S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 8 4 ] A n d e r s S ø g a a r d begrænsede mængde af affikser ud fra en given tekststreng; men hvordan kan man automatisk sætte morfemgrænser i tvetydige komposita som f.eks. “busheater”? Libben (1994) har udviklet en model, som tager højde for sådanne tvetydigheder. I modellen efterses tekststrenge for kendte ordformer, og alle mulige kombinationer undersøges for semantisk indhold (repræsentation). Men pga. et omfangsrigt leksikon tager modellen, ligesom prefixstripping models, ikke højde for morfemrige sprog. Således udgør morfologisk processering af afledte ord i finsk et reelt problem for denne slags kognitiv morfologi: enten må den indoeuropæiske sprogbrugers intuitioner og erfaringer opgives, og det må accepteres, at nogle sprog i grunden er kompositionelle, eller også må en tredje strategi foreslås? Det omfangsrige leksikon må i hvert fald afvises i forbindelse med disse sprog. En mulighed, som jeg skal vende tilbage til, er - i stedet for at søge at løse problemet ved preleksikalsk morfologisk dekomposition - at der hos sprogbrugeren er tale om preleksikalsk identifikation med givne (leksikaliserede) konstruktioner. Morfologi og kognitiv grammatik: Lakoff (1987) præsenterer en kognitiv morfologi, der er blomstret indenfor den kognitive grammatik. Andre vigtige bidrag til den kognitive grammatiks udvidelse til også at afdække specifikt morfologiske emner er Brugman (1981) og Talmy (2000). F.eks. er Talmys afdækning af de underliggende skemaer for kausative præfikser i atsugewi et udmærket eksempel på, hvordan morfologien kan passes ind i den kognitive grammatik. I det hele taget er underliggende skemaer det altafgørende begreb for den tredje kognitive morfologi. Skemaernes rolle er grundlæggende den samme hos Talmy (force dynamic patterns) som hos Brugman og Lakoff (image schemata eller ideal cognitive models). Lakoffs præsentation bygger i øvrigt direkte på Brugmans arbejde. Lakoff tager udgangspunkt i polysemi som fænomen. De fleste ord har mere end én betydning. I nogle tilfælde har to ortografisk eller fonologisk set ens udtryk ikke-relaterede indholdssider. I så fald taler man om homonymer. I andre tilfælde er sagen mere kompliceret; f.eks. er det umiddelbart svært at se ligheder mellem brugen af verbet “åbner” i forbindelserne “at åbne pakker” og “at åbne døre” - omvendt fornemmes intuitivt en vis sammenhæng. Der er tilsyneladende tale om ét leksikalsk opslag. Med dette problem for øje angriber Lakoff den traditionelle opfattelse af kategorier. Her sigtes i første omgang på det leksikalske opslag som udtryk for en ‘kategori’ af ting eller relationer i den virkelige verden, omend kritikken også kan anvendes på grammatiske kategorier (se f.eks. Comrie, 1981:106-110). Ifølge den traditionelle opfattelse gives en kategori ved en liste af mere eller mindre abstrakte egenskaber, som skal opfyldes af ethvert medlem; opfyldes egenskaberne ikke, må det henregnes til et andet leksikalsk opslag eller en anden grammatisk kategori. Og der er således tale - i forbindelse med leksikalske opslag - om homonymer. Lakoff foreslår, at polysemi skyldes korresponderende underliggende skemaer. Det betyder, at det leksikalske opslag som kategori betragtet ikke længere er en kasse, hvori ting og relationer har deres plads. Omvendt er et leksikalsk opslag en naturlig kategori af betydninger. Et ord som f.eks. “åbner” kan have en prototypisk betydning (som må fastslås ad statistisk vej eller defineres for den enkelte sprogbruger; jf.
afsnittet om morfologiske konstruktioner) og et antal udvidelser. En sådan opfattelse er ikke i sig selv et brud med en mere traditionel opfattelse af kategorier, som man finder den i senere generativ grammatik. Her har det leksikalske opslag ofte også to nodes – en prototypisk betydning og en eller flere udvidelser. Forskellen mellem Lakoffs leksikalske opslag og opslag i en sådan grammatik er, at udvidelserne i sidstnævnte har grammatisk og kun formel semantisk betydning. I Lakoffs leksikalske opslag har udvidelserne konceptuel betydning. Et opslag har altså en prototypisk eller underspecificeret betydning. En sådan ‘primær’ betydning kan udvides metaforisk og konceptuelt qua kontekst og/eller via transformationer. Det leksikalske opslag betegner således en radial kategori af mulige betydninger. Sammenhængen mellem de enkelte betydninger svarer iflg. Lakoff til wittgensteinske familieligheder. Og som han understreger, “de ikkecentrale betydninger kan ikke genereres fra de centrale betydninger, men er dog ikke tilfældige. Det er nærmere tilfældet, at de er motiverede af mindre centrale betydninger, billedskema-transformationer og metaforiske modeller.” (Lakoff, 1987:460, min oversættelse) Det bør nævnes, at en del arbejde af denne slags (f.eks. Dewell, 1994; Vandeloise, 1994) først og fremmest har bekymret sig om præpositioner som frie morfemer. Et væsentligt problem for morfologisk arbejde inden for den kognitive grammatik er redegørelsen for