S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
s i d e [ 8 2 ]<br />
A n d e r s S ø g a a r d<br />
skala over morfotaktisk gennemsigtighed<br />
(transparency). Den morfotaktiske skala er<br />
iflg. Dressler (1985:323) afledt af principper<br />
om semiotisk gennemsigtighed, og skalaen<br />
støttes desuden af psykolingvistiske beviser<br />
(der dog oftest kun gælder engelske<br />
sprogbrugere). Skalaen her indeholder<br />
fire trin - fra ‘mest gennemsigtig’ til<br />
‘mindst gennemsigtig’ - og for hvert trin<br />
defineres hvilke morfologiske processer,<br />
der leder til den givne gennemsigtighed.<br />
F.eks. leder allomorfiske afledninger til det<br />
‘mindst gennemsigtige’ output. I Dressler<br />
(1981:74) har skalaen fem trin, der går fra<br />
affigering som den naturligste morfologiske<br />
udbygning til subtraktion - f.eks. ‘synger’<br />
til ‘sang’ - som den mindst naturlige,<br />
mens Dressler (1987:104) arbejder med to<br />
komplementære skalaer.<br />
Den naturlige morfologi forklarer<br />
også orddannelse med forskellige slags<br />
semantisk gennemsigtighed, f.eks. sekventiel<br />
ikonicitet. Pusch (2001:376) giver et udmærket<br />
eksempel på sekventiel ikonicitet,<br />
hvad angår syntaks. På kinesisk udtrykkes<br />
forholdet, at John går hen til biblioteket<br />
og låner en bog: “Zhngn dào túshgun<br />
ná sh” [bogst.: John-når-bibliotek-tagerbog],<br />
mens forholdet, at John tager bogen<br />
til biblioteket, udtrykkes: “Zhngn ná sh<br />
dào túshgun”. Iflg. Pusch tenderer alle<br />
sprog (eine universelle Tendenz) mod, at konstituentrækkefølgen<br />
afspejler sekventialitet,<br />
konsekutivitet, finalitet eller kausalitet.<br />
Motiveringen for dette er ikonisk; jf.<br />
indflydelsen fra den perceianske semiotik.<br />
Begrebet om sekventiel ikonicitet -<br />
såvel som andre former for ikonicitet, f.eks.<br />
ikonisk distancemarkering - har iflg. den naturlige<br />
morfologi stor betydning i morfologien.<br />
Særligt i inkorporerende sprog har sekventiel<br />
ikonicitet betydning for morfologien; f.eks.<br />
for analysen af konstruktioner lig disse<br />
fra Tiwi (Bybee, 1985:106): “ji + mbni +<br />
[velær nasal]ilimpa[velær nasal]b + ra[velær<br />
nasal]kina” [han + mig + sovende + stjal;<br />
bogst.: han stjal det fra mig, mens jeg sov]<br />
og “ji + mbni + [velær nasal]ilimpa[velær<br />
nasal] + alipi + a[velær nasal]kina” [hanmig-sovende-kødstjal;<br />
bogst.: han stjal kødet<br />
fra mig, mens jeg sov].<br />
En af svaghederne ved den naturlige<br />
morfologi er usikkerheden omkring ekstralingvistisk<br />
bevisførelse. Ofte er der blevet<br />
indvendt, at man i praksis har anvendt<br />
intuitive forestillinger om, hvad der er mest<br />
naturligt for et sprog. Diskussionen om<br />
hvorvidt rod-ændringer er mindre naturligt<br />
end affigering er et godt eksempel på, hvor<br />
stor usikkerheden er om de førnævnte<br />
skalaer; se f.eks. Rubba (2001:688).<br />
Dekompositionsstrategier: Finsk er<br />
et relativt syntetisk sprog; f.eks. bøjes<br />
navneord i fjorten forskellige kasus. Mange<br />
forhold, der på dansk udtrykkes med<br />
præpositioner (frie morfemer), udtrykkes<br />
på finsk med bundne morfemer. Oversættes<br />
“i huset” til finsk er outputtet et enkelt<br />
ord, nemlig “talo+ssa.” Strategien i finsk<br />
morfologi er suffigering, dvs. de bundne<br />
morfemer binder sig til ordets base som<br />
suffikser (morfemer, der ortografisk er<br />
hæftet på basens højre side). Almindeligvis<br />
betragtes finsk som et agglutinerende sprog,<br />
dvs. et sprog, hvor bindingen af morfemer<br />
ikke medfører morfofonematiske alternationer.<br />
Mere korrekt er det dog at betragte finsk<br />
som et agglutinerendefusionerende sprog,<br />
siden der fra tid til anden optræder en del<br />
alternationer. Et eksempel er bøjningen af<br />
ordet “vesi” [vand, nominativ], der i genitiv<br />
bliver til “veden” og i partitiv til “vettä.”<br />
Roden (som her er den morfologiske<br />
base) har flere allomorfer, der træder frem<br />
i outputtet alt afhængig af hvilke suffikser,<br />
der binder sig til den. Alt i alt er finsk dog