Børn& unge17 - Bupl

4
Børneundersøgelser
Kontrollen bliver skærpet
Politikere vil indføre kontrol og tilsyn med de børnesagkyndige undersøgelser.
Det sker, efter at Børn&Unge har afsløret, at undersøgelserne er fulde af fejl.
Af Gitte Rebsdorf, gir@bupl.dk / Modelfoto: Jakob Carlsen
Politikere på tværs af partiskel vil indføre kontrol og tilsyn
med børnesagkyndige undersøgelser. Undersøgelserne er,
som Børn&Unge beskrev i nummer 16, fulde af fejl. Fejlene
får hverken konsekvenser for de psykologer, som udarbejder dem,
eller for de afgørelser om samvær eller forældremyndighed, der hviler
på undersøgelserne. Det betyder, at afgørelser om børns fremtid er
truffet på et fejlagtigt grundlag.
»Vi kan ikke have et system, der beskytter psykologer, som ikke gør
deres arbejde godt nok. Det skal laves om, sådan at vi er sikre på, at
de fagligt bedste psykologer foretager undersøgelserne,« siger Karen
Hækkerup, der indtil valget har været Socialdemokraternes retsordfører.
Nu er hun social- og integrationsminister i den nye regering.
Også SF’s retsfører Karina
Lorentzen mener, at der er grund
til at stramme op.
»Kontrollen og tilsynet med de
børnesagkyndige undersøgelser
skal være bedre. Hvordan det præcis
skal ske, ved jeg ikke. Men det
må vi finde en løsning på, når vi
skal evaluere loven. Måske er der
også brug for en bredere kreds af
fagpersoner til at udarbejde disse
undersøgelser. Sundhedsplejer-
Børn, der er udsat for fejlagtige
psykologundersøgelser,
risikerer at blive placeret hos
en far eller mor, der ikke har
forældreevne.
sker eller læger kunne eventuelt
inddrages i arbejdet,« siger Karina
Lorentzen.
Venstres socialordfører Anne-
Mette Winther Christiansen er
enig i, at der er brug for mere kontrol
med psykologernes arbejde.
»Det virker, som om psykologerne
lever i deres eget kongedømme.
Vi kan ikke acceptere,
at der bliver udarbejdet undersøgelser,
der ikke er hold i. Det er
ikke til barnets bedste, og derfor
bliver vi nødt til at stramme op
på det her,« siger hun.
direktør afviser. De børnesagkyndige
undersøgelser bliver
brugt i sager, hvor børnenes forældre
er gået fra hinanden, og de
har stor betydning for et barns
fremtid. De er med til at afgøre,
om et barn skal bo hos sin far eller
mor, og hvor længe det skal
bo hvert sted.
Men som Børn&Unge har afsløret,
kan psykologer, der flere
gange har fået kritik fra Psykolognævnet,
efter at forældre har
klaget, fortsætte deres arbejde.
Kritikken er hemmelig, og myndighederne
kontrollerer ikke kvaliteten
af undersøgelserne.
»Vi hæfter ikke for disse undersøgelser.
Så kunne vi lige så godt
selv foretage dem,« siger direktør
i Statsforvaltningen Hovedstaden
Niels Preisler.
Myndighederne holder heller
ikke øje med, om de benytter sig
af psykologer, som har fået kritik
af psykolognævnet. Nævnet oplyser
ellers til Børn&Unge, at de orienterer
statsforvaltningerne, når
de har rejst kritik af en psykolog.
Men til det siger Niels Preisler:
»Vi er ikke part i de sager. Vi er
ikke engang klar over, når forældrene
klager. Det står ikke i lovgivningen,
at vi skal modtage en
sådan afgørelse fra Psykolognævnet.
Men vi kan ikke forhindre
nævnet i af egen drift at sende
en kopi til os.«
stramning på vej. De modsatrettede
oplysninger ryster
Karen Hækkerup (S), som vil have
strammet op på sagsbehandlingen
i statsforvaltningerne.
»Det er bekymrende, at Psykolognævnet
siger ét, mens statsforvaltningen
siger noget andet.
Det er slet ikke tilfredsstillende,
og det skal der strammes op på.
Statsforvaltningerne er nødt til at
have en intern kontrol, som sik-
rer, at der sker en registrering og
kontrol på dette område, sådan at
det er de rigtige mennesker, som
bliver brugt til at udføre dette arbejde,«
siger hun
Socialdemokraterne vil samtidig
have skabt større åbenhed,
når der er kritik af psykologers
arbejde.
