 søm
3-5 elastikker
En lineal
En blyant
Et sammenkrøllet A4-papir eller en sølvpapirkugle
En vinkelmåler
Sådan gør du:
1. Bank 2 søm i træbrættet.
2. Tegn en streg mellem de to kroge og skriv et 0 på brættet.
3. Læg linealen på stregen og markér 30 cm op ad brættet.
4. Sæt en elastik mellem sømmene.
5. Lav en kugle af papir eller sølvpapir.
6. Læg kuglen i elastikslyngen og træk tilbage.
7. Slip elastikken.
Elevark
Modul 5
29

Modul 6
30
Lærervejledning
Friktion
I modul 6 skal eleverne introduceres til friktion (eller gnidning).
Læs først historien om Hr. Kat og den lille mus, da eleverne her
vil få et meget konkret eksempel på friktionsvarme. Tal herefter
med eleverne om friktion, og hvad de kender til friktion.
Bagefter vil eleverne gennem nogle enkle forsøg opleve fænomenet
friktionsvarme. De forsøger sig også med at mindske friktionen.
Forsøgene kan fx organiseres i grupper (hvor man efterfølgende
formidler for hinanden) eller i værksteder, hvor man
skiftevis afprøver alle aktiviteterne.
Elevark: Elevarkene indeholder dels „Historien om Hr. Kat og den
lille mus“, dels instruktioner til forsøgene.
Friktion opstår, når to overflader gnider mod hinanden.
Friktionen omdanner bevægelsesenergi til varme. Da der altid er
friktion, vil man ikke kunne sætte en maskine til at køre for
evigt på en enkelt optrækning. Det arbejde, man yder på en
maskine ved at trække den op, bliver ikke givet fuldstændigt tilbage.
Meget af arbejdet vil gå til varmedannelse, hvilket vi sjældent
er interesseret i. Men friktion er ikke kun ubrugelig. Forestil
dig, at du skulle bevæge dig på en friktionsfri overflade. Du ville
have det værre end en skøjteløber uden skøjter. For man ville
slet ikke kunne bevæge sig rundt. Det er nemlig friktionen, der
gør os i stand til at „skubbe“ fra på Jorden, når vi bevæger os.
AKTIVITETER
Forsøg med friktionsvarme
• Mærk varmen
Gnid hænderne hurtigt mod hinanden.
De skal gnides til eleverne kan mærke,
der sker noget. Spørg, hvad de kan
mærke? Og hvad der sker, når de gnider
hårdere eller hurtigere – eller begge dele. Gennem forsøget
lærer eleverne, at der bliver skabt varme, når de gnider hænderne
sammen.
• Lav ild
Eleverne skal opleve, hvordan vedvarende
friktion kan frembringe ild. De laver
ild ved hjælp af en pind, en bue og
nogle træstykker. Ved dette forsøg lærer
eleverne, at tilstrækkelig friktion kan give meget varme. Som
eksempel kan også nævnes rumfartøjer, der lander. Friktionen
med luften er nok til at skabe så meget varme, at rumfartøjet
bliver til en ildkugle!
• Det kører i olie
En gang imellem kan det godt være lidt
hårdt at træde i pedalerne på sin cykel.
Det er, fordi kæden og tandhjulene gnider
mod hinanden og skaber friktion.
Hvis man giver kæden olie mindskes friktionen, og det hele
kører nemmere. Eleverne skal prøve at køre et viskelæder hen
over et olieret bord. Her kan de mærke, at friktionen nedsættes,
og at arbejdet, de skal gøre, også mindskes!
• Kuglelejer
Mange steder, hvor hjul skal dreje rundt,
benyttes kuglelejer. Kuglelejer er smarte,
fordi de nedsætter friktionen (formindsker
gnidningsmodstanden).
Friktionen opstår jo ved, at flader gnider mod hinanden. Hvis
man mindsker fladerne, bliver der mindre friktion. Kugler rammer
kun overfladen med en meget lille overflade, hvorfor friktionen
kan nedsættes ved hjælp af kuglelejer. Her skal eleverne
blot lære, at kugler nedsætter friktionen.
• Byg en luftpudebåd
Luft kan også nedsætte friktionen. Det
forsøger eleverne her ved at bygge en
luftpudebåd. En luftpudebåd kan både
bevæge sig over land og vand.
Princippet i en luftpudebåd er, at man holder båden svævende
lige over overfladen, på en pude af luft. Luftpuden sikrer lavere
friktion, da luftens friktion mod overfladen er mindre end et fartøjs,
der stikker i vandet.
På Experimentarium kan man afprøve „Det flyvende
tæppe“ i „Cirkus Fysikus“ – opstilling nr. 4055.

Et varmt møde mellem Hr. Kat og den lille mus
Den lille mus sidder nede i kælderen og lugter af ingefærmarinerede
æg. Den har fundet på en ny måde at få ram på Hr. Kat.
