Børn& unge17 - Bupl

18
arbejdspres
" Det var meget barskt.
Vera Mikkelsen, arbejdsmiljørepræsentant
ondt i maven og nakken, når de går hjem. De inTeT posiTivT. ’Det kan være, jeg skal lave
går fra arbejdet med tanker om ikke at slå til noget andet,’ var den første tanke, der faldt
over for børnene. De føler også, at de irettesæt- Gudrun Sjørslev ind, da hun læste rapporten.
ter børnene for meget. De stille børn bliver »Første gang, man læser den, er det virkelig
nogle gange overset i travlheden, erkender negativt. Der er for meget at lave, der er for
medarbejderne.
mange vanskelige børn, og selv julefrokosten
Der er også kritik af den daglige pædago- er forkert. Der er faktisk ikke noget positivt,«
giske leder, Gudrun Sjørslev:
siger hun i dag.
’Den daglige leder opleves som fraværende »Det var meget barskt,« supplerer arbejds-
ude blandt børnene, og de ansatte oplever, miljørepræsentant Vera Mikkelsen.
de mangler opbakning i hendes fravær. »Men man skal tage det konstruktivt og få
Personalet oplever, at de i hverdagen mangler noget gjort ved det. Det har vi gjort,« siger
ledelsesmæssig støtte og opbakning fra den hun.
daglige leder og områdelederen. De ansatte Da Arbejdstilsynet møder op i institutionen
oplever, at det er svært over for den daglige i januar 2010, bliver fire medarbejdere valgt ud
leder at få lov til at fremføre kritik,’ skriver til at fortælle om deres arbejdsliv. De holder
Arbejdstilsynet.
ikke noget tilbage.
Medarbejderne savner også medbestem- Arbejdstilsynet har en fast spørgeguide,
melse, når lederen fordeler arbejdsopgaverne som netop fokuserer på nogle af de punkter,
i den funktionsopdelte pædagogik, som bør- der er kendt som vanskelige i daginstitutionehaven
bruger.
ner, nemlig stor arbejdsmængde og tidspres,
høje følelsesmæssige krav og vold og trusler
om vold.
Eller som Gudrun Sjørslev siger:
»Man fokuserer på det, der ikke
fungerer. For alt andet lige er der jo
også noget, der fungerer.«
»Men det er heller ikke det, man
skal have fokus på. Det er de ting,
man skal ændre på, som vi skal
Der er flere medarbejdere,
3. der oplyser, at de bliver rin-
have skovlen under,« siger Vera
Mikkelsen og påpeger, at tilsynets
get op hjemme af lederen, når de
udsendte var gode til at få folk til at
er sygemeldt. Mange finder, at de
uddybe deres udsagn og holdninger.
bliver udsat for et pres for at komme
Det er ikke nødvendigvis ny vi-
tilbage til arbejdet, også selv om
den, som Arbejdstilsynet graver
de siger, at de har feber og er syge.
Nogle medarbejdere oplyser, at de er
blevet ringet op flere gange under et
sygdomsforløb. Fraværspolitikken
beskriver, at man kan ringe for at
yde omsorg for medarbejderen, men
medarbejderne oplever det som
frem, mener områdeleder Susanne
Carstensen:
»De fleste ting ved man jo godt,
men der kan også være ting, som
man ikke har fået øje på, og som
der ikke bliver sagt så meget om i
chikane.
hverdagen. Netop på grund af travl-
Integreret institution 0-6 år, Herlev
hed, så overkommer man bare og
lider i stilhed.«
mindre service. Da rappor-
ten og påbuddet er landet, tager Druelund
Børnecenter de første skridt til at forbedre
arbejdsmiljøet. Nogle arbejdsgange skal rationaliseres,
så der bliver mindre af den store
arbejdsmængde.
Så nu skal børnene selv hente kopper og
tallerkener om morgenen, og til frokost dækker
børnene selv bord. En medarbejder står
for at sætte kopper og tallerkener klar til alle
tre stuer.
Dermed kunne der komme to medarbejdere
med til samling. Tidligere havde den
ene medarbejder gjort klar til frokost, mens
den anden havde samling på stuen.
Forældrene får også mindre service nu.
De skal selv notere, når deres børn kommer
og går. Utilfredse forældre bliver henvist til
Gudrun Sjørslev med det samme.
Mange bække små, som hun udtrykker det,
giver mere tid til det pædagogiske arbejde.
alle har bidrageT. Når Arbejdstilsynet
udsteder et påbud om at forbedre arbejdsmiljøet,
skal tilsynet have en tids- og handleplan
for, hvad der bliver gjort ved problemerne
og hvornår. Samtidig tilbyder tilsynet procesvejledning,
og det tilbud tager Druelund
Børnecenter imod.
Der dukker to eksperter op, som hjælper
personalet med at sortere i, hvad der kan lade
sig gøre med de eksisterende ressourcer. De
har et skema med, der skal hjælpe personalet
med at finde ud af, hvad der skal gøres ved
problemerne.
Skemaet viser sig at være et godt værktøj,
der både inddrager handling og effekten af
handlinger. Og så bliver det muligt at evaluere,
påpeger områdeleder Susanne Carstensen.
