Børn& unge17 - Bupl

6
trepartsforhandlinger
Grib den udstrakte hånd
Den nye regerings invitation til trepartsforhandlinger
er et af den slags tilbud, man ikke kan
afslå. Sådan lyder det samstemmende fra formændene
for BUPL og FTF, som også er parat til at yde de
nødvendige ofre for at skabe resultater.
»Dialogen med den forrige regering var næsten
ikke eksisterende. Nu har vi mulighed for at få et
reelt samarbejde om de store udfordringer, som vi
står over for på arbejdsmarkedet. Vi har ikke bare
pligt til at deltage, vi er nærmest pisket til det,« siger
BUPL’s formand, Henning Pedersen.
VK-regeringen inviterede ganske vist til samarbejde
flere gange, senest da Lars Løkke Rasmussen
i sin nytårstale i 2010 lancerede et 360 graders
eftersyn af folkeskolen.
»Intentionen var fin nok, det førte bare ikke til
noget. Vi blev inviteret til et stort anlagt møde på
Marienborg, men der kom ingen resultater. Jeg
forventer, at de kommende trepartsforhandlinger
bliver langt mere forpligtende for alle parter, både
regeringen, arbejdsgivere og fagbevægelse,« siger
Henning Pedersen.
Det bliver svært. Børn&Unge gik i trykken, før
regeringsgrundlaget var forhandlet på plads. Dermed
var det usikkert, hvor bredt regeringen ville invitere
til trepartsforhandlinger, men sikre deltagere er LO,
Akademikernes Centralorganisation (AC) og FTF, som
er hovedorganisation for blandt andre pædagoger,
lærere og sygeplejersker.
»Det bliver ikke let, det bliver faktisk meget svært.
Vi er nødt til at se på samfundets interesser – det
Kommunerne afventer
Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri har i flere
omgange udtalt sig forbeholdent om deres deltagelse i trepartsforhandlingerne.
Kommunernes Landsforening (KL) er
mere afventende. Men KL understreger, at diskussionen om
arbejdstid ikke er død, selvom det oprindelige udspil om 12
minutters mere arbejde om dagen ikke kommer på bordet.
»Bliver vi inviteret til trepartsforhandlinger, møder vi selv-
BUPL og FTF ser invitationen til trepartsforhandlinger
som en mulighed for at få en bedre dialog
med politikerne, både nu og på længere sigt.
Af Peter Andersen, b&u@bupl.dk / Illustration: Louise Rosenkrands
nytter ikke, hvis hver organisation stiller med en
dosmerseddel med krav, de vil have igennem. Hvis
vi ikke tager imod den udstrakte hånd, forpasser
vi en kæmpechance,« siger FTF’s formand, Bente
Sorgenfrey.
Hun peger på, at der er mange penge at hente ved
at gøre tingene mere rationelt.
»Der ligger mange penge i at bruge aktiveringspengene
mere fornuftigt, og her vil vi gerne se på
mulighederne for jobrotation, så erfarne pædagoger
for eksempel kan komme på efteruddannelse, og de
nye kan få noget erfaring. På samme måde har vi beregnet,
at FTF’erne hvert år bruger 60 millioner timer
på bureaukrati. Vi ser meget gerne, at man tager fat
på en afbureaukratisering,« siger Bente Sorgenfrey.
Fodslag i fagbevægelsen. I 2007 endte trepartsforhandlingerne
om en kvalitetsreform med, at fagbevægelsen
blev splittet. Det er der ikke råd til denne
gang, understreger FTF-formanden.
»Det vil være et selvmål af rang, hvis lønmodtagerne
ikke kan stå sammen. Og i LO, FTF og AC
har vi da også lagt op til, at vi skal lægge en fælles
strategi,« siger hun.
BUPL’s formand forventer også, at organisationerne
på lønmodtagersiden kan finde fælles fodslag.
»Vi har haft en dialog, og vi ved, hvor hinanden
står. Jeg tror, at kompetenceudvikling og efteruddannelse
bliver et af de helt afgørende temaer. Der er jo
behov for at opkvalificere de ufaglærte LO-medlemmer,
men der er også behov for efteruddannelse af for
eksempel pædagoger,« siger Henning Pedersen. n
følgelig op. Det kunne godt se ud som noget, der risikerer at
koste en masse penge, men omvendt kan vi måske også få
løst nogle af vores problemer. Vi vil ikke på forhånd gå ind i
en diskussion af enkelte forslag, men vi vil gerne diskutere,
hvordan vi forbedrer produktiviteten i vores del af verden.