Og den nye måde har den allerede gjort klar. Så nu sidder den
bare og prøver at finde sin allersødeste musestemme frem! „Hej
min søde, rare ven Hr. Kat!“ Siger den sukkersødt og bryder ud i
et kæmpe gnæggebrøl lige bagefter. Den kan slet ikke stoppe.
Og nogle gange er det ikke nok at tænke på gamle oste. Så den
lille mus kan kun besvime og vågne fortumlet op igen.
Hr. Kat sidder oppe på sin øverste hylde i
stuen, og synes den har ligget der
længe nok nu. Den strækker sig
og maser sin ryg op imod loftet
for at kradse og klø lige det rigtige
sted. Den tænker kort på at
besøge fiskehandler Gregers, men
slår det straks hen igen. Der skal
vidst gå nogle uger, før han tager
derhen igen.
Den lille mus kæmper og bakser med at få den nyeste opfindelse
op ad trappen. Lige da den er kommet op ad trappen med
opfindelsen, hører den Hr. Kats poter lunte hen mod hjørnet ud
til gangen. Den lille mus stivner. Mest af spænding. Hr. Kat tumler
rundt om hjørnet og ser ikke den lille
mus med det samme. Da den ser den
lille mus, kommer den til at spænde
ben for sig selv og lander pladask
lige foran musen, og hvad der
umiddelbart er en stor sort æske.
De stirrer begge to på hinanden. Hr.
Kat føler sig nok mest utilpas af de
to, fordi hans venstre pote er landet
under kroppen, og poten er
begyndt at spjætte helt ekstremt
af rædsel. Derfor rejser han sig
hurtigt op og træder fortumlet
baglæns.
„Hej min søde, rare ven
Hr. Kat ...“, siger musen
og forsøger at lade være
med at gnægge. Det gør
den ved at stampe sig selv
hårdt over halen hele tiden.
Nærmest som en technosang. Der er
dyb tavshed. Hr. Kat stirrer koncentreret
på den lille mus og overvejer,
hvad det er for et signal,
Elevark
musen prøver at sende med foden. „Er han mon ved at tilkalde
forstærkninger?“, tænker Hr. Kat, der selv spjætter helt afsindigt
med venstre pote. „Jeg har tænkt over noget ...“, siger den lille
mus så pludseligt. Den bliver nødt til at stampe sig selv hårdt
over halen for at lade være med at gnægge. „Jeg har tænkt over
noget ...“ –fortsætter den så – „måske vi skulle lægge alt det her
bag os?“. Du ved, alle disse overfald og slåskampe fører jo ingen
vegne. Hvad siger du til at holde fred Hr. Kat?, siger musen, og
kigger op på Hr. Kat med de største og mest uskyldige øjne, den
kan stille op. Den er meget tæt på at begynde et gnæggeanfald.
Hr. Kat kigger meget mistroisk på musen. „Hv-Hv-Hvad vil du
mus?“ fremstammer han så. Meget tørt. Venstre pote kører en
nervøs trommesolo op ad panelet. „Jeg vil såmænd bare give
dig en lille gave ... gnæhik!“. Musen tænker, at det var tæt på.
Og den kan snart ikke trampe på sin hale mere, før den falder
af. Hr. Kat tænker, at nu kan det nok ikke gå meget værre, end
det allerede er gået, og siger: „Lad gå. Hvad er det, du vil vise
mig mus?“.
„Jamen, det er såmænd bare min dejlige Klappe-Ae-maskine ...“,
siger den lille mus. „En klappe-hvad-for en fisk?“, svarer Hr. Kat.
„En klappe-Ae-maskine. Det er en maskine, jeg kan klappe og ae
dig med!“. Den lille mus, der er meget opsat på at afprøve
maskinen, beder Hr. Kat om at lægge sig ned. Mærkeligt nok gør
Hr. Kat, hvad den lille mus siger. Den lille mus trækker i et håndtag,
og med et langt svup og kniiiirke dukker der to fangarme og
et lille håndsving frem fra kassen. Hr. Kat ser imponeret på
maskinen. „De ser vel nok behageligt bløde ud de hænder!“,
Modul 6
31

Modul 6
32
Elevark
udbryder Hr. Kat og vender sig straks om på ryggen med benene
i vejret. „Klø mig lidt på maven, gider du ikke?“, siger Hr. Kat og
lægger slet ikke mærke til, at hans venstre pote ikke spjætter.
