Panelmedlemmernes evaluering af ... - ACE Denmark

Panelmedlemmernes
evaluering af
akkrediteringsprocessen
Materialet indeholder
Evaluering 2011

Juni 2011
Publikationen er udgivet elektronisk på
www.acedenmark.dk
ACE Denmark 2011 2

Indledning 4
Hovedkonklusioner 5
Baggrundsoplysninger 8
Rekruttering af panelmedlemmer 10
Uddannelse af panelmedlemmerne 12
Forberedelse af besøg 17
Besøg på uddannelserne 22
Vurderingsmøder 29
Udfærdigelse af akkrediteringsrapporter 40
Panelets ekspertise og samarbejde 43
Information, uafhængighed og arbejdsbyrde 45
Metode og design 51
ACE Denmark 2011 3

Indledning
Formålet med denne evaluering er at kvalitetssikre og fortsat udvikle de arbejdsgange og ‐
processer, der ligger bag akkrediteringerne af danske universitetsuddannelser. Evalueringen
sammenfatter og kommenterer akkrediteringspanelernes vurderinger og erfaringer med at
deltage i akkrediteringsarbejdet for eksisterende universitetsuddannelser.
Akkreditering omfatter en faglig helhedsvurdering af uddannelsernes kvalitet og relevans ud fra
på forhånd fastlagte kriterier. Den faglige vurdering foretages af et akkrediteringspanel, som
består af eksterne eksperter med viden om uddannelse, forskning og arbejdsmarkedsforhold
inden for de relevante områder. Et akkrediteringspanel er således sammensat af en eller flere
kernefaglige eksperter, en aftagerrepræsentant og en studenterrepræsentant. Undersøgelsen
omfatter alle tre grupper af eksperter.
I undersøgelsen fremlægger ACE Denmark resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse gen‐
nemført med de panelmedlemmer, der deltog i akkrediteringer i efteråret 2009 og foråret
2010. I perioden blev der behandlet i alt 106 uddannelser. I alt deltog 82 panelmedlemmer i
akkrediteringerne, fordelt på kernefaglige eksperter, studerende og aftagerrepræsentanter. 71
panelmedlemmer har afgivet svar, hvilket giver en svarprocent på 86,6 procent. Dette anser vi
som særdeles tilfredsstillende.
Rapporten indledes med en opsamling på evalueringens hovedkonklusioner. Herefter følger en
systematisk gennemgang af panelmedlemmernes besvarelser. Rapportens kapitler følger kro‐
nologisk akkrediteringsprocessen med fokus på de elementer, hvor panelmedlemmerne indgår
aktivt i akkrediteringsarbejdet. Hvert kapitel afsluttes med et konkluderende afsnit. Rapporten
afsluttes med en beskrivelse af evalueringens metode og design.
Evalueringen er gennemført efter endt akkrediteringsproces, således at panelmedlemmerne
har kunnet vurdere den samlede proces i deres besvarelser.
ACE Denmark
Juni 2011
ACE Denmark 2011 4

Hovedkonklusioner
I dette kapitel sammenfattes de overordnede resultater og konklusioner fra evalueringen. Re‐
sultaterne er disponeret efter akkrediteringsprocessens faser, som beskrevet i kapitlet om me‐
tode og design.
Panelmedlemmernes motivation og udbytte
Samlet viser resultaterne, at panelmedlemmerne primært har en fagspecifik motivation for at
deltage i akkrediteringsarbejdet. Panelmedlemmerne svarer, at deres personlige udbytte er en
blanding af indsigt i akkreditering som metode, indsigt i universiteternes rammebetingelser og
krav til de studerende samt indsigt i dimittendernes færdigheder og kompetencer.
Uddannelse af panelmedlemmerne
Næsten alle panelmedlemmer (84,5 procent) deltager på en uddannelsesdag hos ACE Den‐
mark. Panelmedlemmerne vurderer, at de på uddannelsesdagen får klarhed om deres rolle i
processen, indsigt i akkrediteringsvejledningen samt overblik over den samlede akkrediterings‐
proces. Det overvejende flertal af de deltagende panelmedlemmer vurderer, at den afsatte tid
til uddannelsesdagen er tilpas. Af de åbne kommentarer fremgår det, at uddannelsesdagen
opleves som velorganiseret og informativ.
Forberedelse af besøg
Besvarelserne viser, at flertallet af panelmedlemmerne finder, at adgang til dokumentations‐
rapporter, bilag og informationsmateriale på ACE Denmarks hjemmeside er nem og tilgængelig.
I forhold til formøderne oplever flertallet af panelmedlemmer, at den afsatte tid var passende,
men også at møderne i nogle tilfælde var tidsmæssigt pressede. ACE Denmark arbejder konti‐
nuerligt med facilitering af møder, herunder planlægning og tidsstyring blandt andet med sigte
på produktive formøder. Det er derfor også positivt, at 95,8 procent har oplevet, at de ”i meget
høj grad” eller ”i høj grad” har oplevet en god dialog på formødet, hvor uddannelserne drøftes
af akkrediteringskonsulenterne og panelmedlemmerne.
80,3 procent af panelmedlemmerne har oplevet at de ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” er
blevet forberedt på dialogen med universiteterne om uddannelserne. Forberedelsen af panel‐
medlemmerne på dialogen med universiteterne er væsentlig, og derfor er det fortsat et op‐
mærksomhedspunkt for ACE Denmark i forbindelse med afholdelsen af formøder at sikre, at
alle panelmedlemmerne oplever, at de er velforberedte på besøget.
Besøg på uddannelserne
Et overvejende flertal af panelmedlemmerne oplever, at der var en god dialog på møderne med
uddannelserne på universiteterne. Flertallet af panelmedlemmerne vurderer, at længden på
møderne er tilpas. Flere panelmedlemmer har desuden angivet, at mødestrukturen var velfun‐
gerende. Der er dog omkring 10 procent, der oplever, at der er for lidt tid på møderne. På be‐
søgene deltager altid en akkrediteringskonsulent, som skal sikre, at alle væsentlige emner bli‐
ver drøftet, og at tidsplanen overholdes. Der arbejdes i ACE Denmark løbende med at styrke og
videreudvikle akkrediteringskonsulenternes kompetencer inden for mødeledelse.
ACE Denmark 2011 5

Panelmedlemmerne oplever, at de praktiske rammer for arbejdet var særdeles tilfredsstillende.
Vurderingsmøder
Panelmedlemmerne oplever i udstrakt grad, at der var en god dialog på panelets vurderings‐
møder. Størstedelen af panelmedlemmerne oplever desuden, at der var afsat passende med
tid til vurderingsmøderne. Dog vurderer knap 13 procent af panelmedlemmerne, at der var for
lidt tid til vurderingsmøderne. Udfordringen vedrørende tid er en problemstilling, som ACE
Denmark sikrer ved fleksibel rejseplanlægning, således at møderne kan forlænges, hvis behovet
viser sig. Endvidere benyttes eventuelt opfølgende telefonmøder mellem akkrediteringskonsu‐
lenterne og panelmedlemmerne.
For at undersøge sammenhængen mellem hvor vanskelige kriterierne var at vurdere, og hvilken
ekspertgruppe panelmedlemmet tilhørte, er der gennemført en række krydstabuleringer. Den‐
ne analyse viser, at der er en sammenhæng mellem hvilken ekspertgruppe, panelmedlemmer‐
ne tilhører, og hvor vanskeligt de fandt vurderingen af de enkelte kriterier. Kriterium 8 og Krite‐
rium 10 vurderes totalt set at være de kriterier, der er vanskeligst at vurdere for alle panelmed‐
lemmer. Resultaterne bekræfter samtidigt ACE Denmark i, at sammensætningen af panelet
bidrager til, at der sikres en faglig helhedsvurdering af uddannelserne.
ACE Denmark håber, at de vanskeligheder ved kriterievurderingerne, som panelmedlemmerne
har tilkendegivet, er mindsket med den revision af akkrediteringsbekendtgørelsen og vejled‐
ningen, der trådte i kraft fra sommeren 2010. I revisionen er kriterierne reduceret fra ti til fem
kriterier, således at der er færre overlap mellem indholdet i kriterierne, og ligeledes er enkelte
målepunkter udgået.
Udfærdigelse af akkrediteringsrapporter
Et klart flertal af panelmedlemmerne har oplevet dialogen med akkrediteringskonsulenterne
om akkrediteringsrapporterne som god.
Flertallet af panelmedlemmerne oplever, at deres vurderinger kommer klart til udtryk i akkredi‐
teringsrapporterne. Samtidig er det ikke tilfredsstillende, at der er knap 13 procent, der svarer,
at deres vurderinger kun ” i nogen grad” klart kommer til udtryk i akkrediteringsrapporterne.
Dette er et opmærksomhedspunkt for ACE Denmark.
Panelets ekspertise og samarbejde
Resultaterne viser, at et klart flertal af panelmedlemmerne oplever, at deres særlige ekspertise
bliver benyttet. Desuden oplever panelmedlemmerne, at der er et godt samarbejde i panelet.
Resultaterne bekræfter ACE Denmark i, at de enkelte panelmedlemmers faglige kompetencer
er relevante og benyttes aktivt i forbindelse med den faglige helhedsvurdering.
Information, uafhængighed og arbejdsbyrde
Resultaterne viser, at panelmedlemmerne oplever, at de undervejs i akkrediteringsprocessen
har været tilstrækkeligt informeret.
Flertallet af panelmedlemmerne oplever ACE Denmark som uafhængig af særinteresser. Det er
dog et opmærksomhedspunkt, at knap en femtedel af panelmedlemmerne ikke entydigt ople‐
ACE Denmark 2011 6

ver ACE Denmark som uafhængig af særinteresser. Enkelte kommentarer fra denne gruppe af
panelmedlemmer peger på, at kriteriesammensætningen og rammerne for akkrediteringssy‐
stemet mere generelt ikke fremstår værdineutralt.
Den overvejende andel af panelmedlemmerne vurderer, at arbejdets omfang er rimeligt, lige‐
som langt flertallet vil anbefale andre at deltage som medlem af et akkrediteringspanel.
ACE Denmark 2011 7

Hvem er vores paneler?
I det følgende afsnit redegøres der for centrale baggrundsoplysninger om den samlede gruppe
af panelmedlemmer.
I efteråret 2009 og foråret 2010 har i alt 82 panelmedlemmer været involveret i akkrediterin‐
gen af eksisterende universitetsuddannelser. Undersøgelsens svarprocent er 86,6 procent.
Figur 1
N= 70
23%
Hvad var din rolle i panelet?
44%
ACE Denmark 2011 8
33%
Aftagerrepræsentant
Kernefaglig ekspert
Studenterrepræsentant
Akkrediteringspanelerne er sammensat af 1‐2 kernefaglige eksperter, en aftagerrepræsentant
og en studenterrepræsentant. I undersøgelsen fordeler de tre typer af panelmedlemmer sig på
44 procent kernefaglige eksperter, 33 procent aftagerrepræsentanter og 23 procent studenter‐
repræsentanter.
Respondenternes fordeling på de tre kategorier vurderes at være repræsentativ, idet der i flere
tilfælde anvendes to kernefaglige eksperter, hvorimod studerende og aftagerrepræsentanter i
flere tilfælde har været benyttet i to eller flere paneler. Enkelte panelmedlemmer har deltaget i
akkrediteringspaneler i både akkrediteringsrunden i efteråret 2009 og foråret 2010.

