Børn& unge17 - Bupl

6. oktober 2011 42. årgang l www.boernogunge.dk 

Børn& 

unge17 

Politikere vil stramme kontrol med psykologer 

12-23 

Ofte er 

pædagoger 

alene med for 

mange børn. Det 

stigende arbejdspres kan 

være farligt for helbreddet. 

Trepartsforhandlingerne kommer 

Skoven er den perfekte legeplads 

Det 

usunDe 

arbejDspres 

4 

6 

28

2 

kort nyt indhold 

Kvinder får ledighed til at stige 

Antallet af arbejdsløse voksede i august og ramte næsten udelukkende kvinder. 

1000 flere kvinder blev ledige sammenlignet med juli, skriver en række 

aviser, som også påpeger, at mændenes ledighed er relativt stabil. 

Årsagen til, at det er kvinderne, der får ledigheden til at stige, skal findes 

i den offentlige sektor, siger Erik Bjørsted, økonom i Arbejderbevægelsens 

Erhvervsråd, for den offentlige sektor har oplevet mange afskedigelser, og 

de rammer især kvinderne. 

August måneds stigning i ledigheden har ikke ramt personer under 30 år 

særligt meget, men ledighedsprocenten for de 25-29-årige topper dog stadig 

og ligger på hele 10 procent. 

Færre går på efterløn 

Antallet af danskere på efterløn falder hurtigere, end nogen havde forudset. 

På blot et år er antallet af efterlønsmodtagere faldet med 7 procent og ligger 

nu på omkring 115.500 helårspersoner, viser nye tal fra Danmarks Statistik. 

Faldet er overraskende, når man tager den aktuelle økonomiske situation i 

betragtning, siger økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus 

Universitet til Jyllands-Posten. 

Faldet betyder, at den forrige regerings forslag om en tilbagetrækningsreform 

ikke kan give 18 milliarder kroner til de offentlige kasser. På den 

anden side er der heller ikke stort behov for pengene, da flere ældre bliver i 

job, skriver Jyllands-Posten. 

»De nye tal viser, at tilbagetrækningsreformen er indgået på et forkert grundlag, 

så jeg vil opfordre partierne bag reformen til at lave den om eller opgive 

den,« siger formand for A-kassernes Samvirke Morten Kaspersen 

Mere plads hos Hans Egede 

I Børn&Unge nr. 14 på side 2 havde vi citeret en historie fra Jyllands-Posten. 

Der stod blandt andet: ’I Børnehaven Ragnarok 

i København har børnene i gennemsnit 3,5 m2 hver at lege på. 

Men i Hans Egede Sogns Menighedsbørnehave i samme kommune 

må børnene nøjes med det halve’. 

Børn&Unge er blevet kontaktet af lederen fra Hans Egede Sogns 

Menighedsbørnehave, der er ked af den formulering. Hun skriver: 

’Jeg er rigtig ked af, at Hans Egede fremhæves som et dårligt 

eksempel – især fordi det faktisk ikke er sandt. Jeg har gjort mig 

den ulejlighed at undersøge de faktaoplysninger, som danner 

grundlag for udsagnet… I Hans Egede er 2,5 kvadratmeter pr. 

barn. Det er mig bekendt mere end det halve af 3,5. Det er potentielt 

ødelæggende for en institution at blive udstillet som 

havende dårlige fysiske rammer. Hans Egede er beliggende i en 

utroligt dejlig kæmpe Østerbro-villa på Gammel Kalkbrænderivej. 

Den har både gode og charmerende lokaler og i øvrigt også 

en fantastisk legeplads/have’. Vi beklager at have viderebragt 

forkerte oplysninger fra Jyllands-Posten. 

SØB 

BØRN&UNGE | NR. 17 | 06. oktober 2011 

Digitaliseringen halter 

Kun hver fjerde kommune har en plan for digita- 

lisering af børnehaver og vuggestuer. Det viser 

en ny undersøgelse fra Professionshøjskolen UCC. 

Det er langtfra nok, mener pædagogisk konsu- 

lent ved UCC Bent Hubert, der står bag under- 

søgelsen blandt 54 kommuner. 

»Når institutionerne ikke forholder sig professionelt 

til digitale medier og kompetencer, lærer 

børnene ikke at forholde sig kritisk analytisk til 

de medier, som omgiver dem 24 timer i døgnet,« 

siger Bernt Hubert. 

IT-fri børnehaver betyder, at børnenes digitale 

kompetencer, som de har med hjemmefra, ikke 

udnyttes godt nok. Det har konsekvenser, når 

børnene skal i skole. 

»Hvis børnene var mere digitalt klar og havde 

en mere kvalificeret viden og indsigt, flere færdigheder 

og begreber på det digitale område, 

når de startede i uddannelsessystemet, kunne 

vi profitere meget mere af det,« siger han. 

I tre ud af fire kommuner skal daginstitutionerne 

selv betale for computere og andet digitalt udstyr. 

Det sætter udviklingen i stå, mener Sanne 

Lorentzen, formand for BUPL’s Lederforening. 

»Der er fortsat nedskæringer, og så bliver computere, 

smartboards og andet udstyr prioriteret 

lavest,« siger hun. 

Forbund stiller krav til Helle 

11 faglige organisationer, der tilsammen repræsenterer flere 

end en halv million offentligt ansatte, har udformet deres 

krav til den nye statsminister. Øverst på sedlen står mere 

vækst og mindre bureaukrati, skriver Jyllands-Posten. 

Blandt andet forlanger FOA, at væksten i 2012 bliver mindst 

1,4 procent, sådan som S-SF’s ‘Fair Løsning’ lægger op til. 

»Vi har en forestilling om, at organisationerne mødes med 

regeringen for at fremlægge vores synspunkter,« siger FOA’s 

formand, Dennis Kristensen. 

Han forventer, at S-SF’s formuleringer om at inddrage borgere 

og virksomheder i udformningen af fremtidens politik 

også inkluderer de offentligt ansatte, når det handler om 

velfærd og service. Det samme mener pædagogernes fagforening, 

BUPL. 

»Nu skal regeringen lige på plads, men den har jo selv lagt 

op til trepartsforhandlinger, hvor vi selvfølgelig forventer at 

drøfte nogle af vores krav,« siger forretningsudvalgsmedlem 

Tonny Andersen. 

Læs også ’BUPL mener’ side 39 


Børn& 

unge17 

BØRN&UNGE 

Blegdamsvej 124 

2100 København Ø 

Telefon: 3546 5100 

E-mail: b&u@bupl.dk 

www.boernogunge.dk 

Ansvarshavende redaktør 

Ida Thuesen Nielsen (ITN) 

Redaktionschef 

Lene Søborg (SØB) 

Journalister 

Vibeke Bye Jensen (BYE) 

Steffen Hagemann (SBH) 

Trine Vinther Larsen (TVL) 

Gitte Rebsdorf (GIR) 

Signe Strandby Nielsen (SIN) 

Grafisk design og layout 

Eva Krebs Larsen (EKL) 

Korrektur 

Karen Altschul 

Forsideillustration 

Eva Krebs Larsen 

Annoncer 

Marianne Földvary (MAF) 

Niels Juul Pedersen (NJP) 

Tryk 

Stibo Graphic 

Kontrolleret oplag: 66.726 

ISSN: 0006-5633 

Udgiver 

Politikere vil stramme kontrol med psykologer 4 

Trepartsforhandlingerne kommer 6 

Skoven er den perfekte legeplads 28 

12-23 

Ofte er 

pædagoger 

alene med for 

mange børn. Det 

stigende arbejdspres kan 

være farligt for helbreddet. 

Det 

usunDe 

arbejDspres 

p1_forside.indd 1 30-09-2011 14:56:23 



Telefon: 3546 5000 (kl. 9-15) 

E-mail: bupl@bupl.dk 

www.bupl.dk 

Forretningsudvalget 

Formand 

Henning Pedersen 

Næstformand 

Birgitte Conradsen 

Hovedkasserer 

Kim Morten Jørgensen 

Faglige sekretærer 

Allan Baumann 

Lasse Bjerg Jørgensen 

Lis Pedersen 

Tonny Andersen 

Børn&Unge 2011 

Børn&Unge udkommer 22 gange i år. 

Bladet udkommer i følgende uger: 

2, 4, 6, 8, 10, 12, 14, 17, 19, 21, 23, 25, 32, 

34, 36, 38, 40, 42, 45, 47, 49 og 51. 

Redaktionen påtager sig intet ansvar 

for tekster, der indsendes uopfordret. 

Vi gør opmærksom på, at alle artikler 

og læserindlæg, lægges på boernogunge.dk 

og derfor optræder frit 

tilgængeligt på internettet. 

Hvis du har problemer med leveringen 

af Børn&Unge, skal du sende 

en mail til: levering@bupl.dk 

Illustration: Eva Krebs Larsen 

12 

" 

For at være nærværende 

over for børn skal man have 

en indre afslappethed. Det kan 

pædagogerne simpelthen ikke 

have, når de har så mange børn, 

de skal tage hånd om. 

Jeanett Bonnichsen, psykolog og stressekspert 

Artikler 

4 Mere kontrol med psykologer 

5 Underretninger skal tages alvorligt 

6 Vi griber Helles udstrakte hånd 

7 Ung, arbejdsløs og fortvivlet 

8 Der skal tre til en aftale 

28 Fremtidens skov er børnenes 

31 Vores skov er fin 

35 Verdensberømt lort fylder rundt 

37 Rige mødre dyrker børnene 

Øjeblikket 

24 Jorden rundt på 10 dage 

Tusindvis af københavnske børn cyklede titusindvis 

af kilometer parallelt med de store VM-stjerner. 

Faste sider 

26 Opslagstavlen 

33 Nyt fra hovedbestyrelsen 

34 Børnebøger 

36 Fagbøger 

37 Tegneserie 

39 BUPL mener 

Vi er parate til at præge dagsordenen med nye 

fremadrettede løsninger, skriver forretningsudvalgsmedlem 

Tonny Andersen. 

Foto: Gitte Sofie Hansen 

Arbejdspres 

12 Intro 

14 Råt arbejdsmiljø 

I hver femte institution er arbejdsmiljøet 

så dårligt, at det er decideret sundhedsskadeligt. 

Det viser en særlig indsats 

foretaget af Arbejdstilsynet. 

15 De mange eksempler 

12 pluk fra de rapporter, som Arbejdstilsynet 

har skrevet om institutioner, hvor 

arbejdspresset har været for hårdt. 

16 De var ved at segne 

Arbejdet i Druelund Børnecenter var 

sundhedsskadeligt. Det blev ændret, og 

nu er arbejdsglæden kommet tilbage. 

20 Vær nu realistiske 

Pædagogers forventninger er ude af takt 

med virkeligheden. Klare og tydelige 

aftaler hjælper, mener stressekspert. 

22 I er overansvarlige 

Ansvaret for arbejdsklimaet er ikke kun 

pædagogernes. Rammen for arbejdet er 

den største skurk, mener BUPL. 

32 

3

4 

Børneundersøgelser 

Kontrollen bliver skærpet 

Politikere vil indføre kontrol og tilsyn med de børnesagkyndige undersøgelser. 

Det sker, efter at Børn&Unge har afsløret, at undersøgelserne er fulde af fejl. 

Af Gitte Rebsdorf, gir@bupl.dk / Modelfoto: Jakob Carlsen 

Politikere på tværs af partiskel vil indføre kontrol og tilsyn 

med børnesagkyndige undersøgelser. Undersøgelserne er, 

som Børn&Unge beskrev i nummer 16, fulde af fejl. Fejlene 

får hverken konsekvenser for de psykologer, som udarbejder dem, 

eller for de afgørelser om samvær eller forældremyndighed, der hviler 

på undersøgelserne. Det betyder, at afgørelser om børns fremtid er 

truffet på et fejlagtigt grundlag. 

»Vi kan ikke have et system, der beskytter psykologer, som ikke gør 

deres arbejde godt nok. Det skal laves om, sådan at vi er sikre på, at 

de fagligt bedste psykologer foretager undersøgelserne,« siger Karen 

Hækkerup, der indtil valget har været Socialdemokraternes retsordfører. 

Nu er hun social- og integrationsminister i den nye regering. 

Også SF’s retsfører Karina 

Lorentzen mener, at der er grund 

til at stramme op. 

»Kontrollen og tilsynet med de 

børnesagkyndige undersøgelser 

skal være bedre. Hvordan det præcis 

skal ske, ved jeg ikke. Men det 

må vi finde en løsning på, når vi 

skal evaluere loven. Måske er der 

også brug for en bredere kreds af 

fagpersoner til at udarbejde disse 

undersøgelser. Sundhedsplejer- 

Børn, der er udsat for fejlagtige 

psykologundersøgelser, 

risikerer at blive placeret hos 

en far eller mor, der ikke har 

forældreevne. 

sker eller læger kunne eventuelt 

inddrages i arbejdet,« siger Karina 

Lorentzen. 

Venstres socialordfører Anne- 

Mette Winther Christiansen er 

enig i, at der er brug for mere kontrol 

med psykologernes arbejde. 

»Det virker, som om psykologerne 

lever i deres eget kongedømme. 

Vi kan ikke acceptere, 

at der bliver udarbejdet undersøgelser, 

der ikke er hold i. Det er 

ikke til barnets bedste, og derfor 

bliver vi nødt til at stramme op 

på det her,« siger hun. 

direktør afviser. De børnesagkyndige 

undersøgelser bliver 

brugt i sager, hvor børnenes forældre 

er gået fra hinanden, og de 

har stor betydning for et barns 

fremtid. De er med til at afgøre, 

om et barn skal bo hos sin far eller 

mor, og hvor længe det skal 

bo hvert sted. 

Men som Børn&Unge har afsløret, 

kan psykologer, der flere 

gange har fået kritik fra Psykolognævnet, 

efter at forældre har 

klaget, fortsætte deres arbejde. 

Kritikken er hemmelig, og myndighederne 

kontrollerer ikke kvaliteten 

af undersøgelserne. 

»Vi hæfter ikke for disse undersøgelser. 

Så kunne vi lige så godt 

selv foretage dem,« siger direktør 

i Statsforvaltningen Hovedstaden 

Niels Preisler. 

Myndighederne holder heller 

ikke øje med, om de benytter sig 

af psykologer, som har fået kritik 

af psykolognævnet. Nævnet oplyser 

ellers til Børn&Unge, at de orienterer 

statsforvaltningerne, når 

de har rejst kritik af en psykolog. 

Men til det siger Niels Preisler: 

»Vi er ikke part i de sager. Vi er 

ikke engang klar over, når forældrene 

klager. Det står ikke i lovgivningen, 

at vi skal modtage en 

sådan afgørelse fra Psykolognævnet. 

Men vi kan ikke forhindre 

nævnet i af egen drift at sende 

en kopi til os.« 

stramning på vej. De modsatrettede 

oplysninger ryster 

Karen Hækkerup (S), som vil have 

strammet op på sagsbehandlingen 

i statsforvaltningerne. 

»Det er bekymrende, at Psykolognævnet 

siger ét, mens statsforvaltningen 

siger noget andet. 

Det er slet ikke tilfredsstillende, 

og det skal der strammes op på. 

Statsforvaltningerne er nødt til at 

have en intern kontrol, som sik- 

rer, at der sker en registrering og 

kontrol på dette område, sådan at 

det er de rigtige mennesker, som 

bliver brugt til at udføre dette arbejde,« 

siger hun 

Socialdemokraterne vil samtidig 

have skabt større åbenhed, 

når der er kritik af psykologers 

arbejde. 

»Kritikken bør i princippet ikke 

være hemmelig. Det skal være 

muligt at se, hvem der begår fejl 

ligesom med læger,« siger Karen 

Hækkerup. 

koster dyrt. De børnesagkyndige 

undersøgelser er ikke alene 

fulde af fejl. De koster også samfundet 

dyrt. Tal, som Børn&Unge 

har indhentet hos statsforvaltningerne 

viser, at udgifterne til 

privatpraktiserende psykologer, 

der udarbejder børnesagkyndige 

undersøgelser, er tidoblet på tre år. 

Det hænger sammen med, at 

flere og flere skilsmisseforældre 

er uenige om samvær og forældremyndighed, 

og dermed iværksæt- 

Advarsler skal tages alvorligt 

BØRN&UNGE | NR. 17 | 06. oktober 2011 5 

14 

afsløring 

Børneundersøgelser 

er fyldt med fejl 

D 

e kan betyde alt eller intet for kyndige undersøgelser hos statsforvaltnin 

børn og deres forældre. 

søgelser er med til at afgøre, de fem statsforvaltninger. 

vække til dyb eftertanke,« siger hun. 

hvor børnene skal bo, og hvor 

Derfor er det fundamentalt vigtigt, at de 

at der er hold i de klager, som nævnet mod 

familiens forhold er korrekte. 

hvor mange gange nævnet har kritiseret en 

børnesagkyndig undersøgelse. 

altid er tilfældet. 

Det har vi ikke kunnet få oplyst. 

dårligt psykologarbejde, mener han. 

»Der er jo tale om sager, hvor forældrene 

men Børn&Unge er kommet i besiddelse af 

arbejder inden for dette område. Det er mit 

manden for Psykolognævnet, Eva Pedersen. 

de, som Børn&Unge har kendskab til, hvor En måde at få et indblik i kvaliteten af de siger han. 

Psykolognævnet også har udtalt kritik af en børnesagkyndige undersøgelser er ved at se 

børnesagkyndig. 

på antallet af klager. De er eksploderet. delse af, viser det modsatte. Forældrene har 

i flere tilfælde fået ret i, at psykologerne gør 

et dårligt stykke arbejde. 

Psykolognævnet modtog sidste år, vedrørte 

serne ikke er grundige nok, risikerer vi, at 

der bliver truffet afgørelser, som ikke er til net afgjorde 56 klager. 43 af disse var klager 

Bente Boserup. 

rende til 77 procent. Og mængden af klager 

er steget kontinuerligt siden 2008. 

nævnet den børnesagkyndige undersøgelse 

for ikke at være fagligt velfunderet og for at 

alvorligt problem med alvorlige konsekven være partisk. 

ser for børn og forældre, mener familierets I afgørelsen hedder det: 

Deleuran på Frederiksberg. 

fuldt ud op til psykologlovens krav om uhildethed. 

til af afklare, hvor barnet har det bedst. 

Nævnet fandt herudover, at det faglige belæg for de 

et tegn på, at der er noget helt galt på dette 

BØRN&UNGE | NR. 16 | 22. september 2011 

gerne. Det tal var sidste år steget til cirka 

Børnesagkyndige under 

Men ingen ved, præcis hvor mange af 

meget kontakt de skal have med deres forældre. 

psykologiske undersøgelser af børnene og med psykologernes faglige virke, oplyse, tager vedrørende børnesagkyndige under 

Børn&Unge kan afsløre, at det langtfra 

Psykolognævnets afgørelser er hemmelige, 

fire undersøgelser, hvor Psykolognævnet 

alvorlig kritik af undersøgelsens resultater. 

Hertil kommer yderligere tre tilfæl 

i alle tilfælde har udtalt kritik eller endda 

barnets bedste,« siger souschef i Børns Vilkår 

Hemmelige tal. Flere og flere skilsmis 

seforældre er så uenige om, hvem der skal 

have forældremyndigheden, eller hvordan 

samværet skal fordeles, at myndighederne 

iværksætter en børnesagkyndig undersøgelse 

I 2008 blev der iværksat cirka 190 børnesag 

Det er uacceptabelt, at der ikke bliver lyttet 

til pædagogers advarsler. 

Det fastslår BUPL’s formand, Henning Pedersen, 

efter at Børn&Unge har beskrevet, hvordan 

en børnesagkyndig psykolog har set stort på alvorlige 

advarsler, som personalet i en børnehave 

er kommet med. 

Pædagogen og lederen i den midtsjællandske 

børnehave hørte adskillige gange en femårig 

pige fortælle, at hendes far havde udsat hende 

for vold og overgreb. Den viden gav de videre til 

den børnesagkyndige psykolog, som sad med 

sagen i forbindelse med forældrenes skilsmisse. 

Men den børnesagkyndige psykolog, som også 

kom på besøg i børnehaven, brugte ikke pædagogernes 

iagttagelser til noget og konkluderede, 

at faderen havde forældreevne. Psykologens undersøgelse 

lå til grund for en afgørelse i byretten, 

som har bestemt, at pigen skal se sin far. 

Sagen er nu anket og skal behandles i Landsretten. 

To ud af tre klager, som Psykolognævnet modtager, handler 

om børnesagkyndige undersøgelser. De har i flere tilfælde 

været så fulde af fejl, at de psykologer, der udfører dem, har 

fået alvorlig kritik af nævnet. 

540, viser tal, Børn&Unge har indhentet hos 

disse undersøgelser, der er fejl i. Børn&Unge 

har bedt Psykolognævnet, som fører tilsyn 

»Det er et spørgsmål om, hvordan vi opgør 

vores klagesager. Vi henfører ikke vores stati 

stik til sagstyper, og derfor kan vi ikke oplyse, 

i hvor mange klager over børnesagkyndige un 

dersøgelser, der er udtalt kritik,« oplyser for 

»Der er brug for at stramme op på disse 

undersøgelser. De har stor betydning for, 

hvordan en sag afgøres. Når undersøgel 

Afgørelserne viser, at kvaliteten af de 

de har været tvivlsom. En af afgørelserne 

over børnesagkyndige undersøgelser. Sva stammer fra 2009 og bunder i en strid om 

Bunker af klager. To ud af tre klager, som 

netop børnesagkyndige undersøgelser. Næv 

Tallene vidner om, at der er tale om et meget 

advokat Pia Deleuran fra Advokatfirmaet 

»Stigningen i antallet af klager må ses som 

område. De mennesker, som klager, har været 

udsat for et massivt pres, nogle gange i årevis, 

og at de så finder kræfter til også at klage, må 

Formanden for Dansk Psykologforening, 

Roal Ulrichsen, mener, at det er sjældent, 

søgelser. Klagerne er snarere et udtryk for 

forældrenes frustration og ikke et bevis på 

strides indbyrdes, og det er nogle meget 

erfarne og specialiserede mennesker, der 

indtryk, at der stort set ikke er nogen, der 

får medhold. Det kan naturligvis hænde,« 

Men de oplysninger, Børn&Unge er i besid 

børnesagkyndige undersøgelser i flere tilfæl 

forældremyndighed. Her kritiserer psykolog 

’Nævnet fandt, at rapporten samlet set ikke lever 

ret håndfaste anbefalinger forekommer tyndt funderet. 

flest klager over børnesagkynDige unDersøgelser 

År Klager Klager vedrørende Klager over børnesagkyndige 

i alt børnesagkyndige undersøgelser i % af samlet 

undersøgelser 

antal klager 

2008 38 20 52 procent 

2009 41 30 73 procent 

2010 56 43 77 procent 

Tabellen viser, at der er sket en markant stigning i antallet af klager over de børnesagkyndige 

undersøgelser. I 2008 udgjorde antallet af klager over børnesagkyndige 

undersøgelser knap halvdelen af alle klager til Psykolognævnet. I 2010 var tallet 

steget til 77 procent, svarende til knap 8 ud af 10 klager. 