„Som du ønsker!“. Den lille mus begynder at dreje på håndtagene
og sænker de klappende og aende hænder ned mod Hr. Kats
mave. Hr. Kat spinder højlydt! „Det er skønt!“, siger Hr. Kat. „Kan
du ikke klappe og ae mig lidt hårdere?“, „Så gerne“, svarer den
lille mus. Og nu kan den slet ikke holde op med at gnægge. Den
svinger hurtigere og hurtigere rundt på svinghjulet. Hænderne,
der gnider hurtigere og hurtigere rundt i pelsen, bliver nemlig
varme. Det samme gør pelsen. Hr. Kat synes pludselig ikke, at
det er så rart mere. „Kan du ikke stoppe lidt nu. Det er ikke så
rart!“, piber Hr. Kat inde under fangarmene, der bevæger sig stadig
hurtigere. „Det kan jeg desværre ikke“, svarer den lille mus.
„Jeg synes nemlig, det er sjovere at dreje dem hurtigere! Gnæg,
gnæg – gnægge gnæg!“. Den lille mus drejer og drejer, og fangarmene
bevæger sig så hurtigt nu og gnider så meget mod pelsen,
at det begynder at ryge fra Hr. Kat. „Stooooop!“, skriger Hr.
Kat, og den lille mus, der alligevel er blevet lidt træt i armene,
slipper håndsvinget og løber meget gnæggende ned mod trappen
til kælderen. Hr. Kat løber ud til vandskålen og „slukker“
pelsen. „JEG SKAL KOMME EFTER DIG DIN LUSKEDE MØG-
MUS!“. Råber Hr. Kat ned ad trappen.

Forsøg med friktion
Mærk varmen
1. Gnid hænderne hurtigt mod hinanden.
Du skal gnide, til du kan mærke, der
sker noget.
2. Hvad sker der, når du gnider hårdere
eller hurtigere – eller begge dele?
Lav ild
Materialer:
En tyk snor eller et sjippetov
En lige træpind, der er rundet lidt i den
ene ende
En klods (hvor der er boret et hul, som træpinden passer ned i)
Let antændeligt materiale fx toiletpapir eller tørrede blade
Sådan gør du:
1. Læg snoren to gange rundt om pinden.
2. Stil jer på hver side af pinden, og hold i en ende af snoren.
3. Sæt pinden ned i hullet oven på avispapiret.
4. Træk i snoren, så pinden bevæger sig frem og tilbage. Hold i
toppen af pinden, så den ikke vælter.
5. Bliv ved længe nok til der er gløder.
6. Pust på gløderne, og prøv at få ild i papiret. Ellers på den igen!
Det kører i olie
Materialer:
Viskelæder og madolie
Sådan gør du:
1. Sæt en finger på et viskelæder, og skub det hen over et bord.
2. Hæld en klat olie ud på bordet.
3. Læg viskelæderet oven i olien. Sæt en finger på, og skub det
igen hen over bordet.
Kuglelejer
Materialer:
Små kugler – ca. 10-15
En malerbøtte med låg på
En bog
Sådan gør du:
1. Læg en stor tung bog oven på malerbøttens låg (kuglerne skal
rage op over kanten).
2. Hold fast i malerbøtten, og drej bogen rundt.
3. Tag bogen af, og læg kuglerne ned i malerbøttens låg.
4. Læg bogen oven på kuglerne.
5. Drej bogen rundt med samme kraft som før.
Byg en luftpudebåd
Materialer:
En æggebakke
En toiletrulle
Saks
Tape (bred pakketape)
Elevark
Sådan gør du:
1. Lap først alle huller i låget med tape.
2. Klip et rundt hul i toppen. Hullet skal passe til wc-rullen.
3. Klip røret fra wc-rullen midt over og stik det ned gennem hullet.
Røret må ikke nå bordet.
4. Sæt røret godt fast med tape, så samlingen er helt lufttæt.
5. Så er du klar. Pust kraftigt ned i røret, og se båden svæve af
sted som en luftpude.
Modul 6
33

Modul 7-9
34
Lærervejledning
Klassen bygger en fantasimaskine
Modulerne 7, 8 og 9 er slået sammen. I de næste 3 moduler
skal eleverne nemlig udvikle og bygge deres egen fantasimaskine.
Som indledning til byggearbejdet modtager eleverne et brev
fra den lille mus, hvor den beder om hjælp til at bygge den ultimative
maskine, der endelig kan få Hr. Kat ud af starthullerne.
Brevet findes i elevarket.
Byggeforløbet er opdelt i 6 projektfaser og indeholder ideer til,
hvordan eleverne kan komme godt igennem projektet. Forløbet
er tænkt som gruppearbejde, hvor hver gruppe arbejder på sin
del af maskinen. Det vil være en god ide, at eleverne skriver logbog
under hele forløbet.
Under punkt 3 samles alle delene til den færdige maskine, hvorefter
den testes og forbedres – for til sidst at finpudses.
Det vil være godt, hvis eleverne løbende skriver de ting, der har
været svære, sjove …
1. Ide- og skitsefase
I den første fase skal eleverne beslutte sig
for, hvilken maskine de vil lave, og hvordan
den skal se ud.
De skal tegne en skitse over deres maskine.
