Børn& unge17 - Bupl

30
pædAgogISke rum
Fordelen ved skoven som legerum
er, at grene, kogler og sten må
man gerne bøje, knække eller gøre
med, som man vil. Man skal heller
ikke rydde op. Børn fra Sorø Skovbørnehave
udnytter den varierede
legeplads på Mariehønesletten i
Sønderskov.
»Jeg kunne se, at nye ting inspirerer, for når
der er fældet et træ i skoven, er det helt sikkert,
at stammerne skal bestiges. Hvorimod
en træstamme, der ligger fast på en legeplads
ikke er så interessant, fordi den altid er der
og hurtigt bliver udforsket. Hvilken balance,
der skal være mellem nyt og kendt, er blandt
andet noget af det, jeg skal kigge nærmere på
og tale med pædagogerne om, når jeg kommer
ud i flere skovbørnehaver og skovgrupper,«
siger hun.
Inger Lerstrup er også blevet interesseret i,
at der skal være mulighed for pauser. For hun
har set, at børn har brug for at trække sig.
»Det er sværere at få mulighed for ro og
pauser på legepladsen, for alle følger med i
alt, hvad der sker. Er der en konflikt, følger
alle med i, hvad der sker, mens den er mere
umærkelig i skoven. Der er flere kroge og gemmesteder
i skoven, og det er tydeligt at se,
at børnene finder ’deres’ steder,« siger hun.
PLaDs tiL ’Det farLige’. Inger Lerstrup
har valgt en legeplads og en skovbørnehave
som sit pilotprojekt for at undersøge, hvordan
man bedst kan observere forbindelsen mellem
aktivitet og rum.
»Børn laver de samme bevægelser begge
steder: rutsje, glide, hoppe, trampe, klatre,
kaste og gribe, ligesom aktiviteter som forhandling,
sanglege og rollelege sker både på
legepladsen og i skoven. Forskellen ligger i
den bund, man lægger under børnenes aktiviteter,«
siger hun.
Skoven er en bund med muligheder, som
man kan udnytte med det, der er, eller det,
man finder. Man skal ikke rydde op, som man
skal på legepladsen. Man kan bruge tingene
og lægge dem fra sig, uden at det roder. Grene,
kogler og sten må man bøje, knække eller gøre
med, som man selv vil, selvfølgelig altid med
kravet om at passe på de andre.
Legepladsen er en anden bund, hvor tingene er designet
til leg. Den er mindre foranderlig, der skal ryddes op, og
man må for eksempel ikke eksperimentere med at bøje
en skovl, til den knækker, klatre uden på klatreborgen
eller smadre legetøjet ned i fliserne.
»Godt nok er der mange af de samme lege, bevægelser
og gøremål i skoven og på legepladsen, men i skoven er der
flere muligheder for at nærme sig ’det farlige’ på sin egen
måde. Der er mere variation og dermed flere muligheder
for inspiration til lege og aktiviteter. På legepladsen er de
fleste flader vandrette eller lodrette, mens der i skoven er
flere forskellige flader, som giver flere bevægelsesmæssige
udfordringer og sanselige erfaringer,« siger hun.
natur og kuLtur. Når Inger Lerstrup som næste led
i sin forskning besøger flere skovbørnehaver, vil hun se,
hvad der sker, når der er god tid til at være i skoven. Hun
kan allerede se, at der er forskel på, om man går en tur
i skoven på samme måde, som man ville gå en tur i en
park, eller om man er i skoven hver dag og hele dagen.
De børnehaver, der hver dag bruger skoven, finder ’deres
egne steder’ og udnytter bedre de tilbud, skoven giver.
Hun vil også undersøge, hvad børn ikke kan lade være
med at gøre, når de er i en skov i længere tid ad gangen.
Og hvad der tilføres af kultur.
»Er der en træstub, kan børn ikke lade være med at gå
op på den og hoppe ned igen. Men der sker også andre
ting, som tydeligvis er kultur. I skovbørnehaven var en
bestemt grengaffel altid en isbod, og det er et eksempel
på en legekultur, som er overleveret fra barn til barn,«
siger hun.
Derfor er det interessant for Inger Lerstrup at spørge
pædagogerne om, hvor meget ’kultur’, der skal tilføres
naturen.
»Selvom skovene ikke skal blive for kultiverede, vil jeg
for eksempel gerne vide, om pædagogerne ønsker, at der
skal være bålsteder, hvad et godt klatretræ er, og hvor
meget har man brug for af overblik og gemmesteder.
Formålet er at få et overblik over, hvad skovpædagogerne
vil med skoven, og hvilke erfaringer og visioner de har.
Hvad børnene vil og drømmer om, vil jeg også gerne vide,«
siger hun. n
Inger Lerstrup har brug for
pædagogernes hjælp.
ud af BuSken
Til sit ph.d.-projekt ’Udformning
af bynær skov til skovbørnehaver’
har Inger Lerstrup brug for at
sende spørgeskemaer ud til alle de
skovbørnehaver og skovgrupper,
som opholder sig i skoven eller på
en stor naturgrund. Hun vil gerne
vide, hvor de er, hvor mange der
er, og hvordan de bruger skoven.
Hun vil også gerne interviewe pædagoger
i nogle af børnehaverne.