Figur 2
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Hvor mange uddannelser har du deltaget i akkreditering af?
1 2 til 4 4 til 7 8 eller mere
Note: Sammenhængende bachelor‐ og kandidatuddannelser tæller som to uddannelser.
En uddannelse = 18,3 procent, 2 til 4 uddannelser = 50,7 procent, 4 til 7 uddannelser = 26,8 procent,
mere end 8 = 4,2 procent. N = 71
Figur 2 viser, hvor mange uddannelser panelmedlemmerne har deltaget i akkrediteringen af.
Godt halvdelen (50,7 procent) har deltaget i akkrediteringen af 2‐4 uddannelser, mens 26,8
procent har deltaget i akkrediteringen af 4‐7 uddannelser, og 4,2 procent har deltaget i akkredi‐
teringen af mere end 8 uddannelser. 18,3 procent af panelmedlemmerne har deltaget i akkre‐
diteringen af 1 uddannelse.
At langt størstedelen af panelmedlemmerne medvirker til at akkreditere mere end 2 uddannel‐
ser skyldes, at det er lykkedes at rekruttere panelmedlemmer, som kan dække flere fagligt be‐
slægtede uddannelser.
ACE Denmark 2011 9

Panelmedlemmernes motivation og udbytte
Som henholdsvis indledning og afslutning på evalueringen har vi spurgt ind til dels panelmed‐
lemmernes motivation for at deltage i akkrediteringsarbejdet, dels deres udbytte af deres del‐
tagelse. Spørgsmålene er af interesse for ACE Denmark i forbindelse med rekruttering af nye
panelmedlemmer, i forhold til at sikre en god forventningsafstemning mellem ACE Denmark og
potentielle panelmedlemmer.
Figur 3
Hvad motiverede dig til at deltage i akkrediteringsarbejdet
(sæt gerne flere krydser)?
Jeg ville gerne medvirke til
at forbedre
universitetsuddannelserne
Jeg så arbejdet som en
mulighed for inspiration til
mit daglige arbejde
N= 71
Jeg har faglig interesse i
den/de uddannelser, jeg
deltog i akkrediteringen af
Jeg ville gerne øge mit
kendskab til danske
universitetsuddannelser
Jeg har interesse i
akkreditering
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%
Figur 3 viser, hvad der har motiveret panelmedlemmerne til at deltage i akkrediteringsarbejdet.
Knap 80 procent af panelmedlemmerne har tilkendegivet, at de var motiveret af deres faglige
interesse for den eller de uddannelser, som de deltog i akkrediteringen af, og knap 60 procent
var motiveret af muligheden for at medvirke til at forbedre universitetsuddannelser.
Næsten halvdelen af akkrediteringspanelmedlemmerne var motiveret af muligheden for at øge
deres kendskab til danske universitetsuddannelser og muligheden for at få inspiration til deres
daglige arbejde. Endelig har cirka 33 procent svaret, at de var interesserede i akkreditering som
metode.
Panelmedlemmerne har i et åbent kommentarfelt haft mulighed for også at angive andre grun‐
de for at indgå i akkrediteringsarbejdet. Eksempler på kommentarer:
Arbejder professionelt med akkreditering og andre kvalitetssikringsværktøjer til dagligt,
og er derfor fagligt interesseret i at få indsigt i området.
Er på anden vis involveret i akkreditering eller lignende i eget arbejde.
Netværksdannelse.
ACE Denmark 2011 10

Nysgerrighed.
Motiveret af opringning fra ACE Denmark om evt. deltagelse i panel.
Samtidigt med, at vi er interesserede i at vide, hvad der motiverer panelmedlemmerne til at
deltage, er det interessant for os at vide, hvad panelmedlemmerne oplever at få med hjem fra
akkrediteringsopgaven og samarbejdet med os. I et åbent kommentarfelt har vi derfor spurgt
panelmedlemmerne om, hvilke relevante nye erfaringer de har opnået på baggrund af deres
deltagelse i akkrediteringsarbejdet. Panelmedlemmernes kommentarer er samlet i følgende
hovedpunkter:
Overblik og indsigt i akkreditering som metode.
Indsigt i universiteternes rammebetingelser og arbejdsforhold.
Indsigt i universiteternes krav til de studerende.
Indsigt i dimittendernes faglige viden, kompetencer og færdigheder.
Inspiration til egne kurser og kvalitetssikringsarbejde.
Konklusion
Samlet set viser panelmedlemmernes svar, at motivationen for at deltage i et akkrediterings‐
panel primært knytter sig til den faglige interesse for specifikke uddannelser, sekundært til
interessen for at medvirke til at forbedre og få indsigt i danske universitetsuddannelser. I de
åbne kommentarer fremgår det også som en motivationsfaktor, at de adspurgte gerne vil øge
deres indsigt i akkrediteringsmetoden, som anvendes på området. Flere giver udtryk for at
havde opnået indsigt i både metode og generelle universitetsforhold, herunder en øget indsigt
i, hvad de studerende opøver af viden, kompetencer og færdigheder. Desuden beskriver flere
panelmedlemmer, at de via akkrediteringsarbejdet har fået ny inspiration til deres egne kurser
og kvalitetssikringsarbejde.
ACE Denmark 2011 11

Uddannelse af panelmedlemmerne
Som led i forberedelsen til akkrediteringsarbejdet forventes alle de kommende panelmedlem‐
mer at deltage i en uddannelsesdag hos ACE Denmark. På uddannelsesdagen gives panelmed‐
lemmerne en grundig indføring i akkrediteringskonceptet med særligt fokus på ACE Denmarks
”Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser”, der
beskriver de 10 kriterier, som uddannelserne blev vurderet på baggrund af.
Fokus for uddannelsesdagen er, at give panelmedlemmerne
en grundig indføring i kriterierne for den faglige vurdering,
et overblik over den samlede akkrediteringsproces,
klarhed om deres rolle i akkrediteringsprocessen.
De panelmedlemmer, der ikke har mulighed for at deltage i uddannelsesdagen, får en personlig
gennemgang af informationsmaterialet om akkreditering generelt og vejledningen specifikt.
Figur 4
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Ja = 84,5 procent. Nej = 15,5 procent. N = 71.
Deltog du i uddannelsesdagen?
Ja Nej
Samlet deltog 84,5 procent panelmedlemmer i uddannelsesdagen, jf. Figur 4. Det fremgår des‐
uden af undersøgelsen, at de øvrige 15,5 procent alle har fået en alternativ gennemgang af
materialet enten på et møde med en akkrediteringskonsulent eller via telefon og internet. Alle,
som ikke af helt særlige grunde kunne deltage på en uddannelsesdag, har tilkendegivet, at de
enten har været ”i nogen grad”, ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” tilfredse med den alterna‐
tive gennemgang, jf. Figur 5.
ACE Denmark 2011 12

Figur 5
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
I hvor høj grad bidrog den alternative gennemgang til din
forberedelse forud for akkrediteringsopgaven?
I meget høj
grad
I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke
I meget høj grad = 27,3 procent, i høj grad = 45,5 procent, i nogen grad = 27,3 procent, i ringe grad = 0,0 procent,
slet ikke = 0,0 procent, ved ikke = 0,0 procent. N = 11.
Langt hovedparten deltager dog i de uddannelsesdage, som ACE Denmark afholder forud for
akkrediteringsprocessen.
Figur 6
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
I hvor høj grad bidrog uddannelsesdagen til at skabe klarhed
om din rolle?
I meget høj
grad
I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke
I meget høj grad = 23,3 procent, i høj grad = 61,7 procent, i nogen grad = 15,0 procent, i ringe grad = 0,0
procent, slet ikke = 0,0 procent, ved ikke = 0,0 procent. N = 60.
Af Figur 6 fremgår det, at 85 procent af panelmedlemmerne vurderer, at uddannelsesdagen ”I
meget høj grad” eller ”I høj grad” har bidraget til at skabe klarhed om deres rolle i akkredite‐
ringsprocessen, mens 15 procent har svaret ”I nogen grad”. Det er vigtigt, at panelmedlem‐
merne kender deres rolle, og sættes i stand til at varetage den. Derfor er det meget positivt, at
85 procent oplever, at uddannelsesdagen netop giver dem klarhed omkring dette.
ACE Denmark 2011 13

