Børn& unge17 - Bupl

8
trepartsforhandlinger
Når der skal tre
til en aftale
Havde fagbevægelsen ikke blandet blod med Schlüter i 1987, havde det
set skidt ud for dansk økonomi. Nu skal arbejdsmarkedets parter igen
være med til at hjælpe politikerne ud af en økonomisk krise.
Af Peter Andersen, b&u@bupl.dk / Illustration: Louise Rosenkrands
Arbejdsmarkedets parter skal beslutte dagpengeperiodens
længde.
Denne nyhed blev serveret som lidt af en sensation i
forrige uge, mens der endnu var gang i de hemmelige
forhandlinger om den nye regering og dens grundlag.
Men faktisk er det helt i tråd med traditionen på det
danske arbejdsmarked, at en regering beder parterne
om hjælp, når den mangler svar på de store spørgsmål.
Så bliver der indkaldt til trepartsforhandlinger. Eller
trepartsdrøftelser, som det hedder, når der ikke er lagt op
til en aftale, men politikerne bare vil have arbejdsgivere
og fagbevægelse til at komme med gode idéer.
Det var tilfældet i 1992, da den konservative statsminister
Poul Schlüter nedsatte Zeuthen-udvalget, opkaldt
efter daværende rigsstatistiker Hans E. Zeuthen.
Her var dagpenge og aktivering på programmet. Selvom
der ikke blev opnået enighed i udvalget, dannede arbejdet
grundlag for de arbejdsmarkedsreformer, som Poul Nyrup
Rasmussen og hans regering gennemførte i 1990’erne.
brobygning. Zeuthen-udvalget vender vi tilbage til.
For der er som nævnt en lang tradition for, at staten og
parterne spiller sammen.
»Historien går helt tilbage til begyndelsen af 1900-tallet,
da den danske model blev skabt. Den første lov om arbejdsløshedsforsikring
blev for eksempel til i samarbejde
med arbejdsmarkedets parter. Vi har også fast trepartssamarbejde
på områder som arbejdsmiljø og uddannelse,«
siger Mikkel Mailand
Han er forskningsleder på FAOS, som er et forskningscenter
på Københavns Universitet. I 2008 udgav han en bog
om arbejdsdelingen mellem staten og arbejds markedets
parter.
»I andre lande som Spanien, Østrig og Holland har man
permanente trepartsinstitutioner, som diskuterer de store
linjer i den økonomiske politik og i social- og arbejdsmarkedspolitikken.
Herhjemme har vi en lovgivningszone
og en overenskomstzone, som er skarpere adskilt end
i de fleste andre lande. Når der
neutral for de virksomheder, der
er behov for at bygge bro mel- væsentlige trepartsforløb
opererede på hjemmemarkedet,
lem de to zoner, nedsætter man
men som reducerede eksportvirk-
ad hoc et trepartsudvalg, som 1987 • Fælleserklæringen, lavere
somhedernes omkostninger med
kan lave en rammeaftale. Der-
omkostninger til arbejds-
op til fem procent. Desuden havde
med undgår politikerne at gribe
giverne og pension til LO-
dansk økonomi det grundlæggen-
ind i overenskomsterne,« siger
medlemmerne.de
problem, at lønninger og priser
Mikkel Mailand.
1992 • Zeuthen-udvalget, dag-
generelt voksede for hurtigt, og at
penge og aktivering. Dele af
opsparingen var for lille.
krisen i 1987. Det var præcis,
forslagene senere gennem-
hvad der skete i 1987. Og på mange
ført af Nyrup-regeringen.
fælleserklæringen. Derfor
måder minder situationen om i 1991-1992 • Hassenkam-udvalget. Om
ville regeringen tage arbejds-
dag, selvom regeringen dengang
voksen- og efteruddannelse.
markedets parter i ed, men ud-
var borgerlig.
1997-1998 • Trepartsdrøftelser om
gangspunktet for et konstruktivt
I 1985 havde regeringen gen-
aktivering og tredje fase af
samarbejde var bestemt ikke det
nemført et stramt indgreb i over-
Nyrup-regeringens arbejds-
bedste efter regeringsindgrebet
enskomsterne, og dermed standmarkedsreformer.
to år før.
set den storkonflikt, der netop var 2003-2009 • Trepartssamarbejde om
Tre begivenheder i efteråret
sat i værk. LO talte om det største
Østaftalen.
1987 fik imidlertid afgørende be-
overgreb på lønmodtagerne siden 2003-2005 • Velfærdskommissionen.
tydning.
1930’erne, og demonstrationer og
Førte til velfærdsforliget om
Ved folketingsvalget i sep-
politiske strejker fortsatte længe
blandt andet tilbagetræktember
blev Schlüter-regeringen
efter.
ning.
svækket og var nu afhængig af
Da der igen skulle forhandles 2004-2006 • Livslang læring. Regeringen
både de Radikale og Fremskridts-
overenskomster i begyndelsen
frigav en milliard kroner
partiet. Umiddelbart efter blev
af 1987, var arbejdsgiverne an-
til efteruddannelse på
Svend Auken valgt som ny forderledes
medgørlige. Et hurtigt
betingelse af, at arbejdsmand
for Socialdemokratiet efter
januarforlig i jernindustrien
markedets parter selv ville
Anker Jørgensen. I november fik
sikrede ikke alene en arbejds-
være med til at finansiere
LO en ny, stærk formand, Finn
tidsforkortelse til 37 timer, men
uddannelsesindsatsen via
Thorgrimson, som ville samar-
også en klækkelig forhøjelse af
overenskomsterne.
bejde med hvem som helst for at
mindstelønnen, som satte gang 2006-2007 • Kvalitetsreformen, treparts-
holde Fremskridtspartiet uden for
i en opadgående lønspiral.
samarbejde om udviklingen
indflydelse.
Det truede den danske beta-
af den offentlige sektor som
Resultatet kom den 8. decemlingsbalance.
I Finansministeriet
oplæg til overenskomstforber,
da regeringen og arbejds-
fandt man på den såkaldte AMBI.
handlingerne i 2008.
markedets parter underskrev
Det var en omlægning arbejdsgi-
’Fælleserklæringen af 1987’. Den
vernes afgifter til staten, som var indeholdt tre hovedelementer:
BØRN&UNGE | NR. 17 | 06. oktober 2011 9