De forskellige dele i maskinen gennemgås, og eleverne overvejer
dens forskellige funktioner. Husk, at maskinen skal begynde
og ende med, at en musefælde smækker.
Materialeliste
Derefter skal de overveje, hvilke materialer de skal bruge, samt
hvilket værktøj de får brug for.
Arbejdsfordeling
Eleverne kan også overveje, hvilke arbejdsopgaver der skal løses,
og hvem der vil være god til hvad.
Fremvisning
Alle opfindere mødes, og hver gruppe fremlægger deres del af
maskinen. Afsæt tid til, at de enkelte grupper finder løsninger på,
hvordan overgangen mellem deres maskiner skal være. Evt. kan
man aftale en ting, som hver delgruppes maskine starter og
slutter med.
2. Byggefasen
Enkeltdelene bygges. Den første del af
byggefasen handler om at gennemføre
den ide, som blev udtænkt i skitsefasen.
Undervejs vil der helt sikkert være ting,
som driller, eller som ikke virker lige så godt i praksis som på
papir. Hvis det er tilfældet, må eleverne arbejde på at finde en
bedre løsning og revurdere deres skitse.
Det er vigtigt at samle op på de erfaringer, som eleverne gør sig
undervejs, da alle de fine betragtninger vil kunne bruges til formidlingsopgaven.
Gem derfor alle skitsetegninger. Udnævn evt.
en indsamler.
3. Samlefasen
Nu kommer det spændende øjeblik, hvor
enkeltdelene skal forbindes med hinanden.
Find et sted, hvor maskinen kan stå i
længere tid, uden at den står i vejen eller
kommer noget til.
Efter maskinen er samlet, kan de resterende faser inddeles i
værksteder, hvor eleverne arbejder med henholdsvis: 4.
Testfasen, 5. Finpudsning samt punktet „Klargøring af skitsetegninger“.
4. Testfasen
Driftssikkerhed
I denne fase testes, hvor ofte maskinen
virker, hvis man prøver den igen og igen.
Det kan fx være, at en af enkeltdelene
vælter, et tandhjul knækker tænderne, eller at en kugle triller
ved siden af sin destination. Disse fejl og mangler skal udbedres,
så maskinen bliver så holdbar som muligt. Her kan regnes med
sandsynligheder, decimalregning og brøker.
Det kan også være relevant at inddrage elementer fra virkelighedens
maskiner i dette punkt og diskutere, hvor vigtigt det er, at
maskiner er driftssikre. Inddrag evt. maskiner fra elevernes hverdag
– hvad ville der ske, hvis vækkeure, busser, vaskemaskiner og
cykler kun virkede af og til?
Forbedring
Maskinen trænger måske til enkelte forbedringer. Dette kan
måske endda – hvis tiden tillader det – føre til nye ideer. Herved
bliver der tale om, at processen „starter forfra“ – i øvrigt meget
lig den proces, der foregår i virkeligheden.

Den sidste del af forløbet er afsat til at
lægge sidste hånd på værket. Det er her
eleverne kan finpudse maskinen og måske
ligefrem udstyre den med smarte detaljer.
Det kan være, at der skal males på nogle af delene, eller at
den skal udstyres med ting, der ikke har noget med maskinen at
gøre – men som bare ser blærede ud.
Klargøring af skitsetegninger
5. Finpudsning og de blærede detaljer
Hvis klassen beslutter sig for at deltage i konkurrencen, skal den
indsende tegninger eller foto, der viser, hvordan deres maskine
ser ud. I denne fase skal skitserne af deres endelige maskine
enten rentegnes, eller også skal den fotograferes fra sine bedste
vinkler. Nogle gange kan det være en fordel at tegne/fotografere
maskinen fra flere vinkler. Der må gerne følge tekst med, som
forklarer lidt om, hvad der sker, når den sættes i gang.
Maskinen behøver ikke at være helt færdigbygget. Tests og finpudsning
kan godt komme senere.
Lærervejledning
Deadline – for indsendelse af skitsetegninger/foto – er den 14. oktober!
Modul 7-9
35

Modul 7-9
36
Elevark
Kære elever
Jeg er en lille mus, som længe har forsøgt at få sat lidt fut under en gammel
kat, som bor i samme hus som mig. Jeg har forsøgt mig med ting som
fjederkanoner, en vippe med sko og en klappe-ae-maskine. Det sidste var
meget sjovt, men alligevel lidt kedeligt i længden.
Det er så trist at være en mus uden en kat at jage sig i ny og næ. Jeg må
finde en måde at imponere Hr. Kat, så han igen vil jage mig. Problemet er
bare, at jeg er løbet tør for ideer. Jeg kan snart ikke holde det ud længere.
Jeg skriver til jer, fordi jeg håber, at I kan hjælpe mig med at bygge en fantastisk
maskine, der vil gøre mig berømt i hele byen, og som selv Hr. Kat ikke
kan undgå at spidse ører over.
