S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 8 8 ] A n d e r s S ø g a a r d af morfologiske dekompositionsstrategier blev muligheden for at introducere en slags ‘preleksikalsk identifikation med givne (leksikaliserede) konstruktioner’ luftet. En sådan mulighed kunnes begrundes med forskning i sprogtilegnelse, f.eks. Kauppinen (1999). Kauppinens forskning er måske særlig relevant i denne forbindelse, da den tager udgangspunkt i tilegnelsen af finske verbal-former. Baseret på optagelser af den finske dreng, Teemu, fra han blev født, til han var fem år gammel, forsøger Kauppinen at skabe belæg for hypotesen, at “der er strukturer i sprog som har særligt let ved at blive tilegnet som formulariske ytringer” (1999:172, min oversættelse). Her undersøges først og fremmest Teemus tilegnelse af betingelses-verber (irrealis) som f.eks. “laula-is[i]” (ville synge). Da Teemu var to år gammel, havde Kauppinen 17 gange konstateret betingelses-verber i Teemus tale, men alle gangene den samme formulering: “Mitä täällä olis?” [Hvad ville der være her?; 1999:173.] I fem års optagelser var der i alt 650 forskellige formuleringer. Udvidelsen af forrådet skete langsomt, og i begyndelsen havde alle formuleringerne samme form, nemlig “Mitä PRON olis?” Kauppinen udleder, at “barnet synes at teste konstruktionen i forskellige kontekster” (1999:176, min oversættelse). Senere ligestillede Teemu flere formulariske udtryk og udledte heraf nye konstruktioner (formel blending). At disse ikke tog hensyn til semantiske overensstemmelser, sandsynliggør Kauppinens formodning, at barnet så at sige prøver forskellige konstruktioner af i nye situationer. Der er mange interessante ting at nævne i forbindelse med Kaupinnens arbejde, men vigtigst er her konklusionen, nemlig at “erindrede bidder ikke kun imiteres, men synes at udgøre et grundlag for kreativ variation” (1999:190, min oversættelse), og at variationen til en vis grad er prosodisk bunden. Ligesom at sing/sung-klassen blandt engelske verber er prosodisk afgrænset; verber optager kun bøjningsmønstret, hvis de står i nært forhold til den prototypiske konstruktion, hvis første egenskab er den finale velære nasal, og hvis anden egenskab er den initiale konsonant gruppe, helst med et /s/ allerførst (Bybee, 1994:301). Fonosemantiske begrænsninger: Som Downing (1977) har påpeget, er ontologiske kategorier - i hvert fald i forbindelse med nominalkomposita - afgørende for ordbygning og de lingvistiske former, som ordbygning udmønter sig i. Givet de ontologiske kategorier vil jeg her også foreslå, at der er fonosemantiske begrænsninger for ordbygning; altså fonosemantiske begrænsninger, som er afhængige af referentens ontologiske status. Et eksempel på en morfologisk analyse, der gør brug af fonosemantiske begrænsninger er Hines (1999). Hines ønsker først og fremmest at vise, at metaforer er betinget af andet end “conceptual parameters” (1999:9). Indsamlet data er seksuelle eller kærlige kælenavne til kvinder, som f.eks. “badger” og “kitten”. Den underliggende metafor kalder hun BEGÆRET KVINDE SOM LILLE DYR. Men udover at se på indsamlet data, undersøger Hines også dyrenavne, som ikke er blevet anvendt som metaforisk kilde. Hun skelner mellem de, der fejler af semantiske årsager, og - og her indtræder de fonosemantiske begrænsninger - dyrenavne, som ikke fungerer af lydlige årsager. Et eksempel på et dyrenavn, der ikke lever op til de semantiske krav (eller de konceptuelle parametre) er “flamingo”. Det er sandsynligvis flamingoens farve,
ygning og motorik, der diskvalificerer den som metaforisk kilde. Omvendt lever f.eks. “hedgehog” op til de semantiske krav, men ikke til de lydlige. Ligesådan med “raccoon”. At sidstnævnte lever op til de semantiske krav ses ved, at “vaskebjørn” på dansk kunne indordnes den generiske metafor. De fonetiske krav er iflg. Hines (1999: 11), at kælenavnet begynder med en labial eller en velær obstruent. Af samme årsag burde “pindsvin” være en oplagt kandidat; men den afvises sandsynligvis på grund af kompositaets profildeterminant (“svin”). Hvad følger af opmærksomheden overfor disse to emner? For det første stiller det alvorlige spørgsmålstegn ved dekompositionsstrategiernes