Skovgrupper kan udgå fra mange
slags børnehaver og have mange
forskellige udformninger, så de
er især svære at finde. Derfor vil
hun gerne have opdateret sin
liste over ønskede børnehaver.
Hjælp Inger Lerstrup ved at gå ind
på www.skovtid.dk, og se, om
skovbørnehaver eller skovgrupper
i din kommune er på hendes liste.
Hvis de ikke er, eller der er fejl i
kontaktoplysningerne, så skriv til
Inger Lerstrup på inle@life.ku.dk.
Vores skov er fin
I Sorø Skovbørnehave er børnene i skoven næsten hver dag.
Med et par tilføjelser opfylder Sønderskov pædagogernes
og børnenes behov.
Af Vibeke Bye Jensen, vbj@bupl.dk / Foto: Gitte Sofie Hansen
’skarnbasser’ og deres pædagoger fra
21 Sorø Skovbørnehave leger næsten hver
dag i skoven. De opsøger forskellige steder,
alt efter vejret og de aktiviteter de har lyst
til at lave. I dag er de på Mariehønesletten,
fordi det er et fladt åbent terræn, hvor solen,
der endelig har fået lidt magt, kan skinne
på dem.
Sorø Skovbørnehave har haft agronom
Inger Lerstrup på besøg i to måneder, hvor
hun fulgte med i, hvad børn leger, når de
er i skoven. Inger Lerstrup er ved at finde ud
af, om fremtidens skove skal tilbyde andre
ting til de børn og pædagoger, der hver dag
benytter sig af det naturlige legerum.
Pædagog Elsebet Mie Nielsen er enig med
Inger Lerstrup i, at det kan være fint at tilføre
skoven nogle designede elementer. Men hvis
bare skoven er stor nok, som Sønderskov er,
giver de mange forskellige steder i skoven et
varieret tilbud.
»Vi har selv tilført skoven nye ting, som
kan give andre oplevelser. Det er for eksempel
den bålhytte, vi snart får, og de store gynger,
som vi har fået tilladelse til at sætte op. Vi har
også altid reb med, som vi kan bruge forskelligt,
men ellers synes jeg, at det gode er, at
vi bruger skoven, som den nu er. Fantasien
Bøger om naturpædagogik
• ’Naturens pædagogik’ af Bjarne
Ernst. Semiforlaget (1998)
• ’Udebogen’ af Ophelia Achton.
Forlaget Klim (2001)
• ’Håndbog i naturpædagogik’
af Ole Wohlgemuth. Forlaget
Politisk Revy (2004)
• ’Børn & Udeliv’ af Bent Vigsø og
Vita Nielsen. CVU Press (2006).
får frit spil i en skov, og det er godt både for
os og for børnene,« siger hun.
Skarnbasserne har mange faste steder, de
går hen til. Det er ofte vejret, som bestemmer,
hvilket sted i skoven, de vælger. Er det
solskinsvejr, finder de en mere åben plet, men
er det regnvejr, er en tæt granskov et godt
sted at befinde sig.
»Vi tænker over, at de forskellige steder
giver forskellige muligheder for leg og aktiviteter.
Er vi til et fladt areal eller til mere
kuperet terræn? Eller er vi til, at der skal leges
med mudder, eller skal vi fiske? Stederne giver
forskellige oplevelser alt efter årstiden. Om
vinteren kan en åben plet tilbyde vintersol
eller gode kælkebakker, om sommeren bruger
vi den samme bakke til at trille på eller
løbe op og ned ad,« siger Elsebet Mie Nielsen.
Hun har valgt at arbejde i en skovbørnehave,
fordi skoven som uderum giver andre
pædagogiske muligheder end den traditionelle
instituionstype.
»Ikke to dage er ens. Samtidig oplever jeg, at
vi som voksne er mere nærværende i samværet
med børnene, fordi vi ikke bliver forstyrret
af praktiske opgaver, som vi lige kan ordne,
mens børnene leger. Når vi er i skoven, er vi
100 procent på børnene,« siger hun. n
Benny Schumann
Forestillinger & cirkus
workshop - for alle aldre!
Tlf: 45570631
benny@schumann.dk
www.schumann.dk
Rytmik, dramatik
og bevægelse
Mister Magimuk CD
(ofte spillet i Lille Nørd
på TV og i Oline på DR).
Af Bodil Heister
(komponisten
til Jul på Slottet).
Aktiviteter med musik
til rytmik, dramatik
og bevægelse.
Tilbud kr. 80,- + moms
Læs mere på:
www.bodilheister.dk
bheister@post.tele.dk
Lavet af to lag frotté med et
lag plastic imellem. De lukkes
med tryklås og er særdeles
holdbare. Også uden plast og
flere farver.
Priser fra 21 kr. + porto.
Navn kan isyes i hvide hagesmæk
ke for 5 kr. pr. stk.
Vi laver gerne smække i specielle
mål og halsen i regulerbare
størrelser.
Ring og få et tilbud:
HELLES HAGESMÆKKE
TLF. 27 52 89 44
helle_i@hotmail.com
www.hagesmaekke.dk
BØRN&UNGE | NR. 17 | 06. oktober 2011 31
HAGE
SMÆKKE
www.bupl.dk