Med udgangspunkt heri har Psykolognævnet således 

meget vigtig, fordi de skal danne grundlag for forligsonymiseret 

af red.) virke som psykolog efter psykologbestræbelser og for statsforvaltningernes og retternes 

lovens paragraf 16’. 

afgørelser …’. 

en konkret sag, hvor den børnesagkyndige i glad for samarbejdet med familiestyrelsen. 

fundet grundlag for at udtale kritik af xxx (navn an 

Fra Børns Vilkår henviser Bente Boserup til 

sin undersøgelse anbefalede, at barnet skulle 

flytte fra den ene forælder til den anden. Det 

gjorde barnet. Men der måtte iværksættes 

en ny undersøgelse, fordi Psykolognævnet 

kritiserede den første. Da resultatet af den 

nye undersøgelse lå klar, et år efter, gik den 

direkte imod den første undersøgelse. 

»Det er et grotesk eksempel, og da den nye 

undersøgelse kom, ville det være synd at flyt te 

barnet igen, og derfor blev barnet ikke flyttet,« 

oplyser Bente Boserup. 

uklare metoder. Kvaliteten af børnesag 

kyndige undersøgelser har stor betydning. 

Det fremgår af den vejledning, som Familie 

styrelsen har udarbejdet sammen med Dansk 

Psykologforening. I vejledningen hedder det: 

’Kvaliteten af børnesagkyndige undersøgelser er 

I Dansk Psykologforening er formanden 

»Vi er tilfredse med, at vores metoder og 

kompetencer bliver brugt. Det er godt, at der 

er kommet en god vejledning, og at familie 

styrelsen har været vaks ved havelågen og 

passer godt på området,« siger Roal Ulrichsen. 

Psykologerne har, som beskrevet i 

Børn&Unge nr. 14, tidoblet deres indtjening 

på børnesagkyndige undersøgelser i løbet af 

mange undersøgelser, er Bente Boserup fra 

Børns Vilkår bekymret over kvaliteten af de 

børnesagkyndige undersøgelser. 

tre år. Mens Roal Ulrichsen glæder sig over de 

»I dag skal der ikke redegøres for, hvilke 

metoder der bliver anvendt i undersøgelserne. 

Det skal som et minimum være i orden,« siger 

hun. n 

Kilde: Psykolognævnet 

såDan bliver en børnesagkynDig unDersøgelse til 

Det er retterne og statsforvaltningerne, som beslutter, om der skal iværksættes en børnesagkyndig 

undersøgelse. De bliver typisk brugt i tunge sager, hvor forældrene er uenige om forældremyndighed, 

bopæl og samvær. Undersøgelserne skal udarbejdes af psykologer eller børnepsykiatere. 

En undersøgelse bør indeholde: 

• To samtaler med hver af forældrene 

• To observationer af samspillet mellem hver af forældrene med barnet. 

• En samtale med barnet alene 

• Information om barnet og forældrene fra børnehaver, skoler og offentlige myndigheder 

• En gennemgang af erklæringen sammen med forældrene. 

Kilder: Statsforvaltningerne samt Familiestyrelsens og Dansk Psykologforenings vejledning om børnesagkyndige undersøgelser. 

Psykolognævnet fører 

tilsyn 

Psykolognævnet blev oprettet i 1994 

og er en selvstændig myndighed 

under Socialministeriet. 

Nævnet har til opgave at autorisere 

psykologer og føre tilsyn med psykologernes 

faglige virke. Nævnet kan 

selv optage sager, men det er også 

muligt for privatpersoner at klage til 

nævnet. 

Klagerne vurderes oftest efter 

psykologlovens paragraf 12, hvor 

der står, at en autoriseret psykolog 

er forpligtet til at udvise omhu og 

samvittighedsfuldhed, og efter 

lovens paragraf 16, der bestemmer, at 

autoriserede psykologer skal udvise 

omhu og uhildethed ved udfærdigelsen 

af erklæringer. 

Det må vi ikke få at viDe 

Psykolognævnet har afvist at oplyse, 

hvor mange gange nævnet har kritiseret 

en børnesagkyndig undersøgelse. 

Vi ved, at nævnet i 2010 modtog 

56 klager i alt. 43 af disse var klager 

over børnesagkyndige undersøgelser. 

Men vi kan ikke få at vide, i hvor 

mange sager nævnet udtalte kritik 

eller alvorlig kritik. 

Vi har spurgt statsforvaltninger og 

en række byretter om, hvilke børnesagkyndige 

psykologer de bruger. De 

fleste er endt med at oplyse os det. 

Men retten i Næstved og Statsforvaltningen 

Hovedstaden vil ikke 

fortælle os det. I Statsforvaltningen 

Hovedstaden henviser man til, at 

listen ikke kan udleveres af hensyn til 

de pågældende psykologer. Myndighederne 

er altså uenige om reglerne 

for udleveringen af disse oplysninger. 

I Børn&Unge nr. 16 kunne vi afsløre, at psykologernes børnesagkyndige 

undersøgelser i forbindelse med sager om forældremyndighed og 

samvær kan være fulde af fejl, og at ingen kontrollerer deres arbejde. 

Vi kunne samtidig fortælle om institutioner, hvis underretninger ikke 

blev taget alvorligt. 

ter myndighederne også flere undersøgelser. Det er endnu en grund 

til at få ændret forældreansvarsloven, mener Anne-Mette Winther 

Christiansen (V). 

»Flere penge er ikke løsningen. Formuleringerne i loven er alt for 

svage, og det skaber grobund for slagsmål mellem forældrene. Hvis 

loven bliver ændret, så der ikke er tvivl, vil der ikke være brug for at lave 

så mange undersøgelser,« siger Anne-Mette Winther Christiansen (V). 

Forældreansvarsloven skal revideres i løbet af efteråret. n 

»Vi svigter børnene, når pædagogernes udsagn 

ikke bliver brugt. De er sammen med barnet hver 

dag og kender barnet indgående. Deres faglighed 

bør spille en langt større rolle,« siger Henning 

Pedersen. 

Kommunen iværksatte først en undersøgelse 

af familien, da pædagogerne havde underrettet 

fem gange. Det er uacceptabelt, at pædagogerne 

må sende så mange underretninger, før kommunen 

handler, mener Henning Pedersen. 

»Når pædagogernes underretninger ikke bliver 

brugt, kan det have den uheldige konsekvens, 

at nogle pædagoger tøver med at bruge tid på 

det. Derfor skal vi have strammet op på dette 

område. Pædagogerne skal meget mere på banen 

og bør tages med på råd. De bør som minimum 

have at vide, hvad der sker i sagen,« siger han. 

Som reglerne er i dag, har pædagogerne kun 

krav på at få at vide, at kommunen har modtaget 

deres underretning. De har ikke krav på at få 

besked om, hvad kommunen gør. 

GIR 

15

6 

trepartsforhandlinger 

Grib den udstrakte hånd 

Den nye regerings invitation til trepartsforhandlinger 

er et af den slags tilbud, man ikke kan 

afslå. Sådan lyder det samstemmende fra formændene 

for BUPL og FTF, som også er parat til at yde de 

nødvendige ofre for at skabe resultater. 

»Dialogen med den forrige regering var næsten 

ikke eksisterende. Nu har vi mulighed for at få et 

reelt samarbejde om de store udfordringer, som vi 

står over for på arbejdsmarkedet. Vi har ikke bare 

pligt til at deltage, vi er nærmest pisket til det,« siger 

BUPL’s formand, Henning Pedersen. 

VK-regeringen inviterede ganske vist til samarbejde 

flere gange, senest da Lars Løkke Rasmussen 

i sin nytårstale i 2010 lancerede et 360 graders 

eftersyn af folkeskolen. 

»Intentionen var fin nok, det førte bare ikke til 

noget. Vi blev inviteret til et stort anlagt møde på 

Marienborg, men der kom ingen resultater. Jeg 

forventer, at de kommende trepartsforhandlinger 

bliver langt mere forpligtende for alle parter, både 

regeringen, arbejdsgivere og fagbevægelse,« siger 

Henning Pedersen. 

Det bliver svært. Børn&Unge gik i trykken, før 

regeringsgrundlaget var forhandlet på plads. Dermed 

var det usikkert, hvor bredt regeringen ville invitere 

til trepartsforhandlinger, men sikre deltagere er LO, 

Akademikernes Centralorganisation (AC) og FTF, som 

er hovedorganisation for blandt andre pædagoger, 

lærere og sygeplejersker. 

»Det bliver ikke let, det bliver faktisk meget svært. 

Vi er nødt til at se på samfundets interesser – det 

Kommunerne afventer 

Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri har i flere 

omgange udtalt sig forbeholdent om deres deltagelse i trepartsforhandlingerne. 

Kommunernes Landsforening (KL) er 

mere afventende. Men KL understreger, at diskussionen om 

arbejdstid ikke er død, selvom det oprindelige udspil om 12 

minutters mere arbejde om dagen ikke kommer på bordet. 

»Bliver vi inviteret til trepartsforhandlinger, møder vi selv- 

BUPL og FTF ser invitationen til trepartsforhandlinger 

som en mulighed for at få en bedre dialog 

med politikerne, både nu og på længere sigt. 

Af Peter Andersen, b&u@bupl.dk / Illustration: Louise Rosenkrands 

nytter ikke, hvis hver organisation stiller med en 

dosmerseddel med krav, de vil have igennem. Hvis 

vi ikke tager imod den udstrakte hånd, forpasser 

vi en kæmpechance,« siger FTF’s formand, Bente 

Sorgenfrey. 

Hun peger på, at der er mange penge at hente ved 

at gøre tingene mere rationelt. 

»Der ligger mange penge i at bruge aktiveringspengene 

mere fornuftigt, og her vil vi gerne se på 

mulighederne for jobrotation, så erfarne pædagoger 

for eksempel kan komme på efteruddannelse, og de 

nye kan få noget erfaring. På samme måde har vi beregnet, 

at FTF’erne hvert år bruger 60 millioner timer 

på bureaukrati. Vi ser meget gerne, at man tager fat 

på en afbureaukratisering,« siger Bente Sorgenfrey. 

Fodslag i fagbevægelsen. I 2007 endte trepartsforhandlingerne 

om en kvalitetsreform med, at fagbevægelsen 

blev splittet. Det er der ikke råd til denne 

gang, understreger FTF-formanden. 

»Det vil være et selvmål af rang, hvis lønmodtagerne 

ikke kan stå sammen. Og i LO, FTF og AC 

har vi da også lagt op til, at vi skal lægge en fælles 

strategi,« siger hun. 

BUPL’s formand forventer også, at organisationerne 

på lønmodtagersiden kan finde fælles fodslag. 

»Vi har haft en dialog, og vi ved, hvor hinanden 

står. Jeg tror, at kompetenceudvikling og efteruddannelse 

bliver et af de helt afgørende temaer. Der er jo 

behov for at opkvalificere de ufaglærte LO-medlemmer, 

men der er også behov for efteruddannelse af for 

eksempel pædagoger,« siger Henning Pedersen. n 

følgelig op. Det kunne godt se ud som noget, der risikerer at 

koste en masse penge, men omvendt kan vi måske også få 

løst nogle af vores problemer. Vi vil ikke på forhånd gå ind i 

en diskussion af enkelte forslag, men vi vil gerne diskutere, 

hvordan vi forbedrer produktiviteten i vores del af verden. 

Og det handler blandt andet om arbejdstid,« siger Kristian 

Wendelboe, som er administrerende direktør i KL. 

Marie-Louise Thygesen 

Hansen er glad for sin 

pædagoguddannelse 

og vil nødig skifte fag. 

69 

Arbejdsløshed var ikke et ord, der 

trængte sig på, da Marie-Louise 

Thygesen Hansen i februar 2006 begyndte 

på pædagogstudiet, kort efter 

hun havde smidt studenterhuen. 

Tværtimod var det en af de uddannelser, 

man blev opfordret til at søge. 

Fra alle sider lød, at der var brug for 

flere varme hænder, og at det i øvrigt 

gjaldt om at komme så hurtigt gennem 

studierne som muligt. 

I dag ser virkeligheden noget anderledes 

ud. Daginstitutioner får rask 

væk 40-50 ansøgninger til en ledig 

stilling. Før jublede de, når der kom 

tre. Og det ved 25-årige Marie-Louise 

Thygesen Hansen alt om. Siden hun 

fik sin eksamen for godt to år siden, er 

det blevet til to vikariater og et løntilskudsjob, 

som nu er afsluttet. 

»Da jeg begyndte uddannelsen, var 

der masser af arbejde. Men siden jeg 

blev færdig, har jeg søgt 69 stillinger 

og kun været til samtale fire steder. 

Jobbene går hver gang til mere erfarne 

pædagoger,« fortæller hun. 

ledigheden eksploderet. Marie- 

Louise Thygesen Hansen bor i Næstved, 

og især på Sjælland er ledig heden 

blandt pædagoger eksploderet. 

»Jeg har søgt i Slagelse, Roskilde 

og Vordingborg og så langt væk som 

Greve og Ishøj. Jeg har meldt mig som 

tilkaldevikar flere steder, men jeg er 

desværre for dyr, fordi jeg er uddannet. 

Jeg har endda i desperation søgt 

job i Netto og Bilka, bare for at slippe 

for at gå ledig, men der er situationen 

den samme. De vælger folk, som er 

uddannede, og det kan jeg da godt 

forstå,« siger hun. 

ansøgninger 

senere 

Til sommer risikerer MarieLouise Thygesen 

Hansen at miste retten til dagpenge. Hun føler, 

at hun bliver straffet. 

Af Peter Andersen, b&u@bupl.dk / Foto: Hanne Loop 

Hvis du ikke får arbejde, mister du dagpengeretten 

til juni næste år. Har du overvejet, 

hvad du vil gøre, hvis det sker? 

»Jeg har da tænkt på at tage en anden 

uddannelse, men det er jo pædagog, 

jeg vil være. Jeg vil meget nødig 

flytte fra Næstved. Jeg har lige købt 

hus sammen med min kæreste, og 

han har arbejde i Ringsted.« 

kan ikke få det hele. Dagpengeperioden 

er på dagsordenen, når 

regeringen inden længe mødes med 

arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger, 

og det er Marie-Louise 

Thygesen Hansen glad for. Ikke kun på 

grund af den situation, hun selv står i. 

»Det kan ikke være rigtigt, at man 

sætter dagpengeperioden ned til to 

år på et tidspunkt, hvor ledigheden 

stiger så meget, som den gør. Måske 

skal den ikke tilbage til fire år, men 

så til tre,« mener hun. 

Der tales også om at indføre jobrotation, så 

ældre medarbejdere kan komme på efteruddannelse 

og dermed skabe plads til unge og 

nyuddannede. Hvad siger du til det forslag? 

»Det lyder som en rigtig god idé. De 

siger, at de gerne vil have de unge, 

men de vil åbenbart hellere have nogle 

med 20-års erfaring, og man kan altså 

ikke få begge dele på en gang.« n 

en midlertidig hjælp 

Den nye regering giver Marie-Louise 

Thygesen Hansen og alle andre arbejdsløse 

et halvt års ekstra dagpenge, 

men det er kun en midlertidig løsning 

på grund af krisen. Hvad der ellers 

skal ske med dagpengesystemet, vil 

være en væsentlig del af de kommende 

trepartsforhandlinger. 

BØRN&UNGE | NR. 17 | 06. oktober 2011 7

8 

trepartsforhandlinger 

Når der skal tre 

til en aftale 

Havde fagbevægelsen ikke blandet blod med Schlüter i 1987, havde det 

set skidt ud for dansk økonomi. Nu skal arbejdsmarkedets parter igen 

være med til at hjælpe politikerne ud af en økonomisk krise. 

Af Peter Andersen, b&u@bupl.dk / Illustration: Louise Rosenkrands 

Arbejdsmarkedets parter skal beslutte dagpengeperiodens 

længde. 

Denne nyhed blev serveret som lidt af en sensation i 

forrige uge, mens der endnu var gang i de hemmelige 

forhandlinger om den nye regering og dens grundlag. 

Men faktisk er det helt i tråd med traditionen på det 

danske arbejdsmarked, at en regering beder parterne 

om hjælp, når den mangler svar på de store spørgsmål. 

Så bliver der indkaldt til trepartsforhandlinger. Eller 

trepartsdrøftelser, som det hedder, når der ikke er lagt op 

til en aftale, men politikerne bare vil have arbejdsgivere 

og fagbevægelse til at komme med gode idéer. 

Det var tilfældet i 1992, da den konservative statsminister 

Poul Schlüter nedsatte Zeuthen-udvalget, opkaldt 

efter daværende rigsstatistiker Hans E. Zeuthen. 

Her var dagpenge og aktivering på programmet. Selvom 

der ikke blev opnået enighed i udvalget, dannede arbejdet 

grundlag for de arbejdsmarkedsreformer, som Poul Nyrup 

Rasmussen og hans regering gennemførte i 1990’erne. 

brobygning. Zeuthen-udvalget vender vi tilbage til. 

For der er som nævnt en lang tradition for, at staten og 

parterne spiller sammen. 

»Historien går helt tilbage til begyndelsen af 1900-tallet, 

da den danske model blev skabt. Den første lov om arbejdsløshedsforsikring 

blev for eksempel til i samarbejde 

med arbejdsmarkedets parter. Vi har også fast trepartssamarbejde 

på områder som arbejdsmiljø og uddannelse,« 

siger Mikkel Mailand 

Han er forskningsleder på FAOS, som er et forskningscenter 

på Københavns Universitet. I 2008 udgav han en bog 

om arbejdsdelingen mellem staten og arbejds markedets 

parter. 

»I andre lande som Spanien, Østrig og Holland har man 

permanente trepartsinstitutioner, som diskuterer de store 

linjer i den økonomiske politik og i social- og arbejdsmarkedspolitikken. 

Herhjemme har vi en lovgivningszone 

og en overenskomstzone, som er skarpere adskilt end 

i de fleste andre lande. Når der 

neutral for de virksomheder, der 

er behov for at bygge bro mel- væsentlige trepartsforløb 

opererede på hjemmemarkedet, 

lem de to zoner, nedsætter man 

men som reducerede eksportvirk- 

ad hoc et trepartsudvalg, som 1987 • Fælleserklæringen, lavere 

somhedernes omkostninger med 

kan lave en rammeaftale. Der- 

omkostninger til arbejds- 

op til fem procent. Desuden havde 

med undgår politikerne at gribe 

giverne og pension til LO- 

dansk økonomi det grundlæggen- 

ind i overenskomsterne,« siger 

medlemmerne.de 

problem, at lønninger og priser 

Mikkel Mailand. 

1992 • Zeuthen-udvalget, dag- 

generelt voksede for hurtigt, og at 

penge og aktivering. Dele af 

opsparingen var for lille. 

krisen i 1987. Det var præcis, 

forslagene senere gennem- 

hvad der skete i 1987. Og på mange 

ført af Nyrup-regeringen. 

fælleserklæringen. Derfor 

måder minder situationen om i 1991-1992 • Hassenkam-udvalget. Om 

ville regeringen tage arbejds- 

dag, selvom regeringen dengang 

voksen- og efteruddannelse. 

markedets parter i ed, men ud- 

var borgerlig. 

1997-1998 • Trepartsdrøftelser om 

gangspunktet for et konstruktivt 

I 1985 havde regeringen gen- 

aktivering og tredje fase af 

samarbejde var bestemt ikke det 

nemført et stramt indgreb i over- 

Nyrup-regeringens arbejds- 

bedste efter regeringsindgrebet 

enskomsterne, og dermed standmarkedsreformer. 

to år før. 

set den storkonflikt, der netop var 2003-2009 • Trepartssamarbejde om 

Tre begivenheder i efteråret 

sat i værk. LO talte om det største 

Østaftalen. 

1987 fik imidlertid afgørende be- 

overgreb på lønmodtagerne siden 2003-2005 • Velfærdskommissionen. 

tydning. 

1930’erne, og demonstrationer og 

Førte til velfærdsforliget om 

Ved folketingsvalget i sep- 

politiske strejker fortsatte længe 

blandt andet tilbagetræktember 

blev Schlüter-regeringen 

efter. 

ning. 

svækket og var nu afhængig af 

Da der igen skulle forhandles 2004-2006 • Livslang læring. Regeringen 

både de Radikale og Fremskridts- 

overenskomster i begyndelsen 

frigav en milliard kroner 

partiet. Umiddelbart efter blev 

af 1987, var arbejdsgiverne an- 

til efteruddannelse på 

Svend Auken valgt som ny forderledes 

medgørlige. Et hurtigt 

betingelse af, at arbejdsmand 

for Socialdemokratiet efter 

januarforlig i jernindustrien 

markedets parter selv ville 

Anker Jørgensen. I november fik 

sikrede ikke alene en arbejds- 

være med til at finansiere 

LO en ny, stærk formand, Finn 

tidsforkortelse til 37 timer, men 

uddannelsesindsatsen via 

Thorgrimson, som ville samar- 

også en klækkelig forhøjelse af 

overenskomsterne. 

bejde med hvem som helst for at 

mindstelønnen, som satte gang 2006-2007 • Kvalitetsreformen, treparts- 

holde Fremskridtspartiet uden for 

i en opadgående lønspiral. 

samarbejde om udviklingen 

indflydelse. 

Det truede den danske beta- 

af den offentlige sektor som 

Resultatet kom den 8. decemlingsbalance. 

I Finansministeriet 

oplæg til overenskomstforber, 

da regeringen og arbejds- 

fandt man på den såkaldte AMBI. 

handlingerne i 2008. 

markedets parter underskrev 

Det var en omlægning arbejdsgi- 

’Fælleserklæringen af 1987’. Den 

vernes afgifter til staten, som var indeholdt tre hovedelementer: 


10 

TrepArTsForHAnDLinGer MeDLeMsunDersøGeLse 

Sund søvn, udhvilet og i god form 

Dun dyner og hovedpuder 

Ande-gåsedun/småfjer (60/40 %). 

Allergitestet. Vår i 100 % bomuld. 