»Kritikken bør i princippet ikke
være hemmelig. Det skal være
muligt at se, hvem der begår fejl
ligesom med læger,« siger Karen
Hækkerup.
koster dyrt. De børnesagkyndige
undersøgelser er ikke alene
fulde af fejl. De koster også samfundet
dyrt. Tal, som Børn&Unge
har indhentet hos statsforvaltningerne
viser, at udgifterne til
privatpraktiserende psykologer,
der udarbejder børnesagkyndige
undersøgelser, er tidoblet på tre år.
Det hænger sammen med, at
flere og flere skilsmisseforældre
er uenige om samvær og forældremyndighed,
og dermed iværksæt-
Advarsler skal tages alvorligt
BØRN&UNGE | NR. 17 | 06. oktober 2011 5
14
afsløring
Børneundersøgelser
er fyldt med fejl
D
e kan betyde alt eller intet for kyndige undersøgelser hos statsforvaltnin­
børn og deres forældre.
søgelser er med til at afgøre, de fem statsforvaltninger.
vække til dyb eftertanke,« siger hun.
hvor børnene skal bo, og hvor
Derfor er det fundamentalt vigtigt, at de
at der er hold i de klager, som nævnet mod­
familiens forhold er korrekte.
hvor mange gange nævnet har kritiseret en
børnesagkyndig undersøgelse.
altid er tilfældet.
Det har vi ikke kunnet få oplyst.
dårligt psykologarbejde, mener han.
»Der er jo tale om sager, hvor forældrene
men Børn&Unge er kommet i besiddelse af
arbejder inden for dette område. Det er mit
manden for Psykolognævnet, Eva Pedersen.
de, som Børn&Unge har kendskab til, hvor En måde at få et indblik i kvaliteten af de siger han.
Psykolognævnet også har udtalt kritik af en børnesagkyndige undersøgelser er ved at se
børnesagkyndig.
på antallet af klager. De er eksploderet. delse af, viser det modsatte. Forældrene har
i flere tilfælde fået ret i, at psykologerne gør
et dårligt stykke arbejde.
Psykolognævnet modtog sidste år, vedrørte
serne ikke er grundige nok, risikerer vi, at
der bliver truffet afgørelser, som ikke er til net afgjorde 56 klager. 43 af disse var klager
Bente Boserup.
rende til 77 procent. Og mængden af klager
er steget kontinuerligt siden 2008.
nævnet den børnesagkyndige undersøgelse
for ikke at være fagligt velfunderet og for at
alvorligt problem med alvorlige konsekven­ være partisk.
ser for børn og forældre, mener familierets­ I afgørelsen hedder det:
Deleuran på Frederiksberg.
fuldt ud op til psykologlovens krav om uhildethed.
til af afklare, hvor barnet har det bedst.
Nævnet fandt herudover, at det faglige belæg for de
et tegn på, at der er noget helt galt på dette
BØRN&UNGE | NR. 16 | 22. september 2011
gerne. Det tal var sidste år steget til cirka
Børnesagkyndige under­
Men ingen ved, præcis hvor mange af
meget kontakt de skal have med deres forældre.
psykologiske undersøgelser af børnene og med psykologernes faglige virke, oplyse, tager vedrørende børnesagkyndige under­
Børn&Unge kan afsløre, at det langtfra
Psykolognævnets afgørelser er hemmelige,
fire undersøgelser, hvor Psykolognævnet
alvorlig kritik af undersøgelsens resultater.
Hertil kommer yderligere tre tilfæl­
i alle tilfælde har udtalt kritik eller endda
barnets bedste,« siger souschef i Børns Vilkår
Hemmelige tal. Flere og flere skilsmis­
seforældre er så uenige om, hvem der skal
have forældremyndigheden, eller hvordan
samværet skal fordeles, at myndighederne
iværksætter en børnesagkyndig undersøgelse
I 2008 blev der iværksat cirka 190 børnesag­
Det er uacceptabelt, at der ikke bliver lyttet
til pædagogers advarsler.
Det fastslår BUPL’s formand, Henning Pedersen,
efter at Børn&Unge har beskrevet, hvordan
en børnesagkyndig psykolog har set stort på alvorlige
advarsler, som personalet i en børnehave
er kommet med.
Pædagogen og lederen i den midtsjællandske
børnehave hørte adskillige gange en femårig
pige fortælle, at hendes far havde udsat hende
for vold og overgreb. Den viden gav de videre til
den børnesagkyndige psykolog, som sad med
sagen i forbindelse med forældrenes skilsmisse.
Men den børnesagkyndige psykolog, som også
kom på besøg i børnehaven, brugte ikke pædagogernes
iagttagelser til noget og konkluderede,
at faderen havde forældreevne. Psykologens undersøgelse
lå til grund for en afgørelse i byretten,
som har bestemt, at pigen skal se sin far.
