S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 7 8 ] T h o r G r ü n b a u m handlingsintention, at vi ikke oplever disse bevægelser som selvstændige dele. Vi oplever vores kropsbevægelse som underliggende, flydende og melodiske bevægelseshelheder midlertidigt afgrænset af fuldendelsen af den overordnede handlingsintention. Det er derfor vigtigt, at vi på én gang anerkender, at handlingsoplevelsens primære enhed er den ’komplekse’ handlingssituation, og at de involverede kropshandlinger ikke udføres ubevidst men med en form for bevidsthed. Det er min overbevisning at netop det forhold, at man ikke har holdt problemerne bevidst-ubevidst og repræsentativt-direkte tilstrækkelig klart ude fra hinanden, har gjort, at man i beskrivelsen af handling typisk har opereret med følgende to inadækvate beskrivelsesmuligheder: 1) Man har beskrevet agenten som opmærksom på og kontrollerende sine primitive kropshandlinger, hvorfor disse er blevet opfattet som primære byggesten for komplekse handlinger. 2) Man har beskrevet agenten som opmærksom på sin ’komplekse’ handlingssituation, hvorfor udførelsen af de involverede kropsbevægelser er blevet beskrevet som værende automatiske og ubevidste. Disse to måder at beskrive handlingsoplevelsen på er indbyrdes eksklusive. Som sagt mener jeg ikke, at disse to måder er udtømmende – der er i det mindste en tredje mulig beskrivelsesmåde, sådan som jeg har forsøgt at vise i denne artikel. Om denne tredje beskrivelse er mere fænomenologisk adækvat, er ikke et spørgsmål, som kan afgøres på et logisk-semantisk niveau eller på baggrund af neurofysiologisk evidens, men derimod kun ved at gå de konkrete handlingsoplevelser efter i sømmene. 8
Noter 1 En videnskab som kognitiv neuropsykologi synes i dobbelt forstand at afhænge af de subjektive oplevelsers realitet: 1) Afgrænsningen af dens forskellige genstandsområder sker via begreber, som referer til bevidsthedsoperationer (hukommelse, attention, perception, osv.). 2) I praksis afhænger gennemførelsen af kognitiv neurovidenskab af, at forsøgspersonerne forstår disse begreber, for at kunne udføre de instruktioner, der ligger til grund for de pågældende eksperimenter, og videnskabens fremgangsmåde afhænger af forsøgspersonernes verbale rapporter om deres bevidsthedstilstande. Cf. Shallice (1988, s. 382) og Block (2002, s. 202, 203). 2 Cf. Block (2002, s. 203): ”the starting point for work on consciousness is introspection”. 3 Angående hvilken type fænomenologi, der er interessant i denne sammenhæng, cf. Petitot et al. 1999, s. 52 og Zahavi 2002, s. 244-45. 4 Man kan spekulere over, hvad motivet for denne kausale opfattelse af forholdet mellem primitive handlinger kan være. Angiveligt spøger der noget empiristisk tankegods, ifølge hvilket det gælder, at adfærd afhænger af kausal påvirkning fra ydre begivenheder. Anser man således en ”kompleks” handling for en følge af simple bevægelser (hvoraf den første er primitiv), så opfatter man én bevægelse som afstedkommet ved påvirkning fra forudgående bevægelse. Der er dog særdeles mange uklarheder ved denne opfattelse. Cf. Jeannerod 1997, s. 3. Hornsby (1980, s. 68) peger på problemerne ved et kausalt begreb om primitivitet (basicness) og på det besynderlige i at påstå, at den eneste type relation mellem handlinger skulle være en kausal. 5 Et problem som allerede Anscombe (2000, især §§23- 26) sloges med. Cf. Petit 1991, s. 157. 