Figur 7
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Bidrog uddannelsesdagen til klarhed om indholdet af ACE
Denmarks "Vejledning om akkreditering og godkendelse af
eksisterende universitetsuddannelser"?
I meget høj
grad
I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke
I meget høj grad = 31,7 procent, i høj grad = 48,3 procent, i nogen grad = 18,3 procent, i ringe grad = 1,7
procent, slet ikke = 0,0 procent, ved ikke = 0,0 procent. N = 60.
Vejledningen er et helt centralt redskab, og bygger på akkrediteringsbekendtgørelsen. Figur 7
viser, at 98,3 procent af panelmedlemmerne, der deltog på uddannelsesdagen, vurderer, at
uddannelsesdagen ”I meget høj grad”, ”I høj grad” eller ”I nogen grad”, bidrog til at skabe klar‐
hed om ACE Denmarks ”Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universi‐
tetsuddannelser”. Kun 1,7 procent af panelmedlemmerne svarer at uddannelsesdagen ”I ringe
grad” bidrog til klarhed om vejledningen.
Figur 8
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Bidrog uddannelsesdagen til at skabe klarhed om den
samlede akkrediteringsproces?
I meget høj
grad
I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke
I meget høj grad = 26,7 procent, i høj grad = 58,3 procent, i nogen grad = 15,0 procent, i ringe grad = 0,0
procent, slet ikke = 0,0 procent, ved ikke = 0,0 procent. N = 60.
ACE Denmark 2011 14

Det fremgår af Figur 8, at 85,0 procent har angivet, at uddannelsesdagen ”I meget høj grad”
eller ”I høj grad” har bidraget til at skabe klarhed om den samlede akkrediteringsproces, mens
15 procent har svaret ”I nogen grad”.
Figur 9
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Hvordan vurderer du den afsatte tid til uddannelsesdagen?
For meget tid Passende tid For lidt tid Ved ikke
For meget tid = 5,0 procent, passende tid = 91,7 procent, for lidt tid = 3,3 procent, ved ikke = 0,0 procent. N = 60.
Af de panelmedlemmer, der deltog i uddannelsesdagen, vurderer 91,7 procent, at der var afsat
passende tid til uddannelsesdagen, jf. Figur 9. Kun 3,3 procent har vurderet, at der var for lidt
tid på uddannelsesdagen, mens 5,0 procent har vurderet, at der var for meget tid.
Som opsamling har panelmedlemmerne i spørgeskemaet haft mulighed for at komme med
uddybende kommentarer til uddannelsesdagen og angive forhold, som de gerne ville have haft
afklaret på dagen. Panelmedlemmerne har angivet følgende forhold:
Mere om tidsforbruget og praktiske foranstaltninger,
mere om konsekvenserne af vurderingerne,
mere tid til øvelser/cases.
Desuden har panelmedlemmerne benyttet kommentarfeltet til mere generelt at kommentere
på uddannelsesdagen.
Eksempler på kommentarer til uddannelsesdagen:
Det var en god, grundig, veltilrettelagt og ‐disponeret dag med mange relevante oplys‐
ninger.
ACE Denmark 2011 15

Bedre tid til 'øvelserne' i spørgsmålene.
Kommentaren er vel den, at der er dele af hele akkrediteringsprocessen, som ikke nok
så megen pædagogisk undervisning kan gøre én klar til. Det kan man først lære når
man sidder i det!
Uddannelsedagen var välstrukturerad och informativ. Särskilt positivt var kompetensen
hos de undervisande att vi fick möjlighet at ställa frågor samt att en person med erfa‐
renhet från utvärderingsarbete bjöds in och berättade lite om sina erfarenheter.
Konklusion
Sammenfattende har 84,5 procent af panelmedlemmerne deltaget på en uddannelsesdag. De
resterende panelmedlemmer er forud for formøde og besøg på uddannelsen på anden vis ble‐
vet sat ind i rammerne for akkrediteringsopgaven på et møde med en akkrediteringskonsulent
eller via telefon og internet. Næsten alle panelmedlemmer, som modtog en alternativ under‐
visning, oplevede at den bidrog til deres forberedelse.
Resultaterne viser, at panelmedlemmerne vurderer, at uddannelsesdagen skabte klarhed om
panelmedlemmernes rolle, om vejledningen og om den samlede akkrediteringsproces. Ligele‐
des vurderer det overvejende flertal af deltagerne, at der var afsat passende tid til uddannel‐
sesdagen.
ACE Denmark 2011 16

Forberedelse af besøg
Forud for akkrediteringsprocessen indsender universitetet en dokumentationsrapport for den
enkelte uddannelse. Uddannelsens dokumentationsrapport og bilagsmateriale gøres derefter
tilgængeligt for akkrediteringspanelerne via et lukket forum på ACE Denmarks hjemmeside.
Figur 10
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Synes du, at dokumentationsmaterialet var tilgængeligt i
tilstrækkelig tid forud for formødet?
Ja = 98,6 procent, nej = 1,4 procent. N = 71
Ja Nej
Figur 10 viser, at alle panelmedlemmer, med en enkelt undtagelse, synes, at dokumentations‐
materialet var tilgængeligt i tilstrækkelig tid forud for formødet.
Distributionsformen via vores hjemmeside giver mulighed for at give panelmedlemmerne en
samlet indgang til det relevante materiale, herunder dokumentationsrapporter, vejledning,
kvalifikationsramme og et arbejdsdokument til brug for panelmedlemmernes forberedelse.
ACE Denmark 2011 17

Figur 11
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
I meget høj
grad
Synes du, at dokumentationsmaterialet var nemt
tilgængeligt på ACE Denmarks hjemmeside?
I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke
I meget høj grad = 22,5 procent, i høj grad = 49,3 procent, i nogen grad = 12,7, i ringe grad = 8,5, slet ikke =
0,0 procent, ved ikke = 7,0 procent. N = 71.
Figur 11 viser, at 71,8 procent af panelmedlemmerne har vurderet, at dokumentationsmateria‐
let, ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” var nemt tilgængeligt på ACE Denmarks hjemmeside. Til
gengæld har 8,5 procent vurderet, at de ”i ringe grad” fandt dokumentationsmaterialet nemt
tilgængeligt. I forlængelse af det lukkede spørgsmål har panelmedlemmerne haft mulighed for
at kommentere på distributionssystemet. Af kommentarerne fremgår det, at der har været
mindre tekniske problemer med adgangen til systemet. Enkelte panelmedlemmer foreslår, at
ACE Denmark fremsender dokumentationsmaterialet på mail, eller sender et fysisk eksemplar
af materialet til panelmedlemmerne.
Et andet aspekt af forberedelsen, forud for besøget, er formødet. På formødet mødes akkredi‐
teringspanelet med akkrediteringskonsulenterne for at forberede spørgsmål og kommentarer
til besøget på uddannelsen.
Formødet udgør et vigtigt led i akkrediteringsprocessen, da det er her, akkrediteringspanelet er
samlet for at gennemgå uddannelserne og forberede deres dialog med studieledelsen, de stu‐
derende og det videnskabelige personale på besøget. Ofte forberedes flere uddannelser på
samme formøde for både at sikre en effektiv udnyttelse af panelmedlemmernes tid, og for at
sikre en ensartet behandling af de forskellige uddannelser. Det er vigtigt, at panelmedlemmer‐
ne sikres rammerne for en fokuseret og akkrediteringsfaglig dialog om uddannelserne, og at
der er tilstrækkeligt med tid til at komme omkring alle de forhold, som er fastsat i ACE Den‐
marks vejledning om akkreditering af eksisterende uddannelser. Det er ACE Denmarks ansvar at
planlægge og facilitere møderne, således at mødets formål opfyldes. I undersøgelsen er der
således spurgt til panelmedlemmernes oplevelse af dialogen på formødet, hvorvidt formødet
forberedte panelmedlemmerne på dialogen med universitetet på uddannelserne, samt hvor‐
vidt der var afsat tilstrækkelig med tid til forberedelsen.
ACE Denmark 2011 18

Figur 12
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
I meget høj
grad
Oplevede du, at der var en god dialog på formødet?
I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke
I meget høj grad = 47,9 procent, i høj grad = 47,9 procent, i nogen grad = 4,2, i ringe grad = 0,0, slet ikke =
0,0 procent, ved ikke = 0,0 procent. N = 71.
Figur 13
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Oplevede du, at formødet forberedte dig på dialogen med
universitetet om uddannelsen?
I meget høj
grad
I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke
I meget høj grad = 43,7 procent, i høj grad = 36,6 procent, i nogen grad = 15,5, i ringe grad = 4,2, slet ikke =
0,0 procent, ved ikke = 0,0 procent. N = 71.
ACE Denmark 2011 19

Figur 14
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Hvordan vurderer du den afsatte tid til formøderne?
For meget tid Passende tid For lidt tid Ved ikke
For meget tid = 1,4 procent, passende tid = 87,3 procent, For lidt tid = 11,3 procent. N = 71.
Figur 12 viser, at 95,8 procent af alle panelmedlemmerne har oplevet, at der ”i meget høj grad”
eller ”i høj grad” var en god dialog på formødet, mens de resterende 4,8 procent oplevede, at
der ”i nogen grad” var en god dialog på formødet.
I forhold til, hvorvidt formødet forberedte panelmedlemmerne på dialog med universiteterne
om uddannelser, svarer 80,3 procent af de adspurgte ”i meget høj grad” eller ”i høj grad”, mens
15,5 procent svarer ”i nogen grad” og 4,2 procent ”i ringe grad”, jf. Figur 13.
Den afsatte tid til formødet, som kan variere afhængigt af antallet af uddannelser, vurderes af
87,3 procent for passende, mens 11,3 procent vurderer, at der var afsat for lidt tid, jf. Figur 14.
Det fremgår desuden af kommentarerne, at flere har oplevet tidsmæssigt pressede formøder,
men at ikke alle har fundet det problematisk. Det fremgår endvidere af kommentarerne, at
panelmedlemmerne oplever, at akkrediteringskonsulenterne formår at lede panelet systema‐
tisk igennem dokumentationsmaterialet, og at mødet konkretiserer opgaven for panelmed‐
lemmerne.
Eksempler på kommentarer til formødet:
Det blev forholdsvist presset med tiden, hvilket var ærgerligt, fordi man derfor følte sig
lidt dårligere klædt på inden selve mødet. Dog viste det sig under møderne, at det ikke
var et reelt problem, men ikke desto mindre ville det øge tryghedsfornemmelsen.
En god arbejdstone og et godt ledet møde.
Det var en rigtig god idé at panelet rejste samlet, og at vi kunne bruge rejsetiden i toget
i mødekupé på et formøde.
ACE Denmark 2011 20

