Børn& unge17 - Bupl

10
TrepArTsForHAnDLinGer MeDLeMsunDersøGeLse
Sund søvn, udhvilet og i god form
Dun dyner og hovedpuder
Ande-gåsedun/småfjer (60/40 %).
Allergitestet. Vår i 100 % bomuld.
Øko-Tex 100 godkendt.
Syntetiske dyner og hovedpuder edpuder puder er
Termofi kseret polyestervat.
Holder fantastisk godt, og klumper umpe per r
ikke i vask. Vår i 100 % bomuld. uld.
Øko-Tex 100 godkendt.
Tønnesen A/S · Frydensbergvej 13 · DK-3660 Stenløse
Tlf: +45 47 12 54 54 · Fax: +45 47 12 54 60 · www.b-toennesen.dk
Fischers Institutionsinventar
Nye borde på mål: på hjul, med klapper, som indskudsborde,
med hollandsk udtræk, klap-op el. klap-ned borde.
Brugte borde: monteres med hjul, nye plader, nye understel,
nye bordben, pudsning og lakering af gamle plader.
Pusleborde: på mål, nye plader, nye trådskuffer.
Puslebordstrappe: med eller uden blespandesystem.
Bænke på mål: på hjul eller væg, med eller uden ryglæn.
Hjul på høje stole: til fl ere modeller, salg af brugte Trip-
Trap stole.
Hjul med beslag: til diske, skabe, borde, køleskabe etc.
Døre: dørbagkanter til fi ngerbeskyttelse, afspærring med
tremmer eller acrylplade til både dørhuller og gange.
Laves på hængsler, som skydedøre eller på skinner.
Vinduer: sikkerhedsgitre, fl uenet, rullegardiner, forsatsvinduer.
Stiger: til krybber og barnevogne.
Madrasreoler: på hjul eller monteret på væg.
Hjørneskinner: til sikring ved skarpe hjørner.
Skærmvægge: til børnetoiletter.
Tandkrusholdere: på mål.
Tel 36455900 – Mob 2016 5948
fi scher@jf-snedker.dk – www.jf-snedker.dk
• En garanti for, at den nye arbejdsgiverafgift
ikke ville påvirke løn,
priser og overenskomster.
• Et tilsagn fra lønmodtagernes tre
hovedorganisationer (LO, FTF og
Akademikernes Centralorganisation)
om at holde stigningen
i omkostninger og dermed lønninger
under udlandets.
• Et tilsagn fra regeringen og
arbejdsgiverne om at indføre
arbejdsmarkedspension til de
grupper af lønmodtagere, som
kun havde folkepension og ATP.
»I LO formulerede man det som ’det dobbelte mål’: At gå
fra høje nominelle lønstigninger, som blev ædt op af prisstigninger
og afgifter, til lave lønstigninger, som kunne
forbedre reallønnen. Og det lykkedes. Fælleserklæringen
blev først opsagt i forbindelse med storkonflikten i 1998,
men da var dens værdi også udtømt,« siger Finn Larsen,
sekretariatschef i LO.
alt at vinde. Kort tid efter indgik regeringen en finanslovsaftale
med Socialdemokratiet, hvorfor ’helhedsløsning’
ikke er for stort et ord at bruge. Den dag i dag kan værdien
af Fælleserklæringen dårligt overvurderes, selvom den fik
et mindre glamourøst efterspil.
AMBI’en måtte opgives efter tre år, fordi den var i strid
med EF-reglerne. Det efterfølgende trepartssamarbejde
om, hvordan man skulle gennemføre en pensionsreform,
brød sammen, men blev dog brugt som grundlag, da LOmedlemmerne
fik pensionsordninger ved overenskomstforhandlingerne
i 1989 og 1991.
Der skal drejes på andre håndtag i dag, men Mikkel
Mailand mener, at man sagtens kan trække paralleller
til den situation, som Helle Thornings nye regering står i.
»En regering indkalder typisk til trepartsforhandlinger,
når den har brug for, at parterne skal yde noget. Og det
må siges at være tilfældet nu,« siger han.
Selvom Dansk Arbejdsgiverforening har sagt blankt
nej til at diskutere ændringer i forligene om efterløn og
dagpenge, er der serveret masser af lunser til arbejdsgiverne
i S-SF-udspillet ’Fair Løsning’. Og traditionen på
det danske arbejdsmarked tilskriver, at man møder op
og søger indflydelse – uanset regeringens farve – når man
bliver inviteret.
Samtidig er især LO svækket af års nedgang i medlemstallene
og vil derfor have alt at vinde ved at søge et
resultat, mener Mikkel Mailand. Og så er vi tilbage ved
Zeuthen-udvalget.
»Her lykkedes det LO at blokere en dagpengereform, der
ville have pålagt arbejdsmarkedets parter en større del af
finansieringsbyrden. Dengang havde fagbevægelsen styrke
til at blokere reformer under en borgerlig regering. Det
har den helt åbenlyst ikke i dag,« siger Mikkel Mailand. n
BUPL kan gøre det bedre
En ny undersøgelse viser, at BUPL’ s medlemmer ikke er helt tilfredse med fagforeningen.
De er især ikke tilfredse med det udbytte, de får, og BUPL’s omdømme. Til gengæld er de
loyale og glade for den rådgivning, de får.