Hvis I får tid, kan I sende mig en tegning, som viser maskinen.
PS: Jeg kunne godt tænke mig, at der var 2 musefælder med, så kunne de da
blive brugt til noget fornuftigt.
Små listige musehilsner
Den lille mus

Formidlingsopgaven
(Eleverne skal være helt færdige med at bygge fantasimaskinen,
før de går i gang med modul 10).
I modul 10 skal eleverne arbejde med formidlingsopgaven samt
en beskrivelse af, hvordan deres maskine samles. Som afrunding
på hele forløbet får eleverne sidste del af historien om Hr. Kat
og den lille mus, men slutningen mangler – den skal de nemlig
selv være med til at forfatte.
AKTIVITETER
Formidlingsopgaven
Til klassens fantasimaskine hører en formidlingsopgave. Her skal
eleverne (fx i form af en tegneserie, en planche eller lign.) fortælle
publikum om en bestemt del af deres maskine, som har
været særlig sjov, svær, underlig eller overraskende at finde frem
til. Formidlingsopgaven er en del af det samlede konkurrencebidrag.
Opgaven har to læringsformål: For det første kan den bruges
som evaluering af forløbet. Eleverne får her tid til at sætte ord
på deres arbejdsproces og de ting, som de har lært.
For det andet vil elevernes tanker omkring udviklingen af deres
fantasimaskine helt sikkert give de børn og voksne, der kommer
for at se udstillingen, mere viden om mekanik end blot ved at se
maskinen i fuld sving.
Der er ingen regler for, hvad der leveres – om det er lyd, billeder,
tegninger eller andre former. Det eneste krav er, at:
• Formidlingsmaterialet er holdbart (er opgaven på papir, kan
det fx lamineres).
• Formidlingsmaterialet leveres med al nødvendigt udstyr for at
kunne fungere.
Sæt opgaven i gang
Det gælder nu om at få eleverne i gang med en at huske tilbage
på, hvad der skete i byggeprocessen. Et godt sted at starte er
med gruppernes skitsetegninger eller logbøger. Tegningerne vil
give et billede af de ændringer, som eleverne af forskellige årsager
har været nødsaget til at foretage. Lad grupperne diskutere
de problemer og glædelige overraskelser, de har været ude for.
Processen kunne se sådan ud:
1. Kategorisér oplevelserne – (svære, nemme, fjollede, underlige
… mv.).
2. Lad eleverne beskrive dem.
3. Udvælg dem eleverne helst vil fortælle andre om.
4. Vælg en måde at formidle dem på. Find også ud af, hvordan
formidlingen skal placeres i forhold til maskinen.
5. Gør det læsevenligt og holdbart.
Manual til maskinen
Sammen med eksperimentet skal klassen aflevere en
tegning/foto af, hvordan maskinen ser ud inden den sættes i
gang, samt en beskrivelse der tydeligt viser/beskriver, hvordan
den samles. Tegningen skal være overskuelig, så
Experimentariums personale let kan se, hvordan maskinen skal
samles.
Eleverne kan formodentlig arbejde videre på de skitsetegninger,
som blev indsendt den 14. oktober.
Afslutningen på historien
Lærervejledning
Elevark: Som afslutning på hele forløbet læses den sidste del af
historien om Hr. Kat og den lille mus. Historien ender på et
meget kritisk tidspunkt, og eleverne skal nu bestemme, hvordan
historien skal ende. Lad dem arbejde sammen to og to om at
skrive en slutning.
Efterfølgende læser de
deres slutninger op for
hinanden.
Modul 10
37

Modul 10
38
Elevark
Den lille mus og den store finale
Solen står ind ad vinduerne og lyser stuerne op i det lille hus i
den ikke særlig store by. Man kan se støvet, der danser i luften.
Der er helt stille. Lige med undtagelse af en mærkelig trippende
lyd, der selvfølgelig kommer nede fra kælderen. Det er den lille
mus, der vandrer rundt og rundt på gulvet. Den har gået så
meget, at den har slidt en cirkel i gulvtæppet. Det allermærkeligste
er, at den slet ikke gnægger det mindste, for den venter
på noget, og det kan komme når som helst nu.
Hr. Kat ligger på sin hylde og tænker over, hvad det mon er, der
gør den lille mus så led og drillesyg. Hr. Kat tænker tilbage på de
første par gange, den lille mus overfaldt ham. Der havde den lille
mus boet i huset et stykke tid. Hr. Kat havde slet ikke gidet jage
den lille mus, for på det tidspunkt havde den alt for travlt med
at være en vigtig og fornem Hr. Kat, der var på jagt efter ægte
problemmus. Hr. Kat tænker, at det sagtens kan være, fordi den
lille mus vil have opmærksomhed, at den driller så meget.