lingvistisk form. Hvorfor er det, at nominalkomposita på engelsk næsten altid er sammensat af mono- eller disyllabiske konstituenter, hvoraf den første (venstreleddet) begynder med en konsonant (kun 6% af alle nominalkomposita begynder med en vokal)? Og hvorfor er de modificerende led i de danske komposita “børne-mad”, “barne-pige”, “barne-barn”, “barne-mad”, “barns-nød”, “børnebørn” og “børne-sko” forskellige? Man kan forklare nogle af de forskellige komposita ved at pege på leddenes relative relevans. Men i sidste ende vil en sådan forklaring være inkohærent. Ydermere kan man sammenligne med tilsvarende komposita på andre skandinaviske sprog; hurtigt opdager man, at der er andre kriterier end semantiske kriterier på spil i udformingen af komposita. Jeg vil herunder antyde, at en fonosemantisk-prosodisk forklaring er nødvendig. En kort sammenligning En kort sammenligning, 1): For at sammenligne de tre tilgangsvinkler angivet ovenfor vil jeg hive et nyt morfologisk emne frem i lyset; indtil videre er det hovedsageligt taget for givet, at morfologiens område var affigering og komposition (altså, konkatenative processer). Morfologien må dog også tage stilling til mere diskontinuerte processer eller introfleksion. F.eks. følgende liste over arabiske udsagnsord, der alle er afledninger af roden, at skrive: “katab”, “kaatab”, “ktabab”, “ukaatab”, osv. (Kager og Zonneveld, 1999:5) Den altoverskyggende udfordring for en redegørelse for introfleksion er iflg. Rubba, “hvad man skal vælge som den basale enhed for leksikalsk/morfologisk repræsentation” (2001:682, min oversættelse). Hvad stiller den kognitive morfologi op overfor en sådan udfordring? Det er tydeligt, at dekompositionsstrategier har svært ved at redegøre for introfleksion. Jeg kender ikke til psykolingvistiske eksperimenter med introfleksion, men en sandsynlig tilgang er inspireret af template ?? s i d e [ 8 5 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N ; tidsskrift for
Page 3 and 4:
Blev man stillet den utaknemlige op
Page 5 and 6:
underliggende neurofysiologiske pro
Page 7 and 8:
S i m o n G l i n v a d N i e l s e
Page 9 and 10:
konsensus, der taler de herskende f
Page 11 and 12:
M a d s Z a a r R i i s b e r g K u
Page 13 and 14:
foragten indad?). Foragten er et sy
Page 15 and 16:
med en skelnen, men med en patetisk
Page 17 and 18:
esignation. Kultur er det, der brin
Page 19 and 20:
at banke på kontemporære værdier
Page 21 and 22:
Noter 1 Kom først på dansk i 2002
Page 23 and 24:
K u l t u r k a m p - e n k a m p m
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34: K u l t u r k a m p - e n k a m p m
Page 35 and 36: K u l t u r k a m p - e n k a m p m
Page 37 and 38: S t e f f e n T . K o r s g a a r d
Page 39 and 40: • Al viden er perspektivisk. Inge
Page 41 and 42: gav udtryk for, at det havde været
Page 43 and 44: er fundamentet for hierarkiet og gr
Page 45 and 46: står ikke på helt fast grund. Ind
Page 47 and 48: luft, de er en blanding af referenc
Page 49 and 50: Litteratur Haraway, Donna J.: Simia
Page 51 and 52: G r a d s f o r s k e l l e i v i d
Page 63 and 64: T h o r G r ü n b a u m N a t u r
Page 65 and 66: handling, se en anden udføre en ha
Page 67 and 68: krop, kendetegnet ved hvad Husserl
Page 69 and 70: kropshandlingen: Er jeg bevidst om
Page 71 and 72: i tilfælde af, at den ikke selv er
Page 73 and 74: Forhold som disse har fået flere t
Page 75 and 76: forenelig med en bestemt form for k
Page 77 and 78: et ’propositionelt’ ønske om a
Page 79 and 80: Noter 1 En videnskab som kognitiv n
Page 81 and 82: A n d e r s S ø g a a r d Om kogni
Page 83: væsentligt mere agglutinerende end
Page 87 and 88: parallel til et ‘empirisk’ og e
Page 89 and 90: ygning og motorik, der diskvalifice
Page 91 and 92: B a r r y S m i t h Ko g n i t i o
Page 93 and 94: - de mest typiske udgaver - er loka
Page 95 and 96: på tilsvarende vis et objekt, som
Page 97 and 98: er en undersøgelse af begreber så
Page 99 and 100: esidde sondringens helt anderledes
Page 101 and 102: som Lewin havde forestillet sig den
Page 103 and 104: Noter 1 Edgar Rubin (1886-1951), da
Page 105 and 106: York: Academic Press. Netzer, N. (1
Page 107 and 108: sig til de samme (meget generelle)
Page 109 and 110: Dannelse __________________________
Page 111 and 112: patient blotter sin overkrop, overf
Page 113 and 114: det imponerende værk Gramsci og de
Page 115 and 116: gældende på den lokale, akademisk
Page 117 and 118: dekonstruktivistiske tænkning og d
Page 119 and 120: som vidne om fortidens hændelser (
Page 121 and 122: Udsigelsen endevendt Teorien om uds
Page 123 and 124: gestus, fingerpeg eksempelvis, men
Page 125 and 126: at underviserne på universiteterne
Page 127 and 128: Virkelighedskonstruktioner En inter
Page 129 and 130: for det første har fjernet filosof
Page 131 and 132: Thunøs tredje objekt fra Lateranet
Page 133 and 134: Betydningen af korsrelikvier såvel
Page 135 and 136:
S E M I K O L O N ; Strandvejen 10B
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?