S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
A n d e r s S ø g a a r d<br />
Om kognitiv morfologi<br />
Ordet morfologi dækker - i forbindelse<br />
med sprogvidenskab - over studiet af<br />
ords afledninger. Traditionelt opdeles<br />
ords afledninger i tre slags, nemlig<br />
fleksion, derivation og komposition. Fleksion<br />
stemmer nogenlunde overens med<br />
det, man i folkemunde kalder bøjning.<br />
Fleksiver omfatter blandt andet navneords<br />
flertalsendelser og udsagnsords tidsendelser.<br />
Her overfor står derivativer, der – som en<br />
tommelfingerregel - ændrer basens (det ord,<br />
hvortil derivativet afficeres) grammatiske<br />
tilhørsforhold. F.eks. sker nominalisering<br />
som regel vha. derivativer som i ‘bøjning’<br />
(hvor ‘-ning’ suffigeres til basen ‘bøj-(e)’).<br />
Endelig er komposition sammenstillingen<br />
af to stammer som i ‘sammenstilling’.<br />
Hvad dækker kognitiv morfologi over?<br />
Kognitive morfologi-er<br />
Kognitiv morfologi har mindst betegnet<br />
tre slags morfologiske teorier: a) naturlige<br />
morfologier, b) dekompositionsstrategier<br />
udviklet med særlig henblik på morfem-rige<br />
sprog som f.eks. finsk, og c) morfologisk<br />
O m k o g n i t i v m o r f o l o g i<br />
arbejde indenfor den kognitive grammatik.<br />
Inden for de forskellige teorier er to hinanden<br />
udelukkende strategier samtidig blevet<br />
lagt; henholdsvis en bottom-up-strategi og<br />
en topdown-strategi. Til strategierne skal<br />
jeg senere knytte nogle bemærkninger.<br />
Naturlige morfologier. Jakobson (1979:96)<br />
påpegede tidligt, at der i morfologien findes<br />
“mange eksempler på forskellige tegn, der<br />
udviser et ækvivalent forhold mellem deres<br />
signantia og deres signata.” Altså, at man<br />
kan finde en vis overensstemmelse mellem<br />
sproglige tegns lydlige side og det, de henviser<br />
til. Med udgangspunkt i jakobsonsk<br />
fonologi-morfologi og perceiansk semiotik<br />
introduceredes den naturlige morfologi i<br />
slutningen af halvfjerdserne og begyndelsen<br />
af firserne. Dressler (1985) fremhæver<br />
ud over dette bagland tre træk ved den<br />
naturlige morfologi: at den er en teori om<br />
universalier, en typologisk teori og en teori<br />
om sprogspecifikke organiseringsmønstre<br />
(language specific system adequacy)<br />
Så vidt den naturlige morfologi er en<br />
teori om universalier, opstiller den blandt<br />
andet, hvad der præsenteres som en universel<br />
s e m i k o l o n ; å r g . 3 , n r. 7 , 2 0 0 3 , [ s . 8 1 - 9 0 ]
Change language