Formödet var mycket givande! Vi gick systematiskt igenom materialet och diskutera
hur vi bäst skule strukturera våra frågor vid besöket på institutionen.
Dette møtet var viktigere enn uddannelsesdagen. Her ble det konkretisert på utdannel‐
sen som skulle behandles.
Vi tog 7 uddannelser på et langt formøde, hvilket nok betød, at vi var lidt trætte til
sidst. Vi brugte for lang tid på den første uddannelse og derfor havde vi for lidt tid til de
sidste.
Konklusion
Opsummeret viser resultaterne, at flertallet af panelmedlemmerne vurderer, at dokumentati‐
onsrapporter og bilagsmateriale var let tilgængeligt på ACE Denmarks hjemmeside. Desuden
vurderer flertallet, at materialet var tilgængeligt i tilstrækkelig tid forud for formøderne. Enkel‐
te har dog fundet det problematisk at finde materialet, hvilket kan skyldes tekniske problemer.
I forhold til formøderne oplever flertallet af panelmedlemmer, at den afsatte tid var passende,
men også at møderne i nogle tilfælde var tidsmæssigt pressede. ACE Denmark arbejder konti‐
nuerligt med facilitering af møder, herunder planlægning og tidsstyring blandt andet med sigte
på produktive formøder. Det er derfor også positivt, at 95,8 procent har oplevet, at de ”i meget
høj grad” eller ”i høj grad” har oplevet en god dialog på formødet, hvor uddannelserne drøftes
af akkrediteringskonsulenterne og panelmedlemmerne.
80,3 procent af panelmedlemmerne har oplevet, at de ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” er
blevet forberedt på dialogen med universiteterne om uddannelserne. Forberedelsen af panel‐
medlemmerne på dialogen med universiteterne er væsentlig, og derfor er det fortsat et op‐
mærksomhedspunkt for ACE Denmark i forbindelse med afholdelsen af formøder at sikre, at
panelmedlemmerne er godt forberedt på besøget.
ACE Denmark 2011 21

Besøg på uddannelserne
Akkrediteringsprocessen indebærer et besøg på uddannelsen, hvor akkrediteringspanelet gives
mulighed for at spørge ind til forskellige forhold på uddannelsen for derved at få uddybet og
nuanceret dokumentationsmaterialet, som universitetet forudgående har indsendt til ACE Den‐
mark.
Besøget på uddannelsen er struktureret sådan, at panelet indledningsvist mødes med studiele‐
delsen, herefter et udsnit af studerende efterfulgt af et udsnit af det videnskabelige personale.
Dagen afsluttes med endnu et møde med studieledelsen, hvor der er mulighed for at samle op
på emner, som har haft panelets særlige interesse i løbet af dagen.
Figur 15
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Hvor mange besøg deltog du i?
1 2 til 4 Mere end 4
1 besøg = 31,0 procent, 2‐4 besøg = 57,7 procent, mere end 4 besøg = 11,3 procent. N = 71.
Det fremgår af Figur 15, at 31,0 procent har deltaget på et besøg, mens 69 procent af panel‐
medlemmerne har deltaget i to eller flere besøg.
ACE Denmark 2011 22

Figur 16
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
I meget høj
grad
Oplevede du, at der var en god dialog på møderne med
universiteterne?
I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke
I meget høj grad = 29,6 procent, i høj grad = 54,9 procent, i nogen grad = 15,5 procent, i ringe grad = 0,0
procent, slet ikke = 0,0 procent, ved ikke = 0,0 procent. N = 71.
Et centralt spørgsmål i forbindelse med besøgene er, hvorvidt der opleves at være en god dia‐
log mellem panelet og universitetet. Det er derfor positivt, at et markant flertal af panelmed‐
lemmerne ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” har oplevet, at der på besøget var en god dialog
med universiteterne, jf. Figur 16.
Et andet vigtigt aspekt i forhold til besøget er spørgsmålet om, hvorvidt panelmedlemmerne
oplever, at der er afsat passende tid til de enkelte møder. Der er i undersøgelsen spurgt til alle
fire møder med hhv. studieledelsen, studerende og undervisere.
ACE Denmark 2011 23

Figur 17
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Hvordan vurderer du den afsatte tid til det første møde med
ledelsen?
For meget tid Passende For lidt tid
For meget tid = 2,8 procent, passende tid = 84,5 procent, for lidt tid = 12,7 procent. N = 71.
Figur 18
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Hvordan vurderer du den afsatte tid til mødet med de
studerende?
For meget tid Passende For lidt tid
For meget tid = 2,8 procent, passende tid = 87,3 procent, for lidt tid = 9,9 procent. N = 71.
ACE Denmark 2011 24

Figur 19
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Hvordan vurderer du den afsatte tid til mødet med
underviserne?
For meget tid Passende For lidt tid
For meget tid = 1,4 procent, passende tid = 84,5 procent, for lidt tid = 14,1 procent. N = 71.
Figur 20
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Hvordan vurderer du den afsatte tid til det andet møde med
ledelsen?
For meget tid Passende For lidt tid
For meget tid = 8,6 procent, passende tid = 84,3 procent, for lidt tid = 7,1 procent. N = 70.
Det fremgår af Figur 17‐20, at flertallet af panelmedlemmer oplever, at den afsatte tid er pas‐
sende. Et mindretal af panelmedlemmerne svarer, at der var for lidt tid til møderne med hhv.
studieledelsen på det første møde, de studerende og det videnskabelige personale. Det er
uhensigtsmæssigt, at nogle panelmedlemmer oplever, at der ikke er tilstrækkelig med tid på
besøgene. På baggrund af tilbagemeldinger fra panelmedlemmer og universiteterne er der
foretaget en justering af tidsrammen for det første møde med ledelsen, således at det nu er
forlænget med 15 minutter. ACE Denmark tilstræber generelt i planlægningen af besøgene
ACE Denmark 2011 25

åde at anvende panelets tid bedst muligt, og at uddannelserne behandles ens. Det er ikke
umiddelbart ACE Denmarks vurdering, at en forlængelse af møderne vil give et markant kvali‐
tetsløft af besøgene. Der arbejdes derimod kontinuerligt med akkrediteringskonsulenternes
kompetencer i forhold til effektiv mødeledelse og forberedelse af panelerne for at sikre udbyt‐
terige møder inden for de givne tidsrammer.
Figur 21
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Oplevede du den praktiske tilrettelæggelse af besøgene
som tilfredsstillende (transport, overnatninger og
forplejning)?
I meget høj
grad
I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke
I meget høj grad = 63,4 procent, i høj grad = 35,2 procent, i nogen grad = 1,4 procent, i ringe grad = 0,0
procent, slet ikke = 0,0 procent, ved ikke = 0,0 procent. N = 71.
Eksempler på kommentarer til besøg og rejser
Jeg synes, det var afgørende for et godt forløb, at "alt det praktiske" omkring logi,
transport, forplejning m.m. fungerede perfekt, så vi kunne koncentrere os om opgaven.
Når to næsten ens uddannelser skal akkrediteres og på sammen universitet, kan det
være praktisk at tænke i at slå fx. ledelsesmøderne sammen, så man ikke skal høre det
samme to dage i træk.
Vi tog fire uddannelser, dvs. tre bachelor‐ og fire kandidatuddannelser i tre købstæder
på en uge. Det blev meget intenst, men det gav en meget god dialog både internt i pa‐
nelet, og mellem panel og uddannelser, og [det] betød, at alle uddannelser blev be‐
handlet ens.
Der skal være opmærksomhed på, at der ikke lægges for mange besøg på forskellige
uddannelsesinstitutioner på f.eks. en uge. Der skal være tid til ordentlig forberedelse af
møderne.
God ledelse under møderne.
ACE Denmark 2011 26

Følte mig, af gode grunde, bedre forberedt til det andet møde, end til det første. Dette
skyldes jo klart, at jeg der har noget erfaring fra det første møde, og ved endnu mere
om hvad det er jeg går ind til.
Det var en god rækkefølge med de studerende før underviserne. Men det var til tider
svært at have de helt gode skarpe spørgsmål klar, da man jo lærte igennem hele pro‐
cessen og til tider først fik dem [de gode skarpe spørgsmål] sent i processen.
Konklusion
Samlet set oplever et overvejende flertal af panelmedlemmerne, at der var en god dialog på
møderne med uddannelserne på universiteterne. Flertallet af panelmedlemmerne vurderer, at
længden på møderne er tilpas. Flere panelmedlemmer har desuden angivet, at mødestrukturen
var velfungerende. Der er dog omkring 10 procent, der oplever, at der er for lidt tid på møder‐
ne. På besøgene deltager altid en akkrediteringskonsulent som skal sikre, at alle væsentlige
emner bliver drøftet, og at tidsplanen overholdes. Der arbejdes i ACE Denmark løbende med
akkrediteringskonsulenternes kompetencer inden for mødeledelse.
Panelmedlemmerne oplever, at de praktiske rammer for arbejdet var særdeles tilfredsstillende.
ACE Denmark 2011 27