underliggende byggestens-grammatik; strategierne bliver unødvendige, hvis lingvistiske former udledes på baggrund af prototypiske konstruktioner og ved hjælp af mapping eller analogi. Omvendt er det også tydeligt, at konstruktionsbegrebet er rigere, end Langacker udtrykker i sin definition: “en konstruktion er karakteriseret som en samling af symbolske strukturer holdt sammen (linked) af ligheder (correspondences) og kategoriserende tilhørsforhold” (1991: 5, min oversættelse). Med mindre ‘ligheder’ også rummer fonologiskeprosodiske krav om overensstemmelse. Endelig blev det klart, at fonologien og semantikken (som i den kognitive grammatik er to modsatte ‘poler’) ustandseligt løber hovederne sammen, og støbningen af nye ord sker i et dynamisk samspil mellem hver pols krav (legibility conditions; se Chomsky, 2000:9). Altså, i nogle konstruktioner, som f.eks. Hines’ metaforiske konstruktion, spiller fonologiens indflydelse på semantikken (fonosemantiske begrænsninger) større rolle end i andre, f.eks. “barn-” og “børne- ” konstruktionerne, hvor en gang støbte former (med semantisk-konceptuel begrundelse) gik på tværs af fonologisk (og semantisk) uforudsigelighed. ?? s i d e [ 8 9 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N ; tidsskrift for
Page 3 and 4:
Blev man stillet den utaknemlige op
Page 5 and 6:
underliggende neurofysiologiske pro
Page 7 and 8:
S i m o n G l i n v a d N i e l s e
Page 9 and 10:
konsensus, der taler de herskende f
Page 11 and 12:
M a d s Z a a r R i i s b e r g K u
Page 13 and 14:
foragten indad?). Foragten er et sy
Page 15 and 16:
med en skelnen, men med en patetisk
Page 17 and 18:
esignation. Kultur er det, der brin
Page 19 and 20:
at banke på kontemporære værdier
Page 21 and 22:
Noter 1 Kom først på dansk i 2002
Page 23 and 24:
K u l t u r k a m p - e n k a m p m
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38: S t e f f e n T . K o r s g a a r d
Page 39 and 40: • Al viden er perspektivisk. Inge
Page 41 and 42: gav udtryk for, at det havde været
Page 43 and 44: er fundamentet for hierarkiet og gr
Page 45 and 46: står ikke på helt fast grund. Ind
Page 47 and 48: luft, de er en blanding af referenc
Page 49 and 50: Litteratur Haraway, Donna J.: Simia
Page 51 and 52: G r a d s f o r s k e l l e i v i d
Page 63 and 64: T h o r G r ü n b a u m N a t u r
Page 65 and 66: handling, se en anden udføre en ha
Page 67 and 68: krop, kendetegnet ved hvad Husserl
Page 69 and 70: kropshandlingen: Er jeg bevidst om
Page 71 and 72: i tilfælde af, at den ikke selv er
Page 73 and 74: Forhold som disse har fået flere t
Page 75 and 76: forenelig med en bestemt form for k
Page 77 and 78: et ’propositionelt’ ønske om a
Page 79 and 80: Noter 1 En videnskab som kognitiv n
Page 81 and 82: A n d e r s S ø g a a r d Om kogni
Page 83 and 84: væsentligt mere agglutinerende end
Page 85 and 86: afsnittet om morfologiske konstrukt
Page 87: parallel til et ‘empirisk’ og e
Page 91 and 92: B a r r y S m i t h Ko g n i t i o
Page 93 and 94: - de mest typiske udgaver - er loka
Page 95 and 96: på tilsvarende vis et objekt, som
Page 97 and 98: er en undersøgelse af begreber så
Page 99 and 100: esidde sondringens helt anderledes
Page 101 and 102: som Lewin havde forestillet sig den
Page 103 and 104: Noter 1 Edgar Rubin (1886-1951), da
Page 105 and 106: York: Academic Press. Netzer, N. (1
Page 107 and 108: sig til de samme (meget generelle)
Page 109 and 110: Dannelse __________________________
Page 111 and 112: patient blotter sin overkrop, overf
Page 113 and 114: det imponerende værk Gramsci og de
Page 115 and 116: gældende på den lokale, akademisk
Page 117 and 118: dekonstruktivistiske tænkning og d
Page 119 and 120: som vidne om fortidens hændelser (
Page 121 and 122: Udsigelsen endevendt Teorien om uds
Page 123 and 124: gestus, fingerpeg eksempelvis, men
Page 125 and 126: at underviserne på universiteterne
Page 127 and 128: Virkelighedskonstruktioner En inter
Page 129 and 130: for det første har fjernet filosof
Page 131 and 132: Thunøs tredje objekt fra Lateranet
Page 133 and 134: Betydningen af korsrelikvier såvel
Page 135 and 136: S E M I K O L O N ; Strandvejen 10B
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?