S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 8 6 ] A n d e r s S ø g a a r d morphology. Man ville således forudsætte en ‘platform’ - i eksemplet ovenfor “-kt-b” – der ville være udsagnsordets rod. Sprogbrugeren antages så at ‘strippe’ ordet for vokaler og matche platformen med de platforme, der indeholdes i sprogbrugerens leksikon. Iflg. en sådan tilgang ligner introfleksion principielt prefigering og suffigering; leksikonet indeholder blot en anden slags platforme i sprog, der benytter sig af introfleksion. Template morphology har indenfor de sidste femten år lagt mindre og mindre vægt på platforme, men rettet opmærksomheden mod “universelle betingelser” (constraints). Den naturlige morfologi hævder i modsætning til template morphology, at introfleksion er mindre naturlig end prefigering og suffigering. (Rubba, 2001: 688) Årsagen er enkel: Hvor template morphology finder sine betingelser indenfor de sprog, der udnytter introfleksion, er den naturlige morfologis parametre udledt af typologiske undersøgelser. Udsat for krav om konstruktionel ikonicitet synes semitisk morfologi afvigende, da tilførsel af mening (f.eks. markering af datid) ikke betyder tilførsel af form, men blot en ændring af basens vokaler. Dressler (1982:79) påstår, at de arabiske udsagnsord “går i retning af ” at blive mere naturlige; ikke i retning af konversion (i Dressler, 1982 er konversion fjerde trin) eller subtraktion (femte trin), men i retning af affigering og modificering. Som nævnt ovenfor er der sat spørgsmålstegn ved den semitiske morfologis unaturlighed. I den kognitive grammatik er semitisk morfologi ikke mindre naturlig end andre morfologier; naturligheden afhænger nemlig til dels af, hvad man som sprogbruger udsættes for. Tilegner man sig først semitisk morfologi, er det den morfologis forme, som lagrer sig som “forbindelser” (connections) i de neurale netværk. F.eks. kan de ovennævnte platforme efterlades i hjernen som en slags skemaer af mere eller mindre abstrakt karakter. Men i stedet for at opfatte morfemer og platforme som indeholdt i et mentalt leksikon, opfattes de som ikke-repræsenterede forbindelser mellem komplekse medlemmer af leksikonet (“stored lexical items which may be complex” (Rubba, 2001:691)). Rubba (2001:691) sætter f.eks. et simplificeret netværk for aramæisk morfologi: netværket består af konceptuelle enheder, fonologiske og semantiske; fonologiske og semantiske enheder er indbyrdes forbundet med “relationships of symbolization”, mens fonologiske enheder er indbyrdes forbundet med “relationships of similarity/ categorization”. Et sådan skema er dog meget forenklet, da det f.eks. ikke tager højde for ikoniske bånd mellem fonologiske og semantiske enheder. En kort sammenligning, 2): Ovenfor nævnte jeg, at der inden for de forskellige kognitive morfologier er lagt “to hinanden udelukkende strategier [...]; henholdsvis en bottom-up-strategi og en top-downstrategi.” Det er måske passende nu - inden det sidste afsnit - at forsøge at anskueliggøre, hvorledes strategierne løber igennem de kognitive morfologier. I forbindelse med parsing er bottomup-analyse en analyse, hvor man så at sige undersøger ét ord ad gangen for langsomt at undersøge mulighederne for “at nå frem” til en sætning. I en top-downanalyse tager man sætningen for givet og forsøger i stedet at passe de enkelte ord ind i sætningens overordnede form. Her henviser bottomup og top-down til forholdet mellem abstrakte (og ekstralingvistiske) strukturer og det undersøgte (lingvistiske) materiale - og således kan man måske drage en grov
parallel til et ‘empirisk’ og et ‘rationelt’ udgangspunkt? Det er dog svært altid at skelne mellem de to strategier. F.eks. synes den naturlige morfologi at have lagt sig fast på en topdown-strategi, når den afviser den semitiske morfologi som mindre naturlig end f.eks. tyrkisk (når man ser bort fra sprogets vokalharmoni); men de kriterier ud fra hvilke den naturlige morfologi afviser den semitiske morfologi er jo til dels empirisk betingede - omend de også finder støtte i den almene (perceianske) semiotik. Måske er den naturlige morfologi - billedligt talt - en bottom-up-morfologi, som kommer for hurtigt op, fordi der ingen modstand er ovenfra? Dekompositionsstrategierne er ikke blevet anvendt typologisk i samme omfang som den naturlige morfologi, men bærer i høj grad præg af at være top-downstrategier. Det psykologiske og det kognitive niveau sætter så at sige rammerne for videre undersøgelser og eksperimenter. De ovenfor antydede problemer ved morfologisk dekomposition grunder ikke, så vidt jeg kan se, i en principiel underordning af lingvistikken. Nærmere tror jeg, de skyldes, at de redskaber, som forbinder ‘top’ og ‘down’ ikke er i overensstemmelse med det psykologiske og kognitive udgangspunkt; den formelle grammatik, som er forudsætningen for f.eks. Niemi et al. (1994), kan ikke give en psykologisk og kognitivt adækvat forklaring på finsk morfologi. At den formelle grammatik ikke er opgivet skyldes måske, at