Af Vibeke Bye Jensen, vbj@bupl.dk
BUPL’s medlemmer er loyale over for deres
fagforening. Men de er ikke helt tilfredse
med den. Det viser en medlemsundersøgelse,
som er foretaget af MSI Research fra Aarhus
Universitet for BUPL. Resultatet bygger på
svar fra 6611 medlemmer. Undersøgelsen
skal bruges til at finde ud af, hvad forbund
og lokale fagforeninger kan gøre bedre for
at fastholde nuværende medlemmer og tiltrække
nye.
Ifølge Lasse Bjerg Jørgensen, medlem af
forretningsudvalget og politisk ansvarlig for
BUPL’s medlemsarbejde, har BUPL nu fået at
vide, at medlemmernes tilfredshed ligger
på middel med en nedadgående tendens.
At medlemmerne er loyale over for BUPL,
og at de er rigtig glade for den rådgivning,
de modtager af fagforeningen.
Han havde troet, at tilfredsheden var højere.
»Men det var jo bare et håb. Nu ved vi, at
medlemmerne ikke er helt tilfredse med
BUPL, og det vil vi selvfølgelig have rettet
op på. At være medlem af en fagforening
er et personligt tilvalg. Og vi vil bare være
den fagforening, som pædagoger vælger. Det
handler både om at blive et bedre tilbud til de
medlemmer, vi har, men også om at sige til
potentielle medlemmer, hvem vi er, og hvad
vi kan tilbyde. Vi skal bruge undersøgelsen til
at rette organisationen til, så pædagogerne
i højere grad synes, at det kan være interessant
at være medlem,« siger han.
Et godt udgangspunkt. Det er meget
interessant, at loyaliteten over for BUPL er
høj, mener Lasse Bjerg Jørgensen.
»Det betyder, at vi har et godt udgangspunkt
for at rette op på de mangler, medlemmerne
synes, vi har. Grunden til, at loyaliteten
ligger højere end hos andre fagforeninger
i FTF, er nok, at professionen samles i BUPL.
Der er her, vi udvikler faget, og her, pædagogerne
føler en tilknytning,« siger han.
Medlemmerne har også tilkendegivet, at
de er meget tilfredse med den rådgivning,
som de får.
»Det er jeg stolt af. Især er det positivt, at
medlemmerne siger, at jo flere gange de har
været i kontakt med BUPL, jo mere tilfredse
er de,« siger Lasse Bjerg Jørgensen.
BEdrE kommunikation. Det er særligt
på parametre som omdømme og udbytte,
at medlemmerne vender tommelfingeren
nedad.
»Jeg mener, at det først og fremmest ikke
er tydeligt nok, hvad BUPL faktisk gør. Vi
er en lobbyvirksomhed, hvor meget af det,
der foregår, ikke er tydeligt. Det er svært for
medlemmerne at se, hvordan vi forsøger at
påvirke myndigheder og politikere. Vi skal
blive meget bedre til at fortælle, hvad vi gør
for at påvirke forhandlinger, hvilke resultater
vi faktisk får, og hvordan vi bruger medlemmernes
input,« siger han.
Det betyder, at BUPL skal gøre noget ved
kommunikationen til medlemmerne.
»Vi skal kommunikere stærkere og mere
præcist både om vores resultater og vores arbejde
i det daglige. Og ikke mindst om, hvilke
tilbud BUPL reelt kan give medlemmerne.
Det skal ikke foregå ved hjælp af kampagner,
men som en del af den daglige drift. Det ville
være forlorent, hvis vi troede, at vi kunne
redde tingene ved at lave flotte plakater eller
t-shirts, for så ville vi ikke have forstået
budskabet fra medlemmerne,« siger Lasse
Bjerg Jørgensen.
FlErE skal værE mEdlEm. BUPL har også
undersøgt, hvor mange af fagforeningens
potentielle medlemmer, der så rent faktisk
også er medlem. Den såkaldte organisations-
procent har vist sig at ligge på 81 procent.
Det er kommet bag på de fleste i BUPL, at den
ikke er højere. Lasse Bjerg Jørgensen havde
selv troet, at organisationsprocenten lå på
86-87 procent.
»Det er stadig en flot organisations procent i
en situation, hvor en fagforening er et tilvalg
for den enkelte. Vi skal nu bruge medlemsundersøgelsen
til at blive klogere på, hvordan
vi bliver en mere attraktiv organisation,«
siger han.
Om to år vil BUPL igen foretage en medlemsundersøgelse,
der vil vise, om den indsats,
fagforeningen vil gøre, har givet et
løft i tilfredsheden. I forhold til antallet af
medlemmer vil BUPL allerede om et år tælle
igen og også her satse på at have forbedret
resultatet. n
medlemmerne har talt
• 6611 medlemmer har svaret på undersøgelsen.
• Medlemmernes tilfredshed med BUPL er
middel (indeks 60 på en skala fra 0 til 100).
• BUPL’s omdømme bør forbedres. Selvom
BUPL i medlemmernes øjne fremstår som
troværdig og pålidelig, er scoren for at fremstå
som en fagforening, hvor man får noget
for sit kontingent, lige under middel (indeks
56 på en skala fra 0 til 100).
• BUPL får kredit hos medlemmerne for at
prøve at sikre medlemmerne gode løn- og
ansættelsesvilkår og for at skabe en tydelig
profilering af den pædagogiske profession.
Alligevel vurderes udbyttet af medlemskabet
at være for dårligt.
• Medlemmerne er meget tilfredse med
BUPL’s rådgivning.
• BUPL’s medlemmer er mere loyale end andre
FTF-grupper er (indeks 74 på en skala fra 0
til 100).
BØRN&UNGE | NR. 17 | 06. oktober 2011 11