Derfor bestemmer han sig for at være meget venligere mod den
lille mus. Hr. Kat tænker, at den i det mindste kan prøve at se,
om det hjælper.
Den lille mus spidser ører. Den har hørt en vidunderlig lyd oppe
fra hoveddøren. Den lille mus løber op for at se, om det er kommet.
Og det er det minsandten. Svar på det brev den lille mus
havde skrevet for mange dage siden! „Åh endelig!“, udbryder
den lille mus så højt, at den er sikker på, Hr. Kat kan høre det.
Brevet kommer fra en klasse den lille mus har spurgt om hjælp
til at bygge en kæmpe fantasimaskine.
Fantasimaskinen skulle være så blæret, at han kunne bruge den
mod Hr. Kat og samtidig være sej nok til at blive optaget i
„Musenes Store Drilleleksikon“. Med rystende hænder flår den
lille mus kuverten op. Han kan mærke et sus af gode ideer fra
kuverten! Af frygt for, at Hr. Kat skal få færten af dem, spurter
den lille mus ned i kælderen med det store brev. Her kan han
ordentligt se på planerne. De ligner den sejeste fantasimaskine
nogensinde. Det er vel nok et held, at den lille mus har forberedt
sig så godt på, at planerne skulle komme. Den har samlet alt,
hvad den har kunnet finde af mekaniske dele i en stor kasse,
som den straks slæber ovenpå, hvor fantasimaskinen skal stå.
Hr. Kat vågner ved, at en stor kasse uden hjælpemidler kører
hen over gulvet. Da kasser meget sjældent finder på at bevæge
sig på tværs af gulvet, medmindre huset står meget skævt, går
Hr. Kat ud fra, at det er den lille mus, der er på spil igen. Hr. Kats
pote ryster lidt. Men så kommer Hr. Kat til at tænke på sin nye
plan om at være mere venlig stemt over for musen. Den ligger
lidt og kigger på, at den lille mus hælder kassens indhold ud på
gulvet. Den ser musen sprede tegninger og billeder
ud på gulvet. Hr. Kat tænker, at det
sådan set ser helt fredeligt ud. Det eneste
farlige er de to musefælder – men
dem vælger Hr. Kat ikke at tænke
på. Den lille mus ser slet ikke
Hr. Kat, som bliver nødt til at
prikke musen på ryggen med
sin store pote.
Den lille mus stivner af skræk! Den vender sig hurtigt og gør sit
bedste for at ligne en farlig ninjakriger. Det lykkes ikke så godt.
„Hvad har du gang i bette mus?“, spørger Hr. Kat, efter at den
lille mus er drattet omkuld efter et næsten veludført flyvespark.
„Navnet er lille mus, og hvis du endelig vil vide det, så er jeg i
gang med et tophemmeligt projekt, som du overhovedet ikke må
se, før det er for sent!“, svarer den lille mus lidt for hurtigt. Da
planerne jo ligger på gulvet sammen med billeder af den færdige
maskine, siger Hr. Kat: „Jeg har skam set planerne oppe fra min
hylde! De ser seje ud. Må jeg ikke være med til at bygge den?“ –
spørger Hr. Kat endelig? Den lille mus blinker et par gange. Den
er helt sikker på, at Hr. Kat har ligget for længe i solen, men tænker,
at det kan der ikke ske noget ved. På et øjeblik er de to tidligere
fjender i gang med at samle fantasimaskinen.

Maskinen står nu helt af sig selv, efter de har fjernet stilladset.
De har bygget hele dagen, og de har fået sved på panden. Den
er vildt flot, synes de. Hr. Kat kan godt mærke, at han er ved at
være træt og spørger igen, om de mon ikke er ved at være færdige.
Den lille mus er næsten tilfreds. „Vi mangler bare et stort
skilt, hvor der står: Hr. Kat og den lille mus’ fantastiske fantasimaskine“,
siger musen. Hr. Kat kradser sig i skægget. Det er helt
tydeligt, at han forsøger at tænke. Men Hr. Kat er alt for træt
nu. „Jeg synes bare du skal lave det skilt lille mus“. Så holder jeg
vagt ved fantasimaskinen imens. Det synes den lille mus lyder
som en god plan, og han styrter ned i kælderen for at lave skiltet.
Imens lægger Hr. Kat sig ned med lukkede øjne for at holde
vagt.
Lidt efter har den lille mus fået flikket et skilt sammen og kommer
op i stuen med det. Der ser den Hr. Kat, der har lagt sig til
at sove med halen lige ved siden af musefælde nummer to. Den
lille mus får en utroligt drilagtig ide. „Skal jeg virkelig? Nej, det
bør jeg ikke. Nu er vi jo lige blevet gode venner! – men på den
anden side …“. Den lille mus kan slet ikke bestemme sig for, om
den skal lægge Hr. Kats hale ind i musefælde nummer to. Og
pludselig begynder den at smågnægge. På et øjeblik får den lagt
Hr. Kats hale ind i musefælden og løber hen til musefælde nummer
et. Den kigger op på den sprødeste fantasimaskine, den
nogensinde har set, gnægger en enkelt gang, og udløser så fælden
med en blyant. Med en bimlen og trillen og skubben og
masen ser den, hvordan fantasimaskinen folder sig ud. Og til
allersidst, lyder der et kæmpe „SMÆK!“. Hr. Kats øjne åbner.