top-niveauet ikke er fyldestgørende anvendt. Som det burde fremgå af disse linjer, er det efter min bedste overbevisning vigtigt, at den kognitive morfologi møder modstand ovenfra. Og at det, som udgør modstanden - de abstrakte (og ekstralingvistiske) strukturer - selv finder modstand. Et eksemplarisk eksempel på anvendelsen af “modstand ovenfra” er Rohrer (2000:53-54). Her diskuteres, hvorvidt det er metaforisk, når kropsdele henviser til beliggenhed i mixtec? F.eks., er der tale om en regulær metaforisk projektion (i lakoff-johnsonsk forstand), når “nuù” (ansigt) bruges som i: “bílu w hiaa nuù-uu” [katten er på måtten; iflg. Langacker (1991b:344)]? Navneordet “nuù” har i nominalkonstruktionen “nuù- uu” samme betydning eller funktion som det danske “på”. For at afgøre, hvad han kalder “a recent controversy in cognitive linguistics”, går Rohrer til filosofien og neurologien for at få hjælp. Uanset om Rohrer har ret i sin tænkning omkring metaforisk projektion og, hvad man kunne kalde, tankens synspunkter, er den lagte vej eller strategi bemærkelsesværdig: Først tager han udgangspunkt i data, ser derefter på en tolkning, som er affødt af en bestemt teori, nemlig den lakoff-johnsonske teori om metaforisk projektion, og da der gennem yderligere data er rejst spørgsmål (a controversy) ved tolkningen, henvender han sig endelig til en endnu bredere favnende teori, nemlig den pragmatiske filosofi - og tilmed nyopdagelser indenfor neurologien. Mulige forbedringer af kognitiv morfologi I det sidste afsnit skitseres to emner eller områder, den kognitive morfologi må vise stor opmærksomhed; jeg hævder ikke, at ingen har gjort det indenfor den kognitive morfologi (f.eks. arbejder Bybee (1994) med morfologiske og prosodisk definerede konstruktioner; se nedenfor), men blot at mange har vist disse områder for lidt opmærksomhed: Morfologiske (og prosodisk definerede) konstruktioner: 1 I forbindelse med diskussionen ?? s i d e [ 8 7 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N ; tidsskrift for
Page 3 and 4:
Blev man stillet den utaknemlige op
Page 5 and 6:
underliggende neurofysiologiske pro
Page 7 and 8:
S i m o n G l i n v a d N i e l s e
Page 9 and 10:
konsensus, der taler de herskende f
Page 11 and 12:
M a d s Z a a r R i i s b e r g K u
Page 13 and 14:
foragten indad?). Foragten er et sy
Page 15 and 16:
med en skelnen, men med en patetisk
Page 17 and 18:
esignation. Kultur er det, der brin
Page 19 and 20:
at banke på kontemporære værdier
Page 21 and 22:
Noter 1 Kom først på dansk i 2002
Page 23 and 24:
K u l t u r k a m p - e n k a m p m
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36: K u l t u r k a m p - e n k a m p m
Page 37 and 38: S t e f f e n T . K o r s g a a r d
Page 39 and 40: • Al viden er perspektivisk. Inge
Page 41 and 42: gav udtryk for, at det havde været
Page 43 and 44: er fundamentet for hierarkiet og gr
Page 45 and 46: står ikke på helt fast grund. Ind
Page 47 and 48: luft, de er en blanding af referenc
Page 49 and 50: Litteratur Haraway, Donna J.: Simia
Page 51 and 52: G r a d s f o r s k e l l e i v i d
Page 63 and 64: T h o r G r ü n b a u m N a t u r
Page 65 and 66: handling, se en anden udføre en ha
Page 67 and 68: krop, kendetegnet ved hvad Husserl
Page 69 and 70: kropshandlingen: Er jeg bevidst om
Page 71 and 72: i tilfælde af, at den ikke selv er
Page 73 and 74: Forhold som disse har fået flere t
Page 75 and 76: forenelig med en bestemt form for k
Page 77 and 78: et ’propositionelt’ ønske om a
Page 79 and 80: Noter 1 En videnskab som kognitiv n
Page 81 and 82: A n d e r s S ø g a a r d Om kogni
Page 83 and 84: væsentligt mere agglutinerende end
Page 85: afsnittet om morfologiske konstrukt
Page 89 and 90: ygning og motorik, der diskvalifice
Page 91 and 92: B a r r y S m i t h Ko g n i t i o
Page 93 and 94: - de mest typiske udgaver - er loka
Page 95 and 96: på tilsvarende vis et objekt, som
Page 97 and 98: er en undersøgelse af begreber så
Page 99 and 100: esidde sondringens helt anderledes
Page 101 and 102: som Lewin havde forestillet sig den
Page 103 and 104: Noter 1 Edgar Rubin (1886-1951), da
Page 105 and 106: York: Academic Press. Netzer, N. (1
Page 107 and 108: sig til de samme (meget generelle)
Page 109 and 110: Dannelse __________________________
Page 111 and 112: patient blotter sin overkrop, overf
Page 113 and 114: det imponerende værk Gramsci og de
Page 115 and 116: gældende på den lokale, akademisk
Page 117 and 118: dekonstruktivistiske tænkning og d
Page 119 and 120: som vidne om fortidens hændelser (
Page 121 and 122: Udsigelsen endevendt Teorien om uds
Page 123 and 124: gestus, fingerpeg eksempelvis, men
Page 125 and 126: at underviserne på universiteterne
Page 127 and 128: Virkelighedskonstruktioner En inter
Page 129 and 130: for det første har fjernet filosof
Page 131 and 132: Thunøs tredje objekt fra Lateranet
Page 133 and 134: Betydningen af korsrelikvier såvel
Page 135 and 136: S E M I K O L O N ; Strandvejen 10B
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?