Øko-Tex 100 godkendt. 

Syntetiske dyner og hovedpuder edpuder puder er 

Termofi kseret polyestervat. 

Holder fantastisk godt, og klumper umpe per r 

ikke i vask. Vår i 100 % bomuld. uld. 

Øko-Tex 100 godkendt. 

Tønnesen A/S · Frydensbergvej 13 · DK-3660 Stenløse 

Tlf: +45 47 12 54 54 · Fax: +45 47 12 54 60 · www.b-toennesen.dk 

Fischers Institutionsinventar 

Nye borde på mål: på hjul, med klapper, som indskudsborde, 

med hollandsk udtræk, klap-op el. klap-ned borde. 

Brugte borde: monteres med hjul, nye plader, nye understel, 

nye bordben, pudsning og lakering af gamle plader. 

Pusleborde: på mål, nye plader, nye trådskuffer. 

Puslebordstrappe: med eller uden blespandesystem. 

Bænke på mål: på hjul eller væg, med eller uden ryglæn. 

Hjul på høje stole: til fl ere modeller, salg af brugte Trip- 

Trap stole. 

Hjul med beslag: til diske, skabe, borde, køleskabe etc. 

Døre: dørbagkanter til fi ngerbeskyttelse, afspærring med 

tremmer eller acrylplade til både dørhuller og gange. 

Laves på hængsler, som skydedøre eller på skinner. 

Vinduer: sikkerhedsgitre, fl uenet, rullegardiner, forsatsvinduer. 

Stiger: til krybber og barnevogne. 

Madrasreoler: på hjul eller monteret på væg. 

Hjørneskinner: til sikring ved skarpe hjørner. 

Skærmvægge: til børnetoiletter. 

Tandkrusholdere: på mål. 

Tel 36455900 – Mob 2016 5948 

fi scher@jf-snedker.dk – www.jf-snedker.dk 

 

• En garanti for, at den nye arbejdsgiverafgift 

ikke ville påvirke løn, 

priser og overenskomster. 

• Et tilsagn fra lønmodtagernes tre 

hovedorganisationer (LO, FTF og 

Akademikernes Centralorganisation) 

om at holde stigningen 

i omkostninger og dermed lønninger 

under udlandets. 

• Et tilsagn fra regeringen og 

arbejdsgiverne om at indføre 

arbejdsmarkedspension til de 

grupper af lønmodtagere, som 

kun havde folkepension og ATP. 

»I LO formulerede man det som ’det dobbelte mål’: At gå 

fra høje nominelle lønstigninger, som blev ædt op af prisstigninger 

og afgifter, til lave lønstigninger, som kunne 

forbedre reallønnen. Og det lykkedes. Fælleserklæringen 

blev først opsagt i forbindelse med storkonflikten i 1998, 

men da var dens værdi også udtømt,« siger Finn Larsen, 

sekretariatschef i LO. 

alt at vinde. Kort tid efter indgik regeringen en finanslovsaftale 

med Socialdemokratiet, hvorfor ’helhedsløsning’ 

ikke er for stort et ord at bruge. Den dag i dag kan værdien 

af Fælleserklæringen dårligt overvurderes, selvom den fik 

et mindre glamourøst efterspil. 

AMBI’en måtte opgives efter tre år, fordi den var i strid 

med EF-reglerne. Det efterfølgende trepartssamarbejde 

om, hvordan man skulle gennemføre en pensionsreform, 

brød sammen, men blev dog brugt som grundlag, da LOmedlemmerne 

fik pensionsordninger ved overenskomstforhandlingerne 

i 1989 og 1991. 

Der skal drejes på andre håndtag i dag, men Mikkel 

Mailand mener, at man sagtens kan trække paralleller 

til den situation, som Helle Thornings nye regering står i. 

»En regering indkalder typisk til trepartsforhandlinger, 

når den har brug for, at parterne skal yde noget. Og det 

må siges at være tilfældet nu,« siger han. 

Selvom Dansk Arbejdsgiverforening har sagt blankt 

nej til at diskutere ændringer i forligene om efterløn og 

dagpenge, er der serveret masser af lunser til arbejdsgiverne 

i S-SF-udspillet ’Fair Løsning’. Og traditionen på 

det danske arbejdsmarked tilskriver, at man møder op 

og søger indflydelse – uanset regeringens farve – når man 

bliver inviteret. 

Samtidig er især LO svækket af års nedgang i medlemstallene 

og vil derfor have alt at vinde ved at søge et 

resultat, mener Mikkel Mailand. Og så er vi tilbage ved 

Zeuthen-udvalget. 

»Her lykkedes det LO at blokere en dagpengereform, der 

ville have pålagt arbejdsmarkedets parter en større del af 

finansieringsbyrden. Dengang havde fagbevægelsen styrke 

til at blokere reformer under en borgerlig regering. Det 

har den helt åbenlyst ikke i dag,« siger Mikkel Mailand. n 

BUPL kan gøre det bedre 

En ny undersøgelse viser, at BUPL’ s medlemmer ikke er helt tilfredse med fagforeningen. 

De er især ikke tilfredse med det udbytte, de får, og BUPL’s omdømme. Til gengæld er de 

loyale og glade for den rådgivning, de får. 

Af Vibeke Bye Jensen, vbj@bupl.dk 

BUPL’s medlemmer er loyale over for deres 

fagforening. Men de er ikke helt tilfredse 

med den. Det viser en medlemsundersøgelse, 

som er foretaget af MSI Research fra Aarhus 

Universitet for BUPL. Resultatet bygger på 

svar fra 6611 medlemmer. Undersøgelsen 

skal bruges til at finde ud af, hvad forbund 

og lokale fagforeninger kan gøre bedre for 

at fastholde nuværende medlemmer og tiltrække 

nye. 

Ifølge Lasse Bjerg Jørgensen, medlem af 

forretningsudvalget og politisk ansvarlig for 

BUPL’s medlemsarbejde, har BUPL nu fået at 

vide, at medlemmernes tilfredshed ligger 

på middel med en nedadgående tendens. 

At medlemmerne er loyale over for BUPL, 

og at de er rigtig glade for den rådgivning, 

de modtager af fagforeningen. 

Han havde troet, at tilfredsheden var højere. 

»Men det var jo bare et håb. Nu ved vi, at 

medlemmerne ikke er helt tilfredse med 

BUPL, og det vil vi selvfølgelig have rettet 

op på. At være medlem af en fagforening 

er et personligt tilvalg. Og vi vil bare være 

den fagforening, som pædagoger vælger. Det 

handler både om at blive et bedre tilbud til de 

medlemmer, vi har, men også om at sige til 

potentielle medlemmer, hvem vi er, og hvad 

vi kan tilbyde. Vi skal bruge undersøgelsen til 

at rette organisationen til, så pædagogerne 

i højere grad synes, at det kan være interessant 

at være medlem,« siger han. 

Et godt udgangspunkt. Det er meget 

interessant, at loyaliteten over for BUPL er 

høj, mener Lasse Bjerg Jørgensen. 

»Det betyder, at vi har et godt udgangspunkt 

for at rette op på de mangler, medlemmerne 

synes, vi har. Grunden til, at loyaliteten 

ligger højere end hos andre fagforeninger 

i FTF, er nok, at professionen samles i BUPL. 

Der er her, vi udvikler faget, og her, pædagogerne 

føler en tilknytning,« siger han. 

Medlemmerne har også tilkendegivet, at 

de er meget tilfredse med den rådgivning, 

som de får. 

»Det er jeg stolt af. Især er det positivt, at 

medlemmerne siger, at jo flere gange de har 

været i kontakt med BUPL, jo mere tilfredse 

er de,« siger Lasse Bjerg Jørgensen. 

BEdrE kommunikation. Det er særligt 

på parametre som omdømme og udbytte, 

at medlemmerne vender tommelfingeren 

nedad. 

»Jeg mener, at det først og fremmest ikke 

er tydeligt nok, hvad BUPL faktisk gør. Vi 

er en lobbyvirksomhed, hvor meget af det, 

der foregår, ikke er tydeligt. Det er svært for 

medlemmerne at se, hvordan vi forsøger at 

påvirke myndigheder og politikere. Vi skal 

blive meget bedre til at fortælle, hvad vi gør 

for at påvirke forhandlinger, hvilke resultater 

vi faktisk får, og hvordan vi bruger medlemmernes 

input,« siger han. 

Det betyder, at BUPL skal gøre noget ved 

kommunikationen til medlemmerne. 

»Vi skal kommunikere stærkere og mere 

præcist både om vores resultater og vores arbejde 

i det daglige. Og ikke mindst om, hvilke 

tilbud BUPL reelt kan give medlemmerne. 

Det skal ikke foregå ved hjælp af kampagner, 

men som en del af den daglige drift. Det ville 

være forlorent, hvis vi troede, at vi kunne 

redde tingene ved at lave flotte plakater eller 

t-shirts, for så ville vi ikke have forstået 

budskabet fra medlemmerne,« siger Lasse 

Bjerg Jørgensen. 

FlErE skal værE mEdlEm. BUPL har også 

undersøgt, hvor mange af fagforeningens 

potentielle medlemmer, der så rent faktisk 

også er medlem. Den såkaldte organisations- 

procent har vist sig at ligge på 81 procent. 

Det er kommet bag på de fleste i BUPL, at den 

ikke er højere. Lasse Bjerg Jørgensen havde 

selv troet, at organisationsprocenten lå på 

86-87 procent. 

»Det er stadig en flot organisations procent i 

en situation, hvor en fagforening er et tilvalg 

for den enkelte. Vi skal nu bruge medlemsundersøgelsen 

til at blive klogere på, hvordan 

vi bliver en mere attraktiv organisation,« 

siger han. 

Om to år vil BUPL igen foretage en medlemsundersøgelse, 

der vil vise, om den indsats, 

fagforeningen vil gøre, har givet et 

løft i tilfredsheden. I forhold til antallet af 

medlemmer vil BUPL allerede om et år tælle 

igen og også her satse på at have forbedret 

resultatet. n 

medlemmerne har talt 

• 6611 medlemmer har svaret på undersøgelsen. 

• Medlemmernes tilfredshed med BUPL er 

middel (indeks 60 på en skala fra 0 til 100). 

• BUPL’s omdømme bør forbedres. Selvom 

BUPL i medlemmernes øjne fremstår som 

troværdig og pålidelig, er scoren for at fremstå 

som en fagforening, hvor man får noget 

for sit kontingent, lige under middel (indeks 

56 på en skala fra 0 til 100). 

• BUPL får kredit hos medlemmerne for at 

prøve at sikre medlemmerne gode løn- og 

ansættelsesvilkår og for at skabe en tydelig 

profilering af den pædagogiske profession. 

Alligevel vurderes udbyttet af medlemskabet 

at være for dårligt. 

• Medlemmerne er meget tilfredse med 

BUPL’s rådgivning. 

• BUPL’s medlemmer er mere loyale end andre 

FTF-grupper er (indeks 74 på en skala fra 0 

til 100). 


arbejdspres 

OPMÆRKSOMHEDSSØGENDE 

MAVESMERTER 

STRESS 

ORGANISERING 

SYGEFRAVÆR 

ANGST 

SPAREOBJEKT 

BELASTNINGER 

IRETTESÆTTER 

MANDSOPDÆKNING 

UDBRÆNDTHED 

NEDSLIDNINGSTRUET 

KRÆVENDE 

OPBEVARING 

DEPRESSION 

VOLDSTRUSLER 

BARNETS BEHOV 

Pædagoger 

er ofte alene 

med alt for mange 

børn. De er skrækslagne 

for, om der sker ulykker. 

De råpasser og kan ikke få enderne 

til at hænge sammen. De 

har ikke tid til specialbørnene. De 

går hjem med ondt i maven og sover 

dårligt. Arbejdstilsynets påbud afslører 

graverende og sundhedsskadelige arbejdsforhold 

i mange daginstitutioner. Men man kan selv 

gøre en del for at rette skuden op. Meget handler om 

at have realistiske forventninger til, hvad man kan nå. 

Af Steffen Hagemann, sbh@bupl.dk / Grafisk design: Eva Krebs Larsen 

ULYKKESFARE 

KONFLIKTER 

SLIDSOMT 

CHIKANE 

12 BØRN&UNGE | NR. 17 | 06. oktober 2011 

13

14 

arbejdspres 

I hver femte institution er arbejdsmiljøet så dårligt, at det er decideret sundhedsskadeligt. 

Det viser en særlig indsats foretaget af Arbejdstilsynet. Derfor har institutionerne fået påbud 

om at rette op på forholdene. Heldigvis kan det lade sig gøre, mener Arbejdstilsynet. 

Råt og farligt 

arbejdsmiljø på 

gul stue 

’R 

å pasning’ kalder 

pædagoger det, 

når der ikke er tid 

til pædagogik, stimulering, 

læring 

og alle de andre gode ord og intentioner. 

Det handler bare om at komme igennem 

dagen, uden at nogen lider overlast. ’Rå 

pasning’ er dækkende for de forhold, 

som Arbejdstilsynet er stødt på i den 

særlige indsats, som tilsynet foretog 

sidste år i 637 børne- og ungeinstitutioner 

landet over. 

Én voksen til 22 børnehavebørn. Én 

medarbejder alene på legepladsen med 

50 børn i næsten en time. Krævende 

børn med særlige behov og alt for få ansatte 

til at dække de behov. Og ansatte, 

der føler sig drænet for energi efter en 

hektisk arbejdsdag og bare glæder sig 

til weekenden. 

Det er alt sammen eksempler, som 

Arbejdstilsynet fandt i den landsdækkende 

indsats, der både satte fokus på 

ergonomi og psykisk arbejdsmiljø. 

Arbejdsmiljøet i de pågældende institutioner 

er decideret sundhedskadeligt: 

’Utilstrækkelig forebyggelse af stor arbejdsmængde 

forøger medarbejdernes 

risiko for at få stress og stressrelaterede 

sygdomme som for eksempel angst, 

depression og hjertekarsygdomme og 

udbrændthed’, skriver Arbejdstilsynet 

til de institutioner, hvor de ansatte har 

for meget at se til. 

Børn&Unge har fået aktindsigt i 

nogle af de afgørelser, der handler om 

psykisk arbejdsmiljø i dagog fritidsinstitutioner. 

I 44 institutioner har 

pædagogerne så travlt – eller ’stor arbejdsmængde 

og tidspres’, som tilsynet 

kalder det – at institutionen har fået et 

påbud om at forbedre arbejdsmiljøet. 

Problemerne bekræftes i en undersøgelse 

foretaget af BUPL her i efteråret. 

Den viser, at 77 procent af pædagogerne 

har været alene med den samlede børnegruppe 

enten på stuen, på legepladsen 

eller i institutionen. Heraf har 64 

procent været alene med børnene i en 

time eller derover. Nogle pædagoger 

har endda været alene med børnene i 

op til 4½ time sammenlagt. I den mest 

belastende periode var en tredjedel af 

vuggestuepædagogerne alene med 10- 

15 børn fra 0-2 år, mens 26 procent af 

børnehavepædagogerne var alene med 

mere end 20 børn fra 3-6 år. 

Når dagog døgninstitutioner får et 

særligt tilsyn, skyldes det, at personalet 

i daginstitutioner ifølge statistikkerne 

er nedslidningstruet. Derfor er der ikke 

637 FIK BESØG 

Den særlige tilsynsindsats på børne - og unge 

institutioner (både dagog døgninstitutioner) blev 

gennemført fra den 1. februar til den 31. december 

2010. Arbejdstilsynet har besøgt i alt 637 institutioner, 

hvor fokus har været på det ergonomiske og 

psykiske arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet har truffet 

128 afgørelser om psykisk arbejdsmiljø fordelt på 107 

institutioner (man kan få mere end én afgørelse pr. 

institution). 

Afgørelserne fordeler sig således: 

• Stor arbejdsmængde og tidspres: 44 afgørelser. 

Afgørelserne er primært givet i vuggestuer og 

aldersintegrerede institutioner. 

• Vold og trusler om vold: 44 afgørelser. Flest afgørelser 

i døgninstitutioner og dernæst i klubber 

og SFO´er. 

• Høje følelsesmæssige krav: 28 afgørelser. Flest 

afgørelser i døgninstitutioner og børnehaver. 

• Mobning: 6 afgørelser 

• Andet: 6 afgørelser. 

Derudover har Arbejdstilsynet givet 172 vejledninger 

vedrørende psykisk arbejdsmiljø. 

Kilde: Arbejdstilsynet 

En planlagt dag, hvor en 

1. ansat var alene på legepladsen 

i næsten 1 time med 

50 børn. Det var en dag med 

pladder og dybe vandpytter, 

hvor den ansatte var usikker 

på en ulykkesfare i den forbindelse 

(det var vandpytter, hvor 

vandet gik op til lårene på de 

mindste). Der var i flere timer i 

løbet af denne dag to medarbejdere 

om alle børnene. 

noget overraskende i, at der i gennemsnit 

bliver givet et påbud til hver femte 

institution, som Arbejdstilsynet har 

besøgt, påpeger tilsynschef Kjeld Mann 

Nielsen fra Arbejdstilsynet. 

»Det afspejler, at statistikkerne ikke 

lyver. Hvis man ikke gør noget, kan det 

ende i nedslidning,« siger han. 

Tilpas ambiTionerne. Heldigvis 

er det muligt at gøre noget for at 

undgå nedslidning, mener Kjeld Mann 

Nielsen. Hvis en institution får et barn 

med særlige behov, er det vigtigt, at de 

ansatte får aftalt, hvem der primært 

skal tage sig af barnet. Og at vedkommende 

slipper for andre opgaver. 

»Hvis opgaven ikke er tacklet rigtigt, 

får man rigtig meget at lave,« siger han. 

Institutionerne skal også være bedre 

til at ændre planerne, hvis der for 

eksempel er sygdom blandt medarbejderne. 

Så skal ture og aktiviteter 

måske aflyses, og ambitionsniveauet 

neddrosles. 

Kjeld Mann Nielsen nævner et eksempel 

med institutioner, der har A, B og 

C-dage. På A-dagene er alle på arbejde, 

og aktiviteterne kører som planlagt. 

På C-dage er bemandingen sparsom, 

og pædagoger opfordrer måske foræl- 

Børnehave, Store Heddinge 

drene til at hente deres børn tidligt. 

Aktiviteterne er reduceret til tegning 

og andre stille sysler indenfor og fri leg 

ude. B-dagene ligger midt imellem. 

»Det giver en accept af, at sådan er 

forholdene den dag. Det giver ro hos 

personalet, også selvom det mere er 

opbevaring i forhold til de andre dage,« 

siger tilsynschefen. 

Generelt bliver Arbejdstilsynet usædvanligt 

godt modtaget, når tilsynets 

ansatte dukker op i en daginstitution, 

fortæller Kjeld Mann Nielsen. 

»Folk er meget motiverede for at 

snakke om deres arbejdsmiljø. Når vi 

pludselig står der, ser de det som en 

mulighed for at få gjort noget ved problemerne,« 

siger han. 

mange har arbejdsglæde. Efter 

den særlige tilsynsindsats i institutionerne 

har Arbejdstilsynet holdt møde 

med interesserede kommuner for at 

fortælle om, hvilke problemer tilsynet 

er stødt på, og hvad man kan gøre ved 

dem. Erfaringsudveksling og gode råd 

er et af de vigtige punkter, hvis indsatsen 

skal brede sig til andre institutioner 

end lige dem, der har fået tilsyn. 

Det er netop også meningen med at 

lave en særlig indsats. 

12 

pluk fra de 

rapporter, som 

Arbejdstilsynet har 

skrevet om institutioner, 

hvor arbejdspresset 

har været for hårdt. 

Børn&Unge har fået aktindsigt 

i afgørelserne, og de vidner 

om en hverdag med frustrationer, 

stress og dårlig ledelse. 

Arbejdstilsynet ob- 

2. serverede – dette blev 

bekræftet af den daglige leder 

– at et af disse børn (med 

særlige behov, red.) tilbragte 

en stor del af tiden på hendes 

kontor, således at de øvrige 

medarbejdere og børn kunne 

slippe for konflikter i forbindelse 

med arbejdet omkring 

dette barn. 

Børnehave, Store Heddinge 

»Jeg håber, at man vil kunne se forbedringer, så de 

institutioner, som vi ikke har besøgt, også får gode idéer 

fra kommunen. Hvis vi har stimuleret til, at nogle institutioner 

og kommuner får snakket på tværs, er det fint,« 

siger Kjeld Mann Nielsen. 

På trods af de mange grelle eksempler på sundhedsskadeligt 

psykisk arbejdsmiljø, som tilsynet har afdækket 

sidste år, mener tilsynschefen ikke, at man generelt 

kan kalde arbejdet i institutioner for sundhedstruende. 

»Mange har en høj arbejdsglæde, brænder for arbejdet 

og er glade for det,« siger Kjeld Mann Nielsen. n 


16 

arbejdspres 

Det regner over Druelund. Derfor må områdeleder 

Susanne Carstensen (til venstre) og daglig pædagogisk 

leder Gudrun Sjørslev hive paraplyerne frem. Men det 

dårlige arbejdsmiljø, som Arbejdstilsynet gav et påbud om 

skulle forbedres, endte med at blive en solstrålehistorie. 

De var ved at segne 

Arbejdet i Druelund Børnecenter er sundhedsskadeligt, fastslog Arbejdstilsynet 

efter et besøg. Det satte gang i en proces, som har skærpet pædagogikken, fjernet 

arbejdsopgaver og givet større arbejdsglæde. 

Det er simpelthen farligt for medarbejderne 

at arbejde i Druelund Børnecenter 

i Store Heddinge. Medarbejderne har alt for 

travlt. De har for stor arbejdsmængde, som 

det hedder i arbejdsmiljøjargon. 

’Arbejdet med børn hos Druelund 

Børnecenter udsætter medarbejderne for 

en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko. 

Utilstrækkelig forebyggelse af stor arbejdsmængde 

forøger medarbejdernes risiko for at 

få stress og stressrelaterede sygdomme som 

for eksempel angst, depression og hjerte-karsygdomme 

og udbrændthed’. 

Sådan lyder Arbejdstilsynets konklusion 

efter tre besøg i børnehaven på Stevns i begyndelsen 

af 2010. Sammen med konklusionen 

kommer et påbud om at få gjort noget ved 

problemerne. 

alT for megeT aT lave. Problemer er der 

ifølge Arbejdstilsynet nok af. For at tage nogle 

eksempler fra Arbejdstilsynets rapport: 

En medarbejder er alene på legepladsen 

med 50 børn i næsten en time. På en dag 

med pladder og dybe vandpytter. Samme dag 

var to medarbejdere alene om alle børnene 

i flere timer. 