Og det handler blandt andet om arbejdstid,« siger Kristian
Wendelboe, som er administrerende direktør i KL.
Marie-Louise Thygesen
Hansen er glad for sin
pædagoguddannelse
og vil nødig skifte fag.
69
Arbejdsløshed var ikke et ord, der
trængte sig på, da Marie-Louise
Thygesen Hansen i februar 2006 begyndte
på pædagogstudiet, kort efter
hun havde smidt studenterhuen.
Tværtimod var det en af de uddannelser,
man blev opfordret til at søge.
Fra alle sider lød, at der var brug for
flere varme hænder, og at det i øvrigt
gjaldt om at komme så hurtigt gennem
studierne som muligt.
I dag ser virkeligheden noget anderledes
ud. Daginstitutioner får rask
væk 40-50 ansøgninger til en ledig
stilling. Før jublede de, når der kom
tre. Og det ved 25-årige Marie-Louise
Thygesen Hansen alt om. Siden hun
fik sin eksamen for godt to år siden, er
det blevet til to vikariater og et løntilskudsjob,
som nu er afsluttet.
»Da jeg begyndte uddannelsen, var
der masser af arbejde. Men siden jeg
blev færdig, har jeg søgt 69 stillinger
og kun været til samtale fire steder.
Jobbene går hver gang til mere erfarne
pædagoger,« fortæller hun.
ledigheden eksploderet. Marie-
Louise Thygesen Hansen bor i Næstved,
og især på Sjælland er ledig heden
blandt pædagoger eksploderet.
»Jeg har søgt i Slagelse, Roskilde
og Vordingborg og så langt væk som
Greve og Ishøj. Jeg har meldt mig som
tilkaldevikar flere steder, men jeg er
desværre for dyr, fordi jeg er uddannet.
Jeg har endda i desperation søgt
job i Netto og Bilka, bare for at slippe
for at gå ledig, men der er situationen
den samme. De vælger folk, som er
uddannede, og det kan jeg da godt
forstå,« siger hun.
ansøgninger
senere
Til sommer risikerer Marie­Louise Thygesen
Hansen at miste retten til dagpenge. Hun føler,
at hun bliver straffet.
Af Peter Andersen, b&u@bupl.dk / Foto: Hanne Loop
Hvis du ikke får arbejde, mister du dagpengeretten
til juni næste år. Har du overvejet,
hvad du vil gøre, hvis det sker?
»Jeg har da tænkt på at tage en anden
uddannelse, men det er jo pædagog,
jeg vil være. Jeg vil meget nødig
flytte fra Næstved. Jeg har lige købt
hus sammen med min kæreste, og
han har arbejde i Ringsted.«
kan ikke få det hele. Dagpengeperioden
er på dagsordenen, når
regeringen inden længe mødes med
arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger,
og det er Marie-Louise
Thygesen Hansen glad for. Ikke kun på
grund af den situation, hun selv står i.
»Det kan ikke være rigtigt, at man
sætter dagpengeperioden ned til to
år på et tidspunkt, hvor ledigheden
stiger så meget, som den gør. Måske
skal den ikke tilbage til fire år, men
så til tre,« mener hun.
Der tales også om at indføre jobrotation, så
ældre medarbejdere kan komme på efteruddannelse
og dermed skabe plads til unge og
nyuddannede. Hvad siger du til det forslag?
»Det lyder som en rigtig god idé. De
siger, at de gerne vil have de unge,
men de vil åbenbart hellere have nogle
med 20-års erfaring, og man kan altså
ikke få begge dele på en gang.« n
en midlertidig hjælp
Den nye regering giver Marie-Louise
Thygesen Hansen og alle andre arbejdsløse
et halvt års ekstra dagpenge,
men det er kun en midlertidig løsning
på grund af krisen. Hvad der ellers
skal ske med dagpengesystemet, vil
være en væsentlig del af de kommende
trepartsforhandlinger.
BØRN&UNGE | NR. 17 | 06. oktober 2011 7