6 Merleau-Ponty (1945) forsøger at give en beskrivelse af denne basale kropslige intentionalitet og peger på bevægelsernes anticipatoriske moment. Han forekommer mig at komme et komme et godt stykke vej med en beskrivelse af kroppens motorintentionalitet (”motricité”), og giver overbevisende grunde til ikke at beskrive det anticipatoriske moment som en mental repræsentation af det ønskede mål for bevægelsen. Men han synes at lade ubesvaret, hvad denne anticipation så kan være. Det vil formentlig i denne forbindelse være frugtbart at inddrage Husserls beskrivelser af den indre tidsbevidsthed, særskilt af protention, i en videre beskrivelse af denne ”bevægelses-anticipation”. Cf. Husserl 1980. Naturalisering , handling og bevidsthed 7 Netop det forhold at vi normale mennesker kan lade være med at lægge planer for vores mest vante handlinger, adskiller os fra visse psykopatologiske tilfælde. Det at kunne udføre målrettede handlinger uden en ekspliciteret plan, uden en bevidst repræsentation af mål og midler, giver vores vante handlinger en stor plasticitet, hvor vi ikke er afhængige af, at handlingerne altid forløber ens, og at omgivelserne altid er identiske. I modsætning til fx en skizofren som kan opleve et totalt handlingssammenbrud, hvis virkeligheden former sig anderledes end han havde forventet i henhold til hans minutiøse planlægning af hele handlingsforløbet, fx det forløb at gå ud med en skraldepose. 8 Dette arbejde blev muliggjort af midler fra Danmarks Grundforskningsfond. s i d e [ 7 9 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N ; tidsskrift for
Page 3 and 4:
Blev man stillet den utaknemlige op
Page 5 and 6:
underliggende neurofysiologiske pro
Page 7 and 8:
S i m o n G l i n v a d N i e l s e
Page 9 and 10:
konsensus, der taler de herskende f
Page 11 and 12:
M a d s Z a a r R i i s b e r g K u
Page 13 and 14:
foragten indad?). Foragten er et sy
Page 15 and 16:
med en skelnen, men med en patetisk
Page 17 and 18:
esignation. Kultur er det, der brin
Page 19 and 20:
at banke på kontemporære værdier
Page 21 and 22:
Noter 1 Kom først på dansk i 2002
Page 23 and 24:
K u l t u r k a m p - e n k a m p m
Page 25 and 26:
K u l t u r k a m p - e n k a m p m
Page 27 and 28: K u l t u r k a m p - e n k a m p m
Page 37 and 38: S t e f f e n T . K o r s g a a r d
Page 39 and 40: • Al viden er perspektivisk. Inge
Page 41 and 42: gav udtryk for, at det havde været
Page 43 and 44: er fundamentet for hierarkiet og gr
Page 45 and 46: står ikke på helt fast grund. Ind
Page 47 and 48: luft, de er en blanding af referenc
Page 49 and 50: Litteratur Haraway, Donna J.: Simia
Page 51 and 52: G r a d s f o r s k e l l e i v i d
Page 63 and 64: T h o r G r ü n b a u m N a t u r
Page 65 and 66: handling, se en anden udføre en ha
Page 67 and 68: krop, kendetegnet ved hvad Husserl
Page 69 and 70: kropshandlingen: Er jeg bevidst om
Page 71 and 72: i tilfælde af, at den ikke selv er
Page 73 and 74: Forhold som disse har fået flere t
Page 75 and 76: forenelig med en bestemt form for k
Page 77: et ’propositionelt’ ønske om a
Page 81 and 82: A n d e r s S ø g a a r d Om kogni
Page 83 and 84: væsentligt mere agglutinerende end
Page 85 and 86: afsnittet om morfologiske konstrukt
Page 87 and 88: parallel til et ‘empirisk’ og e
Page 89 and 90: ygning og motorik, der diskvalifice
Page 91 and 92: B a r r y S m i t h Ko g n i t i o
Page 93 and 94: - de mest typiske udgaver - er loka
Page 95 and 96: på tilsvarende vis et objekt, som
Page 97 and 98: er en undersøgelse af begreber så
Page 99 and 100: esidde sondringens helt anderledes
Page 101 and 102: som Lewin havde forestillet sig den
Page 103 and 104: Noter 1 Edgar Rubin (1886-1951), da
Page 105 and 106: York: Academic Press. Netzer, N. (1
Page 107 and 108: sig til de samme (meget generelle)
Page 109 and 110: Dannelse __________________________
Page 111 and 112: patient blotter sin overkrop, overf
Page 113 and 114: det imponerende værk Gramsci og de
Page 115 and 116: gældende på den lokale, akademisk
Page 117 and 118: dekonstruktivistiske tænkning og d
Page 119 and 120: som vidne om fortidens hændelser (
Page 121 and 122: Udsigelsen endevendt Teorien om uds
Page 123 and 124: gestus, fingerpeg eksempelvis, men
Page 125 and 126: at underviserne på universiteterne
Page 127 and 128: Virkelighedskonstruktioner En inter
Page 129 and 130:
for det første har fjernet filosof
Page 131 and 132:
Thunøs tredje objekt fra Lateranet
Page 133 and 134:
Betydningen af korsrelikvier såvel
Page 135 and 136:
S E M I K O L O N ; Strandvejen 10B
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?