Børn& unge17 - Bupl

28
pædagogiske rum
Fremtidens
skov er
børnenes
Mange børn og pædagoger leger og har aktiviteter i
skoven. En del gør det hele tiden, andre gør det en
gang imellem. Men hvordan skal en skov være, for
at den er rigtig god for børn? Det er agronom Inger
Lerstrup ved at undersøge.
Af Vibeke Bye Jensen, vbj@bupl.dk / Foto: Gitte Sofie Hansen
skoven vrimler det med dyr og in-
I sekter – og med børn. Mange institutioner
tilbringer al tiden i skoven,
og mange flere kommer ofte på besøg.
Og det er godt, for i skovens rum er der
mere plads til det farlige og det eksperimenterende.
Skovens uforudsigelighed
og variation giver inspiration til andre
aktiviteter end legepladsens designede
miljø.
Men skov er ikke bare skov. De cirka
13 procent af Danmarks areal, der i
dag er dækket af skov, er næsten alle
plantet med vilje, meget få er naturligt
opståede. Nu har politikerne bestemt,
at Danmark i fremtiden skal være dækket
af 25-35 procent skov, som for manges
vedkommende skal ligge tæt ved
byerne. Og det vil betyde endnu mere
designet skov og mere plads mellem
træer og buske til børnene.
Derfor vil agronom Inger Lerstrup fra
KU LIFE, Institut for Skov og Landskab,
nu undersøge, hvordan en skov kan indrettes,
så børn og pædagoger får den
bedste skovbund for deres aktiviteter.
»Som agronom har jeg mest forstand
på planter, træer, jord, sand og vand.
Derfor har jeg sat mig for at spørge
eksperterne på feltet børn og skov om,
hvad de har brug for og efterspørger.
BØRN&UNGE | NR. 17 | 06. oktober 2011
Og eksperterne er jo børn og voksne
i skovbørnehaver. Jeg vil vide, hvilke
steder skovbørnehaverne vælger, og
hvilke kvaliteter de steder har. Jeg vil
vide mere om, hvad børn gør, når de er
i skoven, og hvad pædagogerne vil og
gør i skoven,« siger hun.
Læring i skoven. Inger Lerstrup
starter dog ikke sin undersøgelse på
bar bund. I to måneder har hun iagttaget
børns aktiviteter og lege på en traditionel
institutionslegeplads og i en
skovbørnehave. Det har vist hende, at
børn finder deres egne steder og bruger
det, der er omkring dem, hvis de får lov.
»Samtidig får de mange motoriske
og sanselige erfaringer. På den måde
kommer valg af rum også til at handle
om læring,« siger hun.
Med forbehold for, at Inger Lerstrup
endnu kun har været ude at observere i
to børnehaver, kan hun allerede nu opridse
nogle tendenser i forhold til børns
aktiviteter i udemiljøer. For eksempel at
børn blander alle legeformer sammen,
når de er ude.
»Jeg troede, at jeg kunne se, at de leger
rollelege der og konstruktionslege
der, og på den måde ville jeg finde ud
af, hvad børn har brug for til de forskel-
2011 er SkovenS år
2011 er FN’s internationale år for skov og mennesker.
Det fejrer Skoven i Skolen ved at udgive
og formidle masser af idéer til, hvordan skolebørn
kan blive undervist i og om skove. Læs
mere på www.skoveniskolen.dk. Her kan man
blandt andet finde materiale om skove, træer
og blade, og om at snitte i træ, hvilket også kan
anvendes til yngre børn.
lige lege i skoven. Men det er svært, for det hele foregår
nærmest samtidig. Der bliver forhandlet, prøvet af og
konstrueret på en gang. Børn går ind og ud af legene,
og legene ændrer sig konstant. Det kan begynde som en
rolleleg, men pludselig er der en diskussion, hvor et begreb
skal afklares, eller legen ændrer sig til, at der skal
bygges noget,« siger hun.
Allermest har det slået Inger Lerstrup, hvilken vældig
aktivitet der er både på legepladsen og i skoven, når
børnene slippes løs.
»Der er en vældig fantasifuldhed. Det er utroligt så
mange interessante ting, børn gør på en klassisk legeplads
eller i skoven – også på en kold dag. Børnene er dygtige
til at bruge det, der er omkring dem, og så finder de på.
Der er en meget arbejdsom og intens stemning både på
legepladsen og i skoven,« siger hun.
Inger Lerstrup har også observeret, at det tydeligvis er
alvor, hvad børn foretager sig, når de leger.
»Børnene har forehavender og ting, der skal prøves og
gøres begge steder. Det er til gengæld forskelligt, hvad
de kan erfare på legepladsen og i skoven. På legepladsen
er der gjort meget ud af sikkerheden, mens der er mange
løse, glatte og bevægelige dele i skoven,« siger hun.
Det anDerLeDes tiLtrækker. Inger Lerstrup har
konstateret, at på legepladsen blev der især leget med
de kendte legeredskaber som gynger og sandkasse, men
der blev også eksperimenteret med alt, der var nyt eller
anderledes.
»En dag fandt børnene et potteskår, som gav anledning
til undersøgelse og leg. De fik også meget ud af et
stykke plastikrør. Der blev hældt ting igennem røret, det
blev rullet med det på et bord, og børnene sad på det på
gyngerne. En gren, der var knækket af et stort træ, blev
også brugt til alt muligt. Så børn har blik for noget, som
er nyt og anderledes. Og det får man foræret i skoven, for
der sker hele tiden noget nyt. Men samtidig er der også
noget, som er kendt, hvis man opholder sig det samme
sted hver dag,« siger hun.
Det får Inger Lerstrup til at mene, at skoven giver pædagogerne
en bred vifte af muligheder for at vælge den
ønskede balance mellem det kendte og det ukendte.
Agronom Inger Lerstrup er
i gang med at undersøge,
hvordan fremtidens skove
kan imødekomme børns
behov. Her er hun gået
bogstaveligt til værks og
er kravlet op i træerne
sammen med nogle børn
fra Sorø Skovbørnehave.
29