Der går 53 børn i børnehaven, og 10 af dem 

har særlige behov. Et barn tilbragte en stor 

del af tiden på den daglige leders kontor, så 

de øvrige medarbejdere og børn kunne slippe 

for konflikter med barnet. 

En pædagog påpeger, at der ikke er ressourcer 

til at gå ind i den gode leg. Det resulterer 

i, at flere børn ikke bliver støttet i at lege 

med hinanden og få fælles lege etableret. 

Medarbejderne kan mærke det, når børnene 

bliver ældre. Der er de stadig ikke gode til at 

lege med hinanden, og der foregår i høj grad 

parallelle lege. Der er også flere konflikter, 

som medarbejderne skal løse. 

En dag på arbejde kan mærkes i kroppen. 

Medarbejderne beretter om, at de kan have 


Foto: Hanne Loop

18 

arbejdspres 

" Det var meget barskt. 

Vera Mikkelsen, arbejdsmiljørepræsentant 

ondt i maven og nakken, når de går hjem. De inTeT posiTivT. ’Det kan være, jeg skal lave 

går fra arbejdet med tanker om ikke at slå til noget andet,’ var den første tanke, der faldt 

over for børnene. De føler også, at de irettesæt- Gudrun Sjørslev ind, da hun læste rapporten. 

ter børnene for meget. De stille børn bliver »Første gang, man læser den, er det virkelig 

nogle gange overset i travlheden, erkender negativt. Der er for meget at lave, der er for 

medarbejderne. 

mange vanskelige børn, og selv julefrokosten 

Der er også kritik af den daglige pædago- er forkert. Der er faktisk ikke noget positivt,« 

giske leder, Gudrun Sjørslev: 

siger hun i dag. 

’Den daglige leder opleves som fraværende »Det var meget barskt,« supplerer arbejds- 

ude blandt børnene, og de ansatte oplever, miljørepræsentant Vera Mikkelsen. 

de mangler opbakning i hendes fravær. »Men man skal tage det konstruktivt og få 

Personalet oplever, at de i hverdagen mangler noget gjort ved det. Det har vi gjort,« siger 

ledelsesmæssig støtte og opbakning fra den hun. 

daglige leder og områdelederen. De ansatte Da Arbejdstilsynet møder op i institutionen 

oplever, at det er svært over for den daglige i januar 2010, bliver fire medarbejdere valgt ud 

leder at få lov til at fremføre kritik,’ skriver til at fortælle om deres arbejdsliv. De holder 

Arbejdstilsynet. 

ikke noget tilbage. 

Medarbejderne savner også medbestem- Arbejdstilsynet har en fast spørgeguide, 

melse, når lederen fordeler arbejdsopgaverne som netop fokuserer på nogle af de punkter, 

i den funktionsopdelte pædagogik, som bør- der er kendt som vanskelige i daginstitutionehaven 

bruger. 

ner, nemlig stor arbejdsmængde og tidspres, 

høje følelsesmæssige krav og vold og trusler 

om vold. 

Eller som Gudrun Sjørslev siger: 

»Man fokuserer på det, der ikke 

fungerer. For alt andet lige er der jo 

også noget, der fungerer.« 

»Men det er heller ikke det, man 

skal have fokus på. Det er de ting, 

man skal ændre på, som vi skal 

Der er flere medarbejdere, 

3. der oplyser, at de bliver rin- 

have skovlen under,« siger Vera 

Mikkelsen og påpeger, at tilsynets 

get op hjemme af lederen, når de 

udsendte var gode til at få folk til at 

er sygemeldt. Mange finder, at de 

uddybe deres udsagn og holdninger. 

bliver udsat for et pres for at komme 

Det er ikke nødvendigvis ny vi- 

tilbage til arbejdet, også selv om 

den, som Arbejdstilsynet graver 

de siger, at de har feber og er syge. 

Nogle medarbejdere oplyser, at de er 

blevet ringet op flere gange under et 

sygdomsforløb. Fraværspolitikken 

beskriver, at man kan ringe for at 

yde omsorg for medarbejderen, men 

medarbejderne oplever det som 

frem, mener områdeleder Susanne 

Carstensen: 

»De fleste ting ved man jo godt, 

men der kan også være ting, som 

man ikke har fået øje på, og som 

der ikke bliver sagt så meget om i 

chikane. 

hverdagen. Netop på grund af travl- 

Integreret institution 0-6 år, Herlev 

hed, så overkommer man bare og 

lider i stilhed.« 

mindre service. Da rappor- 

ten og påbuddet er landet, tager Druelund 

Børnecenter de første skridt til at forbedre 

arbejdsmiljøet. Nogle arbejdsgange skal rationaliseres, 

så der bliver mindre af den store 

arbejdsmængde. 

Så nu skal børnene selv hente kopper og 

tallerkener om morgenen, og til frokost dækker 

børnene selv bord. En medarbejder står 

for at sætte kopper og tallerkener klar til alle 

tre stuer. 

Dermed kunne der komme to medarbejdere 

med til samling. Tidligere havde den 

ene medarbejder gjort klar til frokost, mens 

den anden havde samling på stuen. 

Forældrene får også mindre service nu. 

De skal selv notere, når deres børn kommer 

og går. Utilfredse forældre bliver henvist til 

Gudrun Sjørslev med det samme. 

Mange bække små, som hun udtrykker det, 

giver mere tid til det pædagogiske arbejde. 

alle har bidrageT. Når Arbejdstilsynet 

udsteder et påbud om at forbedre arbejdsmiljøet, 

skal tilsynet have en tids- og handleplan 

for, hvad der bliver gjort ved problemerne 

og hvornår. Samtidig tilbyder tilsynet procesvejledning, 

og det tilbud tager Druelund 

Børnecenter imod. 

Der dukker to eksperter op, som hjælper 

personalet med at sortere i, hvad der kan lade 

sig gøre med de eksisterende ressourcer. De 

har et skema med, der skal hjælpe personalet 

med at finde ud af, hvad der skal gøres ved 

problemerne. 

Skemaet viser sig at være et godt værktøj, 

der både inddrager handling og effekten af 

handlinger. Og så bliver det muligt at evaluere, 

påpeger områdeleder Susanne Carstensen. 

»Vi har ikke opfundet den dybe tallerken. 

Vi har vidst, at problemerne hele tiden har 

ligget der, men når de er skrevet ned, bliver 

det mere bindende,« siger hun. 

Identificeringen af problemer og handlinger 

er gjort i fællesskab og dialog med hele 

personalet, understreger Vera Mikkelsen. 

»Alle har bidraget, og ingen kunne gemme 

sig,« siger hun. 

legalT aT sige fra. Den funktionsopdelte pædagogik bliver også 

evalueret. Det viser sig nemlig, at det er svært for pædagogerne at 

sige fra, når de står med ansvaret for et værksted og en aktivitet. 

»Vi har ikke været så gode til at lukke døren, når rummet var fyldt 

op. Der kan hurtigt blive kaos, hvis der kommer for mange børn ind 

i værkstedet eller i vores motorikrum,« siger Vera Mikkelsen. 

»Du lever i en verden, hvor det er okay, at der er 15 børn hos dig. 

Men det er det bare ikke! Det opdager du først, når du finder ud af, 

at det også er en irritation for dine kolleger,« siger Vera Mikkelsen. 

Personalet bliver enig om, at det fremover er legalt at begrænse 

antallet af børn, man vil have med til sine aktiviteter. Dermed er 

det nu slut med at have dårlig samvittighed, hvis man ’bare’ laver 

noget med en mindre gruppe børn. 

Forventningerne til den daglige pædagogiske leder bliver afstemt og 

afklaret. De aftaler også, hvordan der skal være mere med bestemmelse 

og indflydelse på dagens arbejde, så nu skriver Gudrun Sjørslev bare 

på dagsplanen, hvilke to medarbejdere der skal være på legepladsen, 

og hvem der har ansvaret for børnehavens café, et område til stille 

aktiviteter, hvor den ansatte blandt andet også har ansvaret for at 

hjælpe børn med bleskift og toiletbesøg. 

jeg føler glæde ved miT arbejde. Påbuddet fra Arbejdstilsynet 

har også fået personalet til at prioritere de vigtigste opgaver, så de 

ikke skal have dårlig samvittighed over de ting, der ikke bliver gjort. 

»Når rammerne er, som de er, hvad er det så, vi kan nå? Det, som 

vi ikke når – væk med det, glem det,« siger Gudrun Sjørslev og glæder 

sig over, at hun i lang tid ikke har hørt beklagelser over, at det ikke 

kan lade sig gøre at komme på tur. 

»Det dræner energien, hvis man hele tiden fokuserer på det, man 

ikke når,« tilføjer hun. 

Nu, godt halvandet år efter Arbejdstilsynets påbud, er der kommet 

balance mellem arbejdsopgaver og personalenormering. Den 

funktionsopdelte pædagogik fungerer meget bedre. En nyligt overstået 

arbejdspladsvurdering (APV) viser stor tilfredshed blandt medarbejderne. 

75 procent svarer ja til spørgsmålet ’Jeg føler glæde ved 

mit arbejde’. 

En anden indikator på arbejdsmiljøet er sygefraværet. Der har ikke 

været en eneste sygedag blandt personalet siden marts, fremhæver 

Gudrun Sjørslev. 

Vera Mikkelsen glæder sig over den udvikling, som arbejdspladsen 

har været igennem. 

»Vi har taget hånd om det på en god måde. Vi er blevet mere åbne 

og får lagt tingene på bordet. Folk er meget bedre til at komme med 

frustrationer, og jeg mærker ikke, at nogen taler om hinanden. En 

god arbejdsplads bærer præg af, at man taler til hinanden, med 

hinanden, ikke om hinanden. Det skal være rart at komme her, og 

det skal være rart at gå ud ad døren igen,« siger hun. n 

12. nov. til 18. dec. 2011 

FormiddagsForestillinger kl.10:00 

d. 16., 17., 23., 24., 30. nov. & 1. dec. 

Billetter 3963 6400 

Billetnet.dk / 7015 6565 

Bellevueteatret.dk 

www.bupl.dk 


30års 

jubilæum! 

Temadag hos Protac 

Privatpraktiserende børneergoterapeut Connie 

Nissen, Sansemotorik.dk holder et oplæg om 

Sensorisk sarte børn – hvordan 

hjælper vi dem bedst i hverdagen? 

Når børn reagerer anderledes end de fleste på sanseindtryk, 

medfører det ofte vanskeligheder for både barnet 

selv og for de voksne der er omkring barnet i hverdagen. 

Få mere viden og forståelse samt konkrete forslag til, 

hvordan vi kan hjælpe børn med vanskeligheder indenfor 

sensorisk bearbejdning, som blandt andet er, at overreagere 

på harmløse sanseindtryk. 

Kaffe og kage. Præsentation af Protac produkter samt 

udveksling af erfaringer. 

Tid 

Tirsdag d. 22.11.2011 

Kl. 12.30 – 16.30 

Sted BDO 

Kystvejen 29 

8000 Aarhus C 

På hjørnet af Nørreport/ 

Kystvejen. Parkering v/ 

Nørreport eller på havnen. 

Pris 

Gratis 

Tilmelding 

Senest d. 16.11.2011 til 

protac@protac.dk. 

Venligst oplys navn, arbejdssted, 

mail, tlf. nr. for hver deltager.

20 

arbejdspres 

Pædagogers egne forventninger til, hvad de skal 

lave, er ikke i takt med virkeligheden. Skal pædagogerne 

undgå travlhed og stress, skal de lave helt 

klare og tydelige aftaler med hinanden, mener 

ekspert i stress. 

Vær nu realistiske 

Pædagoger synes, de har for me- 

get udenomsarbejde og for lidt 

tid til den direkte kontakt med 

børnene. De har svært ved at gøre arbejdet 

så godt, som de selv synes, det skal 

gøres. Det er den holdning, psykolog og 

direktør i Center for Stress og Trivsel 

Jeanett Bonnichsen møder, når hun 

er ude at holde oplæg på pædagogiske 

dage i en institution. 

»Pædagogerne oplever, at de ikke kan 

levere et godt nok stykke arbejde, eller 

at de ikke kan være nærværende nok, 

og så bliver arbejdet følelsesmæssigt 

meget slidsomt,« siger hun. 

»Rigtig tit sker der det, når vi taler 

omsorgsarbejde, at folk forholder sig til 

dagligdagen ud fra det, de synes, det 

bør være, og ikke ud fra det, der rent 

faktisk er der,« siger hun. 

Pædagogernes ideal stammer fra 

dengang, institutionerne skulle være et 

erstatningshjem, og pædagogen skulle 

være en erstatningsmor. Det giver høje 

forventninger om nærhed og opmærksomhed, 

hvis man skal levere samme 

ydelse i institutionen som i hjemmet, 

påpeger Jeanett Bonnichsen. 

»Den forståelse har vi aldrig fået slået 

en ordentlig pæl igennem. Så meget 

nærhed kan man ikke levere nu. Man 

bliver nødt til at forstå, at institutionerne 

er en arbejdsplads. Det er ikke 

et erstatningshjem. Og på en arbejdsplads 

kan man ikke levere den samme 

nærhed og omsorg, som vi gerne vil, 

som er ønskværdigt, og som det er dybt 

problematisk, at vi ikke kan give,« fastslår 

hun. 

raTionelT plan. Hvis pædagogerne 

ikke skal knuses under mængden af 

uløste opgaver, er de nødt til at forholde 

sig realistisk til, hvor mange ansatte, 

hvor mange børn og hvor mange opgaver 

der er. 

»Man må planlægge i forhold til det. 

Man må også se på, hvad man så ikke 

kan levere. Det skal vildt tydeligt meldes 

ud,« siger Jeanett Bonnichsen. 

Det gælder om at få opgaverne løftet 

op på det planlæggende, rationelle og 

realistiske plan. Alle opgaver skal tales 

igennem, så alle ved, hvad det betyder i 

den enkelte institutions hverdag. 

»Dermed får man også fjernet noget 

af den totale opgivenhed, som findes 

i institutionerne, og det kan i sig selv 

være med til, at man ikke går til grunde 

i stress, men at man siger ’okay, nu har 

Det blev oplyst af de 

4. ansatte, at man kan 

være alene med op til 22 børn i 

den enkelte husenhed. (…) De 

ansatte oplyste, at de oplever 

det som et stort pres at være 

alene i husenhederne, da de 

ud over at have ansvaret alene 

for op til 22 børn samtidig skal 

skifte bleer, tage imod beskeder 

fra forældre og huske at 

skrive beskederne ned samt 

besvare telefonopkald. 

Børnehave, Vejen 

I de perioder, man 

5. er alene i husene, 

har de ansatte oplyst, at 

man har en meget lille 

chance for at forebygge 

eller tage konflikterne 

mellem børnene på en 

konstruktiv måde. Man 

sætter ikke aktiviteter som 

højtlæsning, spil eller leg 

i gang, fordi den ansatte 

bliver afbrudt hele tiden 

og ikke har mulighed for at 

fordybe sig. 

Flere medarbej- 

6. dere finder, at der 

er en dårlig stemning 

på arbejdspladsen. Den 

dårlige stemning smitter 

af på personalet, hvor 

man begynder at råbe ad 

hinanden og kan udvikle 

småkonflikter. 


Børnehave, Vejen 

ARBEJDSTILSYNETS RåD 

Når Arbejdstilsynet udsteder er påbud om at gøre noget ved ’Stor 

arbejdsmængde og tidspres’, skriver de også generelle råd i deres 

afgørelse. 

Det kan være formuleret sådan her: 

For at forebygge risikoen for stress, udbrændthed med videre 

som følge af stor arbejdsmængde og høje følelsesmæssige krav 

kan I for eksempel organisere arbejdet anderledes med det formål 

at skabe bedre balance mellem de krav, medarbejderen stilles 

over for, og de resourcer, som hun har til rådighed. 

Det kan for eksempel ske ved, at ledelsen sikrer at: 

• Arbejdsopgaverne prioriteres. 

• Der opstilles klare og realistiske mål og rammer for opgaverne. 

• Medarbejderen opkvalificeres gennem efteruddannelse, 

supervision med mere. 

• Medarbejderen har indflydelse på eget arbejde. 

• Ledelsen formulerer klare og realistiske krav til medarbejderens 

indsats. 

• Der foregår en løbende afstemning af gensidige forventninger 

på arbejdspladsen. 

• Medarbejderne – for eksempel gennem supervision – får mulighed 

for at bearbejde følelsesmæssige belastninger. 

• Der findes formelle og uformelle fora, hvor den enkelte medarbejder 

kan hente støtte i sit arbejde. 

• Man sikrer sig, at der er en løbende feedback på arbejdet. 

• Medarbejderens faglige og personlige evner udvikles gennem 

uddannelse/efteruddannelse og gode samarbejdsrelationer. 

• Man gør forældrene opmærksomme på, hvilken service institutionen 

kan forvente sig af medarbejderne. 

Samtidig vil teambuilding, medarbejdersamtaler og forskellige 

former for jobberigelse og jobudvidelse kunne være medvirkende 

til forebyggelse af ovennævnte reaktioner. 

Kilde: Afgørelse om at håndtere stor arbejdsmængde i Druelund Børnecenter. 

Institutionen har et barn 

7. med diagnosen ADHD, der på 

nuværende tidspunkt får 7½ times 

ugentlig ekstra støtte. Det oplyses, 

at barnet trives godt i institutionen, 

men man har pga. det lave 

antal støttetimer vanskeligt ved 

at tilgodese barnets behov. Det 

pågældende barn har, ifølge ledelsen, 

tidligere fået 15 timers ugentlig 

ekstra støtte og er af Bispebjerg 

Børnepsykiatiske Afdeling vurderet 

til at have behov for 37 timers 

ugentlig støtte. 

Integreret institution 0-6 år, København 

vi en plan. Den tror vi på, fordi vi har forholdt 

os realistisk til virkeligheden’,« siger hun. 

ingen indre afslappeThed. Selv med 

gode planer og klare målsætninger er det ikke 

sikkert, at det bliver lettere og lykkeligere at 

være to pædagoger på en legeplads med 50 

børn, som et eksempel i Arbejdstilsynets 

rapport viser. For der vil stadig være flere 

konflikter, som skal løses med få voksne, og 

bekymringer over, om et barn måske falder 

ned fra klatrestativet, påpeger Jeanett Bonnichsen. 

»Så man er ikke sød og hyggelig i den situation. 

For at være nærværende over for børn 

skal man have en indre afslappethed. Det kan 

pædagogerne simpelthen ikke have, når de 

har så mange børn, de skal tage hånd om.« 

Kan man undgå stress ved at have gode planer og 

klare målsætninger? 

Jeanett Bonnichsen tøver, før hun svarer: 

»I teorien ja. For i teorien kan man sige: 

’Det er det, vi har at gøre godt med, og det 

er sådan her, vi kan planlægge det’. Men i 

praksis tror jeg, det er rigtig svært, for de 

fleste har jo en fordring om at kunne være 

mere nærværende og mere hjertelige. Og det 

er meget svært at se, hvordan det kan være til 

stede, når de er så få voksne,« siger hun. n 


22 

arbejdspres 

Børnene kræver 

8. jævnlig 1:1 kontakt 

i forhold til næsten alle 

pædagogiske aktiviteter, 

skal konstant ’mandsopdækkes’ 

for ikke at skabe 

uro i den resterende børnegruppe 

og skal endvidere 

hele tiden sættes i gang 

med leg og aktiviteter, da 

de ikke er i stand til at aktivere 

sig selv. 


De ansatte oplyser, at 

9. de arbejder i et højt 

tempo gennem hele dagen, at 

de sjældent har tid til at sætte 

sig ned med børnene, da de 

hele tiden skal løbe rundt og 

for eksempel aktivere urolige 

børn og hindre begyndende 

konflikter. Flere ansatte 

oplyser, at de med jævne mellemrum 

ser sig nødsaget til at 

tage en ’fridag/sygedag’ pga. 

arbejdspresset. 


Når pædagogernes arbejdsmiljø er sundhedsskadeligt, er 

det ikke kun den enkelte pædagogs ansvar. Den politiske 

ramme giver ikke pædagogerne mulighed for at løse opgaverne, 

mener BUPL. 

Pædagogerne er 

overansvarlige 

Det er komplicerede og sammensatte forhold, 

der gør, at pædagoger landet over har et dårligt 

psykisk arbejdsmiljø. Derfor er det ikke kun et 

individuelt ansvar, at man har et dårligt arbejdsmiljø, 

påpeger Kim Jørgensen, hovedkasserer i BUPL og politisk 

ansvarlig for arbejdsmiljøet. 

»Der er nogle årsager til, at den enkelte kommer til at stå 

i de her situationer, som ikke har noget med den enkeltes 

ansvar at gøre. Der er også de vilkår, den politiske rammesætning 

af daginstitutionerne skaber. Institutionerne 

har været et oplagt spareobjekt i gud ved hvor mange år. 

Derfor har vi de mange sager med for meget arbejdspres,« 

siger Kim Jørgensen. 

»Det fratager ikke pædagogerne for ansvar,« tilføjer 

han. 

Diskussionen om hippiepædagogik fik sat fokus på 

betydningen af, hvordan pædagoger organiserer deres 

arbejde. Og det er vigtigt, understreger Kim Jørgensen, 

men det er ikke den eneste årsag til det dårlige psykiske 

arbejdsmiljø. 

»Problemet er ikke, at den enkelte pædagog ikke er 

ansvarlig. Problemet er snarere, at de er for ansvarlige 

og løser flere opgaver, end de er i stand til, fordi de rent 

faktisk ønsker at gøre deres arbejde så godt som muligt,« 

siger han. 

Som pædagog skal man stille krav opad i det kommunale 

system og synliggøre vilkårene, mener Kim Jørgensen. 

»Man skal have en dialog med lederen om, hvad man 

kan gøre, når man kommer derud, hvor man føler sig 

utilstrækkelig på grund af vilkår, som man bliver præsenteret 

for,« anbefaler han. 

for få Timer. De mange eksempler på pædagoger, 

der står alene med ansvaret for store børnegrupper, er 

bekymrende, mener Kim Jørgensen. 

»Tilsyneladende er det et vilkår, at den samlede nor- 

mering ikke er tilstrækkelig til, 

at man kan tage hensyn til både 

den enkelte og til kollektivet. Det 

er den grundlæggende problemstilling, 

mange pædagoger står 

med. Der er ganske enkelt for 

få timer til at løse den opgave, 

som er politisk defineret via de 

pædagogiske læreplaner og andre 

krav. Om det alene løses ved, at 

vi får flere pædagoger ansat, tror 

jeg ikke. Vi er stadig nødt til at 

have fokus på den enkeltes ansvar 

og på lederens ansvar,« siger han 

og understreger, at normeringer 

selvfølgelig har betydning. 

