S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 8 2 ] A n d e r s S ø g a a r d skala over morfotaktisk gennemsigtighed (transparency). Den morfotaktiske skala er iflg. Dressler (1985:323) afledt af principper om semiotisk gennemsigtighed, og skalaen støttes desuden af psykolingvistiske beviser (der dog oftest kun gælder engelske sprogbrugere). Skalaen her indeholder fire trin - fra ‘mest gennemsigtig’ til ‘mindst gennemsigtig’ - og for hvert trin defineres hvilke morfologiske processer, der leder til den givne gennemsigtighed. F.eks. leder allomorfiske afledninger til det ‘mindst gennemsigtige’ output. I Dressler (1981:74) har skalaen fem trin, der går fra affigering som den naturligste morfologiske udbygning til subtraktion - f.eks. ‘synger’ til ‘sang’ - som den mindst naturlige, mens Dressler (1987:104) arbejder med to komplementære skalaer. Den naturlige morfologi forklarer også orddannelse med forskellige slags semantisk gennemsigtighed, f.eks. sekventiel ikonicitet. Pusch (2001:376) giver et udmærket eksempel på sekventiel ikonicitet, hvad angår syntaks. På kinesisk udtrykkes forholdet, at John går hen til biblioteket og låner en bog: “Zhngn dào túshgun ná sh” [bogst.: John-når-bibliotek-tagerbog], mens forholdet, at John tager bogen til biblioteket, udtrykkes: “Zhngn ná sh dào túshgun”. Iflg. Pusch tenderer alle sprog (eine universelle Tendenz) mod, at konstituentrækkefølgen afspejler sekventialitet, konsekutivitet, finalitet eller kausalitet. Motiveringen for dette er ikonisk; jf. indflydelsen fra den perceianske semiotik. Begrebet om sekventiel ikonicitet - såvel som andre former for ikonicitet, f.eks. ikonisk distancemarkering - har iflg. den naturlige morfologi stor betydning i morfologien. Særligt i inkorporerende sprog har sekventiel ikonicitet betydning for morfologien; f.eks. for analysen af konstruktioner lig disse fra Tiwi (Bybee, 1985:106): “ji + mbni + [velær nasal]ilimpa[velær nasal]b + ra[velær nasal]kina” [han + mig + sovende + stjal; bogst.: han stjal det fra mig, mens jeg sov] og “ji + mbni + [velær nasal]ilimpa[velær nasal] + alipi + a[velær nasal]kina” [hanmig-sovende-kødstjal; bogst.: han stjal kødet fra mig, mens jeg sov]. En af svaghederne ved den naturlige morfologi er usikkerheden omkring ekstralingvistisk bevisførelse. Ofte er der blevet indvendt, at man i praksis har anvendt intuitive forestillinger om, hvad der er mest naturligt for et sprog. Diskussionen om hvorvidt rod-ændringer er mindre naturligt end affigering er et godt eksempel på, hvor stor usikkerheden er om de førnævnte skalaer; se f.eks. Rubba (2001:688). Dekompositionsstrategier: Finsk er et relativt syntetisk sprog; f.eks. bøjes navneord i fjorten forskellige kasus. Mange forhold, der på dansk udtrykkes med præpositioner (frie morfemer), udtrykkes på finsk med bundne morfemer. Oversættes “i huset” til finsk er outputtet et enkelt ord, nemlig “talo+ssa.” Strategien i finsk morfologi er suffigering, dvs. de bundne morfemer binder sig til ordets base som suffikser (morfemer, der ortografisk er hæftet på basens højre side). Almindeligvis betragtes finsk som et agglutinerende sprog, dvs. et sprog, hvor bindingen af morfemer ikke medfører morfofonematiske alternationer. Mere korrekt er det dog at betragte finsk som et agglutinerendefusionerende sprog, siden der fra tid til anden optræder en del alternationer. Et eksempel er bøjningen af ordet “vesi” [vand, nominativ], der i genitiv bliver til “veden” og i partitiv til “vettä.” Roden (som her er den morfologiske base) har flere allomorfer, der træder frem i outputtet alt afhængig af hvilke suffikser, der binder sig til den. Alt i alt er finsk dog
væsentligt mere agglutinerende end dansk; cf. “synge”/“sang,” der kan oversættes med “laulo”/“laulo+i”. At finsk er et syntetisk sprog, har betydning for forholdet mellem syntaks og morfologi (hvis man opretholder en sådan skillelinje). Sammenlignet med dansk viser finsk langt større grad af morfologisering. Det forhold har naturligvis gjort finske lingvister og andre, der havde interesse i de finsk-ugriske sprogs struktur, særligt opmærksomme på morfologien. Et af de spørgsmål, som har optaget sprogforskerne, er spørgsmålet om leksikalisering og produktivitet. I sin diskussion af leksikalistisk morfologi peger Bauer (1988:131) f.eks. på finsk for at afvise the full entry theory. Bauer spørger retorisk, hvordan man kan hævde, at inflektionelle afledninger af stammer (stamme plus bundne morfemer) skal opregnes i et leksikon (det forestillede mentale leksikon), når det maksimale nominale paradigme på finsk indeholder 2000 forskellige former, og det maksimale verbale paradigme - når klitiserede former medregnes - indeholder over 12000 former? Niemi et al. (1994) har forsøgt at løse problemet ved at opstille modeller for morfologisk dekomposition. Med udgangspunkt i blandt andet sprogpsykologiske eksperimenter opstiller de en model, der forudsiger mindst fem vigtige træk om finske sprogbrugeres psykologiske behandling af finske navneord: 1) at navneords psykologiske base er singular-formen, 2) at fleksivt afledte former, men ikke derivativt afledte former, parses (analyseres) i rødder og affikser, 3) at samme former produceres kompositionelt fra rødder og affikser, 4) at navneords rødders allomorfer repræsenteres hver for sig i det mentale leksikon, og 5) at finske navneord kun dekomponeres indtil ‘allomorfniveau.’ Med andre ord foreslås det, at fleksive affikser bindes kompositionelt. Selvom der måske er hyppigt anvendte former, som er institutionaliserede (jf. Bauers (1988) skelnen mellem institutionalisering og leksikalisering), og som derfor ikke nødvendiggør dekomposition i samme omfang som mindre hyppige former, betyder modellen i princippet, at “talo+ssa” komponeres on-line ved at hente henholdsvis stammen og suffikset fra to forskellige pladser i det mentale leksikon. En sådan grad af dekomposition bør forbavse en dansk sprogbruger. Det synes usandsynligt, at en dansk sprogbruger f.eks. skulle hente de to affikser i “opmærksom” fra deres respektive pladser i leksikonet og således hive deres specifikke semantiske indhold frem for at konstruere den afledte form. Tilsyneladende har ikke engang rodens semantiske indhold psykologisk realitet for den danske sprogbruger i omgangen med den afledte form. Mere sandsynligt er det, at en ‘underliggende’ konstruktion bærer en slags psykologisk realitet, nemlig ‘ordformen’ [præfiks+verb, imp+“som”], som f.eks. også er underliggende for de afledte former, “betænksom” og “opfindsom.” Sådanne dekompositionsstrategier har sine forgængere i prefix-stripping models. Ud fra sprogpsykologiske eksperimenter udviklede man modeller, der kunne fastsætte morfemgrænser, isolere ords forskellige dele og kompositionelt fastlægge den afledte forms betydning. Som antydet er sådanne modeller problematiske, når det behandlede sprog er så morfemrigt som de finsk-ugriske sprog. Et andet problem, som også vedrører indo-europæiske sprog, er komposita. Det er umiddelbart let at skille den (i f.eks. engelsk) ?? s i d e [ 8 3 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N ; tidsskrift for
Page 3 and 4:
Blev man stillet den utaknemlige op
Page 5 and 6:
underliggende neurofysiologiske pro
Page 7 and 8:
S i m o n G l i n v a d N i e l s e
Page 9 and 10:
konsensus, der taler de herskende f
Page 11 and 12:
M a d s Z a a r R i i s b e r g K u
Page 13 and 14:
foragten indad?). Foragten er et sy
Page 15 and 16:
med en skelnen, men med en patetisk
Page 17 and 18:
esignation. Kultur er det, der brin
Page 19 and 20:
at banke på kontemporære værdier
Page 21 and 22:
Noter 1 Kom først på dansk i 2002
Page 23 and 24:
K u l t u r k a m p - e n k a m p m
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32: K u l t u r k a m p - e n k a m p m
Page 37 and 38: S t e f f e n T . K o r s g a a r d
Page 39 and 40: • Al viden er perspektivisk. Inge
Page 41 and 42: gav udtryk for, at det havde været
Page 43 and 44: er fundamentet for hierarkiet og gr
Page 45 and 46: står ikke på helt fast grund. Ind
Page 47 and 48: luft, de er en blanding af referenc
Page 49 and 50: Litteratur Haraway, Donna J.: Simia
Page 51 and 52: G r a d s f o r s k e l l e i v i d
Page 63 and 64: T h o r G r ü n b a u m N a t u r
Page 65 and 66: handling, se en anden udføre en ha
Page 67 and 68: krop, kendetegnet ved hvad Husserl
Page 69 and 70: kropshandlingen: Er jeg bevidst om
Page 71 and 72: i tilfælde af, at den ikke selv er
Page 73 and 74: Forhold som disse har fået flere t
Page 75 and 76: forenelig med en bestemt form for k
Page 77 and 78: et ’propositionelt’ ønske om a
Page 79 and 80: Noter 1 En videnskab som kognitiv n
Page 81: A n d e r s S ø g a a r d Om kogni
Page 85 and 86: afsnittet om morfologiske konstrukt
Page 87 and 88: parallel til et ‘empirisk’ og e
Page 89 and 90: ygning og motorik, der diskvalifice
Page 91 and 92: B a r r y S m i t h Ko g n i t i o
Page 93 and 94: - de mest typiske udgaver - er loka
Page 95 and 96: på tilsvarende vis et objekt, som
Page 97 and 98: er en undersøgelse af begreber så
Page 99 and 100: esidde sondringens helt anderledes
Page 101 and 102: som Lewin havde forestillet sig den
Page 103 and 104: Noter 1 Edgar Rubin (1886-1951), da
Page 105 and 106: York: Academic Press. Netzer, N. (1
Page 107 and 108: sig til de samme (meget generelle)
Page 109 and 110: Dannelse __________________________
Page 111 and 112: patient blotter sin overkrop, overf
Page 113 and 114: det imponerende værk Gramsci og de
Page 115 and 116: gældende på den lokale, akademisk
Page 117 and 118: dekonstruktivistiske tænkning og d
Page 119 and 120: som vidne om fortidens hændelser (
Page 121 and 122: Udsigelsen endevendt Teorien om uds
Page 123 and 124: gestus, fingerpeg eksempelvis, men
Page 125 and 126: at underviserne på universiteterne
Page 127 and 128: Virkelighedskonstruktioner En inter
Page 129 and 130: for det første har fjernet filosof
Page 131 and 132: Thunøs tredje objekt fra Lateranet
Page 133 and 134:
Betydningen af korsrelikvier såvel
Page 135 and 136:
S E M I K O L O N ; Strandvejen 10B
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?