»Vi har ikke opfundet den dybe tallerken.
Vi har vidst, at problemerne hele tiden har
ligget der, men når de er skrevet ned, bliver
det mere bindende,« siger hun.
Identificeringen af problemer og handlinger
er gjort i fællesskab og dialog med hele
personalet, understreger Vera Mikkelsen.
»Alle har bidraget, og ingen kunne gemme
sig,« siger hun.
legalT aT sige fra. Den funktionsopdelte pædagogik bliver også
evalueret. Det viser sig nemlig, at det er svært for pædagogerne at
sige fra, når de står med ansvaret for et værksted og en aktivitet.
»Vi har ikke været så gode til at lukke døren, når rummet var fyldt
op. Der kan hurtigt blive kaos, hvis der kommer for mange børn ind
i værkstedet eller i vores motorikrum,« siger Vera Mikkelsen.
»Du lever i en verden, hvor det er okay, at der er 15 børn hos dig.
Men det er det bare ikke! Det opdager du først, når du finder ud af,
at det også er en irritation for dine kolleger,« siger Vera Mikkelsen.
Personalet bliver enig om, at det fremover er legalt at begrænse
antallet af børn, man vil have med til sine aktiviteter. Dermed er
det nu slut med at have dårlig samvittighed, hvis man ’bare’ laver
noget med en mindre gruppe børn.
Forventningerne til den daglige pædagogiske leder bliver afstemt og
afklaret. De aftaler også, hvordan der skal være mere med bestemmelse
og indflydelse på dagens arbejde, så nu skriver Gudrun Sjørslev bare
på dagsplanen, hvilke to medarbejdere der skal være på legepladsen,
og hvem der har ansvaret for børnehavens café, et område til stille
aktiviteter, hvor den ansatte blandt andet også har ansvaret for at
hjælpe børn med bleskift og toiletbesøg.
jeg føler glæde ved miT arbejde. Påbuddet fra Arbejdstilsynet
har også fået personalet til at prioritere de vigtigste opgaver, så de
ikke skal have dårlig samvittighed over de ting, der ikke bliver gjort.
»Når rammerne er, som de er, hvad er det så, vi kan nå? Det, som
vi ikke når – væk med det, glem det,« siger Gudrun Sjørslev og glæder
sig over, at hun i lang tid ikke har hørt beklagelser over, at det ikke
kan lade sig gøre at komme på tur.
»Det dræner energien, hvis man hele tiden fokuserer på det, man
ikke når,« tilføjer hun.
Nu, godt halvandet år efter Arbejdstilsynets påbud, er der kommet
balance mellem arbejdsopgaver og personalenormering. Den
funktionsopdelte pædagogik fungerer meget bedre. En nyligt overstået
arbejdspladsvurdering (APV) viser stor tilfredshed blandt medarbejderne.
75 procent svarer ja til spørgsmålet ’Jeg føler glæde ved
mit arbejde’.
En anden indikator på arbejdsmiljøet er sygefraværet. Der har ikke
været en eneste sygedag blandt personalet siden marts, fremhæver
Gudrun Sjørslev.
Vera Mikkelsen glæder sig over den udvikling, som arbejdspladsen
har været igennem.
»Vi har taget hånd om det på en god måde. Vi er blevet mere åbne
og får lagt tingene på bordet. Folk er meget bedre til at komme med
frustrationer, og jeg mærker ikke, at nogen taler om hinanden. En
god arbejdsplads bærer præg af, at man taler til hinanden, med
hinanden, ikke om hinanden. Det skal være rart at komme her, og
det skal være rart at gå ud ad døren igen,« siger hun. n
12. nov. til 18. dec. 2011
FormiddagsForestillinger kl.10:00
d. 16., 17., 23., 24., 30. nov. & 1. dec.
Billetter 3963 6400
Billetnet.dk / 7015 6565
Bellevueteatret.dk
www.bupl.dk
BØRN&UNGE | NR. 17 | 06. oktober 2011 19
30års
jubilæum!
Temadag hos Protac
Privatpraktiserende børneergoterapeut Connie
Nissen, Sansemotorik.dk holder et oplæg om
Sensorisk sarte børn – hvordan
hjælper vi dem bedst i hverdagen?
Når børn reagerer anderledes end de fleste på sanseindtryk,
medfører det ofte vanskeligheder for både barnet
selv og for de voksne der er omkring barnet i hverdagen.
Få mere viden og forståelse samt konkrete forslag til,
hvordan vi kan hjælpe børn med vanskeligheder indenfor
sensorisk bearbejdning, som blandt andet er, at overreagere
på harmløse sanseindtryk.
Kaffe og kage. Præsentation af Protac produkter samt
udveksling af erfaringer.
Tid
Tirsdag d. 22.11.2011
Kl. 12.30 – 16.30
Sted BDO
Kystvejen 29
8000 Aarhus C
På hjørnet af Nørreport/
Kystvejen. Parkering v/
Nørreport eller på havnen.
Pris
Gratis
Tilmelding
Senest d. 16.11.2011 til
protac@protac.dk.
Venligst oplys navn, arbejdssted,
mail, tlf. nr. for hver deltager.