Vurderingsmøder
Efter at have afsluttet besøget på universitetet holder panelerne vurderingsmøder, hvor der
samles op på oplysningerne fra dokumentationsrapporten og besøget. På disse møder skal
panelet vurdere uddannelsen ud fra de 10 kriterier, der er fastsat i akkrediteringsbekendtgørel‐
sen og udfoldet med målepunkter i ACE Denmarks vejledning. Vurderingsmøderne ligger typisk
i umiddelbar forlængelse af besøget på uddannelsen, så informationerne fra besøget står klart i
hukommelsen. Panelernes vurderinger og bemærkninger noteres og danner efterfølgende
grundlag for akkrediteringsrapporterne.
Figur 22
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Oplevede du, at der var en god dialog på panelets vurderingsmøder?
I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke
I meget høj grad = 50,7 procent, I høj grad = 47,9 procent, I nogen grad = 1,4 procent, I ringe grad = 0,0 procent, Slet ikke = 0,0
procent, Ved ikke = 0,0 procent. N = 71.
Figur 22 viser, at 98,6 procent har svaret at de ”I meget høj grad” eller ”I høj grad” oplevede, at
der var en god dialog på panelets vurderingsmøder. 1,4 procent har svaret ”I nogen grad”.
Vurderingsmødet er afgørende i akkrediteringsprocessen, og det er derfor meget positivt, at
panelmedlemmerne i udstrakt grad oplever, at der er en god dialog på vurderingsmødet.
Panelmedlemmerne er yderligere blevet spurgt, om den afsatte tid til vurderingsmøderne var
passende.
ACE Denmark 2011 28

Figur 23
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Hvordan vurderer du den afsatte tid til panelets
vurderingsmøde?
For meget tid Passende For lidt tid
For meget tid = 2,9 procent Passende tid = 84,3 procent For lidt tid = 12,9 procent N=70
84,3 procent af panelmedlemmerne mener, at der var afsat passende med tid til panelets vur‐
deringsmøde, mens 12,9 procent mener, at der var afsat for lidt tid. 2,9 procent mener, at der
var afsat for meget tid.
Panelmedlemmerne oplever i udstrakt grad, at der var en god dialog på panelets vurderings‐
møder. Størstedelen af panelmedlemmerne oplever desuden, at der var afsat passende med
tid til vurderingsmøderne. Dog vurderer knap 13 procent af panelmedlemmerne, at der var for
lidt tid til vurderingsmøderne. Udfordringen vedrørende tid, er en problemstilling, som ACE
Denmark sikrer ved fleksibel rejseplanlægning, således at møderne kan forlænges, hvis behovet
viser sig. Endvidere benyttes eventuelt opfølgende telefonmøder mellem akkrediteringskonsu‐
lenterne og panelmedlemmerne.
I nedenstående figurer (24‐33) har respondenterne svaret på, hvor vanskelige de forskellige
kriterier er at vurdere. Der er desuden foretaget en krydstabulering med de enkelte ekspert‐
grupper, det vil sige aftagere, studerende og kernefaglige eksperter. I figurerne vises panelmed‐
lemmernes samlede vurdering yderst til venstre og derefter opsplittet enkeltvis på grupperne,
henholdsvis aftagerrepræsentanter, kernefaglige eksperter og studenterrepræsentanter.
Af de samlede besvarelser fremgår det, at kriterium 2, kriterium 8 og kriterium 10 totalt set
vurderes at være de kriterier, der er vanskeligst at vurdere. Krydstabuleringen viser, at aftager‐
repræsentanterne finder det mindst vanskeligt at vurdere relevanskriterierne (kriterium 1 og
2), mens det er de kernefaglige, der finder det mindst vanskeligt at vurdere kriterierne om
forskningsbasering og forskningsmiljø (kriterium 3, 4 og 5). Studenterrepræsentanternes svar
giver et mindre klart billede, men kriterium 6, 7 og 9 er de kriterier, hvor flest studerende har
angivet, at kriteriet var mindst vanskeligt at vurdere.
ACE Denmark 2011 29

Figur 24
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
I meget høj grad
I hvilken grad fandt du kriterium 1 vanskeligt at vurdere?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
Ved ikke
I meget høj grad
Kriterium 1: Behov for uddannelsen. N = 68.
Figur 25
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
Ved ikke
ACE Denmark 2011 30
I meget høj grad
I høj grad
Total Aftagerrepræsentant Kernefaglig ekspert Studenterrepræsentant
I hvilken grad fandt du kriterium 2 vanskeligt at vurdere?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
Ved ikke
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
Ved ikke
I meget høj grad
I høj grad
Total Aftagerrepræsentant Kernefaglig ekspert Studenterrepræsentant
Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation. N = 70.
I kriterium 1 vurderes det, om der er etableret en dialog med aftagerpanel, andre aftagere og
uddannelsens dimittender og om dialogen benyttes til sikring og udvikling af uddannelsens
kvalitet og relevans.
I nogen grad
I nogen grad
I ringe grad
I ringe grad
Slet ikke
Slet ikke
Ved ikke
Ved ikke
I meget høj grad
I meget høj grad
I høj grad
I høj grad
I nogen grad
I nogen grad
I ringe grad
I ringe grad
Slet ikke
Slet ikke
Ved ikke
Ved ikke

Set i forhold til panelmedlemmernes rolle, jf. Figur 24, finder aftagerrepræsentanterne det
mindst vanskeligt at vurdere kriteriet efterfulgt af de kernefaglige eksperter og studenterre‐
præsentanterne. Blandt studenterrepræsentanterne finder en væsentlig del, at det ”i nogen
grad” er vanskeligt at vurdere kriteriet, mens resten fordeler sig over de andre kategorier.
I kriterium 2 vurderes det, om uddannelsens dimittender videreuddanner sig eller opnår be‐
skæftigelse på et niveau, der er sammenligneligt med dimittender inden for hovedområdet på
landsplan.
Aftagerrepræsentanterne finder det igen mindst vanskeligt at vurdere kriteriet efterfulgt af de
kernefaglige eksperter. Blandt studenterrepræsentanterne svarer et flertal, at de ”i høj grad”
finder kriteriet vanskeligt at vurdere.
Figur 26
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
I meget høj grad
I hvilken grad fandt du kriterium 3 vanskeligt at vurdere?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
Ved ikke
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
Ved ikke
ACE Denmark 2011 31
I meget høj grad
I høj grad
Total Aftagerrepræsentant Kernefaglig ekspert Studenterrepræsentant
Kriterium 3: Uddannelsens er forskningsbaseret. N = 70.
I kriterium 3 vurderes det, om uddannelsen giver de studerende viden, færdigheder og kompe‐
tencer baseret på forskning i de(t) pågældende fagområde(r), om uddannelsen giver de stude‐
rende fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer, samt om uddannel‐
sen giver de studerende viden om videnskabelig teori og erfaring med at vurdere og anvende
videnskabelige metoder.
De kernefaglige eksperter er den gruppe, der finder kriteriet mindst vanskeligt at vurdere, ef‐
terfulgt af aftagerrepræsentanterne og studenterrepræsentanterne, jf. Figur 26.
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
Ved ikke
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
Ved ikke

Figur 27
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
I meget høj grad
I hvilken grad fandt du kriterium 4 vanskeligt at vurdere?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
Ved ikke
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
Ved ikke
ACE Denmark 2011 32
I meget høj grad
I høj grad
Total Aftagerrepræsentant Kernefaglig ekspert Studenterrepræsentant
Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø. N = 70.
Figur 28
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
I meget høj grad
I hvilken grad fandt du kriterium 5 vanskeligt at vurdere?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
Ved ikke
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
Ved ikke
I meget høj grad
I høj grad
Total Aftagerrepræsentant Kernefaglig ekspert Studenterrepræsentant
Kriterium 5: Kvaliteten af det bagvedliggende forskningsmiljø. N = 68.
I kriterium 4 vurderes det, om uddannelsen er tilrettelagt af aktive forskere, og om de stude‐
rende i udstrakt grad undervises af aktive forskere.
I nogen grad
I nogen grad
I ringe grad
I ringe grad
Slet ikke
Slet ikke
Ved ikke
Ved ikke
I meget høj grad
I meget høj grad
I høj grad
I høj grad
I nogen grad
I nogen grad
I ringe grad
I ringe grad
Slet ikke
Slet ikke
Ved ikke
Ved ikke

Kriterium 4 er, relativt set, et af de kriterier, der er mindre vanskelige for panelmedlemmerne
at vurdere. De kernefaglige eksperter finder kriteriet mindst vanskeligt at vurdere, efterfulgt af
aftagerrepræsentanterne og studenterrepræsentanterne.
I kriterium 5 vurderes det, om uddannelsens bagvedliggende forskningsmiljø er af høj kvalitet,
dokumenteret ved relevante forskningsindikatorer og om forskningsmiljøet indgår i relevante
internationale samarbejder.
Af Figur 28 fremgår det, at de kernefaglige eksperter finder kriteriet mindst vanskeligt at vurde‐
re, mens en relativt høj andel af aftagerrepræsentanterne og studenterrepræsentanterne i
nogen grad finder kriteriet vanskeligt at vurdere.
Figur 29
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
I meget høj grad
I hvilken grad fandt du kriterium 6 vanskeligt at vurdere?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
Ved ikke
Kriterium 6: Uddannelsesstruktur. N = 69.
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
Ved ikke
ACE Denmark 2011 33
I meget høj grad
I høj grad
Total Aftagerrepræsentant Kernefaglig ekspert Studenterrepræsentant
I kriterium 6 vurderes det, om uddannelsen er indholdsmæssigt tilrettelagt som en sammen‐
hængende uddannelse, og kan gennemføres inden for den fastsatte tidsramme, om uddannel‐
sens struktur og indhold er afpasset de specifikke adgangskrav til uddannelsen, om uddannel‐
sen er forankret i et læringsmiljø, samarbejder med praksisfeltet, samt om uddannelsen er til‐
rettelagt, så de studerende har mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø.
Figur 29 viser, at de tre grupper af panelmedlemmer ikke adskiller sig nævneværdigt i forhold
til, hvor vanskeligt det er at vurdere kriteriet. Relativt set er kriterium 6 et af de kriterier, der er
mindre vanskeligt at vurdere for panelmedlemmerne.
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
Ved ikke
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
Ved ikke