Sagen er nu anket og skal behandles i Landsretten.
To ud af tre klager, som Psykolognævnet modtager, handler
om børnesagkyndige undersøgelser. De har i flere tilfælde
været så fulde af fejl, at de psykologer, der udfører dem, har
fået alvorlig kritik af nævnet.
540, viser tal, Børn&Unge har indhentet hos
disse undersøgelser, der er fejl i. Børn&Unge
har bedt Psykolognævnet, som fører tilsyn
»Det er et spørgsmål om, hvordan vi opgør
vores klagesager. Vi henfører ikke vores stati­
stik til sagstyper, og derfor kan vi ikke oplyse,
i hvor mange klager over børnesagkyndige un­
dersøgelser, der er udtalt kritik,« oplyser for­
»Der er brug for at stramme op på disse
undersøgelser. De har stor betydning for,
hvordan en sag afgøres. Når undersøgel­
Afgørelserne viser, at kvaliteten af de
de har været tvivlsom. En af afgørelserne
over børnesagkyndige undersøgelser. Sva­ stammer fra 2009 og bunder i en strid om
Bunker af klager. To ud af tre klager, som
netop børnesagkyndige undersøgelser. Næv­
Tallene vidner om, at der er tale om et meget
advokat Pia Deleuran fra Advokatfirmaet
»Stigningen i antallet af klager må ses som
område. De mennesker, som klager, har været
udsat for et massivt pres, nogle gange i årevis,
og at de så finder kræfter til også at klage, må
Formanden for Dansk Psykologforening,
Roal Ulrichsen, mener, at det er sjældent,
søgelser. Klagerne er snarere et udtryk for
forældrenes frustration og ikke et bevis på
strides indbyrdes, og det er nogle meget
erfarne og specialiserede mennesker, der
indtryk, at der stort set ikke er nogen, der
får medhold. Det kan naturligvis hænde,«
Men de oplysninger, Børn&Unge er i besid­
børnesagkyndige undersøgelser i flere tilfæl­
forældremyndighed. Her kritiserer psykolog­
’Nævnet fandt, at rapporten samlet set ikke lever
ret håndfaste anbefalinger forekommer tyndt funderet.
flest klager over børnesagkynDige unDersøgelser
År Klager Klager vedrørende Klager over børnesagkyndige
i alt børnesagkyndige undersøgelser i % af samlet
undersøgelser
antal klager
2008 38 20 52 procent
2009 41 30 73 procent
2010 56 43 77 procent
Tabellen viser, at der er sket en markant stigning i antallet af klager over de børnesagkyndige
undersøgelser. I 2008 udgjorde antallet af klager over børnesagkyndige
undersøgelser knap halvdelen af alle klager til Psykolognævnet. I 2010 var tallet
steget til 77 procent, svarende til knap 8 ud af 10 klager.
Med udgangspunkt heri har Psykolognævnet således
meget vigtig, fordi de skal danne grundlag for forligsonymiseret
af red.) virke som psykolog efter psykologbestræbelser og for statsforvaltningernes og retternes
lovens paragraf 16’.
afgørelser …’.
en konkret sag, hvor den børnesagkyndige i glad for samarbejdet med familiestyrelsen.
fundet grundlag for at udtale kritik af xxx (navn an­
Fra Børns Vilkår henviser Bente Boserup til
sin undersøgelse anbefalede, at barnet skulle
flytte fra den ene forælder til den anden. Det
gjorde barnet. Men der måtte iværksættes
en ny undersøgelse, fordi Psykolognævnet
kritiserede den første. Da resultatet af den
nye undersøgelse lå klar, et år efter, gik den
direkte imod den første undersøgelse.
»Det er et grotesk eksempel, og da den nye
undersøgelse kom, ville det være synd at flyt te
barnet igen, og derfor blev barnet ikke flyttet,«
oplyser Bente Boserup.
uklare metoder. Kvaliteten af børnesag­
kyndige undersøgelser har stor betydning.
Det fremgår af den vejledning, som Familie­
styrelsen har udarbejdet sammen med Dansk
Psykologforening. I vejledningen hedder det:
’Kvaliteten af børnesagkyndige undersøgelser er
I Dansk Psykologforening er formanden
»Vi er tilfredse med, at vores metoder og
kompetencer bliver brugt. Det er godt, at der
er kommet en god vejledning, og at familie­
styrelsen har været vaks ved havelågen og
passer godt på området,« siger Roal Ulrichsen.
Psykologerne har, som beskrevet i
Børn&Unge nr. 14, tidoblet deres indtjening
på børnesagkyndige undersøgelser i løbet af
mange undersøgelser, er Bente Boserup fra
Børns Vilkår bekymret over kvaliteten af de
børnesagkyndige undersøgelser.
tre år. Mens Roal Ulrichsen glæder sig over de
»I dag skal der ikke redegøres for, hvilke
metoder der bliver anvendt i undersøgelserne.
