S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Noter<br />
1 En videnskab som kognitiv neuropsykologi synes<br />
i dobbelt forstand at afhænge af de subjektive<br />
oplevelsers realitet: 1) Afgrænsningen af dens<br />
forskellige genstandsområder sker via begreber, som<br />
referer til bevidsthedsoperationer (hukommelse,<br />
attention, perception, osv.). 2) I praksis afhænger<br />
gennemførelsen af kognitiv neurovidenskab af, at<br />
forsøgspersonerne forstår disse begreber, for at<br />
kunne udføre de instruktioner, der ligger til grund<br />
for de pågældende eksperimenter, og videnskabens<br />
fremgangsmåde afhænger af forsøgspersonernes<br />
verbale rapporter om deres bevidsthedstilstande. Cf.<br />
Shallice (1988, s. 382) og Block (2002, s. 202, 203).<br />
2 Cf. Block (2002, s. 203): ”the starting point for work<br />
on consciousness is introspection”.<br />
3 Angående hvilken type fænomenologi, der er<br />
interessant i denne sammenhæng, cf. Petitot et al. 1999,<br />
s. 52 og Zahavi 2002, s. 244-45.<br />
4 Man kan spekulere over, hvad motivet for denne<br />
kausale opfattelse af forholdet mellem primitive<br />
handlinger kan være. Angiveligt spøger der noget<br />
empiristisk tankegods, ifølge hvilket det gælder,<br />
at adfærd afhænger af kausal påvirkning fra ydre<br />
begivenheder. Anser man således en ”kompleks”<br />
handling for en følge af simple bevægelser (hvoraf<br />
den første er primitiv), så opfatter man én bevægelse<br />
som afstedkommet ved påvirkning fra forudgående<br />
bevægelse. Der er dog særdeles mange uklarheder<br />
ved denne opfattelse. Cf. Jeannerod 1997, s. 3.<br />
Hornsby (1980, s. 68) peger på problemerne ved et<br />
kausalt begreb om primitivitet (basicness) og på det<br />
besynderlige i at påstå, at den eneste type relation<br />
mellem handlinger skulle være en kausal.<br />
5 Et problem som allerede Anscombe (2000, især §§23-<br />
26) sloges med. Cf. Petit 1991, s. 157.<br />
6 Merleau-Ponty (1945) forsøger at give en beskrivelse<br />
af denne basale kropslige intentionalitet og peger<br />
på bevægelsernes anticipatoriske moment. Han<br />
forekommer mig at komme et komme et godt stykke<br />
vej med en beskrivelse af kroppens motorintentionalitet<br />
(”motricité”), og giver overbevisende grunde til ikke at<br />
beskrive det anticipatoriske moment som en mental<br />
repræsentation af det ønskede mål for bevægelsen. Men<br />
han synes at lade ubesvaret, hvad denne anticipation så<br />
kan være. Det vil formentlig i denne forbindelse være<br />
frugtbart at inddrage Husserls beskrivelser af den<br />
indre tidsbevidsthed, særskilt af protention, i en videre<br />
beskrivelse af denne ”bevægelses-anticipation”. Cf.<br />
Husserl 1980.<br />
Naturalisering , handling og bevidsthed<br />
7 Netop det forhold at vi normale mennesker kan<br />
lade være med at lægge planer for vores mest vante<br />
handlinger, adskiller os fra visse psykopatologiske<br />
tilfælde. Det at kunne udføre målrettede handlinger<br />
uden en ekspliciteret plan, uden en bevidst<br />
repræsentation af mål og midler, giver vores vante<br />
handlinger en stor plasticitet, hvor vi ikke er afhængige<br />
af, at handlingerne altid forløber ens, og at omgivelserne<br />
altid er identiske. I modsætning til fx en skizofren<br />
som kan opleve et totalt handlingssammenbrud, hvis<br />
virkeligheden former sig anderledes end han havde<br />
forventet i henhold til hans minutiøse planlægning af<br />
hele handlingsforløbet, fx det forløb at gå ud med en<br />
skraldepose.<br />
8 Dette arbejde blev muliggjort af midler fra Danmarks<br />
Grundforskningsfond.<br />
s i d e [ 7 9 ]