Med de nuværende vilkår vil 

det også være hensigtsmæssigt 

at kigge på sammensætningen 

af personalet. Hvis der blev flere 

uddannede pædagoger ansat, 

ville opgaverne blive løst bedre. 

»Der er en stor andel af medarbejdere, 

som ikke har en uddannelse, 

og som vidensmæssigt 

ikke ved, hvordan de løser 

opgaven,« siger Kim Jørgensen. n 

 

Læs mere 

I næste nummer af Børn&Unge kan 

du møde pædagoger, der har levet 

med nedskæringer i mange år. Læs, 

hvordan de tackler det konstante 

pres og bevarer arbejdsglæden. 

De ansatte oplyser, at der 

10. kan være en dårlig stemning 

på stuerne, særligt i perioder 

med meget personalefravær, hvor 

børnenes kontakt til de ansatte er 

begrænset, og støjniveauet kan 

være meget højt. Det oplyses i denne 

sammenhæng, at børnegruppen på 

dage med begrænsede personaleressourcer, 

er negativt opmærksomhedssøgende 

og for eksempel råber 

efter hinanden og personalet, kaster 

med ting eller skaber indbyrdes konflikter 

for at tiltrække sig de ansattes 

opmærksomhed. 


Flere ansatte oplyser 

11. samtidig, at de efter 

en arbejdsdag ’føler sig drænet’, 

har et unormalt søvnbehov, 

husker dårligt og ’tager 

arbejdet med hjem’. En del 

ansatte giver endvidere udtryk 

for, at de ikke vil kunne 

holde til arbejdspresset i 

længden og således vil søge 

væk, hvis arbejdsforholdende 

ikke ændres. 


Mange med- 

12. arbejdere har 

en opgivende holdning 

og er udkørte og 

ser allerede frem til 

weekenden fra midt i 

ugen. 


Næsten hvert fjerde barn i en vuggestue- børnehave- eller aldersintegreret daginstitution 

i Danmark opholder sig i en selvejende daginstitution. 

Selvejende daginstitutioner ledes af en bestyrelse, der skal bestå af et flertal bestående 

af forældre til institutionens børn. Bestyrelsen har indgået en driftsoverenskomst med 

kommunen, hvorefter institutionen får et kommunalt tilskud, som bestyrelsen – i samarbejde 

med den ansatte leder – er ansvarlig for at administrere. Bestyrelsen er ansvarlig 

arbejdsgiver og ansvarlig overfor forældre, børn og kommune. 

I Bestyrelsen for en selvejende daginstitutioner er der altså mange opgaver og et stort 

ansvar der skal løftes. Opgaven kan være kompleks. Den selvejende daginstitution er 

en juridisk selvstændig myndighed, der ofte selv ejer institutionens bygninger- ligesom 

bestyrelsen er ansvarlig for institutionens værdigrundlag, vedtægter og målsætninger. 

Men heldigvis er der hjælp at hente… Håndbogen ”BESTYRELSEN i selvejende daginstitutioner” 

er et grundigt og omfangsrigt bidrag til en ellers meget sparsom litteratur om 

selvejende daginstitutioner. 

Udgiveren, Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) har over 80 års erfaring med 

at støtte og rådgive selvejende daginstitutioner. DLO og DLOs medarbejdere har derfor et 

godt udgangspunkt for at lave denne bog. 

Den grundige håndbog kommer hele vejen rundt om begrebet selvejende daginstitutioner. 

I såvel et historisk, børnepolitisk og fremtidsrettet perspektiv. Lovgivning og regler gennemgås, 

og der ses nærmere på alle aspekter omkring bestyrelsens arbejde, opgaver og 

ansvar. 

Denne 4. udgave er ajourført med de seneste års nye lovgivning og udviklingstendenser; 

Bl.a. Dagtilbudsloven, Børnemiljøvurdering, Pædagogiske Læreplaner, Sprogvurdering, 

Obligatorisk Frokostordning, Områdeledelse og nye dagtilbudsstrukturer. 

Bogen er opdelt i 17 tekstkapitler, der i et jordnært sprog er skrevet, så de kan læses hver 

for sig. Sammen med et fyldigt bilagskapitel udgør håndbogen det komplette opslagsværk, 

hvis man som Bestyrelsesmedlem, Leder, Forældre eller Medarbejder er involveret i 

en selvejende daginstitution. 

Udgiver og distributør: 

Daginstitutionernes Lands-Organisation 

Blågårdsgade 17, 2200 København N 

tlf. 70275520, fax 70275521 

www.dlo.dk 

dlo@dlo.dk ISBN 978-87-87203-18-0 

POTENTIALE HUSET 

Udvikling for personalegrupper 

Teamudvikling og individuel ledercoaching 

Forandringsprocessor, lederrollen, fælles værdier 


Fo 

forældreBestyrelsen i kommunale daginstitutioner 

Michael Engell Hansted 

og Morten Kyst, 

Daginstitutionernes 

LandsOrganisation 

Håndbog til forældrebestyrelsesmedlemmer, ledere og medarbejdere 

forældre- 

Bestyrelsen 

Mere info: 

Potentialehuset.dk 

Tlf. 42151515 

OGSÅ SALG TIL 

PRIVATE 

Tlf. 59 651790 ● Fax 59 6524 60 

ANBEFALES AF 

STATSAUTORISEREDE 

FODTERAPEUTER 

Pris fra kr. 

179,- 

PRIS FRA KR. 

169,- 

159,- 

PRIS FRA KR. 

inkl. moms 

INCL. MOMS 

INCL. MOMS 

Klip den ud og sæt den på opslagstavlen 

NY I FORÆLDREBESTYRELSEN 

- OG HVAD SÅ? 

Læs mere – 

og bestil håndbogen 

på www.dlo.dk 

eller ring: 70275520 

✁

ØjEBlikkEt 

24 


27.000 kilomEtER på 10 daGE 

mens de største verdensstjerner ræsede gennem hovedstaden under Vm i 

landevejscykling, startede byens mindste stjerner en cykeltur, der skulle føre 

dem jorden rundt på 10 dage. turen kulminerede i en event i Fælledparken på 

Østerbro den 23. september, hvor 200 børnehavebørn cyklede 800 meter hver. 

de mange kilometer, som børnene kørte i Fælledparken, blev lagt sammen med 

de kilometer, som institutionernes børn havde kørt de 10 forudgående dage. 

tilsammen fik børnene cyklet 27.000 kilometer. lidt kortere end jorden rundt, 

men initiativtageren og cykelentusiasten Erik Nielsen fra idrætsbørnehaven 

Hylet var ikke skuffet. Glæden over arrangementet lyste ud af hans øjne, mens 

han sendte den ene lille pode efter den anden af sted på ruten. 

»Vi skal have folk til at bevæge sig mere, og det er for sent, hvis vi først starter 

i skolen. Vi skal starte i vuggestuen og børnehaven,« sagde Erik Nielsen, som 

ønsker at gentage succesen næste år. 

Af Lene Søborg / Foto: Jeppe Carlsen 

25

26 

gåven.dk 

Vi skal være venner på turen i dag - det bliver sjovt 

Gå-ven gør det nemmere og lettere at “holde i hånd” 

Weekendpension 

Spar ekstra op til pension … 

… se hvad det bliver til 

på weekendpension.dk 

opslagstavlen - DIn sIDe 

På opslagstavlen bringer vi informationer, 

og også meget gerne efterlysninger, tips og 

gode råd fra pædagoger. Har du også et sjovt 

citat fra et barn eller en ung – eller måske 

fra en kollega – så send det til Børn&Unge, 

Blegdamsvej 124, 2100 Kbh. Ø 

eller på mail til: b&u@bupl.dk. 

grønlandsk 

historieskrivning 

Vil du hjælpe Den Gamle By i Aarhus med at skabe en bolig, som viser, 

hvordan unge grønlandske studerende levede og boede i starten 

af 1970’erne? Så hit med din historie. 

I det moderne bykvarter skal Den Gamle By indrette en lejlighed, 

som den kunne have set ud i 1974, hvis der boede en ung grønlandsk 

studerende. 

Den Gamle By ønsker at komme i kontakt med grønlændere, der 

studerede og boede i danske provinsbyer i starten af 1970’erne til og 

med 1974. Museet vil også gerne i kontakt med danskere, der havde 

forbindelse til de unge grønlandske studerende i perioden. Endvidere 

leder Den Gamle By efter foto, tøj, møbler eller andre genstande fra 

perioden, som viser de unge grønlandske studerendes boligforhold 

og liv. 

FlERE oplysNiNGER kaN Fås Hos: daNiEllE GUldmaNN sEkwati på 

tElEFoN 41 85 07 61, mail: dGs@dENGamlEBy.dk. sE oGså FaCEBook: 

dEN GamlE By oG GRØNlaNd. 

Island 

børnehaven nóaborg i den islandske 

hovedstad Reykjavik har udarbejdet 

en ny legeside på internettet. Siden er 

blandt andet støttet af Islands Lærerforbund, 

Nordplus og Undervisnings-, 

Forsknings- og Kulturministeriet på 

Island. Legesiden stimulerer børns læsning, 

deres sprog og deres matematiske 

evner. Adgang er gratis. Hjemmesiden 

findes på syv forskellige sprog, og dansk 

er et af dem. Lige nu ligger der fire lege, 

den femte er på vej, og til vinter kommer 

der endnu flere lege. 

Siden er god til børn fra cirka fire år, som 

er ved at begynde at lære at arbejde med 

matematik og sprog. Den er også målrettet 

børn, som behøver ekstra hjælp i skolen 

og børn, som skal lærer et nyt sprog. 

FiNd dEN sElV på www.paxEl123.Com 

inviterer 

til leg 

Rímeydnuspæl 

Orðahurlivasi 

Formputlispæl 

Rimlotto 

Ordmix 

Formpuslespil 

Rímlottó 

Stafarugl 

Formapúsl 

Lottery 

of Rhymes 

Hidden words 

Patterns 

Film om pædagogisk 

massage 

11 nye små film om pædagogisk massage viser arbejdsformer med 

forskellige målgrupper inden for det pædagogiske område. En af 

filmene, der varer fire minutter, viser børn fra en daginstitution, der 

i en voksenstyret leg giver hinanden massage. Fra samme institution 

vises også en sekvens på fire minutter om, hvordan man gennem 

massage kan imødekomme hyperaktive børn. Sammen med 

dvd’en er et lille hæfte, hvori filmene kort beskrives. Det er Eirik 

Tollefsen fra Center for Pædagogiske Massage, der har lavet filmen. 

Børn&Unge har tidligere omtalt hans arbejde i artiklen ’Rør ved mig 

og jeg lever’ i 35/2009. 

på www.cFpm.Dk kan man se klIp Fra De ForskellIge FIlm og 

bestIlle DvD’en. vejl. prIs 300 kroner + ForsenDelse. 

Hjælp til grønne 

indkøb 

En ny værktøjskasse skal gøre det lettere for kommuner at købe 

grønt. Det er stadig en udfordring, både for professionelle indkøbere 

og miljømedarbejdere, at sikre sig, at indkøbte produkter er uden 

miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Det erfarer fagmedarbejderne 

i den grønne indkøbsgruppe i Green Cities. Derfor har gruppen 

udviklet en ny værktøjskasse, der skal gøre det lettere for kommuner 

at stille miljø-, sundheds- og energikrav til nye produkter. Værktøjskassen 

vil både være nyttig for centrale indkøbsafdelinger og i den 

enkelte institution, fortæller Bente Møller Jessen, der er miljømedarbejder 

i Kolding Kommune og tovholder i den grønne indkøbsgruppe. 

dU kaN FiNdE VæRktØjskassEN ’sådaN kØBER Vi iNd i GREEN CitiEs’ 

på www.miljokommUNERNE.dk/GRoENNEiNdkoEB 

Fagfolk deler viden 

Lad dig inspirere af andres erfaringer, eller bidrag selv med et 

projekt, som andre kan have glæde af at læse om. Den Sociale 

Kvalitetsdatabase er et forum på nettet for alle, der har 

relationer til det special- og socialpædagogiske fagområde. 

I databasen kan fagfolk få øje på hinandens arbejdsmetoder, 

idéer og praksis og lade sig inspirere. Databasen indeholder 

knap 350 projekter. Mange af dem findes ikke på biblioteker og i 

forskningsdatabaser. 

Den SoCiALe KvALitetSDAtABASe er UDviKLet i SAmArBeJDe meD 

SL, KL og DAnSKe regioner. www.KvALitetSDAtABASen.DK 

SFO- 

PILOT 

Kom til konferencen, der stiller spørgsmålet: 

Hvad er pædagogfaglighed i SFO? 

… Og hvordan kan vi arbejde med innovation, kreativitet 

og det sjove børneliv? 

Hør om forumteater, idræt med Lady Gaga, lektiehjælp, 

humor, innovative redskaber og meget mere. 

Vi ses den 8. og 9. marts i Vejle. 

- tilmeld dig på ucsyd.dk/sfopilot 

Godkendte legepladser i naturdesign. 

Topkvalitet til fornuftige priser direkte fra producent. 

www.aktivude.dk - tlf. 86683495 


• 

• 

Barn til barn Massage 

kursus for alle, som arbejder med børn 

Massage i dagplejen, børnehaven og SFO’en: 

Silkeborg: 22. nov. 2011 + 7. febr. + 22. maj 2012 

Gentofte: 7.-8. januar + 4. marts 2012 

Massage i skolen: 

Silkeborg: 6. december 2011 

Gentofte: 19. august 2012 

Specialpædagogisk 

Børnemassage 

Lær at massere børn med specielle behov 

Silkeborg: 10. jan. + 10. apr. + 29. maj. 2012 

Gentofte: 21.-22. april + 18. august 2012 

tlf. 8681 1081 

www.nordlys.dk 

Annonce 85X80 barn skole spec 20110915.indd 1 15-09-2011 13:56:39

28 

pædagogiske rum 

Fremtidens 

skov er 

børnenes 

Mange børn og pædagoger leger og har aktiviteter i 

skoven. En del gør det hele tiden, andre gør det en 

gang imellem. Men hvordan skal en skov være, for 

at den er rigtig god for børn? Det er agronom Inger 

Lerstrup ved at undersøge. 

Af Vibeke Bye Jensen, vbj@bupl.dk / Foto: Gitte Sofie Hansen 

skoven vrimler det med dyr og in- 

I sekter – og med børn. Mange institutioner 

tilbringer al tiden i skoven, 

og mange flere kommer ofte på besøg. 

Og det er godt, for i skovens rum er der 

mere plads til det farlige og det eksperimenterende. 

Skovens uforudsigelighed 

og variation giver inspiration til andre 

aktiviteter end legepladsens designede 

miljø. 

Men skov er ikke bare skov. De cirka 

13 procent af Danmarks areal, der i 

dag er dækket af skov, er næsten alle 

plantet med vilje, meget få er naturligt 

opståede. Nu har politikerne bestemt, 

at Danmark i fremtiden skal være dækket 

af 25-35 procent skov, som for manges 

vedkommende skal ligge tæt ved 

byerne. Og det vil betyde endnu mere 

designet skov og mere plads mellem 

træer og buske til børnene. 

Derfor vil agronom Inger Lerstrup fra 

KU LIFE, Institut for Skov og Landskab, 

nu undersøge, hvordan en skov kan indrettes, 

så børn og pædagoger får den 

bedste skovbund for deres aktiviteter. 

»Som agronom har jeg mest forstand 

på planter, træer, jord, sand og vand. 

Derfor har jeg sat mig for at spørge 

eksperterne på feltet børn og skov om, 

hvad de har brug for og efterspørger. 


Og eksperterne er jo børn og voksne 

i skovbørnehaver. Jeg vil vide, hvilke 

steder skovbørnehaverne vælger, og 

hvilke kvaliteter de steder har. Jeg vil 

vide mere om, hvad børn gør, når de er 

i skoven, og hvad pædagogerne vil og 

gør i skoven,« siger hun. 

Læring i skoven. Inger Lerstrup 

starter dog ikke sin undersøgelse på 

bar bund. I to måneder har hun iagttaget 

børns aktiviteter og lege på en traditionel 

institutionslegeplads og i en 

skovbørnehave. Det har vist hende, at 

børn finder deres egne steder og bruger 

det, der er omkring dem, hvis de får lov. 

»Samtidig får de mange motoriske 

og sanselige erfaringer. På den måde 

kommer valg af rum også til at handle 

om læring,« siger hun. 

Med forbehold for, at Inger Lerstrup 

endnu kun har været ude at observere i 

to børnehaver, kan hun allerede nu opridse 

nogle tendenser i forhold til børns 

aktiviteter i udemiljøer. For eksempel at 

børn blander alle legeformer sammen, 

når de er ude. 

»Jeg troede, at jeg kunne se, at de leger 

rollelege der og konstruktionslege 

der, og på den måde ville jeg finde ud 

af, hvad børn har brug for til de forskel- 

2011 er SkovenS år 

2011 er FN’s internationale år for skov og mennesker. 

Det fejrer Skoven i Skolen ved at udgive 

og formidle masser af idéer til, hvordan skolebørn 

kan blive undervist i og om skove. Læs 

mere på www.skoveniskolen.dk. Her kan man 

blandt andet finde materiale om skove, træer 

og blade, og om at snitte i træ, hvilket også kan 

anvendes til yngre børn. 

lige lege i skoven. Men det er svært, for det hele foregår 

nærmest samtidig. Der bliver forhandlet, prøvet af og 

konstrueret på en gang. Børn går ind og ud af legene, 

og legene ændrer sig konstant. Det kan begynde som en 

rolleleg, men pludselig er der en diskussion, hvor et begreb 

skal afklares, eller legen ændrer sig til, at der skal 

bygges noget,« siger hun. 

Allermest har det slået Inger Lerstrup, hvilken vældig 

aktivitet der er både på legepladsen og i skoven, når 

børnene slippes løs. 

»Der er en vældig fantasifuldhed. Det er utroligt så 

mange interessante ting, børn gør på en klassisk legeplads 

eller i skoven – også på en kold dag. Børnene er dygtige 

til at bruge det, der er omkring dem, og så finder de på. 

Der er en meget arbejdsom og intens stemning både på 

legepladsen og i skoven,« siger hun. 

Inger Lerstrup har også observeret, at det tydeligvis er 

alvor, hvad børn foretager sig, når de leger. 

»Børnene har forehavender og ting, der skal prøves og 

gøres begge steder. Det er til gengæld forskelligt, hvad 

de kan erfare på legepladsen og i skoven. På legepladsen 

er der gjort meget ud af sikkerheden, mens der er mange 

løse, glatte og bevægelige dele i skoven,« siger hun. 

Det anDerLeDes tiLtrækker. Inger Lerstrup har 

konstateret, at på legepladsen blev der især leget med 

de kendte legeredskaber som gynger og sandkasse, men 

der blev også eksperimenteret med alt, der var nyt eller 

anderledes. 

»En dag fandt børnene et potteskår, som gav anledning 

til undersøgelse og leg. De fik også meget ud af et 

stykke plastikrør. Der blev hældt ting igennem røret, det 

blev rullet med det på et bord, og børnene sad på det på 

gyngerne. En gren, der var knækket af et stort træ, blev 

også brugt til alt muligt. Så børn har blik for noget, som 

er nyt og anderledes. Og det får man foræret i skoven, for 

der sker hele tiden noget nyt. Men samtidig er der også 

noget, som er kendt, hvis man opholder sig det samme 

sted hver dag,« siger hun. 

Det får Inger Lerstrup til at mene, at skoven giver pædagogerne 

en bred vifte af muligheder for at vælge den 

ønskede balance mellem det kendte og det ukendte. 

 

Agronom Inger Lerstrup er 

i gang med at undersøge, 

hvordan fremtidens skove 

kan imødekomme børns 

behov. Her er hun gået 

bogstaveligt til værks og 

er kravlet op i træerne 

sammen med nogle børn 

fra Sorø Skovbørnehave. 

29

30 

pædAgogISke rum 

Fordelen ved skoven som legerum 

er, at grene, kogler og sten må 

man gerne bøje, knække eller gøre 

med, som man vil. Man skal heller 

ikke rydde op. Børn fra Sorø Skovbørnehave 

udnytter den varierede 

legeplads på Mariehønesletten i 

Sønderskov. 

»Jeg kunne se, at nye ting inspirerer, for når 

der er fældet et træ i skoven, er det helt sikkert, 

at stammerne skal bestiges. Hvorimod 

en træstamme, der ligger fast på en legeplads 

ikke er så interessant, fordi den altid er der 

og hurtigt bliver udforsket. Hvilken balance, 

der skal være mellem nyt og kendt, er blandt 

andet noget af det, jeg skal kigge nærmere på 

og tale med pædagogerne om, når jeg kommer 

ud i flere skovbørnehaver og skovgrupper,« 

siger hun. 

Inger Lerstrup er også blevet interesseret i, 

at der skal være mulighed for pauser. For hun 

har set, at børn har brug for at trække sig. 

»Det er sværere at få mulighed for ro og 

pauser på legepladsen, for alle følger med i 

alt, hvad der sker. Er der en konflikt, følger 

alle med i, hvad der sker, mens den er mere 

umærkelig i skoven. Der er flere kroge og gemmesteder 

i skoven, og det er tydeligt at se, 

at børnene finder ’deres’ steder,« siger hun. 

PLaDs tiL ’Det farLige’. Inger Lerstrup 

har valgt en legeplads og en skovbørnehave 

som sit pilotprojekt for at undersøge, hvordan 

man bedst kan observere forbindelsen mellem 

aktivitet og rum. 

»Børn laver de samme bevægelser begge 

steder: rutsje, glide, hoppe, trampe, klatre, 

kaste og gribe, ligesom aktiviteter som forhandling, 

sanglege og rollelege sker både på 

legepladsen og i skoven. Forskellen ligger i 

den bund, man lægger under børnenes aktiviteter,« 

siger hun. 

Skoven er en bund med muligheder, som 

man kan udnytte med det, der er, eller det, 

man finder. Man skal ikke rydde op, som man 

skal på legepladsen. Man kan bruge tingene 

og lægge dem fra sig, uden at det roder. Grene, 

kogler og sten må man bøje, knække eller gøre 

med, som man selv vil, selvfølgelig altid med 

kravet om at passe på de andre. 