Figur 30
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
I meget høj grad
I hvilken grad fandt du kriterium 7 vanskeligt at vurdere?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
Ved ikke
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
Ved ikke
ACE Denmark 2011 34
I meget høj grad
I høj grad
Total Aftagerrepræsentant Kernefaglig ekspert Studenterrepræsentant
Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse. N = 70.
Figur 31
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
I meget høj grad
I hvilken grad fandt du kriterium 8 vanskeligt at vurdere?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
Ved ikke
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
Ved ikke
I meget høj grad
I høj grad
Total Aftagerrepræsentant Kernefaglig ekspert Studenterrepræsentant
Kriterium 8: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen. N = 69.
I kriterium 7 vurderes det, om uddannelsens undervisningsformer/pædagogik korresponderer
med uddannelsens mål for læringsudbytte, om der er sammenhæng mellem uddannelsens mål
for læringsudbytte, uddannelsens indhold og det som vægtes gennem de valgte prøveformer,
om underviserne er i stand til på kvalificeret vis at sikre realiseringen af uddannelsens indhold,
I nogen grad
I nogen grad
I ringe grad
I ringe grad
Slet ikke
Slet ikke
Ved ikke
Ved ikke
I meget høj grad
I meget høj grad
I høj grad
I høj grad
I nogen grad
I nogen grad
I ringe grad
I ringe grad
Slet ikke
Slet ikke
Ved ikke
Ved ikke

undervisningsformer/pædagogik og tilrettelæggelse, samt om uddannelsens fysiske forhold og
den øvrige infrastruktur er tilpasset uddannelsen og antallet af studerende.
Figur 30 viser, at alle tre grupper af panelmedlemmer finder kriteriet mindre vanskeligt at vur‐
dere, med aftagerrepræsentanterne som den gruppe der finder kriteriet mindst vanskeligt at
vurdere.
I kriterium 8 vurderer panelet, om uddannelsen på tilfredsstillende vis indgår i institutionens
system for kvalitetssikring.
Figur 31 viser, at alle grupper finder kriteriet relativt vanskeligt at vurdere, idet en høj andel i
alle tre grupper finder, at kriteriet ”i nogen grad” eller ”i høj grad” er vanskeligt at vurdere.
Aftagerrepræsentanterne er den gruppe, der finder kriteriet mindst vanskeligt at vurdere.
Figur 32
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
I meget høj grad
I hvilken grad fandt du kriterium 9 vanskeligt at vurdere?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
Ved ikke
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
Ved ikke
ACE Denmark 2011 35
I meget høj grad
I høj grad
Total Aftagerrepræsentant Kernefaglig ekspert Studenterrepræsentant
Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil. N = 70.
I kriterium 9 vurderer panelet, om der er sammenhæng mellem uddannelsens mål for lærings‐
udbytte, uddannelsens navn og den titel (emneområde), som uddannelsen giver ret til, samt
om uddannelsens mål for læringsudbytte lever op til den relevante typebeskrivelse i den dan‐
ske kvalifikationsramme for videregående uddannelser.
De kernefaglige eksperter finder kriteriet mindst vanskeligt at vurdere, efterfulgt af aftager‐
repræsentanterne og studenterrepræsentanterne.
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
Ved ikke
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
Ved ikke

Figur 33
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
I meget høj grad
I hvilken grad fandt du kriterium 10 vanskeligt at vurdere?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
Ved ikke
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
Ved ikke
ACE Denmark 2011 36
I meget høj grad
I høj grad
Total Aftagerrepræsentant Kernefaglig ekspert Studenterrepræsentant
Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte. N = 70.
I kriterium 10 vurderer panelet, om det læringsudbytte, som de studerende har opnået efter
endt uddannelse, korresponderer med uddannelsens mål for læringsudbytte.
Det fremgår af Figur 33, at panelmedlemmerne samlet set finder kriterium 10 relativt vanske‐
ligt at vurdere. Væsentlige andele indenfor hver gruppe finder kriteriet ”i nogen grad”, ”i høj
grad” eller ” i meget høj grad” vanskeligt at vurdere. De kernefaglige eksperter er den gruppe,
der finder kriteriet mindst vanskeligt at vurdere, efterfulgt af aftagerrepræsentanterne og stu‐
denterrepræsentanterne.
Konklusion
Samlet set viser krydstabuleringerne, at der er sammenhæng mellem panelmedlemmernes
kompetencer og hvor vanskeligt de bedømmer de forskellige kriterier er at anvende i forhold til
at vurderer uddannelserne på baggrund af. Særligt tydelig er sammenhængen for gruppen af
aftagerrepræsentanter, som finder det mindst vanskeligt at vurdere relevanskriterierne (krite‐
rium 1 og 2). Det fremgår også tydeligt af krydstabuleringerne, at gruppen af kernefaglige eks‐
perter finder det mindst vanskeligt at vurdere kriterierne om forskningsbasering og forsk‐
ningsmiljø (kriterium 3, 4 og 5). Studenterrepræsentanternes svar giver et mindre klart billede,
mens kriterium 6, 7 og 9 er de kriterier, hvor flest studerende har angivet, at kriteriet ”slet ikke”
eller ”i ringe grad” var vanskeligt at vurdere. Det betyder, at de studerende har fundet det
mindst vanskeligt at vurdere kriterier, der handler om uddannelsens struktur, profil samt un‐
dervisningens tilrettelæggelse.
Kriterium 2, kriterium 8 og kriterium 10 vurderes samlet set at være de kriterier, der er vanske‐
ligst at vurdere for alle panelmedlemmer.
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
Ved ikke
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
Ved ikke

I et åbent kommentarfelt har panelmedlemmerne haft mulighed for at kommentere, hvad der
gjorde kriterierne vanskelige at vurdere.
Af kommentarer fremgår sammenfattende:
Der er overlap mellem flere kriterier.
Vurderingen af behovet for uddannelsen på arbejdsmarkedet kan være vanskelig.
Kvaliteten af det statistiske materiale gjorde det svært at vurdere kriterierne, særligt
ved små uddannelser.
Kriterium 10 er svær at dokumentere.
ACE Denmark håber, at de vanskeligheder ved kriterievurderingerne, som panelmedlemmerne
har tilkendegivet, er mindsket med den revision af akkrediteringsbekendtgørelsen og vejled‐
ningen, der trådte i kraft fra sommeren 2010. I revisionen er kriterierne reduceret fra ti til fem
kriterier, således at der er færre overlap mellem indholdet i kriterierne, og ligeledes er enkelte
målepunkter udgået.
Faktaboks: De 10 kriterier
Frem til sommeren 2010 blev alle eksisterende uddannelser vurderet ud far 10 kriteirer
for kvalitet og relevans:
Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet
Kriterium 1: Behov for uddannelsen
Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation
Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering)
Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret
Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø
Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forsknings‐
miljø.
Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (Uddannelsens organisering og tilrettelæg‐
gelse)
Kriterium 6: Uddannelsesstruktur
Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvali‐
fikationer
Kriterium 8: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen
Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte)
Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil
Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes
realiserede læringsudbytte.
ACE Denmark 2011 37

Udfærdigelse af akkrediteringsrapporter
Efter besøget og vurderingsmøderne skriver akkrediteringskonsulenterne fra ACE Denmark en
akkrediteringsrapport, der sammenfatter panelets vurderinger og bemærkninger.
Akkrediteringskonsulenterne har i denne del af processen ansvaret for at sikre konsistens, dvs.
at ens forhold bliver vurderet ens på tværs af uddannelser og universiteter. Akkrediteringskon‐
sulenterne kan derfor indgå i dialog med panelmedlemmerne med henblik på at uddybe pane‐
lets argumentation og foreløbige vurdering.
Udkastet til akkrediteringsrapporten sendes til panelmedlemmerne til kommentering via mail,
og suppleres eventuelt med telefonmøder. Efter at der er opnået enighed i panelet om akkre‐
diteringsrapportens vurderinger og ordlyd, sendes den i høring på universitetet. Det er således
vigtigt for ACE Denmark, at panelmedlemmerne har en god dialog med akkrediteringskonsulen‐
terne i forbindelse med udarbejdelsen af akkrediteringsrapporten, og at panelmedlemmerne
finder, at deres vurderinger kommer klart til udtryk i akkrediteringsrapporterne.
Figur 34
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
I meget høj
grad
Oplevede du en god dialog med
akkrediteringskonsulenterne i forbindelse med
udarbejdelsen af akkrediteringsrapporten?
I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke
I meget høj grad = 41,4 procent, i høj grad = 42,9 procent, i nogen grad = 14,3 procent, i ringe grad = 1,4
procent, slet ikke = 0,0 procent, ved ikke = 0,0 procent. N = 70.
Figur 34 viser, at 84, 3 procent ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” oplevede en god dialog med
akkrediteringskonsulenterne i forbindelse med udarbejdelsen af akkrediteringsrapporten. 14,3
procent har ” i nogen grad” oplevet en god dialog med akkrediteringskonsulenterne, mens en
enkelt paneldeltager, svarende til 1,4 procent, ”i ringe grad” har oplevet en god dialog med
akkrediteringskonsulenterne.
I et åbent kommentarfelt har panelmedlemmerne haft mulighed for at kommentere yderligere
på dialogen med akkrediteringskonsulenterne.
Af kommentarer fremgår eksempelvis:
ACE Denmark 2011 38