Det skal som et minimum være i orden,« siger
hun. n
Kilde: Psykolognævnet
såDan bliver en børnesagkynDig unDersøgelse til
Det er retterne og statsforvaltningerne, som beslutter, om der skal iværksættes en børnesagkyndig
undersøgelse. De bliver typisk brugt i tunge sager, hvor forældrene er uenige om forældremyndighed,
bopæl og samvær. Undersøgelserne skal udarbejdes af psykologer eller børnepsykiatere.
En undersøgelse bør indeholde:
• To samtaler med hver af forældrene
• To observationer af samspillet mellem hver af forældrene med barnet.
• En samtale med barnet alene
• Information om barnet og forældrene fra børnehaver, skoler og offentlige myndigheder
• En gennemgang af erklæringen sammen med forældrene.
Kilder: Statsforvaltningerne samt Familiestyrelsens og Dansk Psykologforenings vejledning om børnesagkyndige undersøgelser.
Psykolognævnet fører
tilsyn
Psykolognævnet blev oprettet i 1994
og er en selvstændig myndighed
under Socialministeriet.
Nævnet har til opgave at autorisere
psykologer og føre tilsyn med psykologernes
faglige virke. Nævnet kan
selv optage sager, men det er også
muligt for privatpersoner at klage til
nævnet.
Klagerne vurderes oftest efter
psykologlovens paragraf 12, hvor
der står, at en autoriseret psykolog
er forpligtet til at udvise omhu og
samvittighedsfuldhed, og efter
lovens paragraf 16, der bestemmer, at
autoriserede psykologer skal udvise
omhu og uhildethed ved udfærdigelsen
af erklæringer.
Det må vi ikke få at viDe
Psykolognævnet har afvist at oplyse,
hvor mange gange nævnet har kritiseret
en børnesagkyndig undersøgelse.
Vi ved, at nævnet i 2010 modtog
56 klager i alt. 43 af disse var klager
over børnesagkyndige undersøgelser.
Men vi kan ikke få at vide, i hvor
mange sager nævnet udtalte kritik
eller alvorlig kritik.
Vi har spurgt statsforvaltninger og
en række byretter om, hvilke børnesagkyndige
psykologer de bruger. De
fleste er endt med at oplyse os det.
Men retten i Næstved og Statsforvaltningen
Hovedstaden vil ikke
fortælle os det. I Statsforvaltningen
Hovedstaden henviser man til, at
listen ikke kan udleveres af hensyn til
de pågældende psykologer. Myndighederne
er altså uenige om reglerne
for udleveringen af disse oplysninger.
I Børn&Unge nr. 16 kunne vi afsløre, at psykologernes børnesagkyndige
undersøgelser i forbindelse med sager om forældremyndighed og
samvær kan være fulde af fejl, og at ingen kontrollerer deres arbejde.
Vi kunne samtidig fortælle om institutioner, hvis underretninger ikke
blev taget alvorligt.
ter myndighederne også flere undersøgelser. Det er endnu en grund
til at få ændret forældreansvarsloven, mener Anne-Mette Winther
Christiansen (V).
»Flere penge er ikke løsningen. Formuleringerne i loven er alt for
svage, og det skaber grobund for slagsmål mellem forældrene. Hvis
loven bliver ændret, så der ikke er tvivl, vil der ikke være brug for at lave
så mange undersøgelser,« siger Anne-Mette Winther Christiansen (V).
Forældreansvarsloven skal revideres i løbet af efteråret. n
»Vi svigter børnene, når pædagogernes udsagn
ikke bliver brugt. De er sammen med barnet hver
dag og kender barnet indgående. Deres faglighed
bør spille en langt større rolle,« siger Henning
Pedersen.
Kommunen iværksatte først en undersøgelse
af familien, da pædagogerne havde underrettet
fem gange. Det er uacceptabelt, at pædagogerne
må sende så mange underretninger, før kommunen
handler, mener Henning Pedersen.
»Når pædagogernes underretninger ikke bliver
brugt, kan det have den uheldige konsekvens,
at nogle pædagoger tøver med at bruge tid på
det. Derfor skal vi have strammet op på dette
område. Pædagogerne skal meget mere på banen
og bør tages med på råd. De bør som minimum
have at vide, hvad der sker i sagen,« siger han.
Som reglerne er i dag, har pædagogerne kun
krav på at få at vide, at kommunen har modtaget
deres underretning. De har ikke krav på at få
besked om, hvad kommunen gør.
GIR
15