Legepladsen er en anden bund, hvor tingene er designet 

til leg. Den er mindre foranderlig, der skal ryddes op, og 

man må for eksempel ikke eksperimentere med at bøje 

en skovl, til den knækker, klatre uden på klatreborgen 

eller smadre legetøjet ned i fliserne. 

»Godt nok er der mange af de samme lege, bevægelser 

og gøremål i skoven og på legepladsen, men i skoven er der 

flere muligheder for at nærme sig ’det farlige’ på sin egen 

måde. Der er mere variation og dermed flere muligheder 

for inspiration til lege og aktiviteter. På legepladsen er de 

fleste flader vandrette eller lodrette, mens der i skoven er 

flere forskellige flader, som giver flere bevægelsesmæssige 

udfordringer og sanselige erfaringer,« siger hun. 

natur og kuLtur. Når Inger Lerstrup som næste led 

i sin forskning besøger flere skovbørnehaver, vil hun se, 

hvad der sker, når der er god tid til at være i skoven. Hun 

kan allerede se, at der er forskel på, om man går en tur 

i skoven på samme måde, som man ville gå en tur i en 

park, eller om man er i skoven hver dag og hele dagen. 

De børnehaver, der hver dag bruger skoven, finder ’deres 

egne steder’ og udnytter bedre de tilbud, skoven giver. 

Hun vil også undersøge, hvad børn ikke kan lade være 

med at gøre, når de er i en skov i længere tid ad gangen. 

Og hvad der tilføres af kultur. 

»Er der en træstub, kan børn ikke lade være med at gå 

op på den og hoppe ned igen. Men der sker også andre 

ting, som tydeligvis er kultur. I skovbørnehaven var en 

bestemt grengaffel altid en isbod, og det er et eksempel 

på en legekultur, som er overleveret fra barn til barn,« 

siger hun. 

Derfor er det interessant for Inger Lerstrup at spørge 

pædagogerne om, hvor meget ’kultur’, der skal tilføres 

naturen. 

»Selvom skovene ikke skal blive for kultiverede, vil jeg 

for eksempel gerne vide, om pædagogerne ønsker, at der 

skal være bålsteder, hvad et godt klatretræ er, og hvor 

meget har man brug for af overblik og gemmesteder. 

Formålet er at få et overblik over, hvad skovpædagogerne 

vil med skoven, og hvilke erfaringer og visioner de har. 

Hvad børnene vil og drømmer om, vil jeg også gerne vide,« 

siger hun. n 

Inger Lerstrup har brug for 

pædagogernes hjælp. 

ud af BuSken 

Til sit ph.d.-projekt ’Udformning 

af bynær skov til skovbørnehaver’ 

har Inger Lerstrup brug for at 

sende spørgeskemaer ud til alle de 

skovbørnehaver og skovgrupper, 

som opholder sig i skoven eller på 

en stor naturgrund. Hun vil gerne 

vide, hvor de er, hvor mange der 

er, og hvordan de bruger skoven. 

Hun vil også gerne interviewe pædagoger 

i nogle af børnehaverne. 

Skovgrupper kan udgå fra mange 

slags børnehaver og have mange 

forskellige udformninger, så de 

er især svære at finde. Derfor vil 

hun gerne have opdateret sin 

liste over ønskede børnehaver. 

Hjælp Inger Lerstrup ved at gå ind 

på www.skovtid.dk, og se, om 

skovbørnehaver eller skovgrupper 

i din kommune er på hendes liste. 

Hvis de ikke er, eller der er fejl i 

kontaktoplysningerne, så skriv til 

Inger Lerstrup på inle@life.ku.dk. 

Vores skov er fin 

I Sorø Skovbørnehave er børnene i skoven næsten hver dag. 

Med et par tilføjelser opfylder Sønderskov pædagogernes 

og børnenes behov. 

Af Vibeke Bye Jensen, vbj@bupl.dk / Foto: Gitte Sofie Hansen 

’skarnbasser’ og deres pædagoger fra 

21 Sorø Skovbørnehave leger næsten hver 

dag i skoven. De opsøger forskellige steder, 

alt efter vejret og de aktiviteter de har lyst 

til at lave. I dag er de på Mariehønesletten, 

fordi det er et fladt åbent terræn, hvor solen, 

der endelig har fået lidt magt, kan skinne 

på dem. 

Sorø Skovbørnehave har haft agronom 

Inger Lerstrup på besøg i to måneder, hvor 

hun fulgte med i, hvad børn leger, når de 

er i skoven. Inger Lerstrup er ved at finde ud 

af, om fremtidens skove skal tilbyde andre 

ting til de børn og pædagoger, der hver dag 

benytter sig af det naturlige legerum. 

Pædagog Elsebet Mie Nielsen er enig med 

Inger Lerstrup i, at det kan være fint at tilføre 

skoven nogle designede elementer. Men hvis 

bare skoven er stor nok, som Sønderskov er, 

giver de mange forskellige steder i skoven et 

varieret tilbud. 

»Vi har selv tilført skoven nye ting, som 

kan give andre oplevelser. Det er for eksempel 

den bålhytte, vi snart får, og de store gynger, 

som vi har fået tilladelse til at sætte op. Vi har 

også altid reb med, som vi kan bruge forskelligt, 

men ellers synes jeg, at det gode er, at 

vi bruger skoven, som den nu er. Fantasien 

Bøger om naturpædagogik 

• ’Naturens pædagogik’ af Bjarne 

Ernst. Semiforlaget (1998) 

• ’Udebogen’ af Ophelia Achton. 

Forlaget Klim (2001) 

• ’Håndbog i naturpædagogik’ 

af Ole Wohlgemuth. Forlaget 

Politisk Revy (2004) 

• ’Børn & Udeliv’ af Bent Vigsø og 

Vita Nielsen. CVU Press (2006). 

får frit spil i en skov, og det er godt både for 

os og for børnene,« siger hun. 

Skarnbasserne har mange faste steder, de 

går hen til. Det er ofte vejret, som bestemmer, 

hvilket sted i skoven, de vælger. Er det 

solskinsvejr, finder de en mere åben plet, men 

er det regnvejr, er en tæt granskov et godt 

sted at befinde sig. 

»Vi tænker over, at de forskellige steder 

giver forskellige muligheder for leg og aktiviteter. 

Er vi til et fladt areal eller til mere 

kuperet terræn? Eller er vi til, at der skal leges 

med mudder, eller skal vi fiske? Stederne giver 

forskellige oplevelser alt efter årstiden. Om 

vinteren kan en åben plet tilbyde vintersol 

eller gode kælkebakker, om sommeren bruger 

vi den samme bakke til at trille på eller 

løbe op og ned ad,« siger Elsebet Mie Nielsen. 

Hun har valgt at arbejde i en skovbørnehave, 

fordi skoven som uderum giver andre 

pædagogiske muligheder end den traditionelle 

instituionstype. 

»Ikke to dage er ens. Samtidig oplever jeg, at 

vi som voksne er mere nærværende i samværet 

med børnene, fordi vi ikke bliver forstyrret 

af praktiske opgaver, som vi lige kan ordne, 

mens børnene leger. Når vi er i skoven, er vi 

100 procent på børnene,« siger hun. n 

Benny Schumann 

Forestillinger & cirkus 

workshop - for alle aldre! 

Tlf: 45570631 

benny@schumann.dk 

www.schumann.dk 

Rytmik, dramatik 

og bevægelse 

Mister Magimuk CD 

(ofte spillet i Lille Nørd 

på TV og i Oline på DR). 

Af Bodil Heister 

(komponisten 

til Jul på Slottet). 

Aktiviteter med musik 

til rytmik, dramatik 

og bevægelse. 

Tilbud kr. 80,- + moms 

Læs mere på: 

www.bodilheister.dk 

bheister@post.tele.dk 

Lavet af to lag frotté med et 

lag plastic imellem. De lukkes 

med tryklås og er særdeles 

holdbare. Også uden plast og 

flere farver. 

Priser fra 21 kr. + porto. 

Navn kan isyes i hvide hagesmæk 

ke for 5 kr. pr. stk. 

Vi laver gerne smække i specielle 

mål og halsen i regulerbare 

størrelser. 

Ring og få et tilbud: 

HELLES HAGESMÆKKE 

TLF. 27 52 89 44 

helle_i@hotmail.com 

www.hagesmaekke.dk 


HAGE 

SMÆKKE 

www.bupl.dk

32 

Børnehaven 

Venskabsserie 

• Læs historierne om Kanin og Pindsvin 

• Leg og byg 

• Lær om sociale færdigheder 

Når Kanin og Pindsvin leger i børnehaven, sker der altid 

noget. De er gode venner og har det næsten altid sjovt. 

Men nogle gange går det galt. For når Pindsvin ikke siger 

stop eller glemmer at sige und skyld, går det galt. Og 

det er ikke bedre, når Kanin springer over i køen eller 

glemmer at lytte. Så kommer venskabet på prøve. 

Materialet med vennerne Kanin og Pindsvin gør det 

sjovt at lære om sociale færdigheder. Få mere at vide 

på alinea.dk under ’børnehaver’. 

Elementer: 

• 10 venskabsbøger i en samlekasette 

• venskabskort med flotte illustrationer 

og inspiration på bagsiden 

• puslespil med figurbrikker 

• Pindsvin og Kanin som tøjdyr. 

Venskabsserien indeholder 

bøger og venskabskort om at: 

• dele 

• sprede glæde 

• sige undskyld 

• tale om tingene 

• arbejde sammen 

• lytte og blive enige 

• falde til ro 

• sige stop 

• vente på sin tur. 

alinea.dk · tlf.: 3369 4666 

16254_venskabstema_hels_BUPL17_okt2011.indd 1 20/09/11 15.30 

(16254 • BureauLIST.dk) BUPL17-2011 

Af Vibeke Bye Jensen, vbj@bupl.dk 

Hovedbestyrelsen holdt senest møde 

den 14. og 15. september 

OK-2011 

de svære forhandlinger 

Hovedbestyrelsen satte sidste punktum 

i evalueringen af overenskomstforhandlingerne, 

som løb af stablen i 

foråret – forhandlinger, som resulterede 

i en lønstigning på nul i år og en 

mindre lønstigning næste år. Her er en 

kort version af evalueringen: 

Forhandlingsfællesskaber 

BUPL er en del af forhandlingsfællesskabet 

KTO, og det er en rigtig 

placering, hvis man vil have indflydelse 

på de overordnede rammer. Men 

fællesskabet kan være så bredt, at 

der er risiko for, at det mister sin sammenhængskraft 

og styrke. Risikoen er 

også, at BUPL’s krav drukner i kompromisser 

og hensyntagen til de mange 

forskellige interesser. 

KtO’s hovedkrav 

Det lykkedes godt at tale forventningerne 

til det økonomiske resultat 

ned. Forbundene i KTO kom med en 

lang, uprioriteret liste med krav. Uden 

pejlemærker og skarpe prioriteringer 

kom KTO til at fremstå utydelig og 

defensiv over for arbejdsgiverne, som 

til gengæld kørte hårdt på med få, 

men prioriterede hovedkrav. 

bUPl’s ligelønskrav 

Det lykkede for BUPL at trænge igennem 

med budskabet om, at pædagogerne 

har et særligt ligelønsproblem. 

Det gav pædagogerne en lidt større 

Nyt fra hovedbestyrelseN 

BUPL’s hovedbestyrelse mødes mindst seks gange om året. Hovedbestyrelsen er BUPL’s landsledelse. Det er den højeste myndighed mellem 

kongresserne, som holdes hvert andet år. Hovedbestyrelsen består af de syv forretningsudvalgsmedlemmer, herunder formanden, to medlemmer 

fra hver af de lokale fagforeninger, to fra Lederforeningen samt to medlemmer fra den pædagogiske studieorganisation PLS. 

lønstigning end de andre. Det lykkedes 

derimod ikke for pædagogerne 

og andre store forbund for offentligt 

ansatte at trænge igennem med 

budskabet om, at det er et samfundsproblem, 

når kvindedomineret arbejde 

lønnes lavere end mandedomineret 

arbejde. 

bUPl’s professionskrav 

Det lykkedes ikke at koble professionen 

og overenskomstkrav sammen. 

I forhold til medlemmerne primært 

fordi deres hverdag er stærkt præget 

af nedskæringer. I forhold til arbejdsgiverne 

fordi de ikke er interesserede i at 

forpligte sig på spørgsmål om arbejdstidens 

anvendelse og tilrettelæggelse, 

kompetenceudvikling, begrænsning i 

deltidsjobs m.v. 

Hovedbestyrelsen arbejder videre med 

de spørgsmål, som evalueringen giver 

anledning til. Det er for eksempel, om 

KTO skal opdeles i mindre enheder, 

om KTO skal profilere sig på alles 

vegne, om hvordan ligelønskravet skal 

vægtes i forhold til andre lønkrav, om 

ændringer i arbejdstid kan gennemføres 

via centrale forhandlinger, og 

om hvordan sammenhængen mellem 

profession og overenskomsten kan 

debatteres. Diskussionerne fortsætter 

i hovedbestyrelsen. De skal gøre BUPL 

klar til næste overenskomstfornyelse, 

der finder sted i 2013. 

ligestilling bUPl får en politik 

I forlængelse af overenskomsten i 2008 og i forbindelse med Lønkommissionens 

redegørelse har BUPL arbejdet med at synliggøre pædagogers lønproblem 

og dokumentere det som en del af et mere omfattende samfundsmæssigt 

problem med uligeløn mellem mænd og kvinder. Medlemmerne 

skal derfor vide præcis, hvilke problemstillinger BUPL anser for væsentlige, 

og hvor BUPL vil stræbe efter at opnå konkrete resultater. Det har ført til, 

at BUPL er i gang med at udarbejde en selvstændig ligestillingspolitik – og 

en revision af lønpolitikken, så den afspejler, at pædagogers lønproblem 

hænger sammen med arbejdsmarkedets overordnede ligelønsproblem. 

Hovedbestyrelsen tog på dette møde fat på 1. behandling af forslaget. 

bistand 15 løfter til medlemmerne 

I BUPL’s love står, at medlemmer kan tilbydes juridisk og 

anden faglig bistand i spørgsmål, der handler om deres 

ansættelsesforhold. Hovedbestyrelsen har ønsket at 

konkretisere den bistand, som både forbund og fagforeninger 

har ansvaret for at levere til medlemmerne. Det 

har nu udmøntet sig i 15 forslag til løfter, som er et forsøg 

på at lægge et minimumsniveau for, hvad medlemmerne 

har krav på. På dette HB-møde var der en første drøftelse 

af forslagene, men de ventes at blive vedtaget på næste 

hovedbestyrelsesmøde, som er i november. Løfterne 

drejer sig om følgende områder: 

• Når du søger job 

• Din løn 

• Din arbejdstid 

• Dine rettigheder og forpligtelser 

• Hvis du bliver kaldt til tjenstlig samtale 

• Hvis dine ansættelsesvilkår bliver ændret 

• Hvis du bliver afskediget 

• Dit arbejdsmiljø 

• Hvis du får en arbejdsskade 

• Når du har ferie 

• Når du bliver senior 

• Din graviditet, barsel, adoption eller forældreorlov 

• Hvis dine børn eller andre i familien er syge 

• Hvis du er syg 

• Din pension 

Frivillige Frivillige kan være et supplement 

BUPL har nu fået en politik om inddragelse af frivillige på 

børne- og ungeområdet. Ifølge den politik, som hovedbestyrelsen 

netop har vedtaget, vil BUPL nu arbejde for at 

skabe et større kendskab til mulighederne for at arbejde 

sammen med frivillige. De frivilliges indsats kan være et 

bidrag til at skabe et samfund med større fælles ansvarlighed, 

øge tilliden mellem forskellige sociale grupper og 

styrke den sociale kapital og sammenhængskraft, hedder 

det. BUPL mener, at frivillige aldrig skal træde i stedet for 

de professionelle og andre fastansatte. De skal kun være 

et supplement til at løse opgaverne i velfærdsstaten. På 

den enkelte institution er det ledelsen i samarbejde med 

tillidsrepræsentanten, som vurderer, hvorvidt institutionen 

ønsker og har ressourcer til at indgå i samarbejde 

med frivillige. Erfaringer viser, at frivillige kan supplere de 

professionelle med andre kompetencer og viden. Blandt 

andet kan et samspil mellem pædagogiske institutioner 

og frivillige foreninger på nogle områder være en støtte i 

arbejdet med børn, unge og deres familier, fastslår BUPL i 

sin nye politik. 


34 

børnebøger jubilæum 

ravFOlKets Hårde liv 

’et hårdt liv’, ’Hugormens 

bid’ og ’det sidste slag’, alle i 

serien ’ravets børn’ af lene 

Møller Jørgensen. illustration: 

lars gabel. Forlaget Forum, 

vejl. pris 140 kroner. 

Så er der kommet tre nye bind i letlæsningsserien 

’Ravets børn’, som er skrevet 

af Lene Møller Jørgensen. Bøgerne fortæller 

om ravfolket, og handler om drengen Ask og 

hans søster Li. I de nye bind flygter Ask fra 

nogle usympatiske slavehandlere, befrier sin 

far fra en tilværelse som slave, ender 

i fangehullet, for til sidst at tage 

det endelige opgør med den onde 

dronning Pil. 

Bøgerne er skrevet med et lixtal 

på 8 og henvender sig til børn fra 8 

år og op. 

KJOlernes HistOrie 

’Kjoler’ af Marie duedahl. turbine 

Forlaget, 32 sider, vejl. pris 169 

kroner. 

I gamle dage gik både mænd og 

kvinder i kjole – eller kjortel, som det 

hed den gang. Og engang gik kvinder 

såmænd i kjoler med stativ, der 

gjorde kjolerne op til fire meter brede. Nok ikke så 

praktisk, hvis man skal gå op til en helt almindelig 

lejlighed på 1. sal. ’Kjoler’ er en bog i Alineas ’jeg 

læser’-serie, der henvender sig til børn, der skal 

lære at læse eller lige har lært det. Lixtallet er på 15. 

Af Steffen Hagemann 

Hverken BUPL eller Børn&Unge forhandler disse bøger. 

en gOd dag i ZOO 

’en dag i Zoologisk Have med noel og silke’, 

tekst og foto af lisbet snoager sloth. 

Forlaget snoager, vejl. pris 129 kroner. 

Noel og Silke skal i Zoologisk Have i Køben- 

havn. De får set alle de spændende dyr, leget i kaninbjerget og på legepladsen. 

Midt i glæden bliver Noel og Silke væk fra mor. Men heldigvis 

møder de dyrepasseren Carina, som hjælper dem. 

Bogen er en højtlæsningsbog for børn fra 3-6 år. Den er fyldt med billeder, 

som børnene kan kigge på og spørge til. 

Manden bag H.C. andersen 

’Ævlehovedet – man kan vel selv 

fortælle’ af Peter Mouritzen. 

illustration af Otto dickmeiss. 

Forlaget alfa, vejl. pris 199 kroner. 

Mads’ farfar er en sjov gammel 

særling, der ryster de mærkeligste 

historier af sig. Farfaren har gået i 

klasse med H.C. Andersen (eller snarere 

omvendt ifølge farfar), selvom 

farfarens H.C. var søn af en bager fra 

Bogense (og ikke en skomager fra 

Odense som vores store eventyrforfatter). 

Og så går det ellers derudad 

med forvanskning af Danmarks 

nationalpoets eventyr, som farfaren 

tager æren af at have skrevet. Men 

bogen har også en sørgelig pointe, 

nemlig at med døden er der ikke 

mere taletid. 

Bogen henvender sig til skolebørn, 

der på forhånd kender H.C. Andersens 

rigtige eventyr. 

PrOsit 

’en nyselig & gyselig historie om søren snot & sille snøft’ af Ulrik t. skafte. illustration 

af bryan d’emil. Forlaget turbine, vejl. pris 249 kroner. 

Baktusserne Søren Snot og Sille Snøft bor oppe i næsen på drengen Konrad. 

De har det godt, for de er i gang med at gøre Konrad godt forkølet. 

Og drengen hjælper dem, for han er bestemt ikke god til at pudse næse, 

vaske hænder eller nyse i sit ærme. Så de lede små baktusser breder sig 

til de andre børn. Men så lærer Konrad at pudse næse og vaske 

hænder. Søren og Sille ender deres dage i kloakken. 

Bogen henvender sig til børnehavebørn og er måske en lidt 

sjovere måde at forklare de kære små, hvorfor de skal huske 

at vaske hænder. 

Lorten, der blev til 

et guldæg 

Historien om en lille vred muldvarp, der 

har gået sin sejrsgang verden rundt med 

en lort på hovedet. 

Der er klassiske klassikere, og 

så er der usædvanlige klassikere. 

I den sidste kategori findes 

historien ’Muldvarpen, der ville 

vide, hvem der havde lavet lort 

på dens hoved’, som millioner af 

børn og voksne verden over nu har 

købt, lånt og læst i 20 år. 

Bogen om den vrisne halvblinde 

muldvarp, som en dag 

vågner med en relativt stor lort 

på sit lille hoved, er solgt i mere 

end en halv million eksemplarer 

alene i Danmark. På verdensplan 

er salget mange millioner. 

Mens illustratoren Wolf 

Erlbruch og forfatteren Werner 

Holzwarth, begge tyskere, kan 

grine hele vejen hen til banken, 

klukker både små og store læsere, 

mens de følger muldvarpens systematiske 

jagt på synderen. 

Jagten fører muldvarpen rundt 

i hans nærmeste omgangskreds 

af dyr, som alle får stillet det inkvisitoriske 

spørgsmål: Har du 

lavet lort på mit hoved? 

Det skal ikke afsløres, hvem 

skurken er, men man får præsenteret 

mange forskellige dyr 

og deres ekskrementer, som man 

lærer lidt om. 

Men det var ikke meningen, at 

bogen skulle være en lærebog i 

zoologi. Slet ikke. Bogen var ment 

som et oprør mod datidens efter 

forfatterens mening lidt kedelige 

og lærebogsagtige stil i børnebøgerne. 

Måske fordi bogen gik imod 

tidsånden, blev den ikke mødt 

med begejstrede anmeldelser og 

taknemmelige forlag i starten. 

Det var svært at få den udgivet og 

endnu sværere at få den solgt. I 

Danmark gik salget også sløjt, og 

bogen endte på tilbudshylderne. 

Her kom der af uvisse grunde 

pludselig vældigt liv i salget. 

Langsomt, men stensikkert, er 

lortebog nr. ét blevet en nyklassiker. 