Den ser ned på fælden, der er smækket over halen på den.
Elevark
(Hvad sker der, da Hr. Kat opdager, at musen har smækket fælden
over hans hale? Skriv slutningen på historien).
Modul 10
39

40
Lærervejledning
OM SMÆK på Mekanikken - Experimentariums skolekonkurrence 2005
For at være en del af Experimentariums skolekonkurrence 2005
skal eleverne opfylde følgende krav:
• Gå i 3. og 4. klasse (i skoleåret 2005/2006).
• Indsende et eksperiment som skal:
- Begynde og ende med, at en musefælde smækker.
- Virke ved kun at anvende mekanisk energi.
- Være robust, så det kan holde til at blive brugt mange
gange.
• Til eksperimentet hører også en formidlingsopgave.
Herunder kan du læse uddybende om konkurrencekravene.
Om eksperimentet
• Musefælde 1
Klassens eksperiment skal sættes i gang af musefælde 1. Kun
denne fælde skal sætte eksperimentet i gang. Det er et krav, at
eksperimentet ikke skal sættes i gang mere end et sted.
• Musefælde 2
Eksperimentet skal slutte ved, at den sætter musefælde 2 i
gang.
• Fældernes placering
Fælde 1 skal stå der, hvor eksperimentet fysisk starter.
Fælde 2 skal stå der, hvor eksperimentet fysisk slutter.
(Fælderne må altså ikke stå inde midt i, hvor de kan være svære
at nå).
Begge musefælder skal være placeret på gulvet med udløseren
(dér hvor man kan lægge et stykke ost) pegende til venstre.
• Drivkraften
Mellem de to musefælder må eksperimentet bygges præcis,
som eleverne har lyst og fantasi til. MEN drivkraften i eksperimentet
skal være mekanisk. Forsøget må ikke drives af elektriske
eller kemiske reaktioner. Man må til gengæld udnytte kinetisk
og potentiel energi, som man vil. Man må for eksempel gerne
bruge flere musefælder eller andre former for fjedre. Man må
udnytte, at noget falder fra en stor højde, man må bruge kuglebaner,
snoretræk og meget mere.
• Holdbarhed
Det er meningen, at klassens eksperiment skal kunne udstilles
på Experimentarium i en stor udstilling sammen med bidrag fra
mange andre klasser. På Experimentarium skal eksperimentet
kunne sættes i gang og køre igen og igen. Derfor skal eksperimentet
være holdbart. (Eleverne tester holdbarhed i Modul 7, 8
og 9).
• Klargøring
Et eksperiment vil ofte skulle gøres klar, inden det virker: Et lod
skal måske løftes op på plads, en fjeder skal spændes osv. At
eksperimentet skal kunne køre igen og igen betyder derfor ikke,
at det skal kunne køre uden forberedelse. Experimentariums
piloter gør maskinen klar igen efter hver tur, men det er vigtigt,
at maskinen ikke skal bygges helt op igen fra ny efter hver tur.
• Størrelse
Der er ingen krav til størrelsen af eksperimentet, men klassen
skal selv kunne fragte det til Experimentarium.
• Maskinen samles
Sammen med eksperimentet skal klassen aflevere en/et tegning/foto
af, hvordan det ser ud inden det sættes i gang, samt
en beskrivelse der tydeligt viser/beskriver, hvordan det samles.
Tegningen skal være overskuelig, så Experimentariums personale
let kan se, hvordan det skal gøres.
(I Modul 10 arbejder eleverne med denne beskrivelse som en
del af formidlingsopgaven).
Om formidlingen
• Til eksperimentet hører også en formidlingsopgave. Her skal
eleverne (fx i form af en planche) fortælle publikum om en
bestemt del af deres eksperiment, som har været særlig sjov,
svær, underlig, overraskende at finde frem til. Planchen er en del
af det samlede konkurrencebidrag.
(I Modul 10 arbejder eleverne med formidlingsopgaven).
Om bedømmelsen af eksperimenterne
Det er svært på forhånd at sige, hvilke kriterier de enkelte bidrag
vil blive bedømt ud fra, fordi der er så frie rammer for, hvad eksperimentet
skal gøre. Bedømmelsesudvalget vil tilstræbe at
bedømme hvert bidrag ud fra dets egne præmisser. Et eksperiment
kan være godt, fordi det er flot, fordi det gør noget som
ser sjovt ud, eller fordi der på anden måde er humor i det, fordi

det er godt udført, fordi det er holdbart, fordi det er enkelt, fordi
det gør mange ting, fordi det gør noget specielt, fordi det overrasker,
fordi det viser et klassisk forsøg, fordi det udnytter energien
godt, fordi det viser mange eksempler på kinetisk eller
potentiel energi eller meget andet.