Processen omkring udarbejdelsen var besværet af arbejdsformen via mailkommente‐
ringer. Særligt blev detaljeniveauet for kommenteringerne besværliggjort af mailpro‐
cessen.
Det ville selvfølgelig have været rarest og lettest med et møde, hvor man kunne disku‐
tere det ‐ men også meget tidskrævende. Jeg synes det fungerede fint på denne måde.
Enligt min mening så fanns det olika syn på rollfördelning mellan panelen och akkredi‐
teringskonsultenterne där dokumentationskravet priorterades över kvalitatsbedömnin‐
gen
Meget god, fin med opbakning og vejledning når det var nødvendigt. Behagelige og
professionelle at arbejde sammen med.
Meget professionelle konsulenter medverkade till en god dialog.
Konklusion
Resultaterne bekræfter overvejende, at panelmedlemmerne har oplevet dialogen med akkredi‐
teringskonsulenterne som god. Det fremgår af kommentarerne, at dialogen mellem panelmed‐
lemmerne og akkrediteringskonsulenterne via e‐mail kan opleves som besværlig. Dette forhold
bliver forsøgt imødekommet ved at benytte supplerende telefonsamtaler og telefonmøder i
forbindelse med udfærdigelsen af akkrediteringsrapporterne.
Desuden fremgår det af kommentarerne, at enkelte panelmedlemmer mener, at ACE Denmarks
vægt på dokumentation prioriteres for højt. Dette forhold bliver forsøgt afhjulpet via en drøf‐
telse af konceptet, herunder at der er behov for, at vurderingerne kan dokumenteres, og ved at
panelmedlemmerne på uddannelsesdagen og til formødet forberedes på den skriftlige arbejds‐
form. Det er en vigtig opgave for ACE Denmark at sikre gennemsigtige og faktuelt begrundede
vurderinger.
ACE Denmark 2011 39

Panelmedlemmerne er ligeledes blevet spurgt om panelets vurderinger kommer klart til udtryk
i akkrediteringsrapporten.
Figur 35
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Vurderer du, at panelets vurderinger kommer klart til
udtryk i akkrediteringsrapporten?
I meget høj
grad
I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke
I meget høj grad = 35,7 procent, i høj grad = 51,4 procent, i nogen grad = 12,9 procent, i ringe grad = 0,0 pro‐
cent, slet ikke = 0,0 procent, ved ikke = 0,0 procent. N = 70.
Det fremgår af Figur 35, at 87,1 procent svarer at panelets vurderinger ”I meget høj grad” eller
”I høj grad” kommer til udtryk i akkrediteringsrapporterne. De sidste 12,9 procent svarer ”I
nogen grad”.
Eksempler på kommentarer til, om panelets vurderinger kommer klart til udtryk i akkredite‐
ringsrapporten:
Den avsluttende teksten var ganske tydelig. Konsulentene gjorde en fin jobb med å
formulere tekst alle kunne stå inne for.
Efterhånden ja, men ikke helt.
En del af konsulenternes opgave er også at strømline rapporterne så alle rapporter har
samme tone, men i den proces kunne nogle detaljer og nuancer som ikke nødvendigvis
var uvæsentlige sagtens forsvinde eller blive nedtonet.
Vurderingerne kommer til udtryk i den endelige rapport; men det tog en lang og be‐
sværlig vej, før vi kom derhen.
Konklusion
Flertallet af panelmedlemmerne oplever, at deres vurderinger kommer klart til udtryk i akkredi‐
teringsrapporterne. Samtidig er det ikke tilfredsstillende, at der er knap 13 procent, der svarer,
at deres vurderinger kun ” i nogen grad” klart kommer til udtryk i akkrediteringsrapporterne.
Dette er et opmærksomhedspunkt for ACE Denmark.
ACE Denmark 2011 40

Panelets ekspertise og samarbejde
Panelernes sammensætning med kernefaglige eksperter, aftagerrepræsentanter og studenter‐
repræsentanter afspejler, at panelet skal foretage en faglig helhedsvurdering af uddannelser‐
nes kvalitet og relevans. Panelmedlemmernes særlige viden om studieforhold, arbejdsmarkeds‐
forhold, forskning og undervisning er grundlaget for den faglige vurdering. Derfor er det vigtigt
for ACE Denmark, at panelmedlemmerne oplever, at deres ekspertise bliver benyttet i akkredi‐
teringsprocessen.
Der er ikke noget formelt hierarki i panelerne, og der skal være enighed i panelet om alle vur‐
deringer. Panelmedlemmerne skal kunne trække på hinandens ekspertiser gennem hele pro‐
cessen, og samtidigt give plads for de andre panelmedlemmers holdninger. Derfor er det vig‐
tigt, at panelet har et godt samarbejde.
Figur 36
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Oplevede du, at din særlige ekspertise blev benyttet?
I meget høj
grad
I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke
I meget høj grad = 23,9 procent, i høj grad = 60,6 procent, i nogen grad = 14,1 procent, i ringe grad = 1,4
procent, slet ikke = 0,0 procent, ved ikke = 0,0 procent. N = 71.
Figur 36 viser, at 84,5 % svarer, at de ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” oplevede, at deres
særlige ekspertise blev benyttet. 14,1 % svarer ”I nogen grad” mens 1,4 % svarer ”i ringe grad”
ACE Denmark 2011 41

Figur 37
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Oplevede du, at der var et godt samarbejde i panelet?
I meget høj
grad
I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke
I meget høj grad = 69,0 procent, i høj grad = 28,2 procent, i nogen grad = 1,4 procent, i ringe grad = 1,4
procent, slet ikke = 0,0 procent, ved ikke = 0,0 procent. N = 71.
Af Figur 37 fremgår det, at 97,2 % ”I meget høj grad” eller ”I høj grad” oplevede, at der var et
godt samarbejde i panelet. 1,4 % har svaret ”I nogen grad” og 1,4 % har svaret ”I ringe grad”.
Panelmedlemmerne har desuden angivet uddybende kommentarer til deres oplevelse af sam‐
arbejdet og anvendelsen af deres ekspertise, som påpeger dels værdien af, at alle panelmed‐
lemmer er ligestillede, dels en svaghed ved som udgangspunkt kun at anvende én kernefaglig
ekspert.
Eksempler på kommentarer:
Der var klart respekt for hver enkeltes faglige bidrag. Ingen var hævet over andre, og al‐
le havde taleret og "stemmeret".
Jeg syntes overordnet at vurderingen bliver for afhængig af, at I kun har en kernefaglig
person ‐ der kan være mange vidt forskellige kernefaglige synspunkter.
Jeg var i et rigtig godt team inklusiv de to fra ACE som gav meget god indsigt viden og
historik til processen.
Konklusion
Sammenfattende viser resultaterne, at et klart flertal af panelmedlemmerne oplever, at deres
særlige ekspertise bliver benyttet. Desuden oplever panelmedlemmerne, at der er et godt
samarbejde i panelet. Resultaterne bekræfter ACE Denmark i, at de enkelte panelmedlemmers
faglige kompetencer er relevante, og benyttes aktivt i forbindelse med den faglige helhedsvur‐
dering.
ACE Denmark 2011 42

Information, uafhængighed og arbejdsbyrde
I undersøgelsen indgår også en række spørgsmål til, hvordan panelmedlemmerne har opfattet
det samlede forløb, herunder spørgsmål om den løbende information fra ACE Denmark til pa‐
nelmedlemmerne, oplevelsen af ACE Denmarks uafhængighed og arbejdets omfang. Afslut‐
ningsvist har vi spurgt til, hvorvidt panelmedlemmerne vil anbefale andre at deltage i akkredite‐
ringsarbejdet som panelmedlem.
Figur 38
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
I hvilken grad oplever du, at ACE Denmarks løbende
informationer om akkrediteringsprocessen har været
tilstrækkelig?
I meget høj
grad
I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke
I meget høj grad = 36,6 procent, i høj grad = 56,3 procent, i nogen grad = 5,6 procent, i ringe grad = 0,0 procent,
slet ikke = 0,0 procent, ved ikke = 1,4 procent. N = 71.
Figur 38 viser, hvordan panelmedlemmerne har oplevet den løbende information fra akkredite‐
ringskonsulenterne undervejs i akkrediteringsprocessen. 92,9 procent af panelmedlemmerne
har oplevet at være ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” informeret undervejs i processen. Re‐
sultatet er meget positivt, og peger på, at der i ACE Denmark er fokus på at holde panelmed‐
lemmerne ajour med akkrediteringsprocessen, som typisk løber over seks måneder.
ACE Denmark 2011 43

Figur 39
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Oplever du at ACE Denmark fremstår som uafhængig af
særinteresser?
I meget høj
grad
I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke
I meget høj grad = 39,4 procent, i høj grad = 38,0 procent, i nogen grad = 14,1 procent, i ringe grad = 4,2
procent, slet ikke = 1,4 procent, ved ikke = 2,8 procent. N = 71.
ACE Denmark er en selvstændig operatør, hvorfor det er vigtigt for os at agere og fremstå som
uafhængig af særinteresser. Af Figur 39 fremgår det, at panelmedlemmerne i overvejende grad
anser ACE Denmark for uafhængig af særinteresser. Således vurderer 77,4 procent af de ad‐
spurgte, at ACE Denmark enten ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” fremstår som uafhængig af
særinteresser, 14,1 procent har svaret ”i nogen grad”, mens 5,6 procent af panelmedlemmerne
vurderer, at ACE Denmark kun ”i ringe grad” eller ”slet ikke” fremstår som uafhængig af særin‐
teresser.
Det giver anledning til opmærksomhed, at knap en femtedel af panelmedlemmerne ikke enty‐
digt oplever ACE Denmark som uafhængig af særinteresser. Kommentarerne peger på, at krite‐
riesammensætningen og rammerne for akkrediteringssystemet mere generelt anses som ud‐
tryk for, at ACE Denmark ikke fremstår som uafhængig.
Eksempler på kritiske kommentarer til, hvorvidt ACE Denmark fremstår som uafhængig af sær‐
interesser, er:
Det er tydeligvis en proces der er presset ned over institutionerne oppefra. Det er tyde‐
ligt at såvel ansatte, ledelse og studerende føler at de bliver kontrolleret.
Lige en kommentar til det med at være uafhængig af særinteresser: jeg synes det er
ærgerligt, at der er så stort fokus på, at få de studerende gjort færdige så hurtigt som
muligt snarere end at få så "gode" og velkvalificerede kandidater ud i sidste ende.
Jeres vægt på aftagermarked ‐ både i vurderingen og i panelet betyder at ACE ikke er
uafhængig. Der ligger også en politisk opfattelse af hvad universiteternes uddannelser
drejer sig om i Jeres udformning af nogle af kriterierne.
ACE Denmark 2011 44