»Før muldvarpen arbejdede 

jeg i reklamebranchen. Jeg følte 

ikke længere, at det var noget 

for mig. Reklameverdenen er 

for unge mennesker, der bare vil 

tjene penge. Det handler kun om 

at sælge ting. Titlen på alt, hvad 

man laver, er: ’Køb dette’. Jeg følte, 

at jeg skulle lave noget, som 

var vigtigere for mig,« siger Wolf 

Erlbruch til Berlingske Tidende. 

Han er stadig glad for bogen om 

muldvarpen. 

»Den minder mig om min 

barndom, hvor jeg var meget optaget 

af at studere dyr, der sked. 

Børn er fascineret af den slags 

og har ingen problemer med at 

tale om lort og tis. For forældre er 

det mere tabubelagt,« siger Wolf 

Erlbruch. 

Muldvarpen fejrer sin 20års 

fødselsdag med udgivelsen af ’De 

hæslige fem, Muldvarpen og tre 

andre gode historier’, hvor muldvarpen 

kan genopleves, samtidig 

med at man møder nogle af Wolf 

Erlbruchs mindre kendte historier. 

SØB 

Haves: Appetit på livet 

Ønskes: Liv i køkkenet 

Hjælpen er lige ved hånden, når køkkenet skal indrettes 

enkelt, men fleksibelt. 

Med løfteenheder fra Pressalit Care kan bordplader og 

overskabe hæves og sænkes efter behov, så køkkenet 

bliver en rar og indbydende arbejdsplads for både børn 

og voksne 

Benyt Pressalit Cares professionelle rådgivningsservice, 

hvis du vil vide mere. Det er helt gratis. 

www.pressalit.com 

Tlf.: 8788 8989 Email: dk@pressalit.com 

TAMU-KRYBBEN 

TIL INSTITUTIONER FOR BØRN I ALDEREN FRA 0-3 ÅR 

Krybbe med stilbar 

kaleche, 2 faste selebeslag, 

4 store drejelige 

hjul, vippe/vuggefunktion, 

isoleret bund, madras 

med 2 stræklagner og 

blåt overdækken. 

Længde: 123 cm 

Bredde: 51 cm 

Højde: 89 cm 

Flue-/myggenet, regnslag 

og stige kan leveres. 

Krybben leveres som standard 

i blå, rød og grøn. 

TRÆNINGSSKOLENS ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER 

VIBORGGADE 70, 3. SAL, 2100 KØBENHAVN Ø 

TLF: 3525 0340 • FAX 3525 0355 

WWW.TAMU.DK • TAMU.INFO@TAMU.DK 


36 

fagbøger 

’Sådan håndterer du 

konflikter – situationel 

konflikthåndtering i 

pædagogisk arbejde’ af 

Peter Wick. Akademisk 

Forlag, 136 sider, vejl. 

Pris 249 kroner. 

’Sjov med yoga for børn 

og voksne’ af Juliet 

Pegrum. Nyt nordisk 

Forlag, 128 sider, vejl. 

pris 200 kroner. 

’Let håndarbejde’ af 

Britta Aagaard Thorlan. 

Forlaget Dafolo, 88 sider, 

vejl. pris 262 kroner 

ekskl. moms. 

’Må jeg være med? 

Relationsarbejde i 

daginstitutionen, af 

Margareta Öhman 

(oversat fra svensk). 

Hans Reitzels Forlag, 

312 sider, vejl. pris 298 

kroner. 

Af Vibeke Bye Jensen tendens 

Hverken BUPL eller Børn&Unge forhandler disse bøger. 

Bogen tilbyder pædagoger konkrete redskaber til at håndtere konflikter, når de opstår og 

udvikler sig. Udgangspunktet er situationer fra hverdagen, som kobles til teoretisk viden 

om konflikthåndtering og omsættes til handlingsorienterede retningslinjer og processer. 

Målet er at bane vejen for en struktureret tilgang til konflikter, så den professionelle får 

mulighed for at indtage en mere aktiv, handlende position, når konflikter opstår. Metoden 

giver en mere nuanceret indsigt i, hvordan konfliktsituationer kan forstås og dermed håndteres. 

Bogen er blevet til på baggrund af forfatterens praktiske erfaringer som konsulent 

på et længerevarende konflikthåndteringskursus, der er gennemført i forskellige daginstitutioner. 

Bogen præsenterer mere end 70 yogaøvelser, som man gennem leg kan lære børn helt fra 

treårsalderen. Det giver ro og selvtillid at kende sin krop. Yoga forener krop og sind, og de 

forskellige bevægelser udfordrer kroppens fysik og forbedrer børns smidighed, koncentration, 

balance og koordination. Bevægelserne refererer alle til dyr, ting eller begreber, som 

børn kender fra hverdagen. Nogle af øvelserne kan fungere som samarbejdsøvelser, da de 

kræver, at man er to eller flere om at lave dem. Bogen indeholder desuden forslag til åndedræts- 

og visualiseringsøvelser, som appellerer til børns sanser og fantasi. Bagerst i bogen 

er der et par aldersopdelte øvelsesserier. Illustreret med mere end 200 farvefotos. 

Bogen er inspiration til lettilgængeligt håndarbejde for begyndere med masser af sjove og 

kreative idéer, som er meget grundigt beskrevet. Den giver eksempler på, hvordan man 

kan arbejde med knyttede armbånd, fjollede eller nuttede dyr, tasker, punge, penalhus 

og meget andet. Der er også gode idéer til noget, som drengene kan få lyst til at kaste 

sig over, fordi de får brugbare og ikke for tøsede ting ud af det. Bogen er illustreret med 

instruktive farvefotos. 

Det vigtigste for de allerfleste børn er forholdet til deres jævnaldrende. Børnehavebørn 

er dagen lang optaget af forhandlinger om deres indbyrdes relationer, hvor de skiftevis 

bekræfter hinanden og det modsatte: krænker, nedgør eller afviser hinanden. At kunne 

få øje på og reagere på krænkelser og udelukkelse blandt børn er en vigtig evne for deres 

pædagoger, men det kan være svært, da børnenes vurdering af hinanden ofte ligger gemt 

i deres diskussioner af, hvem der kan og må være med i legen, og hvem der har ret til at 

bestemme. Forfatteren beskriver, hvad krænkelse og udelukkelse vil sige, og viser gennem 

eksempler, hvor grænsen går mellem, hvad man som pædagog må acceptere som børns 

måde at beskytte et etableret fællesskab på, og hvad der er tegn på, at et negativt mønster 

er under udvikling. Desuden viser hun, hvordan pædagogerne kan arbejde for at etablere 

et positivt og udviklende klima i daginstitutionen. 

Børn giver status 

Velhavende mødre engagerer sig så meget 

i deres børns liv, at de overtager børnenes 

sociale liv. Det er ikke sundt. 

Velhavende mødre i Nordsjælland overengagerer 

sig i deres børn for at få status. 

Det viser en ph.d.afhandling fra Danmarks 

Pædagogiske Universitet. 

Dil Bach har fulgt 15 familier samt pædagoger, 

lærere og skoleledere i en rig nordsjællandsk 

kommune i tre år. 

I mange af familierne neddrosler mødrene 

karrieren og bruger en stor del af deres tid 

sammen med deres børn. Mødrene skaber 

deres sociale liv omkring børnene, og det lægger 

et pres på ungerne, skriver videnskab.dk. 

»Familierne har konstant gang i aktiviteter 

med deres børn. En pige fortalte, at hun nogle 

gange bare havde lyst til at være for sig selv, 

men det er svært, for når moderen har ven 

ner på besøg, kan det meget vel være venner, 

moderen har fået via datterens veninder, og 

derfor er hendes veninder også på besøg,« siger 

Dil Bach til videnskab.dk. 

Mødrene får venner gennem børnene, og 

det gør det svært for børnene at trække sig fra 

de mange sociale aktiviteter, fordi det også 

går ud over mødrene, fortæller Dil Bach. 

Hendes undersøgelse viser, at mødrene er 

så optaget af deres børns liv, at de overtager 

nogle af børnenes ansvarsområder. De siger 

for eksempel, at ’vi’ skal lave lektier, og det 

er ikke uproblematisk. 

»Ud over at dette bliver endnu en forventning 

til forældrene, ender det også med nogle 

ret modsatrettede krav til børnene. På den 

ene side skal de være selvstændige, og på 

den anden side fratager vi dem ansvaret for 

lektierne,« siger Dil Bach. 

De velhavende familier er toneangivende 

og er med til at sætte en standard for andre 

mindre privilegerede børnefamilier. 

»Her er nogle mødre, der har så mange ressourcer, 

at de kan sætte alt ind på projekt 

børn, og dermed er de også med til at forstærke 

dagsordenen om, at man skal involvere 

sig meget kraftigt i sine børn,« siger Dil Bach. 

Hun mener, at det stærke fokus på forældrenes 

personlige ansvar for børnenes trivsel 

er med til at fratage pædagoger og andre 

fagpersoners autoritet og ansvar for børnene. 

SIN 


Foto: Colourbox

38 

Valg til LB’s Generalforsamling 

Der udskrives hermed valg i følgende tre 

valgområder: 

Valgområde 1 og 2 (Storkøbenhavn) 

med postnumrene 1000 - 2990. 

Valgområde 3 (Nordsjælland) 

med postnumrene 3000 - 3690. 

De delegerede skal vælges på baggrund af deres 

tilknytning til: 

Medlemsgruppe 1- folkeskoleområdet og medlemsgruppe 

2- undervisningsområdet uden for 

folkeskolen og andre medlemmer jf. § 3 i vedtægterne. 

I alt skal 9 delegerede vælges således: 

Område 

Antal delegerede i 

medlemsgruppe 1 

Valgprocedure 

Der afholdes kun valg i de områder, hvor der 

anmeldes flere kandidater, end der skal vælges. 

Hvert medlem har én stemme. 

LB udsender stemmesedler til alle stemmeberettigede 

medlemmer i de valgområder, hvor der 

skal afholdes valg. 

Stemmesedler udsendes i løbet af januar 2012. 

De skal returneres, så de er på LB’s hovedkontor 

senest den 15. februar 2012. 

Valgresultat 

Valgresultatet vil blive offentliggjort i marts 2012 

på LB’s hjemmeside samt i de medlemsblade, 

hvori valget udskrives. 

Antal delegerede i 

medlemsgruppe 2 

1 og 2. Storkøbenhavn 3 3 

3. Nordsjælland 2 1 

De delegerede vælges for en periode af 4 år fra den 

1. maj 2012. 

Stemmeberettiget 

Stemmeret har enhver, der har været medlem af 

Lærerstandens Brandforsikring siden den 1. januar 

2011, og som har fast bopæl i valgområdet. 

Valgbarhed 

Til delegerede kan kun vælges stemmeberettigede 

medlemmer, som har fast bopæl i vedkommende 

valgområde. 

Kandidatur skal anmeldes af 4 medlemmer fra kandidatens 

medlemsgruppe. Disse 4 medlemmer må 

ikke være delegerede og behøver ikke at have bopæl 

i kandidatens valgområde. 

Anmeldelse af kandidatur til valget skal ske senest 

tirsdag den 22. november 2011. 

Yderligere information 

www.lb.dk 

Se under menupunktet “Om selskabet” 

LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING G/S 

Jørn Anker-Svendsen 

Adm. direktør 

LB er et af forsikringsbranchens mest velkonsoliderede selskaber, der tilstræber at tilbyde forsikringer af høj kvalitet til fornuftige 

priser. I et gensidigt selskab afspejler fællesskabstanken sig med rettigheder og forpligtelser i det daglige virke, både for selskab 

og medlemmer. 

Born&unge_230x190_Indkaldelse_generalforsamling_2012.indd 1 01-09-2011 16:39:00 

Af Tonny Andersen, medlem af forretningsudvalget 

Vi kræver en ny politik 

Det samarbejde mellem 11 fagforbund, der til sammen re 

præsenterer mere end en halv million offentligt ansatte, 

og som sidste år samlede 3500 tillidsfolk til protestmøde i 

Fredericia, fortsætter med at slås for den kollektive velfærd. Uanset 

regeringens sammensætning er det vigtigt, at vi, der arbejder med 

velfærden, kommer med bud på, hvordan den danske velfærdsstat 

skal udvikle sig. Gennem de seneste 10 år har vi kæmpet hårdt mod 

VKOregeringens offentlige nedskæringer og privatiseringer, men 

selvom vi har fået en ny regering, skal vi ikke bare læne os tilbage 

og holde op med at stille krav. 

BUPL har derfor i samarbejde med de øvrige 10 fagforbund netop 

afholdt en velfærdspolitisk konference med deltagelse af 700 fagligt 

aktive velfærdsarbejdere, hvor vi er blevet enige om seks krav til en 

ny politik. 

Der skal sættes en stopper for de nuværende nedskæringer og fyringsrunder, 

som har præget kommunerne. Der er brug for en tillidsreform, 

som sikrer, at de offentligt ansatte ikke fremover skal bruge unødig tid 

på kontrol og dokumentation, og som giver medarbejderne mulighed 

for at ytre sig, hvis de ikke kan stå inde for kvaliteten af servicen til 

borgerne. Muligheder for uddannelse, efter og videreuddannelse 

skal udbygges for at sikre større arbejdsglæde, større arbejdsudbud 

og øget effektivitet. Forslaget om at nedlægge regionerne skal 

trækkes tilbage, så det offentlige sygehusvæsen fortsat er underlagt 

demokratisk funderede politiske beslutninger. Der er brug for en 

langt mere ambitiøs tilgang til socialt forebyggende investeringer. 

bupl mener 

" 

den nye regering skal holdes fast på, at der nu 

starter en ny tid, hvor vi bliver inddraget meget 

mere. 

Og sidst, men ikke mindst, er der brug for et opgør med troen på, 

at samfundet kan spare penge ved at udlicitere. 

Vi er parate til at præge dagsordenen med nye fremadrettede løsninger. 

De offentligt ansatte er en væsentlig ressource, der skal sikre 

Danmarks sammenhængskraft og bæredygtighed nu og i fremtiden. 

Det er klart, at BUPL har en lang række ønsker og krav til forbedringer 

på vores eget arbejdsområde, herunder ikke mindst indførelse af 

minimumsnormeringer på institutionsområdet med højest mulig 

pædagogandel. Men det er samtidig vigtigt, at vi ikke isolerer os, 

men tager del i den brede velfærdspolitiske kamp. Den nye regering 

skal vide, at vi banker på døren og forventer, at deres formuleringer 

om at inddrage borgere og virksomheder i udformningen af fremtidens 

politik også inkluderer de offentligt ansatte, når det handler 

om velfærd og service. De seneste mange år er mange ting blevet 

dikteret oppefra til fagbevægelsen, medarbejderne og kommunerne. 

Den nye regering skal holdes fast på, at der nu starter en ny tid, hvor 

vi bliver inddraget meget mere. Vi er klar til at spille ind og komme 

med vores krav. 

Forringelserne af efterlønnen og dagpengesystemet står som store 

aktuelle udfordringer, og fjernes måske ikke af den nye regering. 

Det viser, at der er lige så meget brug for en aktiv velfærdsbevægelse 

under den nye regering som under den forrige, men forhåbentlig 

kommer vi til at opleve lidt mere medvind. n 


kulturbarrierer 

40 forskning i september 2011 i www.bupl.dk 

PIger MeD AnDen etnISke BAggrUnD 

DE ENDEr SOM 

FrEMMEDE FuGlE 

Pædagoguddannelserne skal være bedre til at modtage et stigende antal kvindelige studerende med 

anden etnisk baggrund end dansk. I dag risikerer pigerne at ende som fremmede fugle – nederst i det 

sociale hierarki og uden for de andre elevers fællesskab. 

af Jakob albrecht / illustrationer: Colourbox 

Hvilke forklaringer er der egent- 

lig på, at nogle klarer pæda- 

gogstudiet bedre end andre? I 

2007 satte den tidligere seminarielærer 

Jakob Ditlev Bøje sig for at skrive en 

ph.d.-afhandling om pædagoguddan- 

nelsen og det, der kan forstås som to 

herskende strømninger i uddannelsen: 

omsorgsdiskursen og faglighedsdiskursen. 

Hvad de betød for sorteringen af 

eleverne? Dengang forestillede han sig, 

at elevernes boglige forudsætninger og 

klassebaggrund ville veje tungest. 

”Men jeg blev klogere. Jeg havde slet 

ikke forestillet mig, at der ville være en 

særlig problematik for piger med anden 

etnisk baggrund end dansk,” forklarer 

Jakob Ditlev Bøje. 

”Pigerne bliver ekskluderet, fordi de 

reagerer på måder, der ikke minder 

om danske ‘Betinaer’ og ‘Susanner’. 

Underviserne og de andre studerende 

oplevede, at de etniske piger ‘ikke var 

med’, og det skabte mistænksomhed 

især blandt de kvindelige undervisere. 

forSkning i SePtember 2011 i www.bupl.dk 

Børn&Unge har en lillesøster, som hedder Børn&Unge Forskning. 

Det udkommer 4 gange om året. nummer 12 udkom 8. september. 

Desværre var der sket en beklagelig fejl i trykningen, der betød at den sidste artikel 

ikke blev trykt. Derfor har vi valgt at bringe den artikel i dette nummer af Børn&Unge. 

Alle numrene af Børn&Unge forskning kan også findes elektronisk på BUPL’s 

hjemmeside. Adressen er www.bupl.dk/forskning 

De kunne ikke forstå, hvorfor pigerne 

ikke bare agerede som de andre piger 

på uddannelsen,” fortæller han. 

HJErtEt PÅ rEttE StED 

Som empiri til afhandlingen fulgte Jakob 

Ditlev Bøje i 500 timer et hold pædagogstuderende 

på et seminarium i hovedstadsområdet. 

Observationerne viste, at 

piger med anden etnisk baggrund end 

dansk havde svært ved at blive en del 

af undervisningen på lige fod med de 

andre elever. 

Afhandlingen ”Differentiering og sortering 

i pædagoguddannelsen – et uddannelses- 

og professionssociologisk 

studie” har som omdrejningspunkt de 

to hovedstrømninger på pædagoguddannelser: 

omsorgsdiskursen og faglighedsdiskursen. 

Faglighedsdiskursen er 

resultatet af de senere års akademisering. 

Men det var omsorgsdiskursen, der 

voldte piger med anden etnisk baggrund 

end dansk de største problemer. 

Den implicitte kode for undervisning 

“ Jeg havde slet ikke 

forestillet mig, at der ville 

være en særlig problematik 

for piger med anden 

etnisk baggrund end 

dansk. Pigerne bliver 

ekskluderet, fordi de 

reagerer på måder, der 

ikke minder om danske 

betinaer og Susanner.” 

Jakob Ditlev Bøje, postdoc, ph.d. Institut for Psykologi og 

Uddannelsesforskning ved roskilde Universitet. 

41

kulturbarrierer 

” når pigerne ikke handlede som de andre piger i klassen, 

opstod der mistillid til dem, og det fik igen pigerne til at 

skille sig ud fra pigerne med majoritetsbaggrund. Det blev 

til en ond cirkel, en selvopfyldende profeti, kan man sige.” 

og projektarbejde var nemlig, at de stu- 

derende i deres omgang med hinanden 

og deres underviser skulle demonstrere 

den samme form for omsorg, som ud- 

dannede pædagoger udviser over for 

børn og brugere. 

”Omsorgsdiskursen betød, at det blev 

forventet, at de studerende var meget 

åbne og parate til blotlægge sig. Man 

skulle vise, at hjertet sad på rette sted. 

Men det gjorde pigerne med en anden 

etnisk baggrund ikke i lige så høj grad 

som piger med majoritetsbaggrund. Det 

skabte en ond spiral med øget mistro – 

og selv når pigerne forsøgte at reflektere 

i omsorgstermer, blev de ikke anerkendt 

på det.” 

FOrStOD IkkE kODEN 

Ifølge Jakob Ditlev Bøje hvilede kulturen 

på uddannelsen på en implicit, dansk 

forestilling om, hvordan pædagoger skal 

være – og en særlig dansk forståelse af 

kvindelighed og omsorg. Det handlede 

blandt andet om at være indadskuende, 

børnecentreret og reformpædagogisk 

indstillet. 

Det var her, pigerne med anden etnisk 

baggrund end dansk kom i klemme. 

”For mens de andre piger i klassen 

fandt det naturligt at vise omsorg for hinanden 

og lægge deres følelser frem, var 

de etniske piger ikke i samme omfang 

indstillet på at åbne sig og arbejde med 

sig selv. For nogle af de etniske piger var 

det en kode, de slet ikke forstod,” siger 

Jakob Ditlev Bøje og peger på, at seminariets 

fokus på omsorg og det affektive 

også ramte mændene på uddannelsen. 

”De var også en slags fremmede fugle”. 

Men mændene havde i højere grad 

mulighed for at opnå anerkendelse for 

det faglige, og så deltog mændene på 

lige fod i det sociale liv på studiet. til 

sammenligning blev pigerne med anden 

etnisk baggrund dobbelt ramt, fordi 

de også var uden for klassens sociale 

fællesskab. når det var meningen, at 

klassen skulle rystes sammen, var de 

etniske piger nemlig ikke med. ”De var 

ikke med på hyttetur, gik ikke med til 

julefrokost, fordi der bliver serveret svinekød 

og drukket øl. De sludrede ikke 

med undervisere på trappen. Og når der 

skulle dannes projektgrupper, fandt ‘etnikerne’ 

– som pigerne blev kaldt – sammen 

i samme gruppe”. 

NEDErSt I HIErArkIEt 

Det paradoksale er, at pigerne, hvoraf 

de fleste havde arabisk baggrund, var 

vokset op i Danmark og havde en dansk 

gymnasial uddannelse. 

”Faktisk havde flere af dem gode boglige 

forudsætninger. Det var deres planke 

ind på uddannelsen. Men når det kom til 

Jakob Ditlev Bøje, postdoc, ph.d. Institut for Psykologi og 

Uddannelsesforskning ved roskilde Universitet. 

stykket, var det alligevel ikke nok,” siger 

Jakob Ditlev Bøje. 

Ifølge Jakob Ditlev Bøge var nogle af 

de etniske piger fagligt stærke nok til, at 

de fik en position i klassen takket været 

deres boglige evner. 

”nogle af de andre fik slet ikke en position. 

De befandt sig nederst i hierarkiet 

og levede en slags zombietilværelse, 

hvor de ikke blev anerkendt på nogle 

af de forudsætninger, uddannelsen stiller 

– at have hjertet på rette sted eller 

være fagligt dygtig.” 

De piger, der havde det svært, egnede 

sig måske slet ikke til at blive pædagog? 

