klubblad 3 / 2009 - Gug Boldklub

Tanker om fodbold
Af seniorformand
Søren Bæk Christensen
Tanker om fodboldåret 2009
i seniorafdelingen.
Når nogen siger, at fodbold er
en fantastisk ting, hvor følelserne får frit spil,
og intet er afgjort før sidste dommerfløjt. Ja, så
passer denne beskrivelse rigtig godt til den
just overståede sæson 2009 i Gug BK seniorafdeling.
Det er virkelig gået op og ned, dramatiske
op -og nedrykningskampe er blevet spillet,
fortvivlelse er blevet vendt til glæde og
omvendt – ikke mindst. Men lad mig tage det i
en kronologisk rækkefølge startende med
klubbens førstehold.
Serie 2 skulle efter vinterpausen forsøge at
redde deres eksistens i rækken, efter et mildest
talt elendigt efterår 2008. Der var ikke mange,
som havde troen på, at det kunne lade sig
gøre. Det drejede sig overordnet om at få stoppet
nedturen og ikke mindst få bygget noget
selvtillid ind i spillerne igen. Så de var klar til at
få vendt bøtten, når sommerferien var vel
overstået. Den uundgåelige nedrykning var
en kendsgerning i slutningen af juni måned,
men der var i mellemtiden blevet spillet noget
rigtig flot fodbold. Selv modstanderholdene
havde svært ved at forstå, hvorfor holdet lå,
som det gjorde.
Efter sommerferien blev holdet tilført noget
mere ungdommelig talent i form af bl.a. Rasmus
Pejtersen og Steffen (Stev) Pedersen. Begge
spillere er førsteårs seniorer - men for pokker,
hvor går de dog uimponeret til opgaven.
De gik begge ind og tog ansvar med det samme,
scorede mål som en selvfølgelighed og
ikke mindst faldt de ind i truppen uden det
mindste besvær. For de Gug-medlemmer der
stadig får julelys i øjnene, når snakken falder
på Flemming (Longo) Lyngø’s mange mål for
klubben. Ja, til dem vil jeg bare sige, ”vi har fået
en ny målmager i klubben”. Hvis vi ellers kan
holde på ham, ja så bliver Stev en sand fornø
jelse at følge ud i fremtiden. Han kommer til at
score rigtig mange og flotte mål for klubben.
Derudover har han også en dejlig personlighed,
der bare er så befriende dejlig fandenivoldsk.
Selvfølgelig skal han styres og videreudvikles,
men der har vi den allerbedste til at
varetage den opgave i form af træner Jan Pejtersen.
Han er rigtig dygtig træner til at spotte
talentet og udvikle det, og ikke mindst få spillerne
til at føle sig godt tilpas i omgivelserne.
Med den nye turneringsstruktur in mente,
med overgang til sommer/sommer-turneringsafvikling,
lykkedes det førsteholdet at
slutte der, hvor de begyndte året – nemlig i Serie
2. De gik ubesejret igennem efterårssæsonen
og sluttede på en velfortjent og fornem
førsteplads. Vi er altså tilbage, der hvor vi føler
vi retmæssigt hører til. Vi har masser af talent
og ungdom på holdet, faktisk er gennemsnitalderen
kun 23 år. I løbet af sæsonen fik den
kun 16 årige Daniel Olsen sin debut på Serie 3,
og han opnåede flere kampe på holdet. En anden
talentfuld U19-spiller i skikkelse af Mikkel
Bruun fik også sin debut i efteråret, så nu synes
den længe savnede forsynslinje endelig at
være genetableret.
For vort andethold blev sæsonen også vendt
fra en nedtur til optur. Holdet skulle i foråret
forsøge at redde eksistensen i Serie 3, men
den opgave synes næsten på forhånd umulig.
Da der skulle gøres status efter sæsonen, måtte
træner Lars Müller måtte da også aflevere
holdet på en nedrykningsplads. Lars har ikke
haft lette arbejdsbetingelser, de mange nederlag
tærede på opbakningen fra spillerne.
Så henover foråret blev afbuddene oftere og
oftere til træning og kamp, hvilket bestemt
ikke var befordrende for en fair og lige overlevelseskamp.
Vi skal også være realistiske i nødens
stund, talentet og indstillingen var simpelthen
ikke god nok til Serie 3 i denne
omgang. Lars Müller gjorde alligevel et stykke
ukueligt arbejde for at rette op på nedturen.
4 5