Der vil dog blive lagt vægt på elevernes formidling. Der lægges
også særlig vægt på, om eksperimentet er holdbart nok til at
virke i hele udstillingsperioden.
Hvert bidrag bliver bedømt af publikum og af et udvalgt dommerpanel
bestående af:
• Palle Hansen, Undervisningsministeriets konsulent i fysik/kemi.
• Preben Terndrup Pedersen, bestyrelsesformand for Otto
Mønsteds Fond.
• Henrik Høgstrup, salgs- og marketingschef for Lalandia.
• Niels Hornstrup, udviklingschef hos Experimentarium.
Udstilling på Experimentarium
Konkurrencen afsluttes med en særudstilling på
Experimentarium i perioden 22.-29. november 2005. Her får de
udvalgte 3.-4.-klasser en enestående mulighed for at vise deres
viden om mekanik til et meget stort publikum. I hele udstillingsugen
er der gratis adgang på Experimentarium for alle de klasser,
som har fået besked om, at indsende deres maskine til konkurrencen.
Præmie til klassen
Klassen bag det bedste bidrag vinder en tur til Lalandia med 3
overnatninger, fri adgang til badeland og masser af aktiviteter
for hele klassen.
Tidsplan
AUGUST
M 1
T 2
O 3
T 4
F 5
L 6
S 7
M 8
T 9
O 10
T 11
F 12
L 13
S 14
M 15
T 16
O 17
T 18
F 19
L 20
S 21
M 22
T 23
O 24
T 25
F 26
L 27
S 28
M 29
T 30
O 31
31
32
33
34
35
SEPTEMBER OKTOBER NOVEMBER
T 1
F 2
L 3
S 4
M 5
T 6
O 7
T 8
F 9
L 10
S 11
M 12
T 13
O 14
T 15
F 16
L 17
S 18
M 19
T 20
O 21
T 22
F 23
L 24
S 25
M 26
T 27
O 28
T 29
F 30
36
37
38
39
L 1
S 2
M 3
T 4
O 5
T 6
F 7
L 8
S 9
M 10
T 11
O 12
T 13
F 14
L 15
S 16
M 17
T 18
O 19
T 20
F 21
L 22
S 23
M 24
T 25
O 26
T 27
F 28
L 29
S 30
M 31
40
41
42
43
44
T 1
O 2
T 3
F 4
L 5
S 6
M 7
T 8
O 9
T 10
F 11
L 12
S 13
M 14
T 15
O 16
T 17
F 18
L 19
S 20
M 21
T 22
O 23
T 24
F 25
L 26
S 27
M 28
T 29
O 30
45
46
47
48
Lærervejledning
15. august-14. oktober: I denne
periode kan eleverne arbejde med
mekanik.
14. oktober: Klassen sender en skitse
i form af tegninger (eller foto) af
deres bidrag til Experimentarium.
24. oktober: Offentliggørelse af de
klasser, som skal udstille på
Experimentarium.
31. oktober: Experimentarium skal
have modtaget klassens bidrag til fantasimaskinen.
22.-29. november: Udstilling af fantasimaskinen
på Experimentarium.
29. november: Præmieoverrækkelse
på Experimentarium.
41

42
Idé og tekst:
Søren Storm
og Mette Rehfeld Meltinis
Illustration:
Niels Falk
Design og layout:
Lasse Salling,
Kailow Graphic A/S
Tryk:
Kailow Graphic A/S
Skolematerialet er udarbejdet i forbindelse med Experimentariums skolekonkurrence 2005 „SMÆK på mekanikken“.
Fri kopiering til undervisningsbrug
Copyright
Experimentarium 2005®
Tuborg Havnevej 7
2900 Hellerup
Tel.: 39 27 33 33
www.experimentarium.dk
info@experimentarium.dk
Tak til:
Jens Bing, Storm P. Museet
Preben Terndrup Pedersen, DTU
Jeppe Dyre, RUC
Helle Houkjær, Krogårdsskolen
Christian Petresch, N. Zahles Seminarium
Ulrik Engkær Hansen, Langebjergskolen
Tina Nielsen, Langebjergskolen
Søren Bredmose Simonsen, Experimentarium
Martin Molich, Experimentarium
Bente Rona Jensen, Anatomisk Institut

SMÆK på mekanikken er sponsoreret af:
Hovedsponsor
Tuborg Havnevej 7
DK-2900 Hellerup
Tlf +45 3927 3333
www.experimentarium.dk
Præmiesponsor Præmiesponsor