”Hvis jeg skulle pege på nogle, der 

måske ikke egnede sig til at blive pæ- 

dagoger, kunne jeg godt komme tanke 

om andre i klassen, man skulle sortere 

fra,” siger Jakob Ditlev Bøje. 

nogle af pigerne var omsorgsfulde 

– bare på deres måde og med deres 

kulturbaggrund, siger Jakob Ditlev Bøje. 

Men på grund af den manglende tillid 

blev de etniske piger heller ikke anerkendt 

for deres omsorgsfuldhed. 

”når pigerne ikke handlede som de 

andre piger i klassen, opstod der mistillid 

til dem, og det fik igen pigerne til at 

skille sig ud fra pigerne med majoritetsbaggrund. 

Det blev til en ond cirkel, en 

selvopfyldende profeti, kan man sige.” 

42 forskning i september 2011 i www.bupl.dk 

Hvad kom de etniske piger med, som 

ikke blev anerkendt? 

”De fortalte selv, at de i praktikken var 

gode til at prioritere den opgave, de stod 

overfor. De gik meget op i den sociale 

interaktion med barnet og ville ikke gå 

på kompromis med kvaliteten. De lod 

sig ikke stresse, men koncentrerede sig 

for eksempel meget om det individuelle 

barn, når de skulle skifte ble. Men 

af deres vejleder fik de at vide, at de 

brugte for lang tid på at skifte børnene, 

fordi der var for mange børn, til at man 

brugte så meget tid på hver. Pigerne 

havde med andre ord nogle kvaliteter, 

som burde være forenelige med danske 

omsorgsforestillinger, men som ikke blev 

anerkendt.” 

BlIVE klOG PÅ SIG SElV 

I dag har omkring 10 procent af de pædagogstuderende 

anden etnisk baggrund 

end dansk. Og tallet stiger. Der 

skal uddannelsesstederne med Jakob 

Ditlev Bøjes ord i højere udstrækning 

”blive kloge på sig selv”. 

”Hvad forstår vi ved omsorgsfulde 

pædagoger i Danmark? Og hvordan 

håndterer vi det faktum, at der kommer 

flere med anden etnisk baggrund ind på 

uddannelsen? Hvordan tilpasser vi os til 

dem – og hvordan skal de tilpasse sig til 

os,” spørger Jakob Ditlev Bøje. 

Han tilføjer, at pædagoguddannelserne 

på dette punkt deler skæbne 

med mange andre professionsuddannelser. 

”De har heller ikke nogen klare 

svar. Derfor er det nærliggende at hvile 

på traditionerne og håbe, at det går 

godt”. Ifølge Jakob Ditlev Bøje er det 

ikke nødvendigvis diskvalificerende, at 

dele af pædagoguddannelsen er baseret 

på nationale værdier. 

”Men i takt med at de studerende 

kommer fra en mere forskellig baggrund, 

hvad angår køn og etnicitet, skal man 

forskning i september 2011 i www.bupl.dk 

diskutere de koder, der er gældende på 

uddannelsen. Og det så jeg ikke nogen 

eksempler på”. 

VIGtIGt MED OMSOrG 

Spørgsmålet er, hvor meget man kan 

generalisere ud fra en afhandling baseret 

på studier af en enkelt klasse med 

fem piger med anden etnisk baggrund 

end dansk. Jakob Ditlev Bøje forklarer, 

at han udover klassen også fulgte hele 

årgangen, det vil sige 100 studerende, 

når de havde fælles undervisning. 

”Jeg mener, afhandlingen teoretisk set 

er repræsentativ, fordi faglighedsdiskursen 

og omsorgsdiskursen er fremherskende 

på alle pædagoguddannelser. 

Men de cases, jeg beskriver, kan udspille 

sig på andre måder, hvis man andre steder 

har en anden kultur.” 

Han understreger, at det er indiskutabelt, 

at pædagoger er åbne, kan vise 

omsorg og har hjertet med sig. 

”Det ville være katastrofalt, hvis pædagoguddannelsen 

helt mistede det element 

– og at faglighedsdiskursen tog for 

meget over. De fleste forældre er ikke 

ude efter en pædagog, der kan recitere 

Habermas og Foucault og lave empiriske 

undersøgelser. De er interesseret i, at 

deres barns pædagog har professionaliseret 

sine omsorgsevner. Den teori, 

man møder under uddannelsen, skal 

understøtte pædagogen i sit arbejde, 

og hvis det affektive arbejde forsvinder 

helt, ender vi med nogle tekniske mennesker. 

Det ønsker de færreste sig.” 

DE AFkOBlEDE 

Der fandtes blandt de 

studerende i klassen positioner 

som for eksempel ”hjælpelæreren”, 

”den modstandsprægede”, 

”de afventende” og ”de afkoblede”. 

De etniske piger tilhørte 

gruppen af afkoblede. 

De sad altid tæt sammen, 

kommunikerede ofte på et andet 

sprog end dansk og forlod 

klassen, så snart lejligheden 

bød sig. En af pigerne lå næsten 

altid ind over bordet, når underviseren 

talte. Hun så nærmest 

ud til at sove. En anden sad ofte 

med en slikkepind i munden, 

armene foldet og så nærmest 

vred ud. 

JAkOB DItlEV 

BøJE 

Postdoc, ph.d. 

Institut for Psykologi 

og Uddannelsesforskning 

ved Roskilde Universitet. 

Han forsker i uddannelse og 

arbejde – blandt andet et 

BUPL-støttet projekt om 

pædagoguddannelsernes 

kvalificering til arbejdet. 

+ 

43


JoBANNoNcER 17 

BØRN&UNGE 

Annonceafdelingen 



Telefon: 3546 5260 

Telefax: 3546 5099 

E-mail: bua@bupl.dk 

44 

Kan du lede og udvikle 

en idrætscertificeret SFO? 

Torstorp Skole i Høje Taastrup søger en pædagogisk 

velfunderet SFO-leder pr. 1.12.2011. 

Er du interesseret i og dygtig til at udvikle det gode 

samarbejde mellem lærere og pædagoger samtidig 

med, at du kan fastholde et fokus på læring og trivsel, 

skal du kigge ind på vores stillingsopslag på 

www.torstorpskole.dk. 

Ansøgningsfristen er mandag den 24. oktober kl. 12:00 

PÆDAGOG TIL 

SUNDBYØSTER SKOLEFRITIDSHJEM 

Fritidshjemmet er en selvejende institution beliggende på Sundbyøster 

skole. Vi er normeret til 64 børn og søger en pædagog 32 

timer om ugen fra 1. november 2011. 

Vi søger en uddannet pædagog som er kreativ , har humor og 

gode samarbejdsevner 

På vores hjemmeside fritteren.net kan du læse mere om fritidshjemmet 

. Du kan også kontakte fritidshjemmet på tlf 3297 4666 

for yderligere oplysninger. 

Skriftlig ansøgning senest den 21. oktober 2011 til 

leder Britt Kønig Schnipper, Sundbyøster Skolefritidshjem, 

Smyrnavej 5 - 7, 2300 København S 

Ftp adresse: ftp.bupl.dk 

Brugernavn: annonce 

Kodeord: Job2010 

Indleveringsfrist 

stillingsannoncer 

Torsdag kl. 12:00 - 1 uge 

før bladet udkommer. 

Fristen gælder også 

rettelser og standsninger. 

Alle stillingsannoncer indgår 

automatisk i bladets 

postnummerinddeling. 

. 

1000-2999 

Pædagog 35 timer 

Til børnehave i indre by, et stenkast fra Kongens Nytorv. 

Vi har eget hus med legeplads. 

Vi er 42 børn i alderen 2-6 år og pt. 6 ansatte. Vi arbejder 

ikke stue opdelt, og har fælles ansvar for hele børnegruppen. 

Vi er en engageret og stabil personalegruppe, som 

søger en initiativrig og engageret kollega, der ønsker at 

være en del af et velfungerende pædagogisk team. Med 

ansættelse pr. 1. november 2011 eller snarest herefter. 

Ring og aftal et besøg på tlf. 33132245 

– vi glæder os til at se dig! 

Med venlig hilsen 

Børn & Voksne i 

Garnison Sogns 

Menigheds Børnehave 

”Jeg kan løfte et hus” 

Sankt Annæ plads 4, 1250 Kbh. K. 

Er du kunde hos BUPL? 

Så husk at oplyse jeres nye EAN nr. 

Ring 3546 5000 eller gå ind på www.bupl.dk/ean 

Priser: 

Excl. moms. 

Stillingsannoncer: 

Pris pr. spalte-mm: 

Kr. 17,90 

Tekstsideannoncer: 

Pris pr. spalte-mm: 

Kr. 13,60 

og oplys jeres nye EAN nr. 

Næste nummer af BØRN&UNGE udkommer 

20. oktober 2011 

med deadline torsdag den 13. oktober 2011, kl. 12.00 

Abonnement: 

Ring på tlf. 3546 5000 

Institutionsabonnement: 

Pris pr. år: Kr. 790 

Kvartalspris: Kr. 280 

Privat abonnement: 

Pris pr. år: Kr. 630 

Kvartalspris: Kr. 220 

Løssalg: Kr. 40 

Kontrolleret oplag: 

(01.07.09-30.06.10) 

66.726 

Sct. Georgs Gårdens Vuggestue 

i Søllerød søger ny leder 

Vores leder gennem mange år, har valgt at gå på efterløn og 

begynde en ny karriere i musikkens verden! 

Så nu leder vi efter hendes afl øser. 

Vuggestuen blev grundlagt af Sct. Georgs Gilderne i 1972, og 

i har siden fungeret som dagtilbud for børn i alderen 0 til 3 år. 

P.t. 42 af slagsen fordelt på 4 stuer. Gennem årene er der skabt 

mange stolte traditioner, som vi ønsker at værne om. 

Vuggestuen bor på Vangeboled 1, 2840 Holte, - i naturskønne 

omgivelser med skov, sø, får og hejrer lige rundt om hjørnet. 

En beliggenhed der ikke fi ndes meget bedre. 

Vi søger en leder der har veldokumenterede ledelsesmæssige, 

organisatoriske, administrative og pædagogfaglige kompetencer, 

med erfaring fra en lignende stilling. Viden om, og erfaring med 

vuggestuepædagogik, er et ”must”, men lige så vigtigt er det, at 

du brænder for at få en institution til at trives på alle planer. 

Løn og ansættelsesvilkår følger retningslinjerne i BUPL’s 

overenskomst for selvejende institutioner. 

Et udvalg bestående af to repræsentanter for personalet og tre bestyrelsesmedlemmer 

ansætter, i samarbejde med den Pædagogisk 

Konsulent fra Landsorganisationen Danske Daginstitutioner, den 

nye leder. Derfor skal spørgsmål vedrørende stillingen, ligesom 

ansøgninger, stiles til Landsorganisationen Danske Daginstitutioner, 

att. Marianne Nielsen, Hejrevang 11, 3450 Allerød eller 

til mn@ldd.dk. 

Ansøgningsfrist fredag d. 28. oktober 2011 kl. 12.00 

Du kan læse mere om vuggestuen på hjemmesiden 

www.inst.rudersdal.dk/sctgeorg, oplysninger om stillingen fås 

ved henvendelse til Marianne Nielsen tlf. 50608600 

Genopslag: Børnehaven Smyrnavej søger ny leder. 

Da vores nuværende leder, efter en mangeårig fantastisk indsats går 

på efterløn fra sensommeren 2011, søger vi en erfaren pædagog, 

som har mod på at tegne en lille selvejende deltidsbørnehave udadtil 

og samtidig værne om og defi nere pædagogiske principper for 

inklusion, anerkendelse, nærvær og tryg genkendelighed. 

Stillingen er normeret til 35 timer. Du skal have lyst til at være ”på 

gulvet”, og som børnene siger være ”rar og sjov at være sammen 

med og have tid til at høre efter, hvad vi siger”. 

Børnehaven har 20 børn og er åben fra 7.30 til 14.30. Udover lederen, 

er der ansat en pædagog, en økonoma, en pædagogmedhjælper 

og aktuelt to støttepædagoger. 

Du kan kontakte børnehaven for mere information på tlf. 3259 5870 

Hvis du er interesseret, send din ansøgning til bs.smyrnavejbh@ 

gmail.com 

Stillingen er til besættelse pr. 1. december 2011 eller snarest muligt. 

Ansøgningsfrist er 26. oktober 2011 og samtaler forventes afholdt i 

uge 44. Løn efter overenskomst. 

Se mere på www.lille-boernehave.dk 

Venlig hilsen bestyrelsen 

e-mail: bua@bupl.dk 


3000-4999 

www.hillerod.dk 

SFO–leder 

til Helhedstilbud i Hillerød ADHD/ASF – genopslag 

Vi: Fælles mål, værdier og 

mod til at handle 

du: Leder og kendskab til 

målgruppen 

For at udvide ansøgerfeltet 

genopslås stillingen pr. 1. 

december 2011. 

Harløse Skole er 2 specialiserede 

tilbud for 110 elever i 

0. – 10. kl. Fysisk er vi placeret 

på 3 skoler og alle i ledelsen 

varetager opgaver i hele 

organisationen. 

Vi står parat til at give dig et 

godt billede af stillingens 

mange spændende facetter, 

både pædagogisk og ledelsesmæssigt, 

så ring og aftal tid 

for et besøg på 48 222 333. 

Læs hele opslaget på 

www.harloese.skoleintra.dk 

Din ansøgning med dokumentation 

for uddannelse og andre 

relevante bilag sendes til 

asla@hillerod.dk 

Ansøgningsfristen er tirsdag 

den 25. oktober kl. 12.00. 

Vi holder ansættelsessamtaler 

torsdag den 27. oktober efter 

kl. 15.00. 

Pædagogstilling, 32 timer 

Vi er en privat vuggestue oprettet efter paragraf 19 i 

dagtilbudsloven., der søger en uddannet pædagog i en 

32-timers stilling pr. 1.11.11 eller snarest derefter. 

Vores vuggestue har en gennemsnitsnormering på 24 

børn og en personalegruppe bestående af 7 voksne. 

Vi arbejder udfra principperne for anerkendende 

pædagogik og vægter kontinuerlig evaluering af dagligdagen. 

Vi henviser til vores hjemmeside: 

www.solstraalen-moen.dk. 

Løn efter overenskomst med Bupl. 

Ansøgningsfrist: 24.10.11 

SOLSTRÅLEN 

Rødkildevej 9 C, 4780 Stege 

Tlf. 50594781

46 

Socialpædagoger til Kofoedsminde 

Landsdækkende specialinstitution for voksne domfældte udviklingshæmmede 

Kofoedsminde er en landsdækkende 

specialinstitution for 

voksne, domsanbragte udviklingshæmmede. 

Det er en 

organisation med kompetente 

medarbejdere, stor faglighed 

og engagement. Organisationen 

har 14 forskellige boligafsnit. 

Heraf er 6 boligafsnit sikrede og 

8 åbne. 

Kofoedsminde råder over 15 forskellige 

arbejds- og undervisningstilbud. 

Kofoedsminde har en ressourcegruppe 

og egen VISO afdeling der giver 

specialiseret rådgivning til andre 

tilbud og gennemfører udviklingsarbejde, 

kurser, projekter og forskning 

på området. Der er omkring 250 

medarbejdere ansat på Kofoedsminde. 

www.kofoedsminde.dk giver mange 

faktuelle informationer om institutionens 

organisering og funktion. Region 

Sjælland er driftsherre for Kofoedsminde. 

Til Kofoedsmindes sikrede boligafsnit 

i Rødbyhavn søges socialpædagoger 

www.regionsjaelland.dk 

Region Sjælland er med over 15.000 medarbejdere regionens 

største arbejdsplads med et budget på 15 mia kr. Vi varetager 

opgaver inden for sundhed, regional udvikling og drift af en 

række sociale institutioner for i alt 800.000 borgere. 


01.12.11 eller efter aftale, 37 timer pr. 

uge. 

Kernen i det socialpædagogiske arbejde 

på Kofoedsminde er hverdagslivet. 

Målet er at dagligdagen er så nær det 

normale som mulig. Det er personalet 

opgave at støtte og motivere beboerne 

fra tidlig morgen hvor man står op, 

går i bad og spiser morgenmad. Det 

gælder også når der skal gøres rent, 

købes ind, måltider skal tilberedes og 

man efterfølgende samles omkring 

middagsbordet. Arbejdet omfatter 

også støtte til at bevare og udvikle 

beboernes sociale netværk, ledsagelse 

ved familiebesøg samt hjælp med 

beboernes fritidsinteresser. 

Som medarbejder har man et særligt 

ansvar for at sikre en individuel, anerkendende 

tilgang, gensidig værdighed, 

god tone, ordentlig sprogbrug, og en 

rar atmosfære mellem beboere og 

personale. 

Vi søger en stabile, selvstændige, 

arbejdsomme, udadvendte og psykisk 

stærke medarbejdere. Medarbejdere 

der kan sætte klare og tydelige 

grænser i samarbejdet med beboerne. 

Jobbet kræver gode samarbejdsevner 

både i forhold til beboere, kollegaer 

og ledelse. Det er ligeledes nødvendigt 

med gode skriftlige formuleringsevner 

og gyldigt kørekort kategori 

B. Ansøgerne skal have en godkendt 

pædagogisk grunduddannelse. 

Yderligere oplysninger - og evt. aftale 

om besøg - fås ved henvendelse til 

viceforstander Flemming Lund, 

54 61 08 07. 

Ansøgning med kopi af 

eksamensbeviser og andet 

relevant materiale sendes til 

Kofoedsminde, Administrationen 

Højbovej 6 

4970 Rødby 

Ansøgningsfrist 28.10.11. 

Kig ind på www.kofoedsminde.dk 

og få flere informationer om 

institutionen. 

e-mail: bua@bupl.dk 

Nyt job 

www.bupl.dk 

Nyt job 

www.bupl.dk 

Nyt job 

www.bupl.dk 

Nyt job 

www.bupl.dk 

Nyt job 

www.bupl.dk 

Nyt job 

www.bupl.dk 

Nyt job 

www.bupl.dk 

Nyt job 

www.bupl.dk 

dynamik oplevelser kvalitet 

lundskolens sFo søger personale 

Vi er en SFO med 120 børn plus 18 i SFO 2. Vi har til 

huse udenfor Horsens og har rigtig gode udenoms 

arealer, en hal samt gymnastik sal, som benyttes 

flere gange ugentligt. 

Vi lægger stor vægt på fysisk udfoldelse som er en del af skolens 

kultur. Udover det har vi et stort aktivitets niveau, som du 

gerne skulle være en naturlig del af. 

Vi søger uddannet personale på 20 timer ugentligt og din 

arbejdstid vil være fra kl. ca. 13.40 når skoledagen slutter og 

til kl. 17.00. 

Du må gerne være selvstændig, kunne tage et ansvar, være 

idérig og have et godt humør. 

Vi kan til gengæld tilbyde en masse dejlige børn, et positivt og 

engageret personale og et udviklende miljø. 

Skulle annoncen have vakt din interesse, så send en ansøgning 

til busgk@horsens.dk eller til Kaskaden, Skolevej 5, 

8700 Horsens. 

Løn efter gældende overenskomst. 

Yderligere oplysninger 

Leder Gabriele Kraul, 76 29 41 43, mail: busgk@horsens.dk 

Ansøgningsfrist: 

Fredag 14/10 2011 med posten eller på mail inden kl. 12. 

Der forventes samtaler i uge 43. Ansættelse pr. 1/11 2011. 

Horsens Kommune 

Rådhustorvet 4 

8700 Horsens 

Telefon: 76 29 29 29 

www.horsenskom.dk 

LiLLE rygsæk 

stort hovedrum, 2 sidelommer 

samt organizer lomme. 

rumindhold 13 liter. PvC-fri. 

140 kr. 

7000-9999 

Dagtilbudsleder 

Dagtilbud Stilling/Virring består af følgende huse 

• Naturbørnehaven Bakkely, Stilling 

• Fredensgård, beliggende mellem Højvangen og Stilling 

• Bakkehuset, Virring 

• Tusindfryd, Hylke 

I alt ca. 260 børn. 

Stillingsannonce samt ”Job- og profi lkrav” kan ses på 

www.skanderborg.dk/job 

Ansøgningsfristen er den 20. oktober 2011. 

Ansøgningen sendes til 

ansoegninger.boernogunge@skanderborg.dk 

mrk. ”Dagtilbudsleder”. 

Nyt job 

www.bupl.dk 

35 kr. 

mULEPosE 

Dagtilbud Stilling/Virring 

Vi indhenter straffe- og børneattest. 

BEstiL og sE hELE UdvaLgEt På: 

www.BUPL.dk/BUtikkEn ELLEr ring 3546 5204 

Adelgade 44 . 8660 Skanderborg 

www.skanderborg.dk 

Nyt job 

www.bupl.dk 

rygsæk 

rygsækken har flere separate 

rum, heraf et særligt polstret 

til bærbar computer. 

rumindhold 35 liter. PvC-fri. 

300 kr. 

Nyt job 

www.bupl.dk 

47

PÆDAGOGISK 

TRÆF 

4. NOVEMBER 2011 

ODENSE CONGRESS CENTER 

DU KAN BL.A. MØDE: 

CHARLOTTE HØJHOLT, med hovedoplæg om inklusion og børns fællesskaber 

LARS GEER HAMMERSHØJ, om kreativitet og dannelse 

TINE BASSE FISKER og TINA NIELSEN, om muligheder og 

barrierer i arbejdet med børn med diagnoser 

PETER MOSS (UK), med perspektiver på det danske daginstitutionssystem 

GÖSTA ESPING ANDERSEN, om daginstitutioners effekt på børns senere livsforløb 

BENT MADSEN, om børnefællesskaber 

INGRID PRAMLING, om kreativitet, læring og kvalitet 

PERNILLE HVIID, om leg og læring i mikroperspektiv 

SE HELE PROGRAMMET OG TILMELD DIG til 

Pædagogisk Træf 2011 på bupl.dk/traef 

FOREBYGGELSE FÆLLESSKABER INKLUSION TIDLIG INDSATS BØRNENES LIVSCHANCER BØRNS FREMTID 

UDVIKLINGSRUM EKSKLUSION BØRN MED DIAGNOSER TVÆRFAGLIGHED SÆRLIGE INDSATSER 

KREATIVITET POTENTIALE INNOVATION FANTASI KAPACITET VÆKST UDVIKLINGSRUM PÆDAGOGISK BIDRAG 

LEG MEDSKABERE LÆRING SOCIALISERING STIMULERING DANNELSE LØSNINGER NYTÆNKNING

Børn& unge17 - Bupl

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?