Endelig har vi spurgt ind til om arbejdets omfang vurderes at være rimeligt.
Figur 40
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
I meget høj
grad
Synes du arbejdets omfang var rimeligt?
I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke
I meget høj grad = 12,7 procent, i høj grad = 46,5 procent, i nogen grad = 35,2 procent, i ringe grad = 2,8
procent, slet ikke = 2,8 procent, ved ikke = 0,0 procent. N = 71.
Det er positivt, at 59,2 procent vurderer, at arbejdets omfang var rimeligt. En relativt markant
andel af panelmedlemmerne har placeret sig i midten af svarkategorierne. 35,2 procent af pa‐
nelmedlemmerne vurderer, at arbejdets omfang ”i nogen grad” var rimeligt. 5,6 procent har
svaret, at arbejdets omfang ”i ringe grad” eller ”slet ikke” var rimeligt.
Panelmedlemmerne har desuden givet enkelte kommentarer til spørgsmålet om arbejdets om‐
fang. Eksempler på kommentarer til arbejdets omfang:
Det ville være hensigtsmæssigt, om der kunne stilles større krav til rapporterne fra uni‐
versiteterne. Nogle havde udarbejdet så meget materiale, at budskabet næsten druk‐
nede, og andre manglede oplysninger.
Processen bør derfor ikke gentages for ofte – Måske kan man, når gode resultater fore‐
ligger, nøjes med en stikprøve i ny og næ.
Resultaterne giver anledning til fortsat at beskrive arbejdets omfang tydeligt i rekrutteringsfa‐
sen, både i forhold til forberedelse, konkrete møder i panelet, samt efterfølgende gennemlæs‐
ning og kommentering på rapportudkast. Desuden giver kommentarerne anledning til fortsat at
drøfte dokumentationsmaterialets indhold og form i den løbende dialog med universiteterne.
Det er dog ACE Denmarks opfattelse, at der fra universiteternes side i alt overvejende grad
indleveres veldisponerede rapporter både mht. form og indhold.
ACE Denmark 2011 45

Figur 41
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Ville du anbefale andre at deltage som medlem af et
akkrediteringspanel hos ACE Denmark?
Ja Nej Ved ikke
Ja = 84,5 procent, nej = 2,8 procent, ved ikke = 12,7 procent. N = 71.
84,5 procent af panelmedlemmerne svarer ’ja’ til at ville anbefale andre at deltage som med‐
lem af et akkrediteringspanel hos ACE Denmark. Derimod vil 2,8 procent ikke anbefale andre at
deltage, og 12,7 procent ved ikke, om de vil anbefale andre at deltage i et akkrediteringspanel
hos ACE Denmark. Det er yderst positivt, at en så stor andel af panelmedlemmerne vil anbefale
andre at deltage i et akkrediteringspanel hos ACE Denmark, særligt set i forhold til panelmed‐
lemmernes vurdering af arbejdets omfang.
Afslutningsvist bad vi panelmedlemmerne om eventuelle kommentarer og anbefalinger i for‐
hold til akkrediteringskonceptet. Følgende kommentarer blev anført:
Jeg undrer mig over, at det kun er hvert 6. år, der skal ske akkreditering.
Akkrediteringsprocessen forekommer mig i for høj grad at være bestemt af formaliteter
og spærregrænser.
Jeg mener ikke det kan lade sig gøre at vurdere alle uddannelser på universitetsniveau
ud fra præcis samme kriterier, da de spænder over så stort et spænd.
Kan nogle punkter/kriterier akkrediteres generelt for en uddannelsesinstitution? Så
man ikke behøver det hele igennem for hver enkelt uddannelse.
Færre kriterier. Mindre vægt på kandidaters arbejdsmarkedssituation, da den for større
fag må være meget vanskelig at følge og for mindre fag kan blive misbrugt i vurderin‐
gen.
Det virker urimeligt, at akkrediteringen af fag med forholdsvis få studerende skal udfø‐
res efter samme kriterier som fag med mange. Når der kun er forholdsvis få studeren‐
de, kan ganske små udsving få en for stor statistisk effekt.
ACE Denmark 2011 46

En behovsanalyse og sammenligning af niveau på tværs af institutioner for uddannelser
med en hvis udbredelse, f.eks. ingeniørstudierne. Der er tendens til at politik og jura
forhindrer en ellers fin anledning til en samlet vurdering.
Opsamlende viser resultaterne, at panelmedlemmerne oplever, at de undervejs i akkredite‐
ringsprocessen har været tilstrækkeligt informeret.
Besvarelserne viser, at flertallet af panelmedlemmerne oplever ACE Denmark som uafhængig
af særinteresser. Det er dog et opmærksomhedspunkt, at knap en femtedel af panelmedlem‐
merne ikke entydigt oplever ACE Denmark som uafhængig af særinteresser.
Den overvejende andel af panelmedlemmerne vurderer, at arbejdets omfang er rimeligt, lige‐
som langt flertallet vil anbefale andre at deltage som medlem af et akkrediteringspanel.
ACE Denmark 2011 47

Metode og design
I det følgende kapitel redegøres der for, hvordan undersøgelsen er tilrettelagt metodisk, og
hvordan undersøgelsen er gennemført.
Fremgangsmåde
Undersøgelsen er foretaget som en webbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt de akkredi‐
teringspanelmedlemmer, der deltog i akkrediteringer af eksisterende uddannelser i efteråret
2009 og foråret 2010.
Indsamlingen af data er foretaget i perioden fra 20. juni til 3. september 2010.
Rapporten præsenterer frekvenser for samtlige variable, herunder enkelte krydstabuleringer,
hvor det er fundet værdifuldt for forståelsen af undersøgelsens resultater. Desuden har re‐
spondenterne kunnet tilføje kvalitative kommentarer. I rapporten er angivet eksempler på be‐
svarelser, som vurderes at være dækkende for samtlige kommentarer eller værdifulde for ACE
Denmarks videre arbejde.
Spørgeskemaets opbygning
Spørgeskemaet har både kvantitative og kvalitative elementer, og det består af en række luk‐
kede spørgsmål samt en række åbne kommentarfelter. De åbne kommentarfelter giver panel‐
medlemmerne mulighed for at svare uddybende på spørgsmål eller at anføre kommentarer,
som ligger udenfor de mulige svarkategorier i de lukkede spørgsmål.
Spørgeskemaet er bygget op omkring de forskellige faser i akkrediteringsprocessen:
1. Motivation og udbytte
2. Uddannelse af panelmedlemmer
3. Forberedelse af besøg
4. Besøg på uddannelserne
5. Vurderingsmøder og panelets samarbejde
6. Udarbejdelse af akkrediteringsrapporter og dialog herom med panelmedlemmerne
7. ACE Denmarks uafhængighed og informationsstrøm.
ACE Denmarks fire værdier: Uafhængighed, gennemsigtighed, faglighed og åbenhed indgår
implicit i undersøgelsen. For eksempel spørges der til, om panelmedlemmerne oplever, at pa‐
nelets vurderinger er klart udtrykt i akkrediteringsrapporterne for derved at afdække, om ACE
Denmark lever op til organisationens værdi om gennemsigtighed. Ligeledes spørges der til pa‐
nelmedlemmernes oplevelse af information undervejs i processen for derigennem at afdække,
om vi i vores arbejde har fokus på åbenhed i relationen til panelet. Panelmedlemmerne spørges
ACE Denmark 2011 48

desuden direkte til, hvorvidt panelmedlemmerne opfatter ACE Denmark som uafhængig af
særinteresser.
Karakteristik af respondenterne
Akkrediteringspanelerne er sammensat af studerende, kernefaglige eksperter samt repræsen‐
tanter fra det danske erhvervsliv. De kernefaglige eksperter er overvejende videnskabelige
medarbejdere fra norske eller svenske universiteter. Enkelte kernefaglige eksperter er danske
videnskabelige medarbejdere, der er ansat ved et udenlandsk universitet.
Aftagerrepræsentanterne har kendskab til arbejdsmarkedsforhold for dimittenderne fra de
konkrete uddannelser. Studenterrepræsentanten er studerende på en kandidat‐ eller master‐
uddannelse inden for det samme hovedområde som de konkrete uddannelser. Alle panelmed‐
lemmer forventes at leve op til principperne for habilitet. Forud for ansættelsen af panelerne
sendes alle panelmedlemmer i høring på de involverede universiteter.
Der er rettet henvendelse til alle 82 panelmedlemmer i undersøgelsesperioden, hvoraf 71 har
deltaget i undersøgelsen. Svarprocenten for undersøgelsen er således 86,6 procent. De 11 re‐
spondenter, som ikke har valgt at deltage i undersøgelsen, fordeler sig jævnt på de tre typer af
akkrediteringsmedlemmer – kernefaglige repræsentanter, aftagerrepræsentanter og studen‐
terrepræsentanter.
Fordelingen mellem de tre respondentgrupper, er sådan, at 23 procent er studerende, 33 pro‐
cent er aftagerrepræsentanter og 44 procent er kernefaglige eksperter.
De 106 uddannelser, som blev akkrediteret i perioden, fordeler sig over alle hovedområder og 7
af de 8 danske universiteter. IT‐universitetet har ikke fået akkrediteret uddannelser i perioden.
Samlet set baserer undersøgelsens resultater sig på en høj svarprocent samt bred repræsenta‐
tion blandt alle tre typer af panelmedlemmer, som har besøgt uddannelser inden for alle fire
hovedområder, fordelt på 7 universiteter. Alle forhold som understøtter validiteten i undersø‐
gelsen.
Panelmedlemmernes evaluering af akkrediteringsprocessen er en del af ACE Denmarks løbende
interne kvalitetssikring. Har du spørgsmål til denne undersøgelse, er du velkommen til at kon‐
takte
Fuldmægtig Helle Korshøj Bendixen Fuldmægtig Jacob Szpilman
Mail: hkb@acedenmark.dk Mail: jasz@acedenmark.dk
Telefon: 72 31 88 18 Telefon: 72 31